Næste skridt i digital forvaltning
Digital forvaltning i Danmark er kommet langt indenfor den enkelte forvaltning og institution. I næste fase skal der skabes sammenhæng på tværs af den offentlige forvaltning , samt mellem det offentlige og borger/virksomhed. Dette forudsætter åbne udvekslingsstandarder, således at f.eks. hjemmesider og dokumenter kan læses af alle.
B103
I formålet angives bl.a. hensynet til ikke blot interoperabilitet, men også til konkurrence, innovation og demokratisk adgang til offentlige informationer. Som følge heraf stilles der krav til åbenhed for standarder i B 103:
â€Ã…bne standarder betyder, at standarden er veldokumenteret med den fuldstændige specifikation offentligt tilgængelig, frit implementerbar uden økonomiske, politiske eller juridiske begrænsninger pÃ¥ implementering og anvendelse og standardiseret og vedligeholdt i et Ã¥bent forum (en sÃ¥kaldt standardiseringsorganisation) via en Ã¥ben proces.â€
  IBM tilslutter sig ovenstående definition, da den lægger sig op af den gængse, internationalt anerkendte definition.
Pragmatisk tilgang
B103 vil bedst kunne gennemføres pragmatisk over nogle år, med vægt på åbne udvekslingsstandarder og formater.
Den offentlige sektors IT-behov er heller ikke sort/hvidt. På kontorområdet findes behov for advancerede funktioner, men størstedelen af brugere har primært brug for en kontorpakke, med simple funktioner, såsom at læse og skrive i de forskellige gængse formater. For at skabe åbenhed i de eksisterende kontorpakker, kan der udvikles tillægsfunktioner eller såkaldte plug-ins der kan læse og skrive i det valgte åbne format
ODF er eneste ISO-certificerede internationale åbne standard for fil-formater til kontorpakker
For at sikre interoperabilitet , konkurrence og innovation , samt demokratisk adgang til offentlige informationer, er det vigtigt at en dokumentstandard vælges, der kan leve op til disse formål. Hvis udvekslingsstandarden er ejet eller kontrolleret af en enkeltvirksomhed, så er det samtidigt denne virksomhed, der ejer og kontrollerer adgangen til markedet.
OpenDocument Format (ODF) adresserer denne problematik ved at standardisere filformatet, således at formatet lever op til B 103’s definition af en åben standard og lever op til formålene i beslutningsforslaget.
Formatet er udviklet gennem en gennemsigtig og multileverandør/bruger-proces hos OASIS (Organization for the Advancement of Structured Information Standards). Det er et åbent, XML-baseret dokumentformat til at vise, gemme og redigere kontordokumenter, såsom regneark, skemaer, præsentationer og breve. Det er frit tilgængeligt til implementering og brug for alle – og fri for licenskrav, royalties og andre restriktioner. Desuden blev ODF i maj måned enstemmigt godkendt som både en ISO- og IEC-standard.
En række leverandører og regeringer har besluttet eller tilkendegivet, at de vil understøtte ODF. Der er nu truffet beslutninger om åbne standarder og/eller ODF i f.eks. Belgien, Norge, Frankrig og Massachusetts (USA).
Rambøll-rapporten
Rambøll Management har offentliggjordt den første uvildige danske rapport, der konkluderer store besparelser ved at overgå til OpenDocument Format (ODF). Rambøll Management har konsekvensberegnet tre scenarier for et skifte til åbne standarder. Rapporten konkluderer, at der kan spares 125 millioner alene i centraladministrationen ved at skifte fra Microsoft Office til OpenOffice og ODF. Overføres konklusionen til den samlede offentlige sektor, giver det en samlet besparelse på 550 millioner over 5 år eller 110 millioner om året.
Fremtiden
Næste skridt drejer sig derfor om at etablere en langsigtet plan for udmøntningen af B 103 og herunder en plan for hvorledes kontorområdet skal håndteres mest hensigtsmæssigt. Der bør iværksættes flere offentlige pilotprojekter med ODF og staten bør gå ind i spørgsmålet om ODF-plug-ins – ikke blot for at sikre en smidig anvendelse af et fælles åbent format, men også således at ingen, på trods af eventuelle af handicap eller tekniske krav, udelukkes.
Desuden bør der i planen indgå hvorledes specifikationer i offentlige fagsystemer kan anvendes til at skabe innovative lokale løsninger med kontorsystemer.
Den offentlige sektor har historisk set haft en vigtig rolle at spille med hensyn til standardisering, og bør derfor fortsat forholde sig proaktivt til åbne standarder.