Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 27. august 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 150 (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 150:

” Ministerens kommentar ønskes til følgende henvendelse:
Jeg er mor til en knap 20 årig pige som har en skizofreni diagnose. Dette afstedkommer at hun efter et længere hospitalsophold ikke er klar til at påtage sig et arbejde. Hun bor hjemme hos mig og får aktiveringsydelse ca. 2700 om måneden og det er så mig der der skal sørge for hun får mad i munden, betale tandlæge og hvad der ellers er af dagligdags udgifter Såfremt hun var udeboende ville hun få kontanthjælp som over 25 årig, ud fra devisen at når man er syg skal man ikke også slås med meget dårlig økonomi. Jeg kan undre mig over at der ikke er en mellem ydelse så hun mere aktivt kan deltage i egen forsørgelse (d.v.s. betale hjemme ). Jeg er eneforsørger med en almindelig indtægt. Jeg vil selvfølge gerne hjælpe mit barn, men jeg synes det er urimeligt at hun skal spise af med aktiverings ydelse når hun ikke på nuværende kan arbejde. Hun passer sin behandling, spiser sin medicin og vil selvfølgelig gerne på sigt være en aktiv medborger, hvilket også nok skal komme. De 2700 går til transport, telefon, personlig hygiejne og lidt tøj.”

 

 

Endeligt svar:

Reglen om at udeboende unge under 25 år med visse nærmere angivne alvorlige psykiske lidelser skal have det samme i kontanthjælp som kontanthjælpsmodtagere over 25 år, blev indført med vedtagelsen af lovforslag L91 (Folketingssamlingen 2006-07). 

 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at begrundelsen for at den højere sats alene ydes til udeboende unge, er at hjemmeboende unge med en psykisk sygdom normalt ikke vil være dårligere stillet økonomisk end andre hjemmeboende unge.

 

Jeg kan oplyse, at for unge under 25 år, hvor personen ikke vil være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse, hvor revalidering ikke kan antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og personen ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde, er der - når hjælpen bliver nedsat til SU-sats efter 6 måneder -  mulighed for at få et behovsbestemt tillæg. Tillægget udgør i 2007 højst 374 kr. pr. mdr. for hjemmeboende unge.

 

 

 

Herudover er der mulighed for at søge kommunen om hjælp i særlige tilfælde - det kan fx være hjælp til udgifter til tandbehandling efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik. 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen