|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
Notat om ny praksis for familiesammenførte børn, der efter at være blevet 18 år oplever, at forældrenes opholdsgrundlag ophører eller bortfalder
Børn, der gives opholdstilladelse i Danmark som led i familiesammenføring med herboende forældre, vil – så længe opholdstilladelsen er meddelt tidsbegrænset – alene have ret til ophold i Danmark afledt af den herboende forælders egen ret til ophold.
Hvis forælderens opholdstilladelse ophører eller bortfalder, eksempelvis fordi opholdstilladelsen inddrages, vil grundlaget for barnets opholdstilladelse derved ikke længere være til stede, og barnets opholdstilladelse kan derfor som udgangspunkt inddrages. Dette gælder, uanset om barnet er blevet myndigt.
I dette notat beskrives en ny praksis, hvorefter der i højere grad end i dag ved den såkaldte § 26-vurdering skal tages hensyn til tilfælde, hvor en ung udlænding over 18 år igennem en årrække har gjort en særlig indsats for at integrere sig i samfundet og her i landet er godt i gang med at skabe sig et selvstændigt voksent liv.
Retsgrundlaget
Et barn, som har opholdstilladelse meddelt som led i familiesammenføring med en herboende forælder, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, (tidligere § 9, stk. 1, nr. 3) vil så længe opholdstilladelsen er meddelt tidsbegrænset – uanset at barnet fylder 18 år – alene have ret til ophold i Danmark afledt af forælderens ret til ophold.
Såfremt forælderens opholdsgrundlag ophører eller bortfalder, vil grundlaget for barnets opholdstilladelse således ikke længere være til stede, og opholdstilladelsen kan inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1. Dette gælder også, selvom barnet er over 18 år og eventuelt er flyttet hjemmefra og har stiftet selvstændig bopæl og familie. Det har således altid været udgangspunktet for personer med opholdstilladelse, der er afledt af andres ret til ophold, at man ikke kan opnå en bedre retsstilling end hovedpersonen.
Â
Der skal ved vurderingen af, om et barns opholdstilladelse skal inddrages som følge af, at forælderen ikke længere har opholdstilladelse, tages stilling til de såkaldte § 26-forhold, herunder til barnets tilknytning til Danmark og eventuelle fortsatte tilknytning til hjemlandet.
Barnet vil desuden, hvis det har haft erhvervsarbejde i mindst 2 år, kunne gøre brug af bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse som led i fortsat beskæftigelse, og barnet kan, såfremt det følger en videregående uddannelse, søge om opholdstilladelse som studerende, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. udlændingebekendtgørelsens § 28. Såfremt barnet følger en grund- og ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse, kan dette dog efter praksis ikke begrunde en ny selvstændig opholdstilladelse.
Ny praksis
Der indføres i sager, hvor en ung udlænding er over 18 år på tidspunktet for, at forælderens opholdstilladelse ophører eller bortfalder, men hvor barnet endnu ikke selv opfylder de tidsmæssige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse – på samme måde som tilfældet i dag er i sager om voldsramte kvinder – en ny praksis, hvorefter der ved § 26-vurderingen lægges særlig vægt på, om barnet har skabt en selvstændig tilværelse og er blevet godt integreret her i landet, eksempelvis gennem uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der skal herved lægges særlig vægt på, hvor længe barnet har opholdt sig i Danmark, og om barnet under hele opholdet har gjort og fortsat – gennem eksempelvis uddannelse eller arbejde – gør en særlig indsats for at integrere sig i det danske samfund.
Der vil fortsat skulle foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, men en ung udlænding vil herefter som hovedregel være omfattet af den ny praksis for en nuanceret § 26-vurdering, hvis den pÃ¥gældende pÃ¥ tidspunktet for ophøret eller bortfaldet af forælderens opholdsgrundlag har haft opholdstilladelse og faktisk har opholdt sig i Danmark i mere end de sidste 5 Ã¥r og gjort en stærk indsats for at integrere sig, dog undtagelsesvis allerede efter 3 Ã¥r, hvis den pÃ¥gældende har gjort en helt ekstraordinær stærk indsats for at integrere sig.       Â
Der vil i sådanne tilfælde som udgangspunkt ikke skulle ske inddragelse af barnets opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, uanset at forælderens opholdsgrundlag måtte ophøre, og at forælderen ikke selv på baggrund af § 26-forholdene kan få ret til et fortsat ophold i Danmark.
Betydning af den nye praksis for verserende og allerede afgjorte sager
Den nye praksis gælder for sager, der ikke allerede er endeligt afgjort med en inddragelse/nægtelse af forlængelse.
Praksis vil således gælde for alle, der som barn opnår familiesammenføring med en herboende forælder, og alle de udlændinge, der i dag har en sådan tidsbegrænset opholdstilladelse. Praksis vil således også finde anvendelse i tilfælde, hvor udlændingemyndighederne allerede har indledt en sag om eventuel inddragelse af en sådan udlænding opholdstilladelse, men hvor sagen ikke er endeligt afgjort.
Den nye praksis vil derimod ikke kunne begrunde genoptagelse af sager, der på nuværende tidspunkt er endeligt afgjort.
Betydningen af praksis i forhold til sager om børn af herboende flygtninge
Den nye praksis gælder også for børn med opholdstilladelse som flygtning meddelt i konsekvens af forældrenes flygtningestatus og børn, der er familiesammenført med herboende forældre med flygtningestatus.
Henset til praksis for, hvornår en flygtnings opholdstilladelse kan inddrages, vil det kun i meget begrænset omfang være relevant at vurdere sager, hvor en ung udlænding har opholdstilladelse som flygtning meddelt i konsekvens af forældrenes flygtningestatus eller som familiesammenført med herboende forældre med flygtningestatus, i henhold til den nye praksis.