|
Kirsten Johansen og Bente Dam Sørensen Fagligt Fælles Forbund, Kolding Galgebjergvej 4 Box 839 6000 Kolding |
|
|
Tak for jeres brev om ret til ledighedsydelse efter det 60. år og ligestilling mellem personer på fleksydelse og efterlønsmodtagere.
Formålet med at indføre ledighedsydelsen var at sikre personer, der var ansat i fleksjob, en indtægt i lighed med arbejdsløshedsdagpenge under ledighed. I modsætning til ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, er personer, som modtager ledighedsydelse, ikke forsikret mod ledighed og betaler derfor heller ikke et bidrag til ledighedsydelsen.
I forbindelse med forliget om førtidspension i Nyrup-regeringens sidste periode blev reglerne om ledighedsydelse ændret markant. Bl.a. blev der indsat en grænse for, hvor længe en person kunne modtage ledighedsydelse, når personen var fyldt 60 år. Begrundelsen for dette var, at forligsparterne ville undgå, at ledighedsydelsen kom til at udgøre et bidragsfrit alternativ til fleksydelsen.
Hvis perioden med ledighedsydelse for de over 60-årige, som er visiteret til eller ansat i fleksjob, blev forlænget, ville det betyde, at de fleksjobvisiterede kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en bidragsfri ordning, hvilket ikke gælder for personer på det ordinære arbejdsmarked.
Spørgsmålet blev drøftet så sent som ved velfærdsforhandlingerne i 2006, og der var enighed om at bibeholde 6 måneders grænsen.
Jeg har derfor ingen planer om at ophæve den nuværende regel om, at en person højst kan modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder efter det fyldte 60. år, da jeg mener, at der er store forskelle mellem arbejdsløshedsforsikringssystemet og grundlaget for at udbetale ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob. Jeg mener endvidere ikke, at der er tale om diskrimination af syge og ledige fleksjobbere, da systemet med fleksjob og ledighedsydelse tjener helt andre formål end arbejdsløshedsforsikringssystemet.
Med hensyn til fleksydelsesordningen mener jeg, at vi er nået rigtig langt med at opfylde formålet bag ordningen om så vidt muligt at give de samme vilkår for fleksydelsesmodtagere som efterlønsmodtagere.
Det er korrekt, at fleksydelsesmodtagere ikke, som efterlønsmodtagere, har mulighed for at opnå en højere sats og lempeligere pensionsmodregning ved at vente med at overgå til fleksydelse to år efter, retten til fleksydelse er opnået. Jeg kan henvise til, at der blev taget stilling til dette i førtidspensionsforliget, der danner grundlag for fleksydelsesordningen.
Der stÃ¥r i forliget: â€Der vil ikke i fleksydelsessystemet være en præmieringsordning. Den er ikke særlig velbegrundet i en ordning, hvor det offentlige giver et stort tilskud til lønnen i fleksjob. Desuden er præmieringsordningen timerelateret og fleksjob er karakteriseret ved, at selve timeantallet ikke er afgørende.â€
Ved den seneste større ændring af fleksydelsesreglerne, som skete i forbindelse med velfærdsforliget, blev der fra forligsparterne ikke taget initiativ til at ændre på dette.