Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 45 af 24. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jytte Andersen (S).
                       Claus Hjort Frederiksen
                                        /
                                                                                  Vibeke Dalbro
Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 45 af 24. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del). |
Spørgsmål nr. 45:
Ifølge artikel i Jyllands Posten den 11. november 2006, jf. alm. del-bilag 78, sÃ¥s der pÃ¥ baggrund af et juridisk responsum tvivl om lovligheden af bekendtgørelse nr. 335 af 19. april 2006, hvor det sÃ¥kaldte â€feriehul†blev forsøgt lukket for at forhindre dobbeltforsørgelse til efterlønsmodtagere i forbindelse med udbetaling af uhævede feriepenge.
Dette støtter tilsyneladende den tvivl, der allerede blev rejst i høringssvar af 11. april 2006 fra lønmodtagerorganisationerne i Ydelsesudvalget, jf. alm. del – bilag 217 (folketingsåret 2005-06).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jytte Andersen (S).
Svar:
Jeg går ud fra, at der i spørgsmålets andet afsnit henvises til alm. del – bilag 213, LO, FTF og ACs brev af 11. april 2006 til Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, svar på skriftlig høring.
Jeg kender ikke det responsum, som juridiske eksperter efter det oplyste har udarbejdet for Ældre Sagen. Jeg kan derfor ikke kommentere indholdet.
Jeg vil gerne slå fast, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 74 h, er udtrykkelig hjemmel til, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen – efter forhandling med Beskæftigelsesrådet – fastsætter nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter har for efterlønnens størrelse. De administrative regler om fradrag for bl.a. feriepenge er fastsat i bekendtgørelse om fleksibel efterløn med hjemmel i denne bestemmelse.
Jeg orienterede inden ændringen af reglerne i dette forår forligspartierne bag efterlønsreformen i 1999 samt Dansk Folkeparti om den påtænkte ændring. Der var ingen indvendinger herimod, og på et efterfølgende samråd tilkendegav alle partier, at de var imod dobbeltforsørgelse.