Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 17. september 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 163 (AMU alm. del), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 163:

”Ministeren bedes oplyse, hvor det i loven fremgår, at loven udover at omfatte ”ægtefæller, der begge modtager kontanthjælp på de høje satser”, også omfatter ægtepar, hvor den ene er på supplerende kontanthjælp?”

 

 

 

Endeligt svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at det vedrører den såkaldte 300 timers regel.

 

I anledning af spørgsmålet har jeg bedt Arbejdsdirektoratet om en udtalelse. Direktoratet udtaler:

 

”Ægtefæller har i Danmark gensidig forsørgelsespligt, hvilket indebærer, at de begge skal udnytte deres muligheder for at få arbejde og bidrage til familiens forsørgelse.

 

Med 300 timers reglen understreges dette princip. Hvis ledige ægtepar, der modtager kontanthjælp på de høje satser, skal bevare retten til hjælp i længere tid, må det være et krav, at de begge reelt er til rådighed, eller – med lovens udtryk – at de begge udnytter deres arbejdsmuligheder.

 

Bestemmelserne om 300 timers reglen findes i lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 8–14, og § 26, stk. 5–8.

 

Lovens § 13, stk. 8, har følgende ordlyd:

”For så vidt angår et ægtepar, der er berettiget til hjælp efter § 11, og som modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, anses en ægtefælle ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3, når

1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt to år eller derover og

2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder”.

 

Udtrykket i lovens § 13, stk. 8 ”modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3” er et almindeligt anvendt udtryk i loven, og anvendes til at afgrænse den persongruppe, der modtager hjælp efter de høje satser/voksensatserne, fra de persongrupper, der ”modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4”(ungesatserne) eller som ”modtager starthjælp”.

 

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 89 Folketingssamlingen 2005-06) er det under Ad 6 Bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget i afsnittet Forslag til fremtidig ordning anført, at ”For at fremme det økonomiske incitament for ægtefæller, der begge modtager kontanthjælp på de høje satser, til at søge ordinær beskæftigelse og bringe sig ud af offentlig forsørgelse, foreslås det…” I afsnittet Parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år er det videre anført, at ”kun par, der på opgørelsestidspunktet modtager kontanthjælp, herunder supplerende hjælp, beregnet på grundlag af de høje satser, omfattes af den nye regel”.

 

I bemærkningerne til de enkelte bestemmelser er det under Til nr. 7 i afsnittet Parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller derover anført, at ”kun par, der på opgørelsestidspunktet modtager kontanthjælp, herunder supplerende kontanthjælp, beregnet på grundlag af satserne i § 25, stk. 1, nr. 1-2, stk. 2 eller stk. 3 (de høje satser), omfattes af den nye regel. Reglen vil efter forslaget også gælde ægtepar, hvor den ene ægtefælle på opgørelsestidspunktet er i et løntilskudsjob efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”.

 

Der ligger derimod ikke i udtrykket ”modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3”, at det dermed er givet, at de pågældende personer rent faktisk får udbetalt det beløb i kroner og ører, som fremgår af de pågældende bestemmelser, og det er derfor heller ikke en betingelse for, at de kan være omfattet af f.eks. 300 timers reglen.

 

Det beløb, der rent faktisk udbetales til et ægtepar, afhænger af lovens almindelige beregningsregler.

 

Af lovens § 26, stk. 1, fremgår, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25.

 

Endvidere fremgår det af lovens §§ 30-31, at hvis ansøgeren og ægtefællen har indtægter, trækkes disse fra i hjælpen. Er der tale om arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, kan ægtefællerne dog beholde et mindre beløb pr. udført arbejdstime. Beløbet kan - afhængigt af situationen - være 13 kr. eller 31,68 kr. pr. arbejdstime (2007 niveau), og der kan maksimalt beholdes et beløb for 160 timer (fuldtidsarbejde) pr. person pr. måned.

 

En beregning efter disse regler kan – hvis den ene ægtefælle har fuldtidsarbejde med en løn, der overstiger kontanthjælpssatsen - resultere i, at der kun beregnes og udbetales supplerende kontanthjælp til den anden ægtefælle.

 

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat af 31. august 2007, der også er tilgået Folketinget i forbindelse med besvarelsen af § 20-spørgsmål S 5977 stillet af Jytte Andersen (S).”

 

 

Jeg henholder mig til direktoratets udtalelse og har ikke noget at tilføje.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen