Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

 

 

Til orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet i Videnskabsudvalget tirsdag den 4. september 2007 vedr. det portugisiske EU-formandskabs prioriteringer og Kommissionens Grønbog.

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

Samråd i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi tirsdag den 4. september 2007 om det portugisiske EU-formandskabs prioriteringer og Kommissionens Grønbog – UVT – alm. Del – spørgsmål R og S.

 

 

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

Udvalget har kaldt mig i samråd for at drøfte to spørgsmål om vort EU-samarbejde.

 

Det drejer sig for det første om det portugisiske EU-formandskabs prioriteringer og konklusionerne fra det seneste topmøde i juni måned og for det andet om Grønbogen om Det Europæiske Forskningsrum.

 

Udvalget har inden mødet fået tilsendt to notater, der giver en kort introduktion til begge spørgsmål.

 

Spørgsmål R:

Udvalget ønsker en gennemgang af det kommende EU-formandskabs prioriteringer inden for Videnskabsministeriets område, samt en kort gennemgang af topmødets konklusioner vedr. Videnskabsministeriets område.

 

Svar:

Lad mig indlede med at gennemgå det portugisiske formandskabs prioriteringer for så vidt angår forskningssamarbejdet.

 

Flere af de sager, der optog dagsordenen under det tyske formandskab i foråret, vil også i efteråret blive behandlet i Rådet.

 

Det gælder eksempelvis oprettelsen af Det Europæiske Institut for Teknologi, det såkaldte EIT.

 

Efter lange forhandlinger lykkedes det Rådet på junimødet at nå til en generel indstilling. Det forventes, at der opnås politisk enighed om sagen i efteråret efter én læsning i Europa-Parlamentet.

 

Et af de spørgsmål, der endnu mangler en afklaring, er, fra hvilken del af EU-budgettet midlerne til EIT skal komme.

 

Jeg vil gerne understrege, at Danmark under forhandlingerne har lagt stor vægt på, at et af de første netværk under EIT kommer til at omhandle vedvarende energi.

 

Jeg er meget tilfreds med, at det lykkedes at komme igennem med dette synspunkt.

 

Jeg har modtaget henvendelse fra et par universiteter, der er i fuld gang med at forberede deres deltagelse i de første netværk. Det er glædeligt, at institutionerne reagerer positivt på denne nye mulighed for europæisk samarbejde.

 

Også Kommissionens Grønbog om Det Europæiske Forskningsrum vil blive behandlet i efteråret.

 

I mit svar på det andet samrådsspørgsmål vil jeg komme nærmere ind på Grønbogen, og derfor vil jeg her blot bemærke, at Rådet vedtager konklusioner om emnet i november.

 

Det er forventningen, at disse vil indgå i stats- og regeringschefernes anbefalinger fra topmødet i december.

 

Der bliver hermed sat retning og rammer for de kommende års europæiske forskningspolitiske dagsorden.

 

Formandskabet vil bruge efterårets møder til at nå til politisk enighed om fire fælles teknologiinitiativer inden for sundhed, it, luftfart og nanoteknologi.

 

Der er her tale om et nyt instrument under det syvende rammeprogram, der skal styrke erhvervslivets forskning.

 

Det grundlæggende princip er, at erhvervslivet får indflydelse på indholdet af emner, der udbydes.

 

Forskningsaktiviteterne skal primært udføres af universiteterne.

 

Erhvervslivet forpligter sig endvidere til at stille et beløb til rådighed for forskning, der modsvarer beløbet fra rammeprogrammet.

 

Der er begrundede forventninger om, at de fælles teknologiinitiativer vil få Europas erhvervsliv til i højere grad at slutte op om det europæiske forskningssamarbejde.

 

Portugiserne vil også sætte nye emner på Rådets dagsorden.

 

Formandskabet ønsker blandt andet at stimulere debatten om moderniseringen af universiteterne i Europa og afholder en konference om dette emne i Lissabon i starten af november.

 

Jeg mener, at det er en meget vigtig debat, hvor vi fra dansk side har nye erfaringer at bidrage med. Det er en udfordring, at universiteternes stilling og rolle varierer betydeligt i medlemslandene.

 

Endelig vil jeg nævne, at spørgsmålet om fælles europæiske forskningsprogrammer vil blive drøftet. Artikel 169 i traktaten giver EU mulighed for at yde finansiel støtte til et program etableret i flere medlemslande.

 

Denne mulighed for fælles programmer har kun været benyttet én gang tidligere med et program om bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose. Det kan nu konstateres, at vi med det første forsøg ikke fandt den helt rigtige model for denne form for samarbejde.

 

Kommissionen lægger nu op til to nye forslag inden for to emner, nemlig informationsteknologi og længst muligt i eget hjem samt samarbejde mellem virksomheder i flere lande.

 

Det forekommer indlysende rigtigt, at vi kan få mere ud af vore investeringer i forskning, hvis vi kan undgå at duplikere ensartede projekter i flere lande på samme tid.

 

På området for informationsteknologi og tele går vi også et travlt halvår i møde.

 

Det portugisiske formandskab har planlagt ét rådsmøde for it- og teleministrene den 29.- 30. november.

 

På den foreløbige dagsorden for Rådsmødet er der en række interessante emner.

 

Hovedpunktet er naturligvis revisionen af teledirektivpakken. Revisionen af EU-reguleringen skal gerne bidrag til øget konkurrence på telemarkedet samt skabe favorable rammebetingelser for investe­ringer og innovation.

 

Det er forventningen, at revisionen af direktiverne vil have særlig fokus på, hvordan telemarkederne kan gøres mere grænseoverskridende, og hvordan udbuddet af paneuropæiske tjenester forbedres.

 

Det er jo efterhånden noget siden, at direktivpakken oprindelig skulle være kommet. Og nu tyder alt på, at vi får direktivpakken i oktober eller november.

 

To andre vigtige punkter på rådsmødet er fremtidens mobile TV og den såkaldte ”digitale dividende”.

 

Drøftelsen af mobilt TV sker på baggrund af Kommissionens meddelelse om digitalt TV, der har fokus på at fremme udbredelsen af mobilt TV.

 

Den ”digitale dividende” handler om, hvordan vi bedst anvender de TV-frekvenser, som bliver ledige, når vi har gennemført overgangen fra analog til digital jordbaseret tv-transmission. Drøftelsen sker på baggrund af en kommende meddelelse fra Kommissionen.

 

Vi vil på Rådsmødet også skulle drøfte et forslag til beslutning om mobile satellittjenester.

 

Endelig vil vi skulle tage stilling til et forslag om at ophæve GSM-direktivet fra 1987, således at reguleringen af frekvenserne til GSM-telefoni bliver mere fleksibel.

 

I oktober holder den internationale telekommunikations union, ITU, den tilbagevendende, verdensomspændende radiokommunikationskonference, hvor frekvenser aftales og fordeles mellem de forskellige teletjenester.

 

Forud for konferencen vil vi i EU have vedtaget et sæt fælles konklusioner, der kan være med til at danne en europæisk ramme for vores deltagelse i konferencen.

 

Videnskabsudvalget har allerede modtaget de sædvanlige EU-dokumenter om dette.

 

Det er, hvad jeg til indledning vil sige om IKT-punkterne. Men jeg vil naturligvis gerne uddybe de enkelte dele, hvis der er et ønske om det.

 

Efter min gennemgang af efterårets vigtigste sager i Rådet, vil jeg kort runde konklusionerne fra junimødet i Det Europæiske Råd.

 

I det fremsendte notat kan udvalgets medlemmer se de konkrete anbefalinger, som omfatter roaming, fælles teknolgiinitiativer, det europæiske teknologiske institut samt ophavsret.

 

Jeg vil også benytte lejligheden til at komme med en mere generel betragtning.

 

Jeg synes, at det er værd at bemærke, at konklusionerne fra Det Europæiske Råd igennem en længere periode har indeholdt anbefalinger for forskningsområdet.

 

Vi kan med tilfredshed notere, at forskning på den måde er kommet højt på den politiske dagsorden i Europa.

 

Jeg vil gerne fremhæve det positive ved, at Det europæiske Råd understreger vigtigheden af, at der opnås tilslutning til et charter for brugen af intellektuel ejendomsret, så vi kan opnå en mere effektiv anvendelse af resultaterne fra europæisk forskning.

 

Spørgsmål S:

Udvalget ønsker regeringens vurdering af grønbogen om det europæiske forskningsrum, herunder regeringens overvejelser om høringer m.v. vedrørende grønbogen og foreløbige overvejelser om regeringskommentarer til Kommissionens grønbog.

 

Svar:

Det andet udvalgsspørgsmål vedrører Kommissionens Grønbog om Det Europæiske Forskningsrum.

 

Denne sag er tidligere forelagt for udvalget i de to samlenotater, der er tilsendt forud for forårets Rådsmøder.

 

Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens planer om at drøfte og videreudvikle grundlaget for det europæiske forskningssamarbejde.

 

Det er et hovedspørgsmål, hvor langt det vil være hensigtsmæssigt at gå i retning af en fælles forsknings- og teknologipolitik i EU.

 

Det er min personlige vurdering, at der er plads til at øge det europæiske samarbejde.

 

Jeg har noteret mig, at udvalget har sendt sine bemærkninger om grønbogen til Europaudvalget.

 

Jeg mener, at vi kan konstatere, at der er en god sammenhæng mellem regeringens foreløbige holdning og de synspunkter, som Videnskabsudvalget har sendt til Europaudvalget.

 

Når jeg understreger, at regeringens holdning er foreløbig, skyldes det, at VTU har iværksat en bred høring af Grønbogen blandt relevante interessenter på området.

 

Denne høring vil naturligvis bidrage yderligere til regeringens holdning til de mange spørgsmål, der rejses i Grønbogens seks kapitler.

 

Der var frist for høringssvar i fredags. Derfor er det ikke muligt for mig i dag at komme ind på resultatet.

 

Jeg er enig med udvalget, når det skriver, at målsætningen skal være at fremme udviklingen af et indre marked for forskning og viden.

 

 Jeg finder, at Grønbogen kommer godt rundt om centrale emner som rekruttering af forskere, styrkelse af forskningsinstitutioner og videndeling gennem mere programsamarbejde.

 

Vi må i den kommende tid prioritere vore ønsker til udvidet europæiske samarbejde, så vi kan påvirke den europæiske debat herom.

 

Jeg regner med i slutningen af september at kunne fremlægge regeringens forslag til den danske holdning.

 

Tak for ordet!