Spørgsmål 122:
"I
forlængelse af ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål S, anmodes ministeren
om at sende et katalog (i punktform) over de problemer som ministeren ser i
forbindelse med en barselsudligningsordning for selvstændigt
erhvervsdrivende."
Svar:
I forbindelse med lovbehandlingen af
barselsudligning på det private arbejdsmarked i sidste folketingssamling var
der tanker om at udforme en barselsudligningsordning for selvstændige. Der blev
ikke lavet en ordning, da det ikke var muligt at finde en tilfredsstillende
løsning indenfor de grundlæggende præmisser. Som jeg nævnte på samrådet, er der
en række forhold, som medvirker til at gøre det kompliceret at udforme en enkel
administrerbar og anvendelig barselsudligningsordning for selvstændige.
Følgende forhold medvirker til at gøre problemstillingen kompliceret:
- Der
er grundlæggende forskel på selvstændige erhvervsdrivende og
arbejdsgivere. Formålet med en udligningsordning er at udligne den
meromkostning, som arbejdsgiveren har ved at barselsdagpengene ikke dækker
de fulde lønomkostninger. Bl.a. for at undgå, at kvinder i den fødedygtige
alder bliver fravalgt ved ansættelser af den grund. For selvstændige gør
denne problemstilling sig ikke tilsvarende gældende.
- I
en obligatorisk ordning ville der være et stort antal betalere i forhold
til antallet af modtagere.
- I
en frivillig ordning må det forventes, at det primært vil være de
potentielt barslende, der vil vælge at indbetale til ordningen, hvilket
ikke sikrer en reel udligning og vil medføre relativt høje bidrag.
- En
frivillig ordning, hvor de selvstændige kan koble sig på lønmodtagernes
udligningsordning, vil betyde, at der vil være tale om en
omfordeling fra arbejdsgivere med lønmodtagere til selvstændige
erhvervsdrivende.
- I
en frivillig ordning vil forhold som svingende årsindkomst, opstartsfase,
karensperiode og evt. deltidsarbejde som lønmodtager, kunne gøre det
vanskeligt for nogle selvstændige erhvervsdrivende at gennemskue, om de
har økonomisk fordel af at lade sig omfatte af en barselsudligningsordning.
- I
en ordning vil der skulle opstilles krav til indkomstgrundlag og
arbejdstid, på linje med ordningen for lønmodtagere. Indkomst og
arbejdstid kan variere betydeligt gennem en periode for den enkelte
selvstændige, hvorfor der skal tages stilling til tidsperiode og
indkomstgrundlag for beregning.
- Der
skal i den forbindelse også tages stilling til eventuel karensperiode
(efter tilmelding til ordningen) forud for mulig udbetaling af
godtgørelse.
- Der
vil skulle findes særlige løsninger for de nystartede selvstændige, bl.a.
i forhold til indkomstgrundlag.
- Mange
selvstændige har et lønmodtagerjob ved siden af, hvorfor der også skal
tages stilling til samspillet mellem lønindkomst og indkomst som
selvstændig ved opgørelse af beregningsgrundlaget. Dertil kommer, hvilke
krav der skal opstilles til dokumentation af indkomstgrundlag og
arbejdstid.
Der
er endvidere behov for at undersøge behovet for en barselsudligningsordning
nærmere blandt de selvstændige. Derfor indgår de selvstændige i den
undersøgelse af barselsloven, som netop er sat i gang.
Det kan heller ikke afvises, at der er andre
faktorer end de økonomiske, som gør det vanskeligt at gå på barsel som
selvstændig erhvervsdrivende, herunder virksomhedens fortsatte drift. Det kan
den nævnte undersøgelse muligvis medvirke til at afklare.
Carina
Christensen                                                                                        Â
                                                                                                                     /Malene Linderoth
