Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg |
|
|
â€Finder ministeren, at det psykiske arbejdsmiljø varetages pÃ¥ en ordentlig mÃ¥de, nÃ¥r 76 pct. af medarbejderne i Transport- og Energiministeriets departement og 55 pct. af medarbejderne i Integrationsministeriets departement oplever, at arbejdsmængden belaster dem psykisk, jf. den vedlagte artikel fra MetroXpress?â€
Transport- og Energiministeriet samt Integrationsministeriet har oplyst følgende:
Transport- og Energiministeriet:
â€Den pÃ¥gældende arbejdspladsvurdering, som var omtalt i artiklen i MetroXpress 19. april 2007 er fra 2004.
Det skal understreges, at de i artiklen anførte arbejdspladsvurderinger er unikke for den enkelte arbejdsplads. Det er således ikke de samme spørgsmål, der stilles i de omtalte arbejdspladsvurderinger. Og de kan således ikke bruges til at sammenligne arbejdsmiljøet på tværs af de i artiklen omtalte arbejdspladser.
Siden målingen blev gennemført tilbage i 2004 er der løbende blevet arbejdet med en række tiltag i departementet. Det drejer sig bl.a. om fokus på psykisk arbejdsmiljø i samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg, et skærpet fokus på den daglige prioritering af arbejdsopgaver, gennemførelse af lederudviklingsforløb for hele departementets chefgruppe, gennemførelse af årlig værdi- og ledermåling, hvor der også stilles spørgsmål til det psykiske arbejdsmiljø samt et igangværende projekt om departementets arbejdsgange. Endvidere er der arbejdet med at placere en større del af ministerbetjeningen i ministeriets styrelser.
Det kan desuden oplyses, at departementet er i færd med at udarbejde spørgerammen til en ny arbejdspladsvurdering, således at der kan udarbejdes et aktuelt billede af, hvordan det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er med henblik på udarbejdelse af handlingsplan, så der kan sættes ind de steder, hvor der måtte være behov herfor. Resultatet af den ny arbejdspladsvurdering vil indgå i udformning af en egentlig stresspolitik for departementet.
Herudover har departementet indgået aftale med Center for Stress a/s om stressvejlederuddannelse. Et uddannelsesforløb som tilbydes tillidsrepræsentanter og
-suppleanter samt chefgruppen. Uddannelsesforløbet vil blive afviklet i efterÃ¥ret 2007.â€
Integrationsministeriet:
â€Integrationsministeriets APV-undersøgelse gennemførtes som en spørgeskemaundersøgelse i ministeriet i 2004.
En stor del af medarbejderne udtrykte tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø. Mange medarbejdere (87 %) var ifølge undersøgelsen i høj eller nogen grad tilfredse med indholdet af deres arbejde og en stor del (67 %) oplevede ofte eller meget ofte, at de har ansvar i det arbejde, de udfører. Mange medarbejdere (95 %) oplevede, at de har nogen eller stor indflydelse på deres eget arbejdstempo. Dog fremgår det også, at 55 % af medarbejderne på daværende tidspunkt mente, at arbejdsmængden i høj eller nogen grad belastede dem psykisk.
I forlængelse af APV-undersøgelsen blev der formuleret en samlet arbejdsmiljøhandlingsplan, herunder handlingsplaner for departementets enheder og kontorer.
Integrationsministeriet har iværksat en bred palet af initiativer og aktiviteter vedrørende stresshåndtering. Herunder oplæg fra stresscoach og drøftelser i chefgruppen om håndtering af medarbejderes stress, en vejledning til cheferne med gode råd om arbejdstilrettelæggelse og stresshåndtering. Spørgsmål herom indgår i programmet for ledervurdering og -udvikling og i den årlige MUS-runde. Der gennemføres gå-hjem-møder om emnet for alle interesserede medarbejdere, og der er indgået aftale med et eksternt firma om psykologbistand mv. Ministeriets sygefraværspolitik har fokus på støtte for medarbejdere, der bliver ramt af sygdom, herunder systematisk opfølgning på langvarigt sygefravær bl.a. ved hjælp af omsorgssamtaler og handlingsplaner.
Â
OmrÃ¥det følges løbende af SU i Integrationsministeriet, som for nylig har besluttet at udforme en trivselspolitik og -handlingsplan med inddragelse af chefer og medarbejdere.â€
Jeg kan henholde mig hertil.