Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

 

 

Til orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet i Videnskabsudvalget onsdag den 29. november 2006 vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 4. december 2006.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

Samråd (lukket) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi onsdag den 29. november 2006 om rådsmøde (konkurrenceevne) den 4. december – UVT – alm. del – spørgsmål J.

 

 

Spørgsmål J:

”Vil ministeren redegøre for sin indstilling til dagsordenen for rådsmødet (forskning) den 4.-5. december 2006?”

 

Svar:

 

Lissabonstrategien og innovationspolitik er et hovedpunkt  på mødet i Konkurrenceevnerådet den 4. december.

 

Det finske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner, som forventes vedtaget på mødet.

 

I Rådskonklusionerne fremhæves det, at støtte til innovation er en vigtig del af Lissabonstrategien og vil kunne bidrage til at styrke EU's ydre konkurrenceevne.

 

Der foreslås i alt ni strategiske prioriteter for initiativer på EU-plan. Blandt de vigtigste vil jeg nævne:

 

Kommissionens planer om at fremlægge en ny strategi for intellektuel ejendomsret, igangsættelse af fælles teknologiinitiativer, et forbedret samarbejde mellem videregående uddannelse, forskning og erhvervsliv samt Kommissionens kommende tiltag vedrørende de såkaldte lead markets.

 

I relation til området om intellektuel ejendomsret konstateres det i rådskonklusionerne, at et effektivt IPR-system er essentielt for innovation. Det er regeringen helt enig i.

 

Vi er på denne baggrund tilfredse med, at  Kommissionen i konklusionerne opfordres til at se på, hvordan det bedst mulige IPR system opbygges i fremtiden i relation til blandt andet struktur, kvalitet og balancen mellem patent- og varemærkeindehaverne og resten af samfundet.

 

Regeringen har med tilfredshed noteret, at det i konklusionerne understreges, at de europæiske initiativer på innovationsområdet skal ske i tæt koordination med syvende rammeprogram og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation.

 

Regeringen kan tilslutte sig Rådets positive holdning til Kommissionens forslag om at etablere et europæisk teknologisk institut (EIT), som skal ses som led i den fælles innovationspolitik.

 

Der er dog behov for at få mere klarhed ikke mindst om finansieringen af instituttet.

 

Regeringen støtter, at man går i gang med at drøfte planerne for igangsættelse af Fælles Teknologi-initiativer, som åbner nye muligheder for samarbejde.

Innovativ medicin, luftfartsteknik samt indlejrede databehandlingssystemer nævnes som områder, der anses for parate til mere konkrete overvejelser.

 

Kommissionen opfordres til at fremkomme med forslag om at etablere en række fælles teknologi-initiativer i februar 2007 med henblik på beslutning om forslag i efteråret 2007.

 

Afslutningsvis vil jeg nævne rådskonklusionernes fokus på de såkaldte lead markets. Jeg finder det positivt, at rådskonklusionerne opfordrer til at forbedre rammevilkårene for udviklingen af lovende nye markeder - "lead markets" - på områder som øko-innovation, IT i sundhedssektoren og intelligente transportsystemer.

 

Regeringen ser derfor frem til Kommissionens kommende initiativer på området og vil orientere udvalget, når der sker nyt på de enkelte dele af innovationsområdet.

 

Samlet set kan regeringen derfor støtte Formandskabets forslag til rådskonklusioner.

 

Min næste forelæggelse vedrører syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

 

Det er ikke et punkt på Konkurrenceevnerådets møde den 4.-5. december, da rammeprogrammet forventes vedtaget som a-punkter på et andet rådsmøde i december.

 

Jeg vil derfor benytte lejligheden til i dag at orientere udvalget om status for vedtagelsen.

 

Jeg minder om, at jeg på i alt syv møder i henholdsvis 2005 og 2006 har forelagt sager vedr. syvende rammeprogram for udvalget.

 

For at syvende rammeprogram kan komme i gang pr. 1. januar 2007 skal der i alt 11 beslutninger til.

 

To rammeprogrambeslutninger, EF og Euratom.

 

To beslutninger om regler for deltagelse, EF og Euratom.

 

Dertil kommer syv særprogrammer, som er en mere detaljeret beskrivelse af indholdet i rammeprogrammerne.

 

Rådet vedtog en fælles holdning den 25. september. Den såkaldte trialog mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen resulterede den 26. oktober i en kompromistekst mellem parterne. Denne tekst kommer til afstemning i Europa-Parlamentet den 30. november 2006.

 

Det forventes, at der i Parlamentet vil være flertal for at acceptere det samlede kompromis.

 

Resultatet af trialogen mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen førte bl.a. til ændringer vedr. forskningstemaet energi, Det Europæiske Forskningsråd samt budgetfordelingen.

 

Forskning i bæredygtige energisystemer og vedvarende energi vil nu udgøre hovedparten af temaet om energi. Dette har været en dansk prioritet.

 

Hvad angår en anden dansk prioritet, Det Europæiske Forskningsråd (ERC), havde Danmark fra starten ønsket, at forskningsrådet skulle etableres efter art. 171 i Traktaten og dermed uafhængigt af Kommissionen.

 

For at ERC skulle være parat fra begyndelsen af rammeprogammet gik medlemslandene dog med til at etablere ERC i sin nuværende form.

 

Der er nu lagt op til, at der efter en midtvejsevaluering kan træffes beslutning om løsning på grundlag af artikel 171.

 

Der er kun sket mindre ændringer i budgetfordelingen i forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

 

I overensstemmelse med danske ønsker er der sket en mindre forøgelse af budgettet til energi og til Det Europæiske Forskningsråd.

 

Endelig vil jeg gerne fremhæve, at det er lykkedes medlemslandene at give programkomiteerne i 7. rammeprogram den samme indflydelse som i 6. rammeprogram.

 

Den sidste sløjfe på den samlede pakke af beslutninger kan forhåbentligt bindes i løbet af december. Det forventes, at Kommissionen offentliggør de første indkaldelser af forslag i slutningen af december.

 

I forhandlingerne om rammeprogrammet har regeringen lagt vægt på, at rammeprogrammet blev vedtaget så betids, at forskere og virksomheder kunne komme i gang med arbejdet så hurtigt som muligt i 2007 – og det er lykkedes.