Udvalget for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

 

 

Hermed fremsendes i fem eksemplarer grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af spam, spyware og skadeligt software – KOM (2006) 688 endelig.

 

Materialet er ligeledes sendt til Europaudvalget via Udenrigsministeriet.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 


Kommissionens meddelelse "om bekæmpelse af spam, spyware og skadeligt software”
KOM (2006) 688 endelig

 

1. Resumé

 

I sin meddelelse redegør Kommissionen for, at trusler såsom spam[1], spyware og skadeligt software underminerer tilliden til og sikkerheden i informationssamfundet, og det har betydelige omkostninger for alle parter. Kommissionen påpeger, at selv om visse medlemsstater allerede har iværksat en række initiativer, bliver der i EU som helhed ikke gjort en tilstrækkelig indsats for at begrænse dette problem.

 

Kommissionen opremser en bred vifte af initiativer, som medlemsstater, branchen og Kommissionen bør iværksætte for at bekæmpe dette grænseoverskridende problem. Kommissionen konkluderer, at hvis de beskrevne initiativer gennemføres sideløbende og i indbyrdes sammenhæng, kan det medvirke til at nedbringe omfanget af de trusler, der ødelægger medlemsstaternes økonomier og underminerer informationssamfundet.

 

Endeligt oplyser Kommissionen, at den agter at overvåge implementeringen af disse initiativer og i 2008 at foretage en vurdering af, hvorvidt en yderligere indsats er påkrævet.

 

2. Baggrund

 

Spam har bredt sig meget i løbet af de sidste 5 Ã¥r[2] og udgør i dag 50-80 % af de meddelelser, der sendes til slutbrugere[3]. Selv om størstedelen af spam kommer fra lande uden for EU, stÃ¥r de europæiske lande nu for 25 % af sendte spammeddel-elser[4], hvilket er et omfang pÃ¥ niveau med Nordamerika.

 

Fra blot at være et irriterende fænomen har de uønskede e-mails antaget en mere og mere svigagtig og kriminel karakter. Et eksempel er ”phishing” e-mails, der lokker modtageren til at afgive følsomme oplysninger til "falske" web-steder, som giver sig ud for at repræsentere rigtige virksomheder og organisationer, hvilket medfører identitetsmisbrug og skader virksomhedernes og organisationernes omdømme.

 

I fortsættelse af EU’s strategiske ramme for udvikling af informationssamfundet frem mod 2010, i2010-initiativet[5], offentliggjorde Kommissionen den 31. maj 2006 meddelelsen om ”En strategi for et sikkert informationssamfund”[6], som har til formål at forbedre net- og informationssikkerheden, og den opfordrer den private sektor til at se nærmere på de svagheder i netværk og informationssystemer, der kan udnyttes til at sprede spam og skadeligt software.

 

Kommissionen har den 15. november 2006 offentliggjort meddelelse om bekæmpelse af spam, spyware og skadeligt software. Den danske sprogversion er modtaget den 17. november 2006.

 

3. Hjemmelsgrundlag

 

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

 

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

 

Formålet med meddelelsen er at redegøre for den hidtidige udvikling og

initiativer på området og at foreslå yderligere foranstaltninger.

 

Kommissionen gennemgår således indledningsvist følgende udvikling og hidtidige initiativer på området:

 

 

Kommissionen konstaterer med tilfredshed, at branchen har indtaget en proaktiv rolle i bekæmpelsen af spam.

 

Kommissionen bemærker samtidig, at medlemsstaterne i højere grad bør inddrages og give spam, spyware og skadeligt software større prioritet, da dette problem er af vedvarende karakter og under konstant udvikling.

 

Kommissionen identificerer herefter en bred vifte af foranstaltninger som medlemsstater, branchen og Kommissionen kan iværksætte med henblik på en fælles indsats mod spam mv.

 

Medlemsstater og kompetente myndigheder opfordres til;

 

Branchen opfordres til at iværksætte tiltag for at fremme forbrugernes tillid og begrænse spam f.eks. ved, at;

 

Kommissionen vil på den baggrund;

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

 

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Området er i dag reguleret af;

 

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret, men det kan ikke udelukkes, at den vil kunne få konsekvenser, hvis Kommissionen følger meddelelsen op med initiativer, der kræver yderligere regulering i Danmark.

 

PÃ¥ aftalebasis har danske internetudbydere frivilligt sikret danske forbrugere adgang til filtrering (spamfilter).

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

 

Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget. Det kan ikke udelukkes, at meddelelsen på et tidspunkt vil blive fulgt op af konkrete retsakter/målsætninger eller andet, der kan have udgiftskonsekvenser.

 

Meddelelsen skønnes ikke at have væsentlige konsekvenser for miljøet.

 

Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet, men det kan ikke udelukkes, at meddelelsen på et tidspunkt vil blive fulgt op af konkrete retsakter/målsætninger eller andet, der kan have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

Afhængigt af hvorledes det offentlige og erhvervslivet vælger at gennemføre Kommissionens opfordringer, vil det kunne medføre udgifter for staten og eventuelt tillige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er for tidligt at estimere omfanget heraf.

 

9.  Høring

 

Meddelelsen har været i høring i EU-specialudvalget for it og telekommunikation, uden dette har foranlediget bemærkninger.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af spam, spyware og skadeligt software vurderes i vidt omfang at være i tråd med regeringens prioriteringer på området og i overensstemmelse med planlagte eller allerede iværksatte tiltag.

 

Regeringen vil se nærmere på de opfordringer, der ligger i Kommissionens meddelelse, når der skal følges op på den nuværende danske ikt-sikkerhedsstrategi. Regeringen vil i den forbindelse overveje et endnu tættere samarbejde med private aktører på ikt-området.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

 

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes holdning til Kommissionens meddelelse.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.



[1] Spam er uønskede meddelelser, der fremsendes – f.eks. via e-mail – med kommercielle formål for øje. Uønsket e-mail kan imidlertid også indeholde skadelig software og spyware.

[2] I 2001 udgjorde spam 7 % af den samlede e-mail-kommunikation.

[3] Virksomheden Symantec opgør andelen af spam i mails til 54 %, Messagelabs opgiver andelen af spam til 68,6 %, og Messaging Anti-Abuse Working Group (MAAWG) angiver andelen til 80-85 %.

[4] 1. kvartal 2006 (Sophos) Asien 42,8 %, Nordamerika 25,6 %, Europa 25,0 %, Sydamerika 5,1 %, Australasien 0,8 %, Afrika 0,6 %, andre 0,1 %.

[5] ”i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”,  KOM (2005) 229.

[6] KOM (2006) 251.

[7] Artikel 13 i direktiv 2002/58.

[8] Se fodnote 4.

[9] Danmark er repræsenteret i kontaktnettet ved Forbrugerombudsmanden, som har ansvaret for tilsyn med markedsføringsloven, hvorunder spam sorterer.

[10] http://europa.eu.int/information_society/policy/ecomm/doc/todays_framework/privacy_p rotection/spam/cooperation_procedure_cnsa_final_version_20041201.pdf