Dato:

9. august 2007

Kontor:

Udlændingelovskontoret

J.nr.:

2007/4000-92

Sagsbeh.:

LEJ/KJH

 

 

 

Udkast

til

 

Forslag

 

Til

 

Lov for Færøerne om visse udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne

 

 

    § 1. Der kan, hvis betingelserne i § 9, stk. 2, nr. 3, i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, er opfyldt, efter ansøgning gives opholdstilladelse uden forudgående høring af det færøske landsstyre, hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft.

 

Stk. 2. For arbejdstagere, der er statsborgere i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, finder stk. 1 alene anvendelse, hvis der ikke kan gives de pågældende opholdstilladelse i medfør af § 3.

 

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnÃ¥et inden indrejsen pÃ¥ Færøerne. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles og tillægges opsættende virkning pÃ¥ Færøerne, medmindre særlige grunde taler derfor.

 

    § 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1, 2 eller 4, i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, nÃ¥r udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

 

Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig pÃ¥ Færøerne. Ansøgninger, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, kan ikke behandles eller tillægges opsættende virkning pÃ¥ Færøerne, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

 

    § 3. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i et land, der er medlem af Den Europæiske Union,

 

1) hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende færøsk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor minimumslønnen ikke er mindre end minimumslønnen for tilsvarende beskæftigelse hos en landsdækkende lønmodtagerorganisation,

 

2) hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v., eller

 

3) hvis den pågældende uden for de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne på sædvanlige færøske løn- og ansættelsesvilkår.

 

    § 4. Opholdstilladelse efter § 3 skal betinges af, at arbejdsgiveren på Færøerne er registreret hos Toll- og Skattstova Føroya som indeholdelsespligtig efter skattalógin. Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra Toll- og Skattstova Føroya. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

 

Stk. 2. Opholdstilladelse efter § 3 kan ikke gives, såfremt arbejdsgiveren på Færøerne er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

 

Stk. 3. Opholdstilladelse efter § 3 skal betinges af, at den indgÃ¥ede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud indeholder følgende oplysninger:

 

1)       Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.

2)       Arbejdsstedet beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget pÃ¥ forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.

3)       Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.

4)       Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.

5)       Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

6)       Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.

7)       Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.

8)       Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets pÃ¥begyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.

9)       Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

10)   Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgÃ¥et af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.

 

Stk. 4. I sager vedrørende opholdstilladelse efter § 3 afgiver arbejdsgiveren pÃ¥ Færøerne over for Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkÃ¥rene er sædvanlige efter færøske forhold, og om, hvorvidt de oplysninger der er nævnt i stk. 3, er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.

 

    § 5.  Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i § 2, stk. 1, § 3 og § 4, stk. 3, efter Færøernes landsstyres opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

 

    § 6.  Hvis en arbejdsgiver på Færøerne har indgået en færøsk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor minimumslønnen ikke er mindre end minimumslønnen for tilsvarende beskæftigelse hos en landsdækkende lønmodtagerorganisation, jf. § 3, nr. 1, kan Udlændingeservice godkende, at arbejdsgiveren ansætter statsborgere fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union, til at udføre nærmere angivne arbejdsfunktioner inden for overenskomstens dækningsområde efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice. § 4, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

 

Stk. 2. Udlændingeservice kan godkende, at en arbejdsgiver pÃ¥ Færøerne, der har indgÃ¥et en overenskomst som nævnt i stk. 1, ansætter statsborgere fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union, i stillinger som omhandlet i § 3, nr. 2, efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice. Det er en betingelse, at virksomheden har dokumenteret, at der er tale om arbejdsfunktioner, som falder inden for de omhandlede stillingskategorier. § 4, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

 

Stk. 3. En udlænding, der er statsborger i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, og som har indgÃ¥et aftale eller fÃ¥et tilbud om ansættelse under vilkÃ¥r som nævnt i § 3, nr. 1 eller 2, hos en arbejdsgiver godkendt efter stk. 1 eller 2, opnÃ¥r ved anmeldelse til Udlændingeservice ret til ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Opholdstilladelse skal mod forevisning af legitimation afhentes af udlændingen inden 30 dage efter, at meddelelse om, at udlændingen har opnÃ¥et opholdstilladelse, er sendt til udlændingen.

 

Stk. 4. En anmeldelse efter stk. 3 skal underskrives af arbejdsgiver og arbejdstager og indeholde oplysninger som nævnt i § 7, nr. 1-5.

 

Stk. 5. Udlændingeservice kan inddrage en godkendelse meddelt efter stk. 1 eller 2, hvis godkendelsen er opnÃ¥et ved svig, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede, eller hvis vilkÃ¥rene for godkendelsen ikke overholdes. Udlændingeservice kan til brug for en afgørelse efter 1. pkt. indhente en udtalelse fra Færøernes landsstyre. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

 

      § 7. Udlændingeservice videregiver uden udlændingens samtykke oplysning om meddelelse af opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 3 og § 6, stk. 3, til Færøernes landsstyre. Udlændingeservice kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger:

 

1)       Lønmodtagerens navn

2)       Arbejdsgiverens navn og adresse og arbejdsstedets beliggenhed.

3)       Lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rang og stilling

4)       Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

5)       Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

 

      § 8. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at §§ 6 og 7 tillige skal gælde for arbejdsgivere, der ikke har indgået en gældende færøsk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, jf. § 3, nr. 1.

 

     § 9.  Med bøde straffes den udlænding, som ikke inden for den i § 6, stk. 3, fastsatte frist på 30 dage afhenter sin opholdstilladelse.

 

    § 10.  Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

 

 


Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1. Lovforslagets baggrund

 

Formålet med dette lovforslag er at skabe det retlige grundlag for, at Færøerne kan tiltrække arbejdstagere til områder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft samt tiltrække arbejdskraft fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union, efter en ordning svarende til udlændingelovens nationale overgangsordning for de nye EU-lande.

 

Baggrunden for lovforslaget er, at der på Færøerne inden for visse sektorer er mangel på arbejdskraft. Det færøske landsstyre har under drøftelser med regeringen tilkendegivet et ønske om, at der skal være en lettere adgang til at kunne give arbejdstilladelse på Færøerne til arbejdstagere fra EU-landene.

 

Færøernes landsstyre ønsker sÃ¥ledes at fÃ¥ en ordning, hvorefter statsborgere i EU-lande kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse pÃ¥ Færøerne pÃ¥ grundlag af ansættelse hos en arbejdsgiver pÃ¥ Færøerne i en række tilfælde, hvor de almindelige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse med henblik pÃ¥ beskæftigelse pÃ¥ Færøerne ikke er opfyldt. En sÃ¥dan ordning svarer til den ordning, der i Danmark gælder for meddelelse af opholdstilladelse med henblik pÃ¥ beskæftigelse for statsborgere i de nye EU-lande med den forskel, at den færøske ordning skal omfatte statsborgere fra samtlige EU-lande (bortset fra de nordiske lande). I forvejen har sÃ¥danne statsborgere ikke nogen særrettigheder i forbindelse med opnÃ¥else af arbejds- eller opholdstilladelse pÃ¥ Færøerne, idet Færøerne ikke er omfattet af Danmarks medlemskab af EU.

 

Færøerne er en del af det danske rigsfællesskab, men er ikke omfattet af det danske EU-medlemskab og de forpligtelser, Danmark har påtaget sig i forhold til EU. Forholdet mellem Færøerne og EU er reguleret ved aftaler for fiskeri og varehandel, men derudover er der ikke indgået aftaler om relationerne mellem Færøerne og EU. Færinger, som i henhold til Hjemmestyreloven er danske statsborgere, der er hjemmehørende på Færøerne, behandles som statsborgere i Danmark, men har ikke krav på EU-borgerbehandling i de øvrige EU-lande (bortset fra behandlingen som nordiske borgere i Sverige og Finland). I lyset af arbejdskraftens tiltagende mobilitet opstår der et behov for større udveksling af arbejdskraft mellem Færøerne og omverdenen, herunder ikke mindst med det øvrige Norden, samt EU-landene, og globaliseringen gør, at Færøerne kommer tættere på EU-landene.

 

Herudover ønsker Færøernes landsstyre en ordning, hvorefter der skabes en lettere adgang til ophold og arbejde på Færøerne for udlændinge, der søger beskæftigelse på Færøerne inden for et område, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft på Færøerne. Denne ordning svarer til dele af den danske jobkortordnings positivliste.

 

Lovforslaget er i overensstemmelse med hjemmestyrelovens § 7 forelagt for de færøske myndigheder til udtalelse

 

2. Gældende ret

 

Færøerne og Danmark betragtes som adskilte rejse- og opholdsområder. Det indebærer, at en opholdstilladelse på Færøerne ikke giver ret til ophold i Danmark og omvendt. Reglerne om opholdstilladelse på Færøerne reguleres af den for Færøerne gældende udlændingelov, jf. anordning nr. 182 af 21. marts 2001 om ikrafttræden af udlændingeloven for Færøerne, mens reglerne om opholdstilladelse i Danmark reguleres af udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006 som ændret senest ved lov nr. 507 af 6. juni 2007.

 

2.1. Den færøske udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3

 

På Færøerne gælder udlændingeloven som sat i kraft ved kongelig anordning. Udlændingeloven er senest sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 182 af 21. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.  

 

Der kan i dag efter § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov gives opholdtilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1.

 

2.2. Udlændingelovens § 9 a

 

I Danmark gælder reglerne om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse i udlændingelovens § 9 a. Disse regler finder ikke anvendelse på Færøerne.

 

Udlændingelovens § 9 a, stk. 1-4, blev indsat ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love. Udlændingelovens § 9 a, stk. 5-19, blev indsat ved lov nr. 283 af 26. april 2004 og lov nr. 532 af 8. juni 2006 om ændring af udlændingeloven.

 

Der kan efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft.

 

Dele af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 1, svarer til § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

 

På områder, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, er der i Danmark etableret en særlig ordning med en hurtig procedure. Ordningen indebærer, at udlændingemyndighederne kan træffe afgørelse uden forudgående høring af det regionale beskæftigelsesråd eller en relevant arbejdsgiver- eller fagforening under forudsætning af, at ansøgeren er i besiddelse af et konkret jobtilbud, hvoraf løn- og ansættelsesvilkår fremgår, og at løn- og ansættelsesvilkår er almindelige efter danske forhold. 

 

De områder, der er dækket af ordningen, er opregnet på den såkaldte positivliste, som løbende bliver revideret efter samråd med de relevante arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

 

For arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn gælder der særlige regler. Arbejdstagere fra de nævnte lande kan efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, opnå opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse i Danmark, uanset at der ikke er væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, som taler for at imødekomme ansøgningen.

 

Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, supplerer § 9 a, stk. 1, for så vidt angår arbejdstagere fra ”de nye” EU-lande, idet arbejdstagere fra disse lande kan meddeles opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ansættelse hos en herværende arbejdsgiver i en række tilfælde, hvor betingelserne i § 9 a, stk. 1, ikke er opfyldt.

 

Øvrige statsborgere fra et EU-land kan efter udlændingelovens § 2 indrejse og opholde sig i Danmark i op til 3 måneder fra indrejsen, eller såfremt de pågældende er arbejdssøgende, i indtil 6 måneder fra indrejsen.

 

3. Lovforslagets indhold

 

Lovforslaget er et forslag om en rigslov for Færøerne. Dette skyldes dels, at Færøernes landsstyre ønsker bestemmelser, der afviger fra de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, dels at bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, blev indsat ved en lov, der ikke kan sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

 

De ønskede bestemmelser kan således ikke sættes i kraft for Færøerne ved en kongelig anordning.

 

De foreslåede bestemmelser i lovforslaget vil supplere reglerne i den for Færøerne gældende udlændingelov. Det betyder, at de generelle regler om bl.a. afvisning, udelukkelse, udvisning, nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse også finder anvendelse i forhold til udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i lovforslaget.

 

Tilsvarende vil kompetence- og klagereglerne i den for Færøerne gældende udlændingelov også gælde i sager om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i lovforslaget. Det indebærer, at det også i sager om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i lovforslaget vil være Udlændingeservice, der træffer afgørelse i første instans. Udlændingeservices afgørelser efter lovforslaget vil ligeledes kunne påklages til Integrationsministeriet.

 

 

 

 

 

3.1. Indførelse af jobkortordningens positivliste

 

Efter § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov gives opholdtilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.

 

Det er som udgangspunkt en betingelse, at ansøgeren har et konkret arbejdstilbud, og at de i arbejdstilbuddet fastsatte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter færøske forhold.

 

Der er på visse områder etableret en særlig praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov. Der gælder således en særlig praksis for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne for halvprofessionelle idrætsudøvere eller -trænere, og der er indført en særlig ordning for læger, der har fået ansættelsestilbud fra visse sygehuse på Færøerne og har en gyldig lægeautorisation gældende for Det Danske Rige. Efter denne ordning kan de pågældende læger meddeles opholds- og arbejdstilladelse, hvis betingelserne – herunder løn- og arbejdstidsforhold – i øvrigt er opfyldt, uden at sagerne sendes til Færøernes landsstyre med henblik på en udtalelse om, hvorvidt arbejdstilladelsen kan anbefales. Ordningen minder således om jobkortordningens positivliste efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Endvidere er der i forbindelse med ansøgninger fra cirkusartister etableret en særordning uden forudgående høring af Færøernes landsstyre, idet der ikke forefindes et cirkuserhverv på Færøerne. Der er herudover etableret en særlig smidig ordning om arbejdskraft til olieindustrien i forbindelse med offshore-olieeftersøgningsvirksomhed, hvorefter ansøgningerne behandles summarisk og hurtigt.

 

Der vil ikke med lovforslaget blive ændret på den særlige praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

 

Efter lovforslaget får Færøerne en bestemmelse svarende til dele af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, om jobkortordningens positivliste. Der foreslås således indført en særlig smidig procedure for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne for udlændinge, der søger beskæftigelse inden for et område, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft på Færøerne.

 

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1.

 

3.2. Indførelse af en særlig lempelig adgang til opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne for borgere fra EU-lande

 

Med lovforslaget indføres en særlig lempelig adgang til opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne for borgere fra EU-lande. Der foreslås således en delvis liberalisering vedrørende EU-landenes statsborgeres muligheder for at arbejde på Færøerne med deraf afledte opholdsrettigheder. Denne liberalisering svarer til den midlertidige ordning (overgangsordningen) i Danmark for arbejdstagere fra ”de nye” EU-lande, med den forskel, at den foreslåede ordning vil omfatte samtlige EU-landes arbejdstagere. 

 

Færøerne er en del af det danske rigsfællesskab, men er ikke omfattet af det danske EU-medlemskab og de forpligtelser, Danmark har påtaget sig i forhold til EU. Der er indgået aftaler med EU, der regulerer samkvemmet mellem Færøerne og EU vedrørende fiskeri og varehandel. På andre områder, herunder arbejdsmarkedet, foreligger der ikke nogen aftale. Statsborgere fra de ikke-nordiske EU-lande behandles på Færøerne som tredjelandsborgere, og de ikke-nordiske EU-lande behandler arbejdstagere, der er hjemmehørende på Færøerne, som tredjelandsborgere. Samkvemmet mellem Færøerne og omverdenen er som helhed stigende, og dette gælder især for de nordiske lande og EU-landene. Flere og flere færinger søger beskæftigelse i EU, og fra færøske myndigheders side er der en velvillig indstilling over for, at arbejdstagere fra EU-landene søger beskæftigelse på Færøerne.

 

Der tages med den foreslåede ordning skridt til, at Færøerne som en ensidig gestus giver borgere fra EU-landene en fortrinsstilling frem for andre tredjelandsborgere.

 

Den foreslåede ordning om en lempelig adgang til opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne til statsborgere fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union, gælder uden tidsbegrænsning. I modsætning hertil gælder de særlige regler i Danmark for arbejdstagere fra ”de nye” EU-lande kun midlertidigt, idet arbejdstagere fra disse lande senest den 1. maj 2011 skal overgå til at være omfattet af den fulde frie bevægelighed efter EU-reglerne.

 

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

 

Udlændingelovens § 9 a indeholder en række betingelser, der knytter sig til overgangsordningen i § 9 a, stk. 5. Det er således bl.a. en betingelse, at arbejdsgiveren er registreret som indeholdelsespligtig i henhold til kildeskatteloven, og at arbejdsgiveren ikke er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Det er endvidere en betingelse, at der foreligger et konkret ansættelsestilbud, eller at der er indgået en ansættelseskontrakt mellem udlændingen og arbejdsgiveren.

 

Med lovforslaget indføres tilsvarende bestemmelser gældende for arbejdstagere, der søger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne

 

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 4-9.

 

3.3. Særligt vedrørende arbejdstagerens familiemedlemmers adgang til at tage ophold hos arbejdstageren

 

Efter § 9, stk. 2, nr. 4, i den for Færøerne gældende udlændingelov kan der meddeles opholdstilladelse til arbejdstageres ægtefæller og samlevere samt mindreÃ¥rige hjemmeboende børn. Det er en forudsætning, at familien bor sammen, og at familien kan forsørge sig selv. FÃ¥r en ægtefælle eller en samlever opholdstilladelse pÃ¥ Færøerne, har han eller hun ret til at arbejde pÃ¥ Færøerne, sÃ¥ længe opholdstilladelsen er gyldig. Opholdstilladelse til arbejdstageres familiemedlemmer gives kun efter høring af de færøske myndigheder.

 

Reglerne om familiesammenføring efter § 9, stk. 2, nr. 4, i den for Færøerne gældende udlændingelov vil tilsvarende gælde for familiemedlemmer til arbejdstagere, der meddeles opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i lovforslaget.

 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

 

Integrationsministeriet vurderer, at lovforslaget er ressourceneutralt for Integrationsministeriet. Forslaget vil under visse omstændigheder kunne medføre et øget ressourcebehov, hvis den udvidede mulighed for opholdstilladelse, vil bevirke en stigning i antallet af ansøgninger. Integrationsministeriet har ikke mulighed for at vurdere størrelsen af en evt. stigning i ressourcebehovet.

 

Der vurderes ikke være økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

 

For det færøske landsstyre vil der være en lettelse i sagsbehandlingen, idet visse ansøgninger ikke længere skal sende i høring hos Færøernes landsstyre af Udlændingeservice.

 

Med forslaget indføres der en ny sagstype, der indebærer, at Udlændingeservice fremover i visse sager skal forhåndsgodkende færøske arbejdsgivere.

 

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

 

Der forventes ingen ændringer i de økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

 

6. Miljømæssige konsekvenser

 

Lovforslaget forventes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.

 

7. Administrative konsekvenser for borgerne

 

Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

 

8. Forholdet til EU-retten

 

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

 

9. Hørte myndigheder m.v.

 

Lovforslaget er inden fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: 

 

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Foreningen af offentlige anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsamtsjurister, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes landsstyre, Grønlands landsstyre, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Justitsministeriet, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Landbrugsrådet, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, præsidenterne for Vestre og Østre landsret, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Specialarbejderforbundet i Danmark, Udenrigsministeriet samt UNHCR.

 

11. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

 

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Integrationsministeriet vurderer, at lovforslaget er ressourceneutralt for Integrationsministeriet. Forslaget vil under visse omstændigheder kunne medføre et øget ressourcebehov, hvis den udvidede mulighed for opholdstilladelse, vil bevirke en stigning i antallet af ansøgninger. Integrationsministeriet har ikke mulighed for at vurdere størrelsen af en evt. stigning i ressourcebehovet.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Med forslaget indføres der en ny sagstype, der indebærer, at Udlændingeservice fremover i visse sager skal forhåndsgodkende færøske arbejdsgivere.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

 

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

 

Ingen

 

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

 

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

 

 

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

 

Til § 1

 

Til stk. 1

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, kan der, hvis betingelserne i § 9, stk. 2, nr. 3, i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, er opfyldt, gives opholdstilladelse, hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft.

 

På områder, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, foreslås der etableret en ordning svarende til jobkortordningens positivliste i udlændingelovens § 9 a, stk. 1.

 

I sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov er Færøernes landsstyre høringsmyndighed. Udlændingeservice anmoder i høringsskrivelsen navnlig om oplysning om, hvorvidt der generelt set er tilgængelig arbejdskraft, som på kvalificeret vis vil kunne varetage arbejdet, hvorvidt arbejdet er af en sådan særlig karakter, at arbejds- og opholdstilladelse kan anbefales, og hvorvidt de væsentligste løn- og ansættelsesforhold efter færøske forhold er sædvanlige.

 

Den foreslåede ordning i § 1, stk. 1, indebærer en hurtigere og mere smidig procedure, idet udlændingemyndighederne efter ordningen kan træffe afgørelse uden forudgående høring af det færøske landsstyre.

 

På områder, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, foreslås der etableret en ordning svarende til jobkortordningens positivliste i udlændingelovens § 9 a, stk. 1.

 

De områder, der dækkes af jobkortordningen, opregnes på en såkaldt positivliste, som løbende vil blive revideret af landsstyret.

 

Det vil være et krav, at den pågældendes arbejde foregår på sædvanlige færøske løn- og ansættelsesvilkår. Til brug for udlændingemyndighedernes vurdering heraf vil det færøske landsstyre i forbindelse med beslutning om at indføje nye jobkategorier på positivlisten samtidig tage stilling til, hvilke løn- og ansættelsesvilkår der skal anses for at være sædvanlige.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, forudsættes i øvrigt administreret i overensstemmelse med udlændingelovens § 9 a, stk. 1, 1. pkt. om jobkortordningens positivliste.

 

Opholds- og arbejdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov meddeles med henblik på midlertidigt ophold og udstedes for højst 1 år ad gangen. Arbejdstilladelsen gives til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold og stedfæstes til en bestemt arbejdsgiver.

 

Hvis arbejdsforholdet skifter væsentlig karakter, eller hvis udlændingen tilbydes arbejde hos en anden arbejdsgiver, skal udlændingen søge om ny tilladelse og må ikke begynde at arbejde, før en sådan tilladelse foreligger.

 

Denne praksis vil også være gældende i forhold til udstedelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1.

 

Meddeles en arbejdstager opholdstilladelse på Færøerne på baggrund af den foreslåede ordning, kan den pågældende få sin ægtefælle/faste samlever og mindreårige hjemmeboende børn med til Færøerne, hvis betingelserne for familiesammenføring i den for Færøerne gældende udlændingelov er opfyldt. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.

 

Til stk. 2

 

For arbejdstagere, der er statsborgere i lande, der er medlem af Den Europæiske Union, finder stk. 1 alene anvendelse, hvis der ikke kan gives de pågældende opholdstilladelse i medfør af § 3, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2.

 

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at en statsborger fra et EU-land som udgangspunkt meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 3. I de tilfælde, hvor betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 3 ikke er opfyldt, kan den pågældende EU-borger søge om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1.

 

Til stk. 3

 

Efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 1, stk. 3, skal opholdstilladelse efter stk. 1 være opnÃ¥et inden indrejsen pÃ¥ Færøerne. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning pÃ¥ Færøerne, medmindre særlige grunde taler derfor.

 

I tilfælde, hvor en statsborger i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, efter indrejse på Færøerne indgiver ansøgning om opholdstilladelse som arbejdstager på Færøerne, og hvor ansøgningen ikke imødekommes efter den foreslåede bestemmelse i § 3, vil der foreligge sådanne særlige grunde, at spørgsmålet om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, kan behandles og tillægges opsættende virkning, selv om den pågældende udlænding opholder sig på Færøerne.

 

Særlige grunde vil endvidere kunne foreligge, hvis en udlænding har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsestilbud inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft (jobkortordningens positivliste).

 

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 9, stk. 7, 1. og 2. pkt., i den for Færøerne gældende udlændingelov, hvorefter en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 3, skal være opnået inden indrejsen på Færøerne, og hvor ansøgning herom ikke kan indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning efter indrejsen, medmindre ganske særlige forhold taler derfor.

Hvis ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse indgives under ophold på Færøerne, skal dette ske ved indgivelse til Landfogeden. Ansøgningen sendes fra Landfogeden videre til Udlændingeservice, der først afgør, om ansøgningen kan tillades indgivet og behandlet på Færøerne. Finder Udlændingeservice, at der foreligger sådanne grunde, at ansøgningen kan indgives på Færøerne, høres Færøernes landsstyre herom. Finder Udlændingeservice ikke, at der foreligger sådanne særlige grunde, afvises ansøgningen, og ansøgeren henvises til at indgive ansøgningen fra sit hjemland eller et land, hvor vedkommende har haft fast ophold de seneste tre måneder.

 

 

Til § 2

 

Til stk. 1

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

 

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i forhold til udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 9, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1, 2 eller 4, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

 

Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse, hvis den pågældendes opholdstilladelse nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, eller inddrages efter § 19, stk. 1, i den for Færøerne gældende udlændingelov. Der vil således ikke være mulighed for at meddele opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, hvis udlændingens oprindelige opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget på grund af svig, jf. § 19, stk. 2, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

 

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en udlænding, hvis tidsbegrænsede opholdstilladelse som f.eks. flygtning eller familiesammenført nægtes forlænget eller inddrages, efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen, hvis den pågældende er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

 

Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, at den pågældende har udøvet og fortsat udøver sin beskæftigelse lovligt.

 

Ved et fast ansættelsesforhold af længere varighed skal som udgangspunkt forstås et ansættelsesforhold af mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver. Tilsvarende forstås ved selvstændig erhvervsvirksomhed gennem en længere periode som udgangspunkt, at udlændingen skal have drevet samme virksomhed uafbrudt gennem mindst 2 år.

 

Varigheden af et ansættelsesforhold skal dokumenteres, f.eks. ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, lønsedler eller årsopgørelse. Dokumentation for, hvor længe en udlænding har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, skal normalt ske ved fremlæggelse af driftsøkonomiske årsregnskaber.

 

Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, at udlændingens ansættelsesforhold bestod på tidspunktet for Udlændingeservices inddragelse eller nægtelse af forlængelse af den oprindelige opholdstilladelse og fortsat består på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen. Tilsvarende gælder, hvis udlændingen er selvstændig erhvervsdrivende.

 

I modsætning til den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, er det ikke et krav, at de beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn, der stilles som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, skal være væsentlige.

 

Der vil derfor kunne meddeles opholdstilladelse til en arbejdstager efter den foreslåede bestemmelse, selv om der er tilgængelig arbejdskraft på Færøerne.

 

Det vil – som efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1 – være et krav, at den pågældendes arbejde foregår på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

 

Der vil endvidere skulle lægges vægt pÃ¥ arbejdets karakter. Det forudsættes dog, at der i praksis anlægges en mindre restriktiv adgang til opholdstilladelse end efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 1, stk. 1. Der vil sÃ¥ledes efter den foreslÃ¥ede bestemmelse efter omstændighederne kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der er beskæftiget som f.eks. snedkere, elektrikere el.lign., dvs. former for faglært arbejde, der ikke normalt vil kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 1, stk. 1. Der vil derimod som altovervejende hovedregel ikke kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der er beskæftiget ved ikke-faglært arbejde, f.eks. som rengøringsassistent, fabriksarbejder eller ufaglært kok.

 

Ved vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse som følge af, at udlændingen har drevet – og fortsat driver – selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der bl.a. lægges vægt på, om virksomheden har ansatte og på virksomhedens karakter og økonomi. Er der tale om selvstændig erhvervsvirksomhed inden for detailhandlen eller restaurationsbranchen, skal der som udgangspunkt meddeles afslag på opholdstilladelse, medmindre virksomheden er overskudsgivende og beskæftiger et ikke ubetydeligt antal medarbejdere (som udgangspunkt mindst 8-10 personer). Dokumentation for, at virksomheden er overskudsgivende, skal som udgangspunkt ske ved fremlæggelse af driftsøkonomisk årsregnskab og eventuelt perioderegnskab forsynet med en erklæring uden forbehold fra en statsautoriseret eller registreret revisor i overensstemmelse med forskrifterne herom.

 

Det forudsættes, at behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse efter den foreslÃ¥ede bestemmelse følger samme procedurer som behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse efter § 1, stk. 1. Dette indebærer bl.a., at der ikke skal ske forudgÃ¥ende høring af den relevante fagforening i tilfælde, hvor udlændingen har beskæftigelse pÃ¥ et omrÃ¥de, der er omfattet af den positivliste over omrÃ¥der, hvor der er mangel pÃ¥ særlig kvalificeret arbejdskraft, der foreslÃ¥s indført med den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 1, stk. 1.

 

Den foreslåede bestemmelse svarer til udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

 

Til stk. 2

 

Det foreslÃ¥s i § 2, stk. 2, 1. pkt., at ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, kun kan indgives af en udlænding, der opholder sig pÃ¥ Færøerne.

 

Det forudsættes, at udlændingens ophold skal være lovligt, herunder i form af et processuelt ophold. En udlænding, der opholder sig ulovligt pÃ¥ Færøerne, kan sÃ¥ledes ikke indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 2, stk. 1. Tilsvarende kan en udlænding, hvis opholdstilladelse inddrages, og som herefter udrejser eller udsendes af Færøerne, ikke indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 2, stk. 1, fra udlandet.

 

I § 2, stk. 2, 2. pkt., foreslÃ¥s det, at en ansøgning, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, ikke kan behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

 

7 dages-fristen regnes fra tidspunktet for den endelige afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse. I tilfælde, hvor Udlændingeservices afgørelse påklages til Integrationsministeriet eller Flygtningenævnet, regnes fristen således fra tidspunktet for Integrationsministeriets eller Flygtningenævnets afgørelse.

 

Det forudsættes i den forbindelse, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 2, stk. 1, der indgives, inden der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, ikke undergives realitetsbehandling, før der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse.

 

Indgives ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 2, stk. 1, inden 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, har udlændingen ret til at fortsætte med udøvelsen af det arbejde eller den selvstændige erhvervsvirksomhed, der danner grundlag for ansøgningen, indtil sagen er endeligt afgjort.

 

Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 2, stk. 1, indebærer ikke i sig selv, at afgørelsen om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse skal anses for pÃ¥klaget til Integrationsministeriet.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, svarer til udlændingelovens § 9 a, stk. 4.

 

 

Til § 3

 

Den foreslåede bestemmelse i § 3 svarer til udlændingelovens § 9 a, stk. 5, og supplerer den foreslåede bestemmelse i § 1 for så vidt angår statsborgere fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union, idet arbejdstagere fra disse lande kan meddeles opholdstilladelse på Færøerne på grundlag af ansættelse hos en færøsk arbejdsgiver i en række tilfælde, hvor betingelserne i § 1, stk. 1, ikke er opfyldt.


Udlændingeservice kan forhåndsgodkende arbejdsgivere, som er omfattet af en gældende færøsk overenskomst, til at kunne ansætte statsborgere fra lande, der
medlem af Den Europæiske Union. Indgår en forhåndsgodkendt arbejdsgiver ansættelsesaftale med en arbejdstager fra et land, der er medlem af Den Europæiske Union, skal ansættelsesforholdet blot anmeldes til Udlændingeservice, hvorefter arbejdstageren har ret til at påbegynde arbejdet.

 

Det er en generel betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen, at der er tale om ordinær beskæftigelse, hvorved forstås beskæftigelse uden offentligt tilskud. Der kan derfor ikke meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen på grundlag af beskæftigelse i form af eksempelvis fleksjob eller skånejob.

 

Der skal endvidere være tale om beskæftigelse i mindst 30 timer om ugen. Ved en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen forstås i almindelighed en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dvs. at arbejdstiden over en kortere periode – normalt ikke mere end en måned – kan variere, således at en ugentlig arbejdstid kan være under 30 timer, f.eks. i forbindelse med en oplæringsperiode, men at den gennemsnitlige arbejdstid målt over en måned ikke er under 30 timer om ugen.

 

Det er endvidere et krav, at udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om beskæftigelse hos en arbejdsgiver på Færøerne. Der er tale om en geografisk afgræsning, der indebærer, at virksomheden skal være etableret på Færøerne, for at betingelsen i § 3 er opfyldt. Tilsvarende betingelse gælder for, at en virksomhed kan blive forhåndsgodkendt, jf. nedenfor om den foreslåede bestemmelse i § 6.

 

Indgiver en statsborger fra et land, der er medlem af Den Europæiske Union, ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af ansættelse hos en færøsk arbejdsgiver, vurderer Udlændingeservice i første omgang, om betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, tager Udlændingeservice efterfølgende tillige stilling til, om betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, er opfyldt.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende færøsk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor minimumslønnen ikke er mindre end minimumslønnen for tilsvarende beskæftigelse hos en landsdækkende lønmodtagerorganisation.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v.

 

Ved forskere forstås medarbejdere, der gennem ansættelse på universiteter, højere læreanstalter eller private virksomheder driver forskning, herunder professorer, gæsteprofessorer, forskningsprofessorer, lektorer, adjunkter, stipendiater, ph.d.-forskere, forskningsledere, forskningsmedarbejdere, forskningsassistenter, researchere og scientists.

 

Ved undervisere forstås medarbejdere, der gennem ansættelse på universiteter eller højere læreanstalter driver undervisning, herunder professorer, gæsteprofessorer, seniorlektorer, lektorer, adjunkter, stipendiater, ph.d.-studerende og undervisningsassistenter.

 

Ved funktionærer i ledende stilling forstås direktører, chefer og ledende teknisk eller administrativt personale, der tilhører den øverste ledelse, herunder administrerende direktører, tekniske direktører, salgschefer, indkøbschefer, importchefer, marketingschefer, personalechefer, ledende ingeniører, chefingeniører og chefarkitekter.

 

Ved specialister forstås medarbejdere med specialistfunktion, der ikke tilhører den øverste ledelse, herunder ingeniører, arkitekter, økonomer, jurister, læger, dyrlæger, tandlæger, fysioterapeuter, sygeplejersker, journalister, technical advisers og legal advisers.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 3, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, hvis den pågældende uden for de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

 

Bestemmelsen indebærer, at der i tilfælde, hvor den arbejdsgiver, for hvem udlændingen skal arbejde, ikke er overenskomstdækket for så vidt angår det arbejde, den pågældende udlænding skal udføre, kan meddeles opholdstilladelse, såfremt de væsentlige løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i forhold til de ansatte hos arbejdsgiveren, som udfører tilsvarende arbejde, eller – dersom der ikke er personer hos arbejdsgiveren, der udfører tilsvarende arbejde – svarer til, hvad der på det pågældende arbejdsområde er sædvanligt efter færøske forhold. Der skal ved vurderingen af, om løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, tages hensyn til udlændingens kvalifikationer og færdigheder m.v.

 

Meddeles en arbejdstager opholdstilladelse pÃ¥ baggrund af de foreslÃ¥ede bestemmelser i § 3, nr. 1-3, kan den pÃ¥gældende fÃ¥ sin ægtefælle/faste samlever og mindreÃ¥rige hjemmeboende børn med til Færøerne, hvis betingelserne for familiesammenføring i den for Færøerne gældende udlændingelov er opfyldt. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.

 

 

Til § 4

 

Til stk. 1

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, skal opholdstilladelse efter § 3 betinges af, at arbejdsgiveren på Færøerne er registreret hos Toll- og Skattstova (den færøske skatteforvaltning) som indeholdelsespligtig skattalógin (de færøske regler om indeholdelsespligt). Udlændingeservice kan indhente oplysning herom hos Toll- og Skattstova. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

 

 

 

 

 

Til stk. 2

 

Efter den foreslåede § 4, stk. 2, kan opholdstilladelse efter § 3 ikke gives, såfremt arbejdsgiveren på Færøerne er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

 

Det forudsættes, at Færøernes landsstyre løbende holder Udlændingeservice underrettet om, hvilke arbejdsgivere på Færøerne der aktuelt er omfattet af strejke, lockout eller blokade, som ikke er kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Det forudsættes ligeledes, at Færøernes landsstyre underretter Udlændingeservice, når en konflikt hos en færøsk arbejdsgiver er hævet eller er kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

 

Til stk. 3

 

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 8, skal en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 3, betinges af, at den indgÃ¥ede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de i § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkÃ¥rene for ansættelsesforholdet nævnte oplysninger.

 

Efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkÃ¥rene for ansættelsesforholdet skal arbejdsgiveren give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkÃ¥r for ansættelsesforholdet. Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter mindst de i § 2, stk. 2, nævnte oplysninger. Det drejer sig om oplysninger om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse og om arbejdsstedets beliggenhed. Det drejer sig endvidere om en beskrivelse af arbejdet eller en angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori. Herudover skal arbejdsgiveren oplyse ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. Arbejdsgiveren skal endvidere oplyse om lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, om varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom, om den gældende eller aftalte løn og dennes udbetalingsterminer og om den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. Endelig skal arbejdsgiveren angive, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet.

 

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet gælder ikke for Færøerne.

 

Det foreslÃ¥s pÃ¥ den baggrund i § 4, stk. 3, at opholdstilladelse efter § 3 skal betinges af, at den indgÃ¥ede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud indeholder oplysninger om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse, oplysninger om arbejdsstedets beliggenhed, en beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori, oplysninger om ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse, oplysninger om lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, oplysninger om varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom, samt oplysninger om den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets pÃ¥begyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer og den normale daglige eller ugentlige arbejdstid samt angives, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgÃ¥et af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.

 

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

 

Til stk. 4

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 4, afgiver arbejdsgiveren på Færøerne over for Udlændingeservice i sager vedrørende opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 3 erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, og om hvorvidt de i den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, nævnte oplysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.

 

Foreligger der ikke en sådan erklæring, eller har arbejdsgiveren afgivet erklæring om, at de nævnte oplysninger ikke er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet, eller om, at løn- og ansættelsesforholdene ikke er sædvanlige, meddeler Udlændingeservice udlændingen afslag på opholdstilladelse uden forudgående høring af Færøernes landsstyre, jf. nedenfor om den foreslåede § 5.

 

 

Til § 5

 

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 10, afgiver det regionale beskæftigelsesrÃ¥d efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt de i udlændingelovens § 9 a, stk. 1, eller 2, eller de i stk. 5 eller 8 angivne betingelser efter det regionale beskæftigelsesrÃ¥ds opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

 

Det forudsættes, at Udlændingeservice som udgangspunkt kun anmoder det regionale beskæftigelsesråd om en udtalelse i visse sager.

 

I sager vedrørende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1 og 2, hører Udlændingeservice i de tilfælde, hvor Udlændingeservice ikke finder at besidde den fornødne sagkundskab til selv at kunne bedømme, hvorvidt betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser er opfyldt – afhængig af arbejdets karakter i den konkrete sag – enten det regionale beskæftigelsesrÃ¥d eller den relevante arbejdsgiverorganisation og/eller faglige organisation pÃ¥ omrÃ¥det. Udlændingeservice træffer herefter afgørelse i sagen, bl.a. pÃ¥ grundlag af det regionale beskæftigelsesrÃ¥ds eller den relevante arbejdsgiverorganisations og/eller faglige organisations udtalelse.

 

I sager vedrørende opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 5, hører Udlændingeservice alene de regionale beskæftigelsesråd.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 5 afgiver Færøernes landsstyre efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 1, § 3 og § 4, stk. 3, efter Færøernes landsstyres opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

 

I sager vedrørende opholdstilladelse efter den foreslåede § 3, nr. 1, jf. ovenfor, træffer Udlændingeservice som altovervejende udgangspunkt afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles opholdstilladelse, uden forudgående høring af Færøernes landsstyre.

 

Fatter Udlændingeservice mistanke om, at en konkret ansættelseskontrakts eller et konkret ansættelsestilbuds angivelse af, at der er tale om en overenskomstmæssig ansættelse som anført, er urigtig, kan Udlændingeservice indhente en udtalelse hos Færøernes Landsstyre om, hvorvidt betingelserne i den foreslåede § 3, nr. 1, er opfyldt.

 

I sager vedrørende opholdstilladelse efter den foreslåede § 3, nr. 2, jf. ovenfor, træffer Udlændingeservice ligeledes som altovervejende udgangspunkt afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles opholdstilladelse, uden forudgående høring af Færøernes landsstyre.

 

Efter meddelelse af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 3, nr. 1 og 2, orienterer Udlændingeservice Færøernes landsstyre og Landfogeden herom.

 

Har det i et større antal sager om meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslÃ¥ede § 3, nr. 2, vedrørende ansættelse hos bestemte arbejdsgivere vist sig, at en efterfølgende orientering har ført til inddragelse af en opholds- og arbejdstilladelse, fordi der – uanset det i ansøgningen anførte – har været tale om ansættelse pÃ¥ et arbejdsomrÃ¥de, hvor løn- og ansættelsesvilkÃ¥rene ikke sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, vil der ikke blive meddelt opholds- og arbejdstilladelse med henblik pÃ¥ ansættelse hos disse arbejdsgivere, førend Færøernes landsstyre har afgivet udtalelse om, hvorvidt forholdene i den konkrete sag er i orden. Det samme gælder, sÃ¥fremt Udlændingeservice i øvrigt har begrundet mistanke om, at der, uanset at dette gøres gældende i ansøgningen, ikke er tale om ansættelse pÃ¥ et arbejdsomrÃ¥de, hvor løn- og ansættelsesvilkÃ¥rene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt.

 

I sager vedrørende opholdstilladelse efter den foreslÃ¥ede § 3, nr. 3, jf. ovenfor, træffer Udlændingeservice som udgangspunkt først afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles opholdstilladelse, efter høring af Færøernes landsstyre om, hvorvidt de oplyste løn- og ansættelsesvilkÃ¥r er sædvanlige i forhold til de ansatte hos arbejdsgiveren, som udfører tilsvarende arbejde, eller – dersom der ikke er personer hos arbejdsgiveren, der udfører tilsvarende arbejde – svarer til, hvad der pÃ¥ den pÃ¥gældende del af Færøerne er sædvanligt pÃ¥ det pÃ¥gældende arbejdsomrÃ¥de, og om, hvorvidt de i den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 4, stk. 3, nævnte betingelser for opholdstilladelse efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 3 er opfyldt, jf. herved ovenfor.

 

Er det i en sag omfattet af den foreslÃ¥ede § 3, nr. 3, Ã¥benbart, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse er opfyldt – herunder at ansættelsen finder sted pÃ¥ vilkÃ¥r, der mindst svarer til allerede godkendte løn- og ansættelsesvilkÃ¥r – meddeler Udlændingeservice opholdstilladelse uden forudgÃ¥ende høring af Færøernes landsstyre. Er det omvendt Ã¥benbart, at betingelserne ikke er opfyldt, meddeles der afslag pÃ¥ opholdstilladelse uden høring.

 

Efter meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslÃ¥ede § 3, nr. 3, orienterer Udlændingeservice Færøernes landsstyre herom, jf. nedenfor om den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 6, stk. 1.

 

Det gælder generelt i sager vedrørende opholdstilladelse efter den foreslÃ¥ede § 3, at Udlændingeservice, sÃ¥fremt Udlændingeservice bliver opmærksom pÃ¥, at bestemte arbejdsgivere gentagne gange har benyttet arbejdskraft uden gyldigt opholdsgrundlag, ikke meddeler opholds- og arbejdstilladelse med henblik pÃ¥ ansættelse hos disse arbejdsgivere, førend Færøernes landsstyre har afgivet udtalelse om, hvorvidt forholdene i den konkrete sag er i orden.

 

Udlændingeservices anmodning til Færøernes landsstyre om en udtalelse vedlægges en kopi af ansøgningen om opholdstilladelse inklusive bilag.

 

Finder Færøernes landsstyre på baggrund af de heri indeholdte oplysninger ikke umiddelbart, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter den relevante bestemmelse er opfyldt, indhenter landsstyret – forinden udtalelse herom afgives til Udlændingeservice – en udtalelse fra den pågældende arbejdsgiver og fra relevante arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

 

Finder Færøernes landsstyre ikke at besidde den fornødne ekspertise på bestemte fagområder, indhenter landsstyret de nødvendige oplysninger hos relevante arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer forud for afgivelsen af udtalelse til Udlændingeservice.

 

Færøernes landsstyre afgiver herefter udtalelse til Udlændingeservice om, hvorvidt betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 1 og 2, § 2 eller § 3, efter landsstyrets opfattelse er opfyldt. Landsstyrets udtalelse ledsages af en begrundelse.

 

Er Færøernes landsstyres udtalelse negativ, anmoder Udlændingeservice i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom den pågældende udlænding om at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger inden for en af Udlændingeservice angiven frist. Efter udløbet af fristen træffer Udlændingeservice afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, herunder landsstyrets udtalelse, om fornødent efter fornyet høring af landsstyret.

 

Førend Udlændingeservice anmoder Færøernes landsstyre om en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for opholdstilladelse efter landsstyrets opfattelse er opfyldt, indhenter Udlændingeservice – i det omfang dette er nødvendigt efter forvaltningslovens og persondatalovens regler om videregivelse af personfølsomme oplysninger – samtykke fra udlændingen til, at udtalelsen indhentes, og at Udlændingeservices anmodning til landsstyret om en udtalelse vedlægges en kopi af ansøgningen om opholdstilladelse inklusive bilag. Er det efter forvaltningsloven og persondataloven konkret nødvendigt, at udlændingen giver samtykke til indhentelse af udtalelsen og i den forbindelse videregivelse af ansøgningen om opholdstilladelse inklusive bilag til Færøernes landsstyre, og giver udlændingen ikke samtykke hertil, vil dette blive tillagt processuel skadesvirkning.

 

 

Til § 6

 

Til stk. 1 og 2

 

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11 og 12, kan Udlændingeservice godkende herværende virksomheder, der har indgÃ¥et en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsforhold med en dansk lønmodtagerorganisation, jf. stk. 5, nr. 1, til at lade en udlænding, der er statsborger i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, udføre arbejde pÃ¥ vilkÃ¥r som nævnt i stk. 5, nr. 1 (arbejde i henhold til gældende dansk overenskomst), og stk. 5, nr. 2 (forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger og specialister m.v.), efter anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, kan Udlændingeservice godkende, at en arbejdsgiver på Færøerne ansætter statsborgere fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union, til at udføre nærmere angivne arbejdsfunktioner inden for overenskomstens dækningsområde efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice, hvis en arbejdsgiver på Færøerne har indgået en gældende færøsk overenskomst, og hvor minimumslønnen ikke er mindre end minimumslønnen for tilsvarende beskæftigelse hos en landsdækkende lønmodtagerorganisation, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 1. De foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

 

Tilsvarende kan Udlændingeservice efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, godkende, at en arbejdsgiver på Færøerne, der har indgået en overenskomst som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 4, ansætter statsborgere fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union, i stillinger som omhandlet i den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 2, efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice. Det er en betingelse, at virksomheden har dokumenteret, at der er tale om arbejdsfunktioner, som falder inden for de omhandlede stillingskategorier. De foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

 

Efter de foreslÃ¥ede bestemmelser kan arbejdstagere fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union, pÃ¥begynde arbejde i overensstemmelse med de foreslÃ¥ede bestemmelser i § 3, nr. 1 og 2, hos forhÃ¥ndsgodkendte arbejdsgivere pÃ¥ Færøerne, nÃ¥r ansættelsesforholdet er anmeldt til Udlændingeservice.

 

En arbejdsgiver, der har indgÃ¥et en gældende færøsk overenskomst, og hvor minimumslønnen ikke er mindre end minimumslønnen for tilsvarende beskæftigelse hos en landsdækkende lønmodtagerorganisation, jf. den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 3, nr. 1, kan sÃ¥ledes til Udlændingeservice indgive ansøgning om at blive godkendt til fremover at kunne ansætte arbejdstagere fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union, i overensstemmelse med de foreslÃ¥ede bestemmelser i § 3, nr. 1 og 2. Muligheden for godkendelse omfatter ogsÃ¥ et overenskomstdækket vikarbureau, der ønsker at ansætte arbejdstagere i vikarbureauet i henhold til gældende færøsk overenskomst. Vikarbureauet skal som arbejdsgiver sikre, at arbejdstageren ansættes under de vilkÃ¥r, der er nævnt i § 3, nr. 1 og 2, herunder at der er tale om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen. Beskæftigelsen kan herefter finde sted pÃ¥ et eller flere arbejdssteder.

 

Ved godkendelse af en arbejdsgiver vil Udlændingeservice påse, at der er tale om en overenskomstdækket arbejdsgiver, samt at den pågældende er registreret hos den færøske told- og skatteforvaltning (Toll- og Skattstova Føroya) som indeholdelsespligtig efter de færøske regler om indeholdelsespligt (skattalógin) og ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1 og 2.

 

De enkelte godkendelser udformes, så det fremgår udtrykkeligt, at arbejdsgiveren alene har ret til at ansætte udlændinge på bestemte overenskomstmæssige vilkår, jf. den foreslåede § 3, nr. 1, henholdsvis forskere, specialister m.v. i nærmere definerede stillinger, jf. den foreslåede § 3, nr. 2, og på betingelse af, at den pågældende er registreret hos den færøske told- og skatteforvaltning som indeholdelsespligtig efter skattalógin og ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1 og 2.

 

Arbejdsgiveren må således ikke benytte anmeldelsesordningen, hvis den pågældende efter godkendelsen bliver omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

 

En arbejdsgiver skal være meddelt godkendelse, før den pågældende kan ansætte arbejdstagere. Det er ikke tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren har indgivet ansøgning om godkendelse.

 

En godkendelse meddeles for op til 4 år.

 

Til stk. 3

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, 1. pkt.,  opnår en udlænding, der er statsborger i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, og som har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse under vilkår som nævnt i de foreslåede bestemmelser i § 3, nr. 1 eller 2, hos en arbejdsgiver på Færøerne godkendt efter stk. 1 eller 2, ved anmeldelse til Udlændingeservice ret til ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

 

Indgår en godkendt arbejdsgiver på Færøerne aftale om ansættelse af en statsborger fra et land, der er medlem af Den Europæiske Union, til at udføre arbejde på vilkår omfattet af godkendelsen, skal ansættelsesforholdet anmeldes til Udlændingeservice. Udlændingen har herefter ret til at påbegynde arbejdet på Færøerne.

 

Udlændingeservice skal straks efter modtagelse af en anmeldelse udstede en opholds- og arbejdstilladelse til udlændingen, forudsat at reglerne om indrejseforbud i anledning af kriminalitet el.lign. ikke er til hinder herfor. Udlændingeservice skal sÃ¥ledes undersøge, om forhold som nævnt i § 10 om udelukkelsesgrunde i den for Færøerne gældende udlændingelov, er til hinder for udstedelse af opholds- og arbejdstilladelse. Det skal fremgÃ¥ af opholds- og arbejdstilladelsen, hvilke betingelser tilladelsen er udstedt under, herunder hvilken arbejdsgiver tilladelsen er stedfæstet til.

 

Efter bestemmelsens 2. pkt. skal udlændingen mod forevisning af legitimation afhente opholdstilladelsen inden 30 dage efter, at meddelelse om, at udlændingen har opnået opholdstilladelse, er sendt til udlændingen. Når Udlændingeservice har truffet afgørelse, skal det i et brev til udlændingen angives, hvor opholdstilladelsen kan afhentes (Landfogeden på Færøerne, Udlændingeservice eller den stedlige politimester i Danmark), og fra hvilket tidspunkt dette kan ske. Udlændingen vil kun blive bedt om at afhente tilladelsen hos Udlændingeservice eller den stedlige politimester i Danmark, hvis udlændingen opholder sig i Danmark.

 

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at arbejdsgiveren eller andre i overensstemmelse med almindelige regler om fuldmagt kan afhente opholdstilladelsen på arbejdstagerens vegne. Arbejdstageren skal dog enten ved anmeldelsens indgivelse eller ved afhentningen af tilladelsen legitimere sig over for en relevant myndighed (Landfogeden eller Udlændingeservice).

 

Til stk. 4

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 4, skal en anmeldelse efter stk. 3 underskrives af arbejdsgiver og arbejdstager og indeholde oplysninger som nævnt i § 7, nr. 1-5.

 

En anmeldelse skal således indeholde oplysninger om lønmodtagerens navn, arbejdsgiverens navn og adresse, arbejdsstedets beliggenhed, lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori, ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse, samt den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

 

Udlændingeservice kan på baggrund af anmeldelsen videregive oplysninger om meddelelse af opholdstilladelse til Færøernes landsstyre i overensstemmelse med praksis, jf. nedenfor om den foreslåede § 7.

 

Udlændingen skal i forbindelse med anmeldelsen dokumentere sin identitet, f.eks. ved fremvisning af sit pas ved indgivelse af anmeldelsen eller ved afhentningen af tilladelsen.  

 

Til stk. 5

 

Efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 6, stk. 5, kan Udlændingeservice inddrage en godkendelse meddelt efter stk. 1 eller 2, hvis godkendelsen er opnÃ¥et ved svig, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede, eller hvis vilkÃ¥rene for godkendelsen ikke overholdes. Udlændingeservice kan til brug for en afgørelse efter 1. pkt. indhente en udtalelse fra Færøernes landsstyre. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

 

Udlændingeservice kan således inddrage en godkendelse på grund af svig.

 

Udlændingeservice kan endvidere inddrage en godkendelse, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede. Dette kan være tilfældet, hvis arbejdsgiveren ikke længere er dækket af en færøsk overenskomst, eller hvis den pågældende ikke længere er registreret hos Toll- og Skattstova Føroya som indeholdelsespligtig efter skattalógin eller er blevet omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1 og 2

 

Udlændingeservice kan endelig inddrage en godkendelse, hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes. Får udlændingemyndighederne mistanke om, at en udenlandsk arbejdstager arbejder i strid med arbejdsgiverens meddelte godkendelse og således også arbejdstagerens opholds- og arbejdstilladelse, bør udlændingemyndighederne anmelde forholdet til Landfogeden med henblik på nærmere undersøgelse af, om dette er tilfældet. Godkendelse bør normalt inddrages i tilfælde af grovere eller gentagne tilfælde af overtrædelse af vilkårene for en godkendelse.

 

Inddrages en godkendelse, vil ansættelsesforhold fremover forudsætte, at arbejdstageren er meddelt opholds- og arbejdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 1 eller 2, eller § 3, efter almindelig ansøgningsprocedure.

 

De almindelige regler om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse og inddragelse efter § 11 og § 19, jf. § 26 i den for Færøerne gældende udlændingelov finder i øvrigt anvendelse.

 

 

Til § 7

 

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 16, videregiver Udlændingeservice uden udlændingens samtykke oplysning om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 5 og 13 til det regionale beskæftigelsesrÃ¥d.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 7 videregiver Udlændingeservice uden udlændingens samtykke oplysning om meddelelse af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 3 og § 6, stk. 3, til Færøernes landsstyre. Udlændingeservice kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive oplysninger om lønmodtagerens navn, arbejdsgiverens navn og adresse og arbejdsstedets beliggenhed, lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rang og stilling, ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse samt oplysninger om den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. Underretningen kan ske ved fremsendelse af kopi af tilladelsesbrevet pr. fax eller mail.

 

I sager om meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 2, vil det fremgå af orienteringen til Færøernes landsstyre, at opholds- og arbejdstilladelsen er meddelt på betingelse af, at løn- og ansættelsesvilkårene for arbejde inden for det pågældende område sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt. Færøernes landsstyre gives derved mulighed for at reagere, dersom løn- og ansættelsesvilkårene for arbejde inden for det pågældende område ifølge landsstyrets opfattelse ikke sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt. Giver orienteringen anledning til fagretlige skridt, og munder disse ud i en fagretlig afgørelse om, at løn- og ansættelsesvilkårene for arbejde inden for det pågældende område ikke sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, vil arbejdstagerens opholds- og arbejdstilladelse efter omstændighederne blive inddraget.

 

Udlændingeservice har efter den foreslåede bestemmelse, adgang til – udover i de almindelige sager efter den foreslåede § 3 – i sager om meddelelse af opholdstilladelse efter anmeldelsesordningen at videregive oplysninger til Færøernes landsstyre.

 

 

Til § 8

 

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8 kan ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætte regler om, at de nævnte regler i de foreslåede bestemmelser i §§ 6 og 7 tillige gælder for arbejdsgivere, der ikke har indgået en gældende færøsk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 1.

 

Efter bestemmelsen er der hjemmel til, at der på et senere tidspunkt uden lovændring kan fastsættes regler om en anmeldelsesordning for arbejde hos ikke-overenskomstdækkede arbejdsgivere forudsat, at der er enighed herom mellem Færøernes landsstyre og regeringen.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 8 svarer til udlændingelovens § 9 a, stk. 17.

 

 

Til § 9

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 straffes den udlænding, som ikke inden for den i § 6, stk. 3, fastsatte frist på 30 dage afhenter sin opholdstilladelse, med bøde.

 

Den foreslåede bestemmelse svarer til udlændingelovens § 59, stk. 8.

 

 

Til § 10

 

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2008.

 

De foreslåede bestemmelser i lovforslaget finder således anvendelse fra og med den 1. januar 2008. Det indebærer, at lovforslagets bestemmelser finder anvendelse på både verserende og nye ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne.

 

Den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 10 indebærer endvidere, at den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 2, stk. 1, ogsÃ¥ finder anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden er meddelt en opholdstilladelse efter § 7 eller § 9, stk. 1 eller 2, nr. 1, 2 eller 4, i den for Færøerne gældende udlændingelov.Â