Besøg af Folketingets Udvalg for Forskning og Teknik på ToRS, Københavns Universitet, onsdag 10. januar 2007,        16.00-17.30

 

PROGRAM

 

16.00-16.20             Modtagelse og velkomst ved dekan Kirsten Refsing, Det humanistiske Fakultet

Vi hører om fakultetets internationale ranking, om de humanistiske forskningskompetencer og deres betydning. I det humanistiske landskab er ToRS en stærk og relevant nyskabelse, hvis forskningsemner kaster lys over vores egen placering i verdenssamfundet, men samtidig rummer sprængfarlige og følelsesladede emner.

 

16.20-16.40             Betydningen af sprogkompetencer ved viceinstitutleder Marie Roesgaard

Sprog, kultur og identitet hænger tæt sammen, og vil vi forstå andre – også i verden uden for Vesten – må vi arbejde lingvistisk, filologisk og kommunikativt med det eller de sprog, de taler. På ToRS er sprog derfor en vigtig komponent. Der undervises og forskes i en unik vifte af moderne ikke-vestlige sprog såvel som oldtidssprog. Sprogindlæringen foregår web-baseret, i sproglaboratorier eller som hold-undervisning. Det er en dyr, men nødvendig investering og en vigtig del af vores funktion i det danske samfund.

 

16.40-17.00   Religioner i verden ved studieleder Morten Warmind

Religion er et brandvarmt emne i dagens aviser. Religionerne er ikke afgået ved døden, som Nietsche forudså, men spiller en vigtig rolle i den moderne verden som skaber af både identiteter og konflikter. På ToRS forsker og underviser vi i religion som kulturhistorisk fænomen, herunder i religioners historiske udvikling, deres samfundsmæssige placering og nutidige fremtræden. Man arbejder med religioner på tværs at tid og sted på og baggrund af religiøse tekster, antropologiske beskrivelser og sociologiske undersøgelser.

 

17.00-17.10 Pause

 

17.00-17.30  Visioner for et nyt Tværkulturelt Institut ved institutleder Ingolf Thuesen

Globaliseringen opfattes ofte som et politisk eller økonomisk fænomen, men er i virkeligheden i lige så høj grad et kulturelt fænomen. Set i dette lys er den form for humanistisk forskning, der bedrives på ToRS, af vital strategisk betydning.

 

Efter præsentationerne vil der være mulighed for at se nogle af instituttets enestående bogsamlinger mm.