Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 14. juni 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 135 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ulrik Kragh.

 

 

Spørgsmål nr. 135:

”Ministeren bedes vurdere om den fremgangsmåde, der er beskrevet i vedlagte artikel fra nyhedsbrevet 3, jf. alm. del – bilag 266 er i overensstemmelse med persondatalovens og forsikringsaftalelovens regler. ”

 

 

Endeligt svar:

Da persondataloven hører under Justitsministeriet, Datatilsynet, har jeg bedt Datatilsynet om en kommentar.

 

Datatilsynet oplyser følgende:

”Den vedlagte artikel, der har overskriften: ”Tryg-konsulent løj sig ind i mit hjem”, indeholder efter Datatilsynets vurdering ikke problemstillinger, der umiddelbart giver tilsynet grundlag for at overveje spørgsmål i forhold til lov om behandling af personoplysninger. Efter Datatilsynets opfattelse kan artiklen muligvis rejse spørgsmål i forhold til lovgivningen på forsikringsområdet, som ikke ligger inden for tilsynets kompetenceområde.”

 

Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at forsikringsaftaleloven ikke gælder for arbejdsskader, jf. bekendtgørelse om lov om forsikringsaftaler, § 1, stk. 2, nr. 3.

 

Arbejdsskadestyrelsen oplyser endvidere, at styrelsen ikke samarbejder med Tryg om sagsbehandlingen, som det er beskrevet i nyhedsbrevet fra 3F.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg henholder mig til Datatilsynets og Arbejdsskadestyrelsens oplysninger og kan konstatere, at den beskrevne fremgangsmåde ikke vedrører hverken persondataloven eller forsikringsaftaleloven. Jeg har derfor ikke mulighed for at gå ind i, hvordan Tryg vælger at drive virksomhed, men jeg har noteret mig, at forsikringsselskabet – ifølge artiklen – har beklaget den anvendte fremgangsmåde.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen