Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240  København K    Â

 

Til orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet i Videnskabsudvalget onsdag den 25. april 2007 vedr. brugerbetaling på universiteterne.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

Samråd (åbent) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi onsdag den 25. april 2007 om brugerbetaling på universiteterne – alm. del – spm. N.

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

Spørgsmål N:

Ministeren bedes redegøre for tendensen til, at brugerbetaling for universitetsuddannelser indføres ad bagdøren – pga stigende behov for at tage supplerende betalingskurser som forudsætning for at klare sig til universiteternes eksaminer, jf vedlagte artikel fra URBAN, den 14. marts 2007: ”Studerende presset til brugerbetaling”

 

Svar:

Spørgsmålet om private kurser og brugerbetaling har jo spøgt før.

 

Dagens samråd er derfor en kærkommen lejlighed til at gentage, hvad jeg tidligere har sagt:

 

Regeringen går ikke ind for brugerbetaling for danske studerende på de ordinære universitetsuddannelser. 

 

Jeg undrer mig så ærlig talt lidt over, hvordan studerendes brug af private kurser kan blive fremstillet som et spørgsmål om brugerbetaling.

 

Det er jo ikke noget nyt, at studerende gør brug af ekstra studiehjælp, fx fra ældre studerende.

 

Og et universitet kan naturligvis ikke forhindre den enkelte studerende i at opsøge ekstra forberedelse til en bestemt eksamen.

 

Studerendes behov er selvfølgelig forskellige.

 

En studerende kan have et ekstra højt ambitionsniveau.

 

Eller føle, at et ekstra kursus er en nem måde at læse til eksamen på.

 

Jeg har forstået, at der ofte er tale om en form for eksamenslæsning.

 

Det vil sige et alternativ til den traditionelle eksamenslæsning, hvor man sidder og læser op på stoffet – alene eller sammen med et par medstuderende.

 

Man tager med andre ord nogle ekstra timer, som genopfrisker den undervisning, som universitetet løbende har udbudt gennem semesteret.

 

Det har intet med brugerbetaling at gøre.

 

At sætte lighedstegn mellem private kurser og ”brugerbetaling ad bagdøren” er efter min mening hverken korrekt eller hensigtsmæssigt.

 

For det bygger på en præmis om, at de uddannelser, som universiteterne udbyder, ikke er gode nok.

 

Og det er et billede, som jeg absolut ikke kan genkende.

 

Videnskabsministeriet råder ikke over information, opgørelser eller øvrigt talmateriale om private kurser, som er rettet mod universitetsstuderende.

 

Det er der rigtig god grund til.

 

Universiteterne har nemlig fagligt selvstyre.

 

Det betyder, at der er mange ting, som jeg ikke kan eller skal blande mig i som videnskabsminister.

 

Det er ene og alene universiteterne, som forestår tilrettelæggelsen af uddannelsernes undervisning og prøver. 

 

Universiteterne bestemmer både, hvilke faglige krav der skal gælde for de enkelte prøver, og hvilke faglige mål den studerende skal testes på. 

 

Det vil alt sammen fremgå af uddannelsens studieordning.

 

Jeg hverken kan eller vil gribe ind i det faglige selvstyre.  

 

Det ville i øvrigt også kræve en ændring af universitetsloven.

 

Det betyder samtidig, at det er universitetets ledelse, som skal sørge for, at de studerende er rustet til at gå til eksamen.

 

Jeg har fuld tillid til, at universiteterne løfter opgaven, sådan at der ydes en god og tilstrækkelig undervisning.

 

Jeg har i hvert fald ikke grundlag for at antage det modsatte. 

 

Jeg synes derfor ikke, at der er nogen som helst grund til forargelsen på de studerendes vegne.

 

Jeg tror nu også, at de studerende selv er godt klar over, at der ikke er tale om nogen som helst tendens i retning af brugerbetaling på universitetsuddannelser.

 

Fx indledte studerende fra Københavns Universitet i sidste måned en massivt omtalt protestkampagne mod det, som fejlagtigt blev udlagt som om, at regeringen var på vej med initiativer om brugerbetaling.

 

Det gav anledning til 111 postkort og 494 e-mails, som ligger her.

 

Til sammenligning er der over 100.000 studerende herhjemme.

 

Dvs. lidt over en halv procent af de studerende har sendt en protest.

 

Oven i købet en protest over noget, der ikke findes.

 

Så der er altså ingen grund til bekymring.

 

Tak for ordet.