Direktionen/sekretariatet

J.nr. GEUS 021-00038

Ref. mt

 

 

19. januar 2007

 

 

 

NOTAT

     

     

     

     

     

     

Notat vedrørende høringssvar til udkast til forslag til lov om De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GEUS

Danmarks og Grønlands

Geologiske Undersøgelse

Øster Voldgade 10

1350 København K

Tlf. 38 14 20 00

Fax 38 14 20 50

CVR-nr. 55 14 50 16

EAN-nr. 5798000866003

[email protected]

www.geus.dk

 

 

GEUS er en forsknings- og rådgivningsinstitution

i Miljøministeriet


Lovudkastet blev sendt i ekstern høring den 18. december 2006 med frist for at afgive høringssvar den 10. januar 2007. Udkastet blev sendt i høring til en bred kreds af myndigheder og organisationer.

 

GEUS har modtaget i alt 26 høringssvar, hvoraf 17 myndigheder og organisationer meddeler, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget, eller at man hilser lovforslaget velkommen.

 

Følgende myndigheder og organisationer har bemærkninger til lovforslaget: Transport- og Energiministeriet på vegne af Energistyrelsen og Nordsøenheden, Råstofdirektoratet i Grønland, Danmarks Rumcenter, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Det Frie Forskningsråd/Forskningsrådet for Natur og Univers, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Magisterforening, Kanukoka (Grønland) og Geografisk Institut ved Københavns Universitet.

 

Svarene har især berørt følgende punkter:

a)      ForstÃ¥else af begrebet ”udforskning”

b)      Præcisering af GEUS’ rÃ¥dgivningsopgaver for offentlige myndigheder

c)      Præcisering af GEUS’ opgave som nationalt geologisk datacenter

d)      Afgrænsning af GEUS’ kommercielle opgaver i forhold til den danske rÃ¥dgiverbranche

e)      Styrket repræsentation af Grønland i GEUS’ bestyrelse

f)        Skærpelse af de forskningsmæssige kvalifikationskrav for GEUS’ direktør

g)      Stillingsstruktur

h)      Tydeliggørelse af GEUS’ samarbejdspartnere i Geocenter Danmark

 

Foruden de bemærkninger, der fremgår af dette notat, er der foretaget mindre tekniske justeringer foranlediget af høringssvarene. Der er endvidere foretaget ændringer som følge af lovteknisk gennemgang.

 

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter. GEUS’ kommentarer hertil er anført i kursiv. Ønskes der detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

 

Ad a) Forståelse af begrebet ”udforskning”

Energistyrelsen og Nordsøenheden påpeger, at formuleringen i § 1, stk. 1: ”GEUS er ansvarlig for udforskningen af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med tilhørende sokkelområder” kan skabe uklarhed om ansvarsfordelingen i forhold til de to myndigheder, især med hensyn til tildeling af tilladelser til aktiviteter i den danske og grønlandske undergrund.

Det drejer sig om forståelsen af udtrykket ”udforskning”. Høringssvarene har givet anledning til at præcisere, at det drejer sig om ”den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold”.

 

Ad b) Præcisering af GEUS’ rådgivningsopgaver for offentlige myndigheder

Råstofdirektoratet i Grønland har ønsket en præcisering i bemærkningerne til § 1 af, at GEUS er forpligtet til at virke som rådgiver for Grønlands Hjemmestyre blandt andet i forbindelse med myndighedsbehandling af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser.

Høringssvaret har givet anledning til i bemærkningerne til § 1, stk. 4, at uddybe, at GEUS har en forpligtelse til at virke som geofaglig rådgiver for en række myndigheder i en række spørgsmål, herunder Råstofdirektoratet i Grønland, samt at GEUS derudover også selv udfører visse, nærmere beskrevne myndighedsopgaver.

 

Ad c) Præcisering af GEUS’ opgave som nationalt geologisk datacenter

Energistyrelsen og Nordsøenheden ønsker, at formuleringen om GEUS’ ansvar som nationalt geologisk datacenter styrkes, navnlig for at sikre, at data bliver stillet til rådighed for olieselskaber m.v. på en effektiv og økonomisk rimelig måde for at fremme efterforskning af undergrunden.

Danmarks Rumcenter har påpeget en uoverensstemmelse mellem lovtekst og forarbejder, idet data også bør stilles til rådighed for uddannelsesinstitutioner.

GEUS anerkender forpligtelsen til at stille data til rådighed, og høringssvarene giver anledning til at præcisere lovtekst og bemærkninger, således at det står klart, at GEUS (som hidtil) har en forpligtelse til at stille data til rådighed for myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private blandt andet med henblik på at fremme de ovennævnte formål om optimal efterforskning og udnyttelse af undergrunden.

 

Ad d) Afgrænsning af GEUS’ kommercielle opgaver i forhold til den danske rådgiverbranche

Foreningen af Rådgivende Ingeniører ønsker, at det skal fremgå af loven, at GEUS kun må løse opgaver mod betaling i Danmark under forudsætning af, at det sker til opfyldelse af GEUS’ forskningsmæssige forpligtelser, og at GEUS ikke må påtage sig opgaver uden væsentligt  forskningsmæssigt indhold, hvis de kan varetages af aktører på det kommercielle konsulentmarked i Danmark.

 

GEUS har i en lang årrække udført opgaver mod betaling. Det drejer sig hovedsageligt om forskningsopgaver, men det kan fx også være overvågningsopgaver og udviklingsopgaver, hvor GEUS’ særlige ekspertise efterspørges. GEUS’ indtægtsdækkede virksomhed udføres indenfor rammerne af Finansministeriets Budgetvejledning.

GEUS har i en lang årrække haft et godt samarbejde med rådgiverbranchen, hvor der oftest samarbejdes om konkrete projekter. Dette samarbejde er karakteriseret ved, at GEUS løser opgaver, hvor GEUS har særlige forudsætninger, eller hvor opgaven har karakter af forskning, udvikling, kvalitetssikring m.m.. En afgrænsning af GEUS’ kommercielle opgaver med et krav om forskningsindhold, vil ikke være hensigtsmæssig. Det skal dog bemærkes, at GEUS ikke generelt udfører traditionel rådgivervirksomhed.

I lovforslagets bemærkninger er det derfor præciseret, på hvilke områder GEUS (som hidtil) udfører opgaver mod betaling.

 

Ad e) Styrket repræsentation af Grønland i GEUS’ bestyrelse

Kanukoka, som er kommunernes landsforening i Grønland, ønsker at der fremover skal sidde to medlemmer fra Grønland i bestyrelsen i stedet for ét medlem.

Der er med regeringens beslutning og lovforslaget lagt op til en styrkelse af Københavns og Århus universiteters repræsentation i bestyrelsen. Der er ikke lagt op til andre ændringer i bestyrelsens sammensætning. GEUS har siden fusionen af Danmarks Geologiske Undersøgelse og Grønlands Geologiske Undersøgelse i 1995 haft ét medlem af bestyrelsen indstillet af Grønlands Hjemmestyre.

 

Ad f) Skærpelse af de forskningsmæssige kvalifikationskrav for GEUS’ direktør

Forskningsrådet for Natur og Univers, Det Frie Forskningsråd samt Akademikernes Centralorganisation ønsker, at der skal stilles de samme forskningsmæssige kvalifikationskrav til GEUS’ direktør, som der stilles til direktører for de nye indfusionerede sektorforskningsenheder i universiteterne, nemlig at direktøren så vidt muligt skal være ”anerkendt forsker” (på lektorniveau), i stedet for som foreslået og hidtil gældende for GEUS og andre sektorforskningsinstitutioner et krav om at være ”forskningskyndig” (på ph.d.-niveau).

Kvalifikationskravene til GEUS’ direktør fastholdes på det hidtidige niveau, idet en skærpelse af de forskningsmæssige krav vil udelukke en relevant gruppe af potentielle ansøgere, blandt andet fra erhvervslivet, som forlader en aktiv forskningskarriere efter endt ph.d.

Høringssvarene har givet anledning til at lovbemærkningerne er uddybet på dette punkt.

 

Ad g) Stillingsstruktur

Akademikernes Centralorganisation og Dansk Magisterforening har ønsket, at GEUS omfattes af den videnskabelige stillingsstruktur for universiteterne, og de mener ikke, at der kan henvises til aftaler mellem arbejdsmarkedets parter i lovbemærkninger.

Det er centralt, at GEUS som hidtil er omfattet af en videnskabelig stillingsstruktur, da dette sikrer det nødvendige forskningsniveau hos de videnskabelige medarbejdere. Stillingsstrukturen bør være parallel til universiteterne, da GEUS indgår i et forpligtende samarbejde med Københavns Universitet og Århus Universitet i Geocenter Danmark.

Der er indsat et nyt § 5, stk. 2 i lovforslaget, der giver hjemmel til fastlæggelse af en videnskabelig stillingsstruktur efter aftale mellem miljøministeren og ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

 

Ad h) Tydeliggørelse af GEUS’ samarbejdspartnere i Geocenter Danmark

Geografisk Institut på Københavns Universitet har ønsket afspejlet tydeligere i lovbemærkningerne, at både faget geografi og geologi har en rolle i det ny Geocenter Danmark.

Dette aspekt er indarbejdet ved konkret at nævne samtlige partnere i Geocenter samarbejdet, herunder det nye Institut for Geografi og Geologi.