Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 28. august 2007 stillet spørgsmål nr. 152 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted, MF.

 

Spørgsmål nr. 152:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringen agter at gøre for at øge beskæftigelsesgraden for de ca. 60.000 ikke-vestlige indvandrere, således at den kommer på samme niveau som danskernes”

 

Endeligt svar:

Der er et betydeligt potentiale for en højere beskæftigelse blandt indvandrere, og det er et område, som regeringen prioriterer højt. Derfor er målsætningen i forbindelse med aftalen ”En ny chance til alle.”, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere skal øges med 6½ procentpoint, svarende til en øget beskæftigelse på op til 25.000 personer fra 2004 til 2010.

 

Det er et ambitiøst mål, men vi er allerede godt på vej.

 

Andelen af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse er siden 2001 steget fra 44,4 pct. til 49,3 pct.  Af regeringens plan ”Mod nye mål - Danmark 2015” fremgår det, at den faktiske forøgelse i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere i 2005 og 2006 har været højere end den virkning, som var forventet af de allerede vedtagne reformer, og som er nødvendige i forhold til at nå målet om at op til 25.000 flere indvandrere og efterkommere skal i beskæftigelse set i forhold til 2004.

 

I den sammenhæng kan fremhæves en række initiativer, som regeringen har iværksat, og som også i de kommende år fortsat vil bidrage til, at beskæftigelsesgraden blandt indvandrere stiger.

 

Allerede kort efter tiltrædelsen i 2001 indførte regeringen starthjælpen for at øge incitamentet blandt indvandrere til at påtage sig et arbejde.

 

Med aftalen om ”Flere i arbejde” skærpedes fokus på at motivere ledige, herunder ledige indvandrere, til at tage job. Tilbudsviften blev forenklet, der blev indført individuelt tilpassede kontaktforløb for alle ledige, og blandt andet skabt bedre muligheder for opkvalificering og for anvendelse af mentorer i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere.

 

Siden er fulgt integrationsaftalen ”En ny chance til alle”. Aftalen indebærer blandt andet, at jobcentrene i øjeblikket er i færd med kritisk at gennemgå alle sager, hvor kontanthjælpsmodtagere har gået ledig i mere end et år, for at give dem relevante tilbud, som kan bringe dem i beskæftigelse. Fra 1. juli 2008 indføres der gentagen aktivering, hvor personer på offentlig forsørgelse får ret og pligt til et tilbud hver 6. måned. Samtidigt styrkedes incitamenterne til at ægtepar på kontanthjælp søger tilknytning til arbejdsmarkedet med indførelsen af 300-timers reglen.

 

Med Velfærdsforliget indgik regeringen blandt andet en aftale om at ansætte 190 virksomhedsrettede jobkonsulenter i de kommuner, hvor der er flest ledige indvandrere på kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Der er samtidig aftalt en række nye initiativer, som sigter på at øge beskæftigelsen blandt ledige generelt, herunder også ledige indvandrere.

 

Velfærdsforliget blev fulgt op af en Firepartsaftale om bedre integration i efteråret 2006, hvor der blandt andet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter er udarbejdet 12 jobpakker indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Jobpakkerne er konkrete indslusningsforløb, målrettet specifikke job som butiksmedhjælper, lagermedarbejder og chauffør.

 

Regeringen mener, at det er helt afgørende, at flere indvandrere og efterkommere kommer i beskæftigelse. 

 

Dersom beskæftigelsesgraden blandt ikke-vestlige indvandrere var på niveau med personer af dansk oprindelse, ville det betyde en forøget beskæftigelse blandt de 16-66-årige ikke vestlige indvandrere svarende til ca. 55.800 personer.   

 

Beskæftigelsesgraden blandt ikke-vestlige indvandrere i alderen 16-64 år var således 49,3 pct i 2006, hvilket er markant lavere end blandt personer af dansk oprindelse, hvor 77,3 pct. var i beskæftigelse.

 

Det er dog næppe realistisk inden for en overskuelig fremtid at bringe ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesgrad på niveau med den del af befolkningen, der har dansk herkomst. Den lavere beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere kan blandt andet henføres til en lang række forhold, som også i mange år frem vil betyde forskelle i arbejdsmarkedstilknytning, herunder tradition for lavere arbejdsmarkedstilknytning i oprindelseslandet, forskelle i familiestruktur, begrænset opholdstid i Danmark, sprogkundskaber og uddannelsesniveau.

 

Beskæftigelsesministeriet foretager løbende en tæt opfølgning på jobcentrenes indsats, herunder i forhold til de mange indvandrere, der modtager kontanthjælp. I 2007 har jeg besluttet, at jobcentrene blandt andet skal sætte særligt fokus på at få langvarigt ledige kontanthjælpsmodtagere i job.

 

Regeringen vil naturligvis fortsat følge udviklingen nøje og løbende overveje behovet for yderligere initiativer på integrationsområdet, så den positive udvikling i beskæftigelsen blandt indvandrere fortsætter.