|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bidrag til samlenotat brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 12.-13. juni 2007
Dagsordenspunkt 28): Flygtningesituationen i Irak og nærområdet35
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens ændrede forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere vedrører integrering af biometriske kendetegn (fingeraftryk og ansigtsbillede) i opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere. Kommissionen fremsatte allerede i 2003 et forslag til ændring af Rådets forordning nr. 1030/2002 vedrørende integrering af biometriske kendetegn i opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, hvorom Rådet (retlige og indre anliggender) i november 2003 opnåede politisk enighed. Tekniske undersøgelser i forhold til opholdsstickeren viste imidlertid efterfølgende, at der var behov for at ændre forslaget.
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, skal Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Ved en dansk tilslutning til forslaget vil det have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter, at der udarbejdes opholdstilladelser, der mindsker muligheden for misbrug. Regeringen støtter på den baggrund vedtagelsen af forslaget.
1. Baggrund
Kommissionen har den 13. marts 2006 fremsat et ændret forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere. Forslaget vedrører integrering af biometriske kendetegn i opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.
Kommissionen fremsatte allerede den 24. september 2003 et forslag til ændring af Rådets forordning nr. 1030/2002 vedrørende integrering af biometriske kendetegn i opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, hvorom Rådet (retlige og indre anliggender) den 27. november 2003 opnåede politisk enighed. Tekniske undersøgelser viste imidlertid efterfølgende, at der var tekniske vanskeligheder forbundet med integrering af biometriske kendetegn i stickerformatet, hvorfor Rådet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 besluttede at afskaffe opholdstilladelser i form af stickere og alene anvende opholdstilladelser i form af separate kort. Som følge heraf blev Kommissionen af Rådet opfordret til at ændre sit første forslag om ændring af forordning nr. 1030/2002.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, nr. 3, litra a), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes der opnået enighed om udkast til ændringsforordning.
2. Formål og indhold
Formålet med både Kommissionens første forslag og det nu fremlagte om at ændre den eksisterende forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere er i hovedsagen at indføre et krav om integrering af biometriske kendetegn (ansigtsbillede og fingeraftryk) i opholdstilladelser på en harmoniseret måde. Med harmoniseringen sikres interoperabilitet, hvilket vil sige, at forskellige edb-systemer kan behandle det samme digitale billede af f.eks. et fingeraftryk.
Â
De biometriske kendetegn indlægges i en kontaktløs chip inkorporeret i opholdstilladelsen. Herudover kan medlemsstaterne indsætte en separat kontaktchip i opholdstilladelsen, som medlemsstaterne kan anvende i forbindelse med nationale regler om at give fastboende tredjelandsstatsborgere adgang til e-tjenester via id-kort og opholdstilladelser.
Endvidere indeholder forslaget en bestemmelse om, at opholdstilladelser i form af stickere udgår af brug efter en overgangsperiode på to år.
Integreringen af biometriske kendetegn skal etablere en mere pålidelig sammenhæng mellem indehaveren og opholdstilladelsen, hvilket er et vigtigt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og ulovligt ophold.
Der fastsættes i forslaget en aldersgrænse for optagelse af biometriske kendetegn, hvorefter der optages fingeraftryk af alle personer på seks år og derover. Der henvises i den forbindelse til FN’s Børnekonvention. Personer, der af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk, fritages herfor.
Lagringen af ansigtsbilledet som primært biometrisk kendetegn gennemføres senest to år efter vedtagelsen af de tekniske specifikationer, og lagringen af to fingeraftryk gennemføres senest tre år efter vedtagelsen af de tekniske specifikationer.
Endelig indeholder forslaget en bestemmelse, der, sammenholdt med en tilknyttet erklæring, fastlægger medlemsstaternes forpligtelse til at anvende det ensartede opholdskort med visse mindre tilpasninger i forhold til EU-borgeres familiemedlemmer, der er tredjelandsstatsborgere.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet gennemførelsen af forslaget i dansk ret vil nødvendiggøre en ændring i udlændingeloven med henblik på indsættelse af hjemmel til optagelse af biometriske kendetegn i form af fingeraftryk og foto af alle tredjelandsstatsborgere, der gives opholdstilladelse i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at der udarbejdes opholdstilladelser, der mindsker muligheden for misbrug. Regeringen støtter på den baggrund vedtagelsen af forslaget.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemslande forventes at tilslutte sig enigheden om forslaget. Â
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS). Forslaget har desuden været drøftet pÃ¥ et møde i SPAIS den 24. maj 2007.Â
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal høres i henhold til EF-traktatens artikel 67, stk. 1, jf. Rådets afgørelse nr. 2004/927/EF af 22. december 2004. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Europa-Parlamentets LIBE-komité forventes at stemme om forslaget den 4.-5. juni 2007.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i sit forslag anført, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt med henblik på at nå det grundlæggende mål om at indføre interoperable biometriske kendetegn, at der fastlægges regler for alle de medlemsstater, der deltager i Schengen-samarbejdet. Forordningen er i den sammenhæng ikke mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt for at opnå målet om at indføre interoperable biometriske kendetegn.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En eventuel dansk deltagelse i forslaget om opholdstilladelser med biometriske kendetegn vil have statsfinansielle konsekvenser, der dog ikke kan fastlægges fuldt ud på nuværende tidspunkt.
Der forventes udgifter forbundet med etableringen af ordningen for optagelse af fingeraftryk og fotografi, hvilket blandt andet omfatter udgifter til optageudstyr, understøttende programmer og uddannelse af personale. Fingeraftryk og fotos forventes optaget i Udlændingeservice, på hovedpolitistationerne og på repræsentationerne verden over. Repræsentationerne forventes dog i et vist omfang allerede i forbindelse med gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) at have udstyr og uddannet personale til optagelsen af fingeraftryk og fotos.
Der forventes endvidere merudgifter i form af blandt andet højere udgifter til produktion af opholdskort, der af Tyskland vurderes til at ligge på minimum 175,- kroner stykket.
Der vil før Danmarks gennemførelse af projektet blive foretaget en foranalyse af de nærmere proceduremæssige og tekniske ændringsbehov. Udgifter til foranalysen forventes finansieret af uforbrugte bevillinger fra implementeringen af foto pÃ¥ opholdsstickers, en løsning der skal være klar til august 2007, og hvor der altsÃ¥ tidligere er afsat bevilling. Den endelige estimering af de samlede udgifter til gennemførelse af forslaget om opholdstilladelser med biometriske kendetegn afventer foranalysen, der forventes gennemført i efterÃ¥ret 2007.Â
Kommissionens forslag har ingen samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har i forbindelse med Kommissionens første forslag været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2003.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold har til formål at forbedre udvekslingen af visumoplysninger mellem Schengen-landene med henblik på blandt andet at forebygge trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed, lette bekæmpelsen af ulovlig indvandring og bistå med identifikation og tilbagesendelse af indvandrere uden lovligt ophold.
Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil, som forslaget foreligger, medføre ændringer i udlændingeloven. En sådan tilslutning vil endvidere medføre statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslingen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene. Endvidere støtter regeringen oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med størst mulig sikkerhed at identificere de personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse, samt bistår med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere. De øvrige medlemslande bakker op om forslaget.
1. Baggrund
På baggrund af en række konklusioner fra Det Europæiske Råds (DER) møder, første gang i Laeken (2001) og senest i Bruxelles (2004), vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 et sæt konklusioner om visuminformationssystemet (VIS) indeholdende Rådets forventninger til indhold og opbygning af VIS. Herudover vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 en beslutning om etableringen af VIS med henblik på at sikre et retsgrundlag for Kommissionens tilpasning af sit budget i forbindelse med samarbejdet herom med Europa-Parlamentet.
Kommissionen har den 28. december 2004 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om VIS og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold.Â
Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra b), nr. ii), og artikel 66, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med høring af Europa-Parlamentet, jf. EF-Traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Forordningsforslaget fastlægger reglerne for etablering og anvendelse af en fælles europæisk database, der skal indeholde oplysninger om visumsager.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 orienterede formandskabet om trilogmødet med Europa-Parlamentet og Kommissionen den 28. marts 2007 og enkelte bestemmelser drøftedes.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 eller et rådsmøde snarest derefter forventes Rådet at opnå politisk enighed om hele teksten, herunder de tilknyttede erklæringer, i udkastet til forordning om VIS.
2. Formål og indhold
Forordningsforslaget fastlægger formålet med visuminformationssystemet (VIS), samt funktionerne i og ansvaret for VIS. Endvidere fastlægger forslaget betingelser og procedurer for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt ophold og om afgørelser, som træffes i forbindelse hermed, herunder afgørelser om hvorvidt et visum skal annulleres, inddrages eller forlænges.
Ifølge forordningsforslagets artikel 1 er formålet med VIS at forbedre administrationen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale konsulære myndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om visumansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:
- Forebygge trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed
- Forebygge omgåelse af kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen
- Lette bekæmpelsen af svig
- Lette kontrollen ved kontrolstederne ved de ydre grænser og inden for medlemsstaternes område
- Bistå med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere
- Lette anvendelsen af forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublinforordningen)
Forordningsforslagets artikel 2 definerer en række begreber, der anvendes i forslaget, herunder ord som â€visummærkatâ€, â€visummyndighederâ€, â€ansøgningsskema†og â€ansvarlig medlemsstatâ€.
Forordningsforslaget fastlægger i artikel 3 kategorierne af oplysninger, der kan registreres i VIS. Disse er i det væsentligste alfanumeriske oplysninger (oplysninger, der indeholder bogstaver og tal, for eksempel navn og fødselsdato), fotografier og fingeraftryk.
I forslagets artikel 4 fastlægges, hvem der skal have adgang til at indlæse, ændre og slette oplysninger i VIS, og hvem der alene skal have adgang til at søge oplysninger. Adgang til førstnævnte gives kun til bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne, mens adgang til at søge – ud over visummyndighederne – gives til bemyndigede medarbejdere i grænsekontrolmyndigheder, asylmyndigheder og politi. Søgeadgangen er begrænset til det omfang, oplysningerne er nødvendige for udførelsen af specifikke arbejdsopgaver, der er nærmere beskrevet i artikel 13-19.
Visummyndighedernes forpligtelser og procedurer for indlæsning samt anvendelse af oplysningerne fremgår af forordningsforslagets kapitel 2, artikel 5-15. Det præciseres, hvilke oplysninger der skal indlæses ved registrering af visumansøgningen, og hvilke oplysninger der skal tilføjes, når der er truffet afgørelse om at udstede, give afslag på, annullere, inddrage eller forlænge et visum, eller afvise at behandle ansøgningen. Endvidere fastsættes bestemmelser om visummyndighedernes brug af oplysninger i forbindelse med rapportering og statistikker.
2.2.1. Registrering af oplysninger i VIS
I forslagets artikel 5 fastlægges procedurerne for indlæsning af oplysninger om ansøgningen. Visummyndigheden skal således straks ved modtagelsen af en ansøgning oprette et ansøgningsdossier i VIS og i den forbindelse kontrollere, om en medlemsstat tidligere har registreret en ansøgning fra den pågældende ansøger. I bekræftende fald skal det nye ansøgningsdossier forbindes med det foregående.
Når visummyndigheden indlæser en ansøgning skal ifølge artikel 6 en række nærmere bestemte oplysninger om ansøgeren registreres, herunder navn, køn, fødselsdato og -sted, oplysninger om personen, der har udstedt invitation eller er forpligtet til at dække leveomkostningerne under opholdet, fotografi samt fingeraftryk.
Hvis en af medlemsstaterne i overensstemmelse med Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, kræver høringer mellem de centrale myndigheder, før visum udstedes, indlæser visummyndigheden ifølge forslagets artikel 7 yderligere oplysninger fra ansøgningsskemaet i VIS, herunder oplysninger om rejsens formål, ankomst- og afrejsedato, første indrejsested, samt nuværende beskæftigelse og arbejdsgiver.
Hvis visummyndigheden har truffet afgørelse om at udstede visum, tilføjes ifølge forslagets artikel 8 yderligere oplysninger til ansøgningsdossieret, herunder statusoplysninger, som viser, at visum er udstedt, oplysninger om, hvilken myndighed der har udstedt visummet, dato, sted og visumtype.
Det fremgår af forslagets artikel 9, at hvis visummyndigheden afviser at behandle ansøgningen, skal en række oplysninger tilføjes i det oprettede ansøgningsdossier, herunder statusoplysninger, som viser, at man har afvist at behandle ansøgningen, og oplysninger om, hvilken myndighed der har afvist at behandle ansøgningen.
Ifølge forslagets artikel 10 skal visummyndigheden, hvis der træffes afgørelse om afslag på visum, tilføje oplysninger i ansøgningsdossieret om, at der er givet afslag, hvilken myndighed der har givet afslag, samt hvor og hvornår. Endvidere skal begrundelsen for afslaget angives.
Det fremgår af forslagets artikel 11, at hvis visummyndigheden træffer afgørelse om at annullere eller inddrage et visum, skal oplysninger herom tilføjes ansøgningsdossieret, herunder hvor og hvornår dette er sket, hvilken myndighed der har gjort det og begrundelsen herfor.
Tilsvarende skal en forlængelse af et visum ifølge artikel 12 registreres i VIS blandt andet med oplysninger om, hvilken myndighed der har forlænget visummet, perioden for forlængelsen samt begrundelsen for at forlænge.
Ifølge forslagets artikel 13 skal den kompetente visummyndighed konsultere VIS med henblik på at behandle ansøgninger og træffe afgørelser i forbindelse hermed. I den forbindelse skal visummyndigheden have adgang til at søge på blandt andet ansøgningsnummeret, navn, efternavn, fødested, pasnummer, foto, fingeraftryk eller nummer på tidligere udstedte visummærkater. Hvis søgningen viser, at ansøger er registreret i VIS, gives visummyndigheden med henblik på behandling af den aktuelle sag adgang til det pågældende ansøgningsdossier og den eller de dertil knyttede ansøgningsdossierer.
VIS kan endvidere ifølge forslagets artikel 14 anvendes til høringer og anmodninger om dokumenter. Høringer, der foretages af andre medlemslandes centrale myndigheder i medfør af Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, forinden visum udstedes, kan sendes via VIS ved at sende høringsanmodningen til VIS med angivelse af ansøgningsnummer og den eller de medlemsstater, der skal høres. VIS videresender anmodninger til den eller de anførte medlemsstater, der herefter sender svar retur til VIS, som videresender til den anmodende medlemsstat.
Nævnte procedure kan endvidere anvendes i forbindelse med fremsendelse af andre meddelelser, herunder i forbindelse med det konsulære samarbejde samt anmodninger om fremsendelse af kopier af rejsedokumenter og andre dokumenter til brug for en ansøgning.
Endelig har visummyndighederne ifølge artikel 15 udelukkende med henblik på rapportering og statistikker adgang til at konsultere en række oplysninger i VIS.
Forslagets artikel 16 fastlægger således, at grænsekontrolmyndighederne og de myndigheder, der har kompetence til at foretage kontrol inden for medlemsstatens område, kan søge i og konsultere VIS på baggrund af nærmere angivne søgekriterier. Med artikel 17 gives de kompetente indvandringsmyndigheder med henblik på identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere adgang til at søge i og konsultere VIS, og i artikel 18 og 19 gives asylmyndighederne adgang til søgning i og konsultation af VIS med henblik på at træffe afgørelse i relation til forordning (EF) nr. 343/2993, Dublinforordningen.
I forordningsforslaget kapitel 4, artikel 20-22, fastlægges reglerne for lagring og ændring af de oplysninger, der er registreret i VIS.
I artikel 20 fastlægges således en lagringsperiode på 5 år. Efter udløb af denne periode sletter VIS automatisk ansøgningsdossieret. I artikel 21 fastlægges det, at det kun er den ansvarlige medlemsstat, det vil sige den, der har oprettet sagen, der kan ændre, supplere eller slette oplysninger om en given person i VIS. Endelig fastlægger artikel 22, at oplysninger i VIS om en person, der har fået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløb af de fem år, på baggrund af orientering herom slettes fra VIS af det medlemsland, der har oprettet sagen.
I forordningsforslaget kapitel 5, artikel 23-29, fastlægges ansvaret for VIS, herunder ansvaret for den operationelle forvaltning af VIS og for anvendelsen af oplysninger og datasikkerhed, og der fastsættes regler om erstatningsansvar, registre og sanktioner.
Artikel 23 fastlægger således, at Kommissionen er ansvarlig for oprettelsen og driften af det centrale visuminformationssystem og kommunikationslinjerne mellem den centrale del og de nationale grænseflader. Medlemsstaternes tilsvarende ansvar fastlægges i artikel 24, hvorefter medlemsstaterne er ansvarlige for udvikling eller tilpasningen og driften af det nationale system, der forbindes med den centrale del af VIS via den nationale grænseflade. Omkostningerne til de nationale systemer afholdes endvidere af medlemsstaterne.
Artikel 25 fastlægger, at medlemsstaterne skal sikre, at oplysningerne behandles på lovlig vis, herunder i forbindelse med indsamling og fremsendelse. Den ansvarlige medlemsstat skal endvidere, jf. artikel 26, garantere oplysningernes sikkerhed, blandt andet med henblik på at forhindre, at uautoriserede personer får adgang til de nationale anlæg og forhindre, at oplysninger læses eller kopieres af uautoriserede personer. Ifølge artikel 27 pålægges en medlemsstat erstatningsansvar for skader som følge af medlemsstatens eventuelle ulovlige behandling af oplysningerne.
I artikel 28 og 29 etableres en forpligtelse til henholdsvis at føre registre over alle behandlinger af oplysninger i VIS, samt til at fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen med hensyn til databeskyttelse.
Forordningsforslagets kapitel 6, artikel 30-35, vedrører rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse. Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger, og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse på Kommissionens aktiviteter med hensyn til beskyttelse af personoplysninger. Begge retsakter finder fuldt ud anvendelse på VIS-forordningen. Samtidig præciserer bestemmelserne i dette kapitel en række punkter vedrørende beskyttelse af den registreredes rettigheder og den rolle, som de nationale tilsynsmyndigheder og den uafhængige tilsynsmyndighed spiller.
I artikel 30 etableres ansøgers og references (den person/virksomhed/organisation, der inviterer) ret til at blive informeret om blandt andet formålene med at behandle oplysningerne i VIS. Retten til indsigt i egne oplysninger, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt registrerede oplysninger fastlægges i artikel 31. Denne ret kan eventuelt udøves med bistand fra den nationale tilsynsmyndighed i databeskyttelsesanliggender (Datatilsynet), jf. artikel 32.
Endvidere fastlægges i artikel 33 retten til at anlægge sag eller indgive klage ved medlemsstaternes kompetente domstole, hvis den pågældende nægtes retten til at få berigtiget eller slettet ukorrekte eller ulovligt registrerede oplysninger.
Endelig fastlægges i artikel 34, at den nationale tilsynsmyndighed skal overvåge, at behandlingen af oplysninger i VIS foregår på lovlig vis, og ifølge artikel 35 skal den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, som er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne, overvåge Kommissionens aktiviteter for at sikre, at de registrerede personers rettigheder ikke krænkes.
Forordningsforslagets kapitel 7, artikel 36-41, vedrører gennemførelsen af forordningen, starten på fremsendelse af oplysninger, komitologi, kontrol og evaluering, ikrafttræden og anvendelse af forordningen.
Gennemførelsen af VIS skal ifølge artikel 36 ske i to faser. Funktionerne for behandling af alfanumeriske oplysninger (bogstaver og tal) og fotografier gennemføres senest den 31. december 2006, og funktionerne for behandling af biometriske data gennemføres senest den 31. december 2007.
Det bemærkes, at ifølge Rådets konklusioner om indsættelse af biometriske data i visa og opholdstilladelser vedtaget af Rådet for retlige og indre anliggender den 24. februar 2005 skal Kommissionen gøre alt for at fremskynde aktiveringen af biometri i den centrale del af VIS til 2006.
Ifølge artikel 37 og 38 starter idriftsættelsen af VIS, når de fem første medlemsstater er klar til at udveksle oplysninger, og de har meddelt Kommissionen dette. Kommissionen fastsætter datoen for idriftsættelsen. Ingen medlemsstat kan konsultere oplysninger i VIS, før den selv er klar til at indlæse oplysninger.
Det fremgår af artikel 39, at Kommissionen bistås af et udvalg, når den skal vedtage de nødvendige regler for den tekniske gennemførelse og udvikling af VIS.
To år efter idriftsættelsen af VIS og derefter hvert andet år skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set. En samlet evaluering af VIS fremlægges efter fire år og derefter hvert fjerde år ligeledes af Kommissionen, jf. artikel 40.
Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse og anvendes fra den føromtalte dato fastsat af Kommissionen, når fem medlemslande har meddelt, at de er klar til at udveksle oplysninger i VIS, jf. artikel 41.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslingen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene, henset til at de fleste af de visa, der udstedes af Schengen-landene, har gyldighed til hele Schengen-området.
Regeringen støtter endvidere oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med sikkerhed at identificere de personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse. Den større sikkerhed i identificeringen er ligeledes med til at begrænse svig og anvendelsen af falske rejsedokumenter.
Endelig finder regeringen det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, hvorefter det bliver nemmere at identificere indvandrere uden lovligt ophold med henblik på tilbagesendelse, samt at anvendelsen af Dublinforordningen om fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en given asylansøgning, gøres mere effektiv.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Alle medlemsstater støtter oprettelsen af VIS og støtter i den forbindelse udkastet til forordning med visse nærmere bemærkninger og forbehold.
Overordnet forventes de medlemslande, der endnu har udestående bemærkninger i forhold til det foreliggende tekstudkast, at være indstillet på at indgå kompromisser i forhold til de øvrige medlemsstater og Europa-Parlamentet med henblik på at opnå enighed om teksten så hurtigt som muligt.
6. Høring
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet samtidig med oversendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
Der pÃ¥gÃ¥r for tiden forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og RÃ¥det med henblik pÃ¥ opnÃ¥else af enighed om forordningsteksten i første læsning. Inden rÃ¥dsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes Europa-Parlamentets plenarforsamling, forventeligt den 6.- 7. juni 2007, at vedtage udkastet til forordning i overensstemmelse med den tekst, RÃ¥det kan forventes at opnÃ¥ enighed om.Â
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget til forordning, at formålene med forordningen, hvorefter der skal oprettes et fælles system og fælles procedurer for udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedst gennemføres på fællesskabsplan.
Kommissionens aktiviteter er begrænset til oprettelse og vedligeholdelse af det centrale visuminformationssystem, de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader, mens kompetencen for de nationale systemer fortsat ligger hos de enkelte medlemsstater. Forordningsformen er valgt, fordi det er nødvendigt at vedtage en almengyldig retsakt, som er bindende i alle enkeltheder og finder direkte anvendelse i medlemsstaterne.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincippet, idet oprettelsen af et fælles system for udveksling af oplysninger kræver fælles regler for, hvilke oplysninger der skal indlægges med henblik på at få et ensartet sammenligningsgrundlag. Sådanne fælles regler kan alene vedtages på fællesskabsniveau.
Herudover er det alene oprettelsen og vedligeholdelsen af den centrale enhed, der skal varetages af Kommissionen, mens kompetencen til tilpasning eller oprettelse af de nationale systemer, samt vedligeholdelsen af disse, ligger hos medlemsstaterne. Der fastholdes således en national kompetence over nationale data.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få statsfinansielle konsekvenser, der for tiden estimeres.
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om de statsfinansielle konsekvenser af dansk deltagelse i VIS forud for Rådets beslutning af 8. juni 2004 om indførelse af VIS (2004/512/EF) samt i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005.
Udgifter til national gennemførelse af VIS
Etablerings- og driftsudgifterne til tilpasning af det nationale visumsystem dækkes af de enkelte medlemsstater. Implementeringen og driften af visuminformationssystemet vil medføre statsfinansielle konsekvenser af et omfang, som på nuværende tidspunkt dog endnu ikke er fuldt fastlagt.
Folketingets Finansudvalg gav den 15. december 2005 sin tilslutning til afholdelse af udgifter på 30 mio. kroner til den første fase af den nationale gennemførelse af VIS. Endvidere har Finansudvalget den 1. juni 2006 givet sin tilslutning til afholdelse af yderligere udgifter på 83,5 mio. kroner til den anden fase af den nationale gennemførelse af VIS. Finansudvalget blev den 16. maj 2007 forelagt endnu et aktstykke med henblik på at skabe bevillingsmæssigt grundlag for afholdelse af udgifterne til den resterende del af den nationale gennemførelse. Dette aktstykke omfatter etableringsomkostninger på 122,8 mio. kroner. De samlede etableringsomkostninger forventes således at være i størrelsesordenen 236 mio. kroner. Der er endvidere driftsudgifter forbundet med anvendelsen af VIS, hvortil finansieringen allerede er aftalt.
En del af etableringsomkostningerne forventes finansieret ved tilskud fra EU’s Grænsefond.
Udgifter til gennemførelse af den centrale del af VIS
Ved en beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag til forordningen om VIS vil der være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af opbygningen og driften af den centrale del af VIS.
Uden en tilslutning ville Danmark således have modtaget en refusion af det danske EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af EU's udgifter vedrørende VIS.
Det danske bidrag beregnes pÃ¥ grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU's budget, svarende til et bidrag pÃ¥ ca. 2 % af udgifterne. Â
For årene 2004-2006 er på EU-budgettet afsat 30 mio. euro til udviklingen af første fase af VIS. Det vil sige udviklingen af et system, der indeholder digitaliserede fotos, fingeraftryk og alfanumeriske oplysninger. Dansk bidrag frem til 2006 vil dermed udgøre i størrelsesordenen samlet op til knap 4,5 mio. kroner, afhængigt af tidspunktet for tilslutning og beslutning vedrørende medfinansiering af etableringsudgifter før tilslutning. Der er efterfølgende afsat 15 mio. euro yderligere i 2006 på grund af fremrykket arbejde med biometriske oplysninger.
For perioden 2007-2013 har Kommissionen lagt op til at afsætte 64 mio. euro på EU budgettet til investeringsomkostninger med henblik på indlæggelse af biometriske oplysninger i VIS, samt 33 mio. euro til driftsomkostninger. Baseret på Kommissionens udspil vil dansk bidrag fra 2007-2013 udgøre i størrelsesordenen samlet omkring 14,5 mio. kroner eller godt 2 mio. kroner årligt.
Der kan eventuelt ske justeringer af ovennævnte beløbsangivelser pÃ¥ baggrund af medlemsstaternes og Europa-Parlamentets fremsatte forslag til ændringer under forhandlingerne.Â
Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Rådets retningslinjer til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2003 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Kommissionens rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik blev endvidere orienteret om konklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet (VIS) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2003 og forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik blev endvidere orienteret om Rådets beslutning om etablering af VIS forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004.
Et grundnotat om forordningsforslaget er henholdsvis den 22. og 23. august 2005 sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.Â
Udkast til forordning om VIS blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsmandat.
Forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006, den 1.-2. juni 2006, den 5.- 6. oktober 2006 og den 19.-20. april 2007 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om sagen.
Nyt notat.
Resumé:
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil orientere om status på sin tredje rapport om visumreciprocitet, og at medlemsstaterne kort vil drøfte visumrelationerne med USA. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen er enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i fritagelsen fra krav om visum for alle EU-landene i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde henholdsvis den 11. januar 2006 og den 5. oktober 2006 sin første og anden rapport om visumreciprocitet i forhold til visse konkrete tredjelande, der i medfør af Visumforordningen er fritaget for krav om visum ved indrejse i Schengen-området.
Kommissionens rapporter blev fremlagt i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr. 851/2005 af 2. juni 2005, der ændrer procedurerne vedrørende gennemførelse af visumreciprocitet i Visumforordningen.
Kommissionens tredje rapport skulle have været præsenteret i slutningen af marts 2007, men er blevet udskudt til efteråret.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes Kommissionen at orientere om status på rapporten og dens indhold. Endvidere forventes en kort drøftelse af EU-landenes visumrelationer med USA.
2. Formål og indhold
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne at ændre procedurerne i Visumforordningen for Fællesskabets reaktionsmuligheder over for tredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men som opretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De nye procedurer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegne at forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.
I den forbindelse har Kommissionen henholdsvis den 11. januar 2006 og den 5. oktober 2006 fremlagt rapporter om resultaterne af forhandlingerne med blandt andre USA, Canada og Australien. Drøftelserne vedrører specielt de EU-lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004.
Siden påbegyndelsen af Kommissionens forhandlinger med de pågældende tredjelande er der sket større eller mindre fremskridt i forhold til alle tredjelandene undtagen i forhold til USA, idet USA ikke reelt ønsker at lempe i visumkravene for de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 eller i 2007 (Bulgarien og Rumænien).
Kommissionen forventes inden rÃ¥dsmødet den 12.-13. juni at udsende et brev til medlemsstaterne, hvori beskrives status pÃ¥ den tredje rapport og Ã¥rsagerne til udskydelsen af rapporten.Â
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om et orienteringspunkt, har sagen ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i fritagelsen fra krav om visum for alle EU-landene i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes at tage Kommissionens orientering om status til efterretning.
6. Høring
Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en orientering om status, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, da der er tale om en orientering om status på en rapport fra Kommissionen.
Sagen skønnes endvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har i forbindelse med Kommissionens første rapport været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006. Sagen har endvidere været forelagt forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006.
I forbindelse med Kommissionens anden rapport har sagen været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens forslag til rådsafgørelser forventes at indeholde bestemmelser om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse og indgåelse af visumlempelsesaftaler med henholdsvis Albanien, Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Serbien og Moldova. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Der er i tilknytning til aftalerne indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og de pågældende lande snarest indgår tilsvarende bilaterale aftaler. Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelserne til efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen forventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om undertegnelse og indgåelse af aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro, Serbien og Moldova vedrørende lempelser i proceduren for udstedelse af visa til borgere i nævnte lande.
Kommissionens forslag bygger på tidligere mandater fra Rådet om at indlede forhandlinger med de pågældende lande.
Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.
Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 eller et rådsmøde snarligt derefter forventes forslagene til rådsafgørelser om undertegnelse vedtaget.
Forslag til rÃ¥dsafgørelser om indgÃ¥else af visumlempelsesaftalerne forventes vedtaget pÃ¥ et efterfølgende rÃ¥dsmøde, nÃ¥r Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.Â
2. Formål og indhold
Rådsafgørelsene om undertegnelse forventes at bemyndige formanden for Rådet til at udpege den person, der på Det Europæiske Fællesskabs vegne skal undertegne aftalerne mellem Fællesskabet og henholdsvis Albanien, Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Serbien og Moldova.
Rådsafgørelserne om indgåelse forventes at vedrøre aftalernes godkendelse og indgåelse på Fællesskabets vegne.
Visumlempelsesaftalerne er grundlæggende ens. De indeholder blandt andet bestemmelser om, hvilken dokumentation en visumansøger skal fremlægge i forbindelse med fastlæggelsen af formålet med visumansøgers rejse, i hvilke situationer og over for hvilke personer der skal udstedes visa med gyldighed til flere indrejser, samt en bestemmelse om visumgebyrets størrelse, herunder over for hvilke persongrupper der ikke må opkræves gebyr.
Endvidere indeholder visumlempelsesaftalerne en bestemmelse om, at indehavere af diplomatpas fritages for krav om visum.Â
Endelig fremgår det af visumlempelsesaftalerne, at de skal træde i kraft samtidig med tilbagetagelsesaftaler indgået mellem EU og de nævnte lande. Dog bortset fra visumlempelsesaftalen med Albanien, der allerede har indgået en tilbagetagelsesaftale med EU.
Der er i tilknytning til aftalerne indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og de pågældende lande snarest indgår tilsvarende bilaterale aftaler.
Det bemærkes, at aftalerne stort set svarer til de aftaler, EU allerede har indgået med Rusland og snart vil undertegne med Ukraine, og på baggrund af hvilke Danmark allerede har opnået enighed med henholdsvis Rusland og Ukraine om bilaterale aftaler om visumlempelser og tilbagetagelse.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaftalerne om visumlempelser har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En indgåelse af tilsvarende bilaterale visumlempelsesaftaler mellem Danmark og henholdsvis Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro, Serbien og Moldova forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
En indgÃ¥else af tilsvarende bilaterale visumlempelsesaftaler med de pÃ¥gældende lande vil – udover en ophævelse af visumpligten for indehavere af diplomatpas – medføre dels enkelte ændringer i forhold til visumpraksis over for de pÃ¥gældende lande, idet blandt andet bedsteforældre og børnebørn skal indføjes i gruppen af â€tætte familierelationerâ€, dels et behov for justering af den praktiske behandling af visumansøgninger.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelserne til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne. Medlemsstaterne forventes således at tilslutte sig indholdet af visumlempelsesaftalerne.
6. Høring
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres vedrørende indgåelsen af aftalerne, hvilket vil ske efter undertegnelsen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå ensartede aftaler med de pågældende lande om visumlempelser via fællesskabsaftaler. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En indgåelse af bilaterale aftaler mellem Danmark og hvert af de pågældende lande forventes ikke at have hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Rådsafgørelserne om undertegnelse og indgåelse af visumlempelsesaftaler mellem Fællesskabet og Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro, Serbien og Moldova har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Folketingets Europaudvalg er forud for rÃ¥dsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsÂvis den 5.-6. oktober 2006 (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro og SerÂbien) og den 4.-5. december 2006 (Moldova) blevet orienteret om vedtagelse af RÃ¥dets afgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om aftaler mellem FælÂlesskabet og de pÃ¥gældende lande om visumlempelser.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens forslag til rådsafgørelser ventes at indeholde bestemmelser om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse og indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med henholdsvis Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Moldova og Serbien. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Der er i tilknytning til aftalerne indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og de pågældende lande indgår tilsvarende bilaterale aftaler. Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelserne til efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Moldova og Serbien om tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold.
Kommissionens forslag bygger på tidligere mandater fra Rådet om at indlede forhandlinger med de pågældende lande.
Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens artikel 63, nr. 3, litra b), sammenholdt med artikel 300, stk. 2 første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.
Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 eller et rådsmøde snarligt derefter forventes forslagene til rådsafgørelser om undertegnelse vedtaget.
Forslag til rådsafgørelser om indgåelse af tilbagetagelsesaftalerne forventes vedtaget på et efterfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.
2. Formål og indhold
Rådsafgørelserne om undertegnelse forventes at bemyndige formanden for Rådet til at udpege den person, der på Det Europæiske Fællesskabs vegne skal undertegne aftalen mellem Fællesskabet og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Moldova og Serbien.
Rådsafgørelserne om indgåelse ventes at vedrøre aftalernes efterfølgende indgåelse og godkendelse på Fællesskabets vegne.
Tilbagetagelsesaftalerne er grundlæggende ens. De fastslår blandt andet parternes forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller de pågældende landes område, samt – under visse omstændigheder – statsløse personer og tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller de pågældende landes område.
Aftalerne indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationalitet og udstedelse af rejsedokumenter.
Aftalerne indeholder tillige bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med behandling af sager om tilbagetagelse.
Tilbagetagelsesaftalerne skal træde i kraft samtidig med visumlempelsesaftaler mellem EU og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Moldova og Serbien.
Der er i tilknytning til aftalerne indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Moldova og Serbien snarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.
Det bemærkes, at aftalerne stort set svarer til de aftaler, EU allerede har indgået med Rusland og snart vil undertegne med Ukraine, og på baggrund af hvilke Danmark allerede har opnået enighed med henholdsvis Rusland og Ukraine om bilaterale aftaler om visumpelser og tilbagetagelse.
Det bemærkes endvidere, at EU tidligere har indgået en tilbagetagelsesaftale med Albanien, som trådte i kraft den 1. maj 2006, og at Danmark inden for de senere år har indgået bilaterale tilbagetagelsesaftaler med Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien. Sidstnævnte aftale er både Serbien og Montenegro indtrådt i efter ophævelsen af forbundsrepublikken.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaftalerne om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Eventuel indgÃ¥else af tilsvarende bilaterale tilbagetagelsesaftaler mellem Danmark og de pÃ¥gældende lande forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.Â
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelserne til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne. Medlemsstaterne forventes således at tilslutte sig indholdet af tilbagetagelsesaftalerne.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007. Dansk Flygtningehjælp udtrykte i den forbindelse bekymring for, at EU-tilbagetagelsesaftalerne kunne betyde udsendelse af personer, der ikke havde fået en tilstrækkelig prøvelse af en eventuel asylansøgning.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres vedrørende indgåelse af aftalerne, hvilket vil ske efter undertegnelsen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå ensartede aftaler med de pågældende lande om tilbagetagelse via fællesskabsaftaler. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
Eventuel indgåelse af bilaterale aftaler mellem Danmark og hvert af de pågældende lande forventes ikke at have hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Rådsafgørelserne om undertegnelse og indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Moldova og Serbien har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Folketingets Europaudvalg er forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 5.-6. oktober 2006 (Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro og Serbien) og den 4.-5. december 2006 (Moldova) blevet orienteret om vedtagelse af Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale mellem Fællesskabet og på pågældende lande om tilbagetagelse.
Nyt notat.
Resumé:
Rådet ventes at vedtage konklusioner om evaluering af resultaterne af Kommissionens forhandlinger på fællesskabets vegne om tilbagetagelsesaftaler med tredjelande. Konklusionerne evaluerer Kommissionens forhandlinger de seneste seks år i henhold til de 16 tildelte forhandlingsmandater. Danmark er som følge af forbeholdet ikke omfattet af de indgåede tilbagetagelsesaftaler mellem fællesskabet og tredjelande. Rådets konklusioner har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Regeringen finder det vigtigt at sikre en effektiv tilbagetagelsespolitik i EU og kan støtte tiltag til fremme heraf.
1. Baggrund
Rådet har siden 2000 givet Kommissionen 16 mandater til forhandling og indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande. Der er henholdsvis paraferet/undertegnet/indgået tilbagetagelsesaftaler med Macao, Hong Kong, Albanien, Sri Lanka, Rusland, Moldova, Ukraine, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien og FYROM Makedonien. Endelig er der fortsat forhandlinger med Algeriet, Marokko, Pakistan, Kina og Tyrkiet.
Disse aftaler indgås med hjemmel i EF-traktatens artikel 300, jf. artikel 63.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark. På denne baggrund er Danmark ikke omfattet af de anførte aftaler. Tilbagetagelsesaftalerne mellem Fællesskabet og tredjelande indeholder alle en erklæring om, at det er hensigtsmæssigt, at Danmark og de pågældende tredjelande indgår en lignende tilbagetagelsesaftale.
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, der indeholder en vurdering af de opnåede resultater og opfordringer til forbedringer af arbejdet samt samarbejdet mellem Rådet og Kommissionen.
Konklusionerne har ikke form af en retsakt og er efter deres indhold ikke retligt bindende. Konklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes rådskonklusionerne vedtaget som et a-punkt.
2. Formål og indhold
Det tyske formandskab har fundet det hensigtsmæssigt at evaluere arbejdet med og resultaterne af Kommissionens forhandlinger med tredjelande om tilbagetagelsesaftaler, idet forhandlingerne med nogle tredjelande har været meget langvarige, det vil sige op til fem år.
Af konklusionerne fremgår det, at resultaterne i de opnåede aftaler indtil videre svarer til Rådets forventninger, men at der er mulighed for at skabe forbedringer. For eksempel er det muligt at skræddersy de enkelte forhandlingsmandater bedre, således at der er klarhed over mandatet og en balance i forhandlingsmandaterne mellem Rådets forventninger og fleksibilitet for Kommissionen til forhandling.
I konklusionerne opfordrer Rådet Kommissionen til bl.a. at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at føre forhandlingerne, og at samarbejdet mellem Kommissionen og Rådet forbedres ved jævnlig og direkte kommunikation bl.a. primært på møderne i arbejdsgruppen for udsendelse. Kommissionen opfordres også til at konsultere Rådet både før og efter de enkelte forhandlingsrunder med de enkelte tredjelande, og at disse konsultationer kan finde sted ved, at en opdateret version af udkast til tilbagetagelsesaftale og forhandlingsskridt er udleveret til medlemslandene i god tid forinden møderne.
Rådet opfordrer endvidere Kommissionen til at gøre brug af den viden, medlemslandenes diplomatiske repræsentationer i tredjelandet er i besiddelse af samt under forhandlinger at gøre brug af medlemslandes tekniske eller anden ekspertise.
Â
Rådet opfordrer desuden til, at Rådet inddrages mere i forhandlingerne, at tredjelandet skal medvirke til fastlæggelsen af identiteten/statsborgerskabet af de personer, som ønskes udsendt, samt at tredjelandet skal medvirke til udstedelse af rejsedokumenter. Det er ofte i forbindelse med fastlæggelsen af statsborgerskabet og udstedelsen af rejsedokumenter, at den praktiske gennemførelse af udsendelser hindres.
Der lægges op til, at der skal ske en løbende politisk evaluering af Kommissionens forhandlinger. I tilfælde, hvor der er mangel på fremskridt i forhandlingerne, skal det vurderes, hvilke skridt, der bør tages i det videre forløb.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt at sikre en effektiv tilbagetagelsespolitik i EU og kan støtte tiltag til fremme heraf.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande kan tilslutte sig udkastet til konklusioner.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Konklusionerne vil ikke medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
Rådet ventes at vedtage konklusioner om forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Frontex om udsendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Konklusionerne vedrører bl.a. medlemsstaternes samarbejde på ekspertniveau med udveksling af oplysninger om erfaringer med frivillige og tvangsmæssige udsendelser samt erfaringer med usamarbejdsvillige tredjelande. Konklusionerne fastlægger derudover nærmere, hvilke opgaver Frontex vil kunne påtage sig i forbindelse med udsendelse. Rådets konklusioner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Regeringen er positiv over for et forbedret samarbejde mellem medlemslandenes relevante myndigheder på udsendelsesområdet, Kommissionen og Frontex og kan tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusioner herom.
.
1. Baggrund
Der er meget fokus på området for udsendelse af tredjelandes statsborgere uden lovligt ophold, og der arbejdes løbende på at forbedre samarbejdet mellem medlemslandene.
Det er medlemsstaternes relevante myndigheder, der er ansvarlige for udsendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Det har dog vist sig hensigtsmæssigt at øge udvekslingen af information og erfaringer vedrørende udsendelse mellem medlemsstaterne både på fællesskabsniveau og på lokalt diplomatisk niveau i tredjelande, herunder med henblik på at forbedre samarbejdet med tredjelande.
Udover det løbende samarbejde mellem medlemslandene anmodes Kommissionen løbende om at indlede forhandlinger med tredjelande om tilbagetagelse.
Desuden blev Det Europæiske Grænseagentur (Frontex) etableret i medfør af Rådets forordning nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004, som – udover sine opgaver i forbindelse med medlemslandenes grænsebevogtning – bl.a. skal bidrage med nødvendig assistance i forbindelse med organisering af fælles udsendelsesaktioner.
Konklusionerne vedrører derfor både samarbejdet mellem medlemslandene, Kommissionen og Frontex.
Konklusionerne har ikke form af en retsakt og er efter deres indhold ikke retligt bindende. Konklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes rådskonklusionerne vedtaget som et a-punkt.
2. Formål og indhold
Konklusionerne skal ses som en opfordring til at forbedre medlemsstaternes ansvarlige myndigheders muligheder for at dele erfaringer og samarbejde om udsendelse af tredjelandes statsborgere uden lovligt ophold.
Konklusionerne opfordrer medlemsstaterne til på ekspertniveau at fremkomme med information om frivillige og tvangsmæssige udsendelser og om eventuelle problemer med udsendelse til specifikke tredjelande samt diskutere praktiske spørgsmål. Konklusionerne opfordrer endvidere til, at der arrangeres fælles udsendelsesaktioner på tværs af medlemsstaterne.
Konklusionerne opfordrer til, at erfaringsudvekslingen kan ske i passende fora i Rådet og Kommissionens regi, eller at der nedsættes et ad hoc forum, hvis det er nødvendigt. Det er vigtigt at sikre tættere samarbejde og interaktion mellem de relevante organer i Rådet, Kommissionen og Frontex.
Konklusionerne nævner også, at netværket af udsendte attachéer og forbindelsesofficerer samt de diplomatiske og konsulære repræsentationer i tredjelande kan benyttes til at udbygge samarbejdet om udsendelse til de pågældende tredjelande.
Konklusionerne opfordrer Frontex til at støtte medlemslandenes myndigheder med ansvar for udsendelser ved bl.a. at undersøge behovet for og eventuelt tilvejebringe den nødvendige koordinering af fælles udsendelsesoperationer. Frontex opfordres ogsÃ¥ til at lette tilvejebringelsen af rejsedokumenter ved hjælp af egnede foranstaltninger og udvikling af bedste praksis pÃ¥ omrÃ¥det. Frontex opfordres til at søge finansiering fra EU’s midler, særligt Tilbagetagelsesfonden, og stille disse til rÃ¥dighed. Endelig opfordres Frontex til at styrke og fortsat ajourføre informationsforumet ICONet til medlemslandenes brug. For at Frontex kan varetage disse opgaver i nødvendigt omfang, skal Frontex stilles tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige midler til rÃ¥dighed.  Â
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant. Rådskonklusionerne indeholder dog ikke elementer af betydning for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for et forbedret samarbejde mellem medlemslandenes relevante myndigheder på udsendelsesområdet, Kommissionen og Frontex og kan tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusioner herom.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Konklusionerne medfører ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
På rådsmødet ventes formandskabet og Kommissionen at orientere om udviklingen vedrørende irakiske asylansøgere og situationen i nærområderne, som opfølgning på rådsmødet den 19.-20. april 2007. Drøftelserne har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen støtter, at spørgsmålet om irakiske asylansøgere, herunder i nærområdet, også drøftes i EU.
1. Baggrund
Vicekommissionsformand, Franco Frattini, sendte den 1. marts 2007 et brev til medlemsstaternes ministre ansvarlige for asyl og indvandring, hvor det blev anført, at Kommissionen er af den opfattelse, at situation i Irak og dets nærområder giver anledning til en fælles indsats fra EU’s side. Kommissæren opfordrede til fælles genbosætningsindsatser og til overvejelse om, hvorvidt direktivet om midlertidig beskyttelse (2001/55/EF), som er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, burde aktiveres. Endvidere er spørgsmålet om en øget indsats i nærområderne, herunder særligt kapacitetsopbygning, blevet rejst.
UNHCR har på baggrund af situationen i Iraks nærområder også ved flere lejligheder rejst spørgsmålet om flygtningesituationen og anmodet om støtte til sine aktiviteter i Iraks nærområder.
På rådsmødet retlige og indre anliggender den 19.-20. april 2007 var der en generel drøftelse af flygtningesituationen og den humanitære situation i Irak og nærområderne. Flere medlemsstater støttede fælles humanitære indsatser i Irak og nærområder. Medlemsstaterne støttede ikke fælles genbosætningsindsatser eller aktivering af direktivet om midlertidig beskyttelse (2001/55/EF). Rådet opfordrede til afholdelse af et ekspertmøde om asyl med henblik på at afdække medlemslandenes praksis på området.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes formandskabet og Kommissionen at orientere om den seneste udvikling for så vidt angår irakiske asylansøgere samt situationen i nærområderne. Herudover ventes en orientering om resultaterne af et ekspertmøde den 7.-8. maj 2007 vedrørende irakiske asylansøgere.
2. Formål og indhold
UNHCR anslår, at der befinder sig ca. 2 mio. irakiske flygtninge i nabolandene (særligt Syrien, Jordan og Tyrkiet) og 1,9 mio. internt fordrevne inden for Iraks grænser. UNHCR har udsendt en appel om støtte på 60 mio. dollars til humanitær bistand og kapacitetsopbygning og afholder den 17. april 2007 en donorkonference i Geneve. Udenrigsministeriet har afsat 100 mio. kr. til en Irak-indsats over nærområdebevillingen og katastroferammen i 2007, hvoraf 65 mio. kr. (11,2 mio. dollars) planlægges at gå til UNHCR-appellen. Dette bringer Danmark på en topplacering på donorlisten, foran USA og andre EU-lande. De aktuelle politiske forhandlinger kan betyde yderligere danske bidrag for 2008. EU’s humanitære forvaltningskomite vedtog den 30. marts 2007 et forslag til humanitær bistand til Irak og Iraks nabolande for 6,2 mio. euro, heraf 3,1 mio. euro til UNHCR’s appel.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r irakiske asylansøgere i EU-landene har Kommissionen oplyst, at situationen er den, at der blev indgivet 19.265 asylansøgninger i EU i 2006, mens det tilsvarende tal for 2005 var 10.611 og 8.204 for 2004. Tilstrømningen af irakiske asylansøgere har været særlig mærkbar for Sveriges vedkommende. Sverige modtog 46 procent af alle irakiske asylansøgninger indgivet i EU i 2006. Der blev i samme periode indgivet 470 asylansøgninger af irakiske statsborgere i Danmark, hvilket svarer til 2,4 procent af det samlede antal asylansøgninger i EU.Â
Det er på den baggrund, at spørgsmålet om eventuel aktivering af de særlige solidaritetsmekanismer indeholdt i direktivet om midlertidig beskyttelse (EF 2001/55) tidligere har været rejst af Kommissionen. Det bemærkes, at direktivet også finder anvendelse i tilfælde af, at de pågældende flygtninge er ankommet til EU f.eks. gennem et evakueringsprogram
Kommissionen har desuden tidligere opfordret til, at der gennemføres fælles tiltag med henblik på at udvise solidaritet med de berørte lande i nærområderne. Kapacitetsopbygningsindsatser har været nævnt som mulige fælles tiltag fra EU’s side.
På ekspertmødet den 7.-8. maj 2007 i Kommissionen blev medlemslandenes praksis i forhold til irakiske asylansøgere drøftet. Det blev under mødet klart, at der er forskel i medlemslandenes praksis, og på den baggrund vil formandskabet lægge op til, at der blive foretaget yderligere undersøgelser heraf, blandt andet gennem case-studies.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at spørgsmålet om irakiske asylansøgere, herunder i nærområdet, også drøftes i EU
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater ventes at tage formandskabets og Kommissionens orientering til efterretning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 29. marts 2007. Amnesty International henviste i den forbindelse til, at UNHCR bør inddrages i størst mulige omfang og henviste til UNHCR’s retningslinjer for international beskyttelse for irakere, der opholder sig uden for Irak. Amnesty International fandt det beklageligt, at direktivet om midlertidig beskyttelse (EF 2001/55) ikke aktiveres på nuværende tidspunkt. Vedrørende genbosætningsinitiativer fandt Amnesty International, at Danmark generelt burde tage flere kvoteflygtninge, end det nuværende antal.
Sagen har endvidere været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
Â
8. Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen ventes at forelægge en evalueringsrapport vedrørende erfaringerne med anvendelsen af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Evalueringsrapporten har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Regeringen tager rapporten til efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen ventes den 6. juni 2007 at fremlægge en rapport om anvendelsen af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, der eventuelt også vil indeholde forslag til, hvordan anvendelsen af disse to forordninger vil kunne forbedres.
Det bemærkes, at Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen er omfattet af Danmarks forbehold for retlige og indre anliggender, men at Danmark deltager i anvendelsen af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen i medfør af en parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes Kommissionen at orientere om rapporten om anvendelsen af Dublin/Eurodac-regelsættet.
2. Formål og indhold
Den 18. februar 2003 vedtog Rådet forordningen om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (2003/343EF) (Dublin-forordningen).
Det fremgår af Dublin-forordningens artikel 28, stk. 1, at Kommissionen senest tre år efter ikrafttrædelsen skal aflægge en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordningen og i givet fald foreslå de nødvendige ændringer.
Den 11. december 2000 vedtog RÃ¥det forordningen om oprettelse af â€Eurodac†til sammenligning af fingeraftryk med henblik pÃ¥ en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen (2725/2000/EF) (Eurodac-forordningen).
Det fremgår af Eurodac-forordningens artikel 24, stk. 5, at Kommissionen tre år efter Eurodac har indledt sit virke skal forelægge en samlet evaluering af Eurodac for Europa-Parlamentet og Rådet.
Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen anvendes af alle EU-medlemsstater, og Island og Norge er endvidere tilknyttet i medfør af bilaterale aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende tredjestater.
Formålet med Dublin-forordningen er dels at fastlægge kriterier for, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning indgivet i EU, dels at reducere omfanget af asylansøgeres sekundære bevægelser inden for EU’s territorium.
Formålet med Eurodac-forordningen er at sikre en effektiv anvendelse af Dublin-forordningen ved optagelse og udveksling af fingeraftryk.
Kommissionen ventes at fastslå, at de hidtidige erfaringer med Dublin/Eurodac-regelsættet
generelt har været tilfredsstillende, men forventer også at pege på eventuelle mangler ved systemerne og foreslå ændringer heraf.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en evalueringsrapport er spørgsmålet om dansk ret ikke relevant. Eventuelle forslag til forbedringer vil blive vurderet nærmere, når disse foreligger, herunder om deres betydning for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det fornuftigt at evaluere de to systemer og vil vurdere Kommissionens evalueringsrapport nærmere, når denne foreligger.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Regeringen er ikke bekendt med de øvrige landes holdning til evalueringsrapporten.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
Â
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen skal i henhold til Dublin-forordningens artikel 28, stk. 1, forelægge evalueringsrapporten for Europa-Parlamentet.
Kommissionen skal i henhold til Eurodac-forordningens artikel 24, stk. 5, forelægge evalueringen af Eurodac-forordningen for Europa-Parlamentet.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en evalueringsrapport, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen,
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens rapport har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om en evaluering.
Eventuelle forslag til forbedringer vil blive vurderet nærmere, når disse foreligger, herunder om de har statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen ventes at fremlægge en grønbog vedrørende gennemførelsen af anden fase af det fælles europæiske asylsystem. Da der er tale om en grønbog, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen. Eventuelle konkrete forslag til retsakter forventes at være omfattet af forbeholdet. Grønbogen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen ser frem til at se nærmere på Kommissionens ideer i forhold til gennemførelsen af anden fase af EU’s asylpolitik.
1. Baggrund
PÃ¥ mødet den 4.-5. november 2004 godkendte Det Europæiske RÃ¥d et flerÃ¥rigt arbejdsprogram (Haag-programmet), som indeholder de politiske prioriteter for de kommende fem Ã¥r pÃ¥ omrÃ¥det for retlige og indre anliggender. Haag-programmet bygger videre pÃ¥ de erfaringer, som foreligger efter gennemførelsen og evalueringer af den tidligere Tammerfors-køreplan. PÃ¥ asylomrÃ¥det lægger Haag-programmet op til, at retsinstrumenter og foranstaltninger med henblik pÃ¥ endelig gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem skal vedtages inden udgangen af 2010.Â
Haag-programmet opfordrer Kommissionen til i 2007 at afslutte evalueringen af retsinstrumenterne fra første fase og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at forelægge en analyse af hensigtsmæssigheden, mulighederne og vanskelighederne i forbindelse med fælles behandling af asylansøgninger i EU samt de juridiske og praktiske følger forbundet hermed.
I Kommissionens meddelelse om Gennemførelsen af Haag-programmet: vejen frem fra 28. juni 2006 anfører Kommissionen, at den i 2007 vil fremlægge en grønbog om EU’s asylpolitik.
Â
Kommissionen ventes den 6. juni 2007 at fremlægge en sådan grønbog, der skal udgøre grundlaget for drøftelser af gennemførelsen og udmøntningen af den anden fase af det fælles europæiske asylsystem.
Det bemærkes, at konkrete forslag med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten, som efterfølgende fremsættes som led i gennemførelsen af Haag-programmet, vil være omfattet af Protokollen om Danmarks Stilling.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni forventes en præsentation af og eventuelt indledende bemærkninger til grønbogen.
2. Formål og indhold
Grønbogens indhold kendes endnu ikke.
Formålet med grønbogen er at udgøre et grundlag for yderligere drøftelser om udformningen af et fælles asylsystem. Grønbogen skal bl.a. ses i lyset af erfaringerne vedrørende gennemførelsen af allerede eksisterende retsakter på asylområdet. Det bemærkes, at der endnu er udestående evalueringer af visse retsakter på asylområdet, og at flere af disse først er implementeret i medlemsstaternes lovgivning inden for de senere år.
Grønbogen ventes at fokusere på behovet for yderligere harmonisering af medlemsstaternes lovgivning på asylområdet henset til, at de allerede eksisterende retsakter i EU på asylområdet alene udgør minimumsharmonisering.
For så vidt angår yderligere harmonisering af medlemsstaternes lovgivning ventes Kommissionen at lægge op til, at det overvejes, hvorledes de allerede vedtagne direktiver kan suppleres. Harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vil særligt kunne tænkes at supplere direktivet vedrørende modtageforhold (2003/9/EF), direktivet vedrørende asylprocedure (2005/85/EF) samt direktivet vedrørende anerkendelse af flygtningestatus (2004/83/EF).
Endvidere ventes Kommissionen at lægge op til undersøgelse af mulige modeller for fælles behandling af asylansøgninger i overensstemmelse med Haag-programmet.
I betragtning af EU’s styrkede fokus på integration af tredjelandsstatsborgere ventes grønbogen at ville indeholde forslag til mulige tiltag med henblik på at fremme integrationen af asylansøgere og andre udlændinge, der nyder international beskyttelse, i medlemslandene.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r den eksterne dimension af EU’s asylpolitik forventes Kommissionen at ville fokusere pÃ¥ mulige forbedringer og udbygninger af fremtidige regionale beskyttelsesprogrammer alt efter erfaringerne med de igangværende pilotprogrammer i bl.a. Tanzania. Endvidere ventes grønbogen at lægge op til, at der sker drøftelser af mulige fælles genbosætningsindsatser.Â
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en grønbog, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
Hvis grønbogen senere skulle føre til vedtagelse af konkrete retsakter, vil der blive taget stilling til eventuelle konsekvenser for dansk ret, idet det dog bemærkes, at de konkrete retsakter forventes omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser frem til at se nærmere på Kommissionens ideer i forhold til gennemførelsen af anden fase af EU’s asylpolitik.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Regeringen er ikke bekendt med de øvrige landes holdning til grønbogen, da denne endnu ikke foreligger.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en grønbog, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens grønbog har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et debatoplæg.
Hvis grønbogen senere skulle føre til vedtagelse af konkrete retsakter, vil der blive taget stilling til eventuelle statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det dog bemærkes, at de konkrete retsakter forventes omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
Der er tale om et endnu ikke fremlagt forslag fra Kommissionen, der forventes at vedrøre betingelserne for meddelelse af status som fastboende udlænding for personer med international beskyttelse, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning. Nærhedsprincippet ventes overholdt. Eventuel vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark forventes som følge af forbeholdet ikke at kunne deltage i vedtagelsen af det kommende forslag. Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte flygtninge.
1. Baggrund
Kommissionen forventes den 6. juni 2007 at fremsætte forslag til et direktiv om status som fastboende udlænding til personer med international beskyttelse.
Kommissionens forslag forventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3, litra a, og stk. 4.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes Kommissionen at præsentere forslaget.
2. Formål og indhold
Det fremgår af Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union fra den 10. juni 2005, at der som led i anden fase af udformningen af et fælles europæisk asylsystem indføres ensartet status for personer, som bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse, og at der i den forbindelse skal fremsættes forslag om status som fastboende udlænding for personer, der har international beskyttelse.
Forslaget forventes at indeholde en regulering af status som fastboende udlændinge for personer med international beskyttelse, der er i overensstemmende med indholdet af direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding.
Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (2003/109/EF), der blev vedtaget den 25. november 2003, indeholder bestemmelser om betingelserne for, at en tredjelandsstatsborger med lovligt ophold i en medlemsstat kan opnå status som fastboende udlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, betingelser for fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.
Det fremgår imidlertid af direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, at direktivet ikke finder anvendelse på blandt andre tredjelandsstatsborgere, der har opholdstilladelse i en medlemsstat i medfør af subsidiære former for beskyttelse i henhold til medlemsstaternes internationale forpligtelser, eller på flygtninge eller personer, der har ansøgt om at blive anerkendt som flygtninge. Kommissionen forventes derfor at have til hensigt med sit nye forslag at sikre, at der etableres tilsvarende regler for denne persongruppe.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende udlænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.
Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til at forsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for, ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at han råder over en sygeforsikring, før den pågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens egne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.
Endvidere indeholder direktivet bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger med status som fastboende udlænding til at tage ophold i en anden medlemsstat, herunder som arbejdstager eller studerende, hvis den pågældende kan forsørge sig selv. I direktivet fastsættes endvidere hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at opholde sig i en anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte flygtninge.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at medlemsstaterne vil tage Kommissionens præsentation af forslaget til efterretning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Der foreligger ikke oplysninger om Kommissionens valg af retsgrundlag. Det er derfor uklart om, hvorvidt Europa-Parlamentet skal høres i sagen, eller om sagen skal forelægges i proceduren for fælles beslutningstagen.
8. Nærhedsprincippet
Regeringen vil tage stilling til overholdelse af nærhedsprincippet, når Kommissionens forslag er blevet fremsat, men dette ventes overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes hverken at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
På baggrund af det uformelle ministermøde om integration i Potsdam den 10.-11. maj 2007 har formandskabet forelagt udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 12.-13. juni 2007. Konklusionerne søger blandt andet at styrke mandatet for de nationale kontaktpunkter for integration med henblik på øget informationsudveksling. Endvidere vil der blive påbegyndt en jævnlig erfaringsudveksling blandt nationale eksperter om interkulturel dialog. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Konklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er meget positiv over for, at udvekslingen af erfaringer om integration i EU styrkes..
1. Baggrund
Den 10.-11. maj 2007 afholdt det tyske formandskab et uformelt ministermøde om integration i Potsdam. Under mødet drøftedes udviklingen af den generelle tilgang til integration, og hvordan erfaringsudvekslingen mellem medlemsstaterne kan forbedres.
På baggrund af drøftelserne fremsatte det tyske formandskab den 15. maj 2007 forslag til rådskonklusioner om integration.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.- 13. juni 2007 forventes rådskonklusionerne vedtaget.
2. Formål og indhold
Under det uformelle ministermøde i Potsdam drøftedes udviklingen af den generelle tilgang til integration, og hvordan erfaringsudvekslingen mellem medlemsstaterne kan forbedres.
Rådskonklusionerne henviser blandt andet til, at indvandrere, der sigter mod permanent eller længerevarende ophold skal gøre en bevidst indsats for at integrere sig, herunder særligt ved at lære opholdslandets sprog og ved at forstå den Europæiske Unions grundlæggende værdier. Sådanne værdier omfatter blandt andet demokrati, ytringsfrihed og kønsmæssig ligestilling.
Rådskonklusionerne lægger op til en udvidelse af mandatet for de nationale kontaktpunkter for integration. Således inviteres de nationale kontaktpunkter til at se nærmere på blandt andet følgende:
- undersøge og afklare forskellige opfattelser og tilgange til ideer om deltagelse og medborgerskab, herunder naturalisation,
- undersøge hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udvikle europæiske moduler for integration,
- analysere foranstaltninger i forhold til værtssamfund, der har til hensigt at forbedre den offentlige opfattelse af migration og forbedre offentlige institutioners og mediernes evne til hensigtsmæssigt at reflektere og behandle migrationsrelateret forskellighed i samfundet,
- undersøge hvordan integrationsprogrammer og politikker kan bidrage til at forebygge social fremmedgørelse og radikalisering, og
- fremme udviklingen af fælles indikatorer til vurdering af integrationsindsatsen, som medlemslandene kan bruge op en frivillig basis.
Det forventes for så vidt angår europæiske moduler for integration, at der udarbejdes en slags frivillig manual for, hvordan man kan anvende forskellige integrationstiltag, for eksempel integrationskontrakter, sprogundervisning og eventuelt også integrationsprøver. Der vil dog kunne ske en nærmere afklaring af disse modulers indhold.
Forslaget indeholder endvidere et oplæg til en jævnlig udveksling af erfaringer mellem medlemsstater i relation til etableringen af interkulturel dialog – særligt i lyset af det forestående europæiske år for interkulturel dialog i 2008. Det tyske formandskab vil tage initiativ til de to første ekspertmøder herom. Forslaget henviser til, at der på ministerkonferencen om integration i 2008 bør afrapporteres om denne ekspertgruppes arbejde, samt at afrapporteringen bør omfatte forslag til etablering af en fleksibel procedure, der kan reagere på interkulturelle problemer eller konflikter af potentielt grænseoverskridende omfang.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for gældende dansk ret, da de vedrører øget erfaringsudveksling.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er meget positiv overfor, at udvekslingen af erfaringer i EU på integrationsområdet styrkes.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemsstater tilslutter sig rådskonklusionerne.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om rådskonklusioner, der fastlægger rammerne for øget erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen har netop fremlagt en meddelelse om cirkulær migration og mobilitetspartnerskaber mellem EU og tredjelande. Rådet forventes at vedtage konklusioner herom. I meddelelsen oplistes der en række forslag om, hvilke tiltag og lovgivningsmæssige initiativer der kan tages i forhold til at indarbejde muligheder for lovlig indvandring i EU’s eksterne politikker med det formål at udvikle et afbalanceret partnerskab med tredjelande, der er tilpasset specifikke arbejdsmarkedsbehov i EU-landene. Det vil være frivilligt for medlemslandene, om de vil deltage i mobilitetspartnerskaber med tredjelande. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Rådskonklusionerne ventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslag om partnerskabsaftaler og kan tilslutte sig, at man ser nærmere på tankerne om cirkulær eller midlertidig migration.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 15.-16. december 2005 en samlet migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavet med henblik på at bekæmpe den ulovlige indvandring til EU via Middelhavet.
Kommissionen fremlagde den 30. november 2006 en meddelelse med status på opfølgningen af den samlede migrationsstrategi. I meddelelsen lagde Kommissionen op til, at der – udover de i migrationsstrategien prioriterede tiltag fra EU’s side – sker en integrering af lovlig indvandring i såvel interne som eksterne EU-politikker.
DER vedtog på sit møde den 14.-15. december 2006, at der var behov for at se på mulighederne for at indarbejde lovlig indvandring i EU’s eksterne samarbejde. Kommissionen blev i den forbindelse opfordret til – senest i juni 2007 – at fremlægge detaljerede forslag til, hvordan de forskellige former for lovlig migration mellem EU og tredjelande bedst kan organiseres, og hvordan der bedst kan oplyses om dem.
Kommissionen vedtog den 16. maj 2007 en meddelelse om cirkulær migration og mobilitetspartnerskaber mellem EU og tredjelande. Meddelelsen skal ses som en integreret del af den overordnede tilgang i EU til at sikre effektiv håndtering af migrationsstrømme. Meddelelsen bygger på de eksisterede politikker og er tiltænkt at skulle supplere politikplanen for lovlig indvandring fra den 4. januar 2006 samt tidligere meddelelser om migration og udvikling.
PÃ¥ rÃ¥dsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 vil Kommissionen præsentere sin meddelelse, og der ventes en første drøftelse med henblik pÃ¥ vedtagelse af rÃ¥dsÂkonÂklusioner pÃ¥ rÃ¥dsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. juni 2007.
2. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens meddelelse er at komme med forslag til, hvilke tiltag og lovgivningsmæssige initiativer der kan tages i forhold til at indarbejde muligheder for lovlig indvandring i EU’s eksterne politikker med det formål at udvikle et afbalanceret partnerskab med tredjelande, der er tilpasset specifikke arbejdsmarkedsbehov i EU-landene. Samtidig er det formålet, at de tiltag og initiativer, som foreslås, vil medvirke til at udnytte de positive effekter af migration og udvikling for tredjelandene, herunder også vil være med til at mindske risikoen for såkaldt hjerneflugt og de deraf følgende socioøkonomiske konsekvenser for udviklingslandene samt gennem kapacitetsopbygningsprojekter at understøtte udviklingen af værktøjer, der kan forbedre tredjelandenes forvaltning af migrationsstrømme, både regionalt og til EU.
Kommissionens meddelelse om cirkulær migration og mobilitetspartnerskaber oplister en række initiativer, der kan tages for at sikre en samlet EU-tilgang til migration og for at indarbejde muligheder for lovlig indvandring i EU’s eksterne politikker.
I meddelelsen opstilles der en forventning om, at der som følge af globaliseringen og udviklingen af EU’s økonomi vil ske en øget indvandring til EU. Selv om indvandring ikke i sig selv er en løsning på den manglende befolkningstilvækst, kan indvandringen ifølge Kommissionen bidrage til opfyldelsen af arbejdsmarkedets skiftende behov.
Meddelelsen har to hovedkapitler: et om udviklingen af såkaldte mobilitetspartnerskaber mellem EU og tredjelande og et om cirkulær migration.
Mobilitetspartnerskaber mellem EU og tredjelande
I meddelelsen foreslås det, at EU hurtigt påbegynder forhandlinger om mobilitetspartnerskaber med et begrænset antal tredjelande, der er interesserede i aktivt at arbejde for en bedre håndtering af migrationsstrømme samt – i samarbejde med EU – at bekæmpe ulovlig indvandring til EU. Det foreslås samtidigt, at de første sådanne mobilitetspartnerskaber alene opfattes som pilotprojekter.
Et mobilitetspartnerskab mellem EU og et givent tredjeland vil kunne indebære, at adgangen for statsborgere fra det pågældende tredjeland til de EU-lande, som er interesserede i at deltage, bliver gjort lettere. Dette kan dreje sig om adgang til arbejdsmarkedet i de pågældende EU-lande samt andre former for lovlig migration, f.eks. visumophold. Der henvises til, at EU kan se nærmere på, hvordan visumsystemet kan forbedres og bruges for at fremme lovlig mobilitet. Det vil også kunne indebære hjælp til kapacitetsopbygning for at forbedre tredjelandenes håndtering af migrationsstrømme. Endelig vil det kunne indebære tiltag, som kan være med til at mindske risikoen for hjerneflugt og de deraf følgende socioøkonomiske konsekvenser for tredjelandet.
EU-landene vil omvendt have en interesse i bedre at kunne kontrollere migrationsstrømmen og dæmme op for den ulovlige indvandring til EU, f.eks. ved at øge adgangen for lovlig indvandring i de sektorer, der typisk anvender sæsonarbejde, eksempel turistindustrien, landbruget og byggeindustrien. Et konkret eksempel på, hvad der kunne indgå i et sådant partnerskab, kunne være oprettelse af specifikke migrationscentre i det pågældende tredjeland, der kan give vejledning til indbyggerne i det pågældende tredjeland om det europæiske arbejdsmarked, herunder om reglerne for lovlig indvandring. Et sådant center vil også kunne hjælpe med erhvervsefteruddannelse, kompetenceudviklingsprogrammer og sprogkurser, der kan forbedre mulighederne for at finde lovlig beskæftigelse.
Cirkulær migration
I meddelelsens andet hovedkapitel anføres det, at cirkulær migration skal ses som et redskab, der – hvis det bliver styret ordentligt – kan være med til at dække det fremtidige behov pÃ¥ arbejdsmarkedet, idet udbuddet af arbejdskraft pÃ¥ særlige omrÃ¥der kan blive øget, uden at migranterne tager permanent ophold i EU, samtidig med at cirkulær migration kan være med til at maksimere tredjelandenes fordele ved migration. Der ses bÃ¥de pÃ¥ lovgivningsmæsÂsige og pÃ¥ ikke-lovgivningsmæssige initiativer, som kan lette arbejdskraftsmigrationen og sætte en dialog i gang blandt medlemslandene og relevante interessenter pÃ¥ disse omrÃ¥der.
Cirkulær migration defineres som en form for migration, der bliver styret på en sådan måde, at en vis grad af mobilitet frem og tilbage mellem to lande er tilladt. Der skelnes mellem to former for cirkulær migration: 1) tredjelandsstatsborgere, der har bopæl inden for EU, og som f.eks. gerne vil engagere sig i et projekt i hjemlandet i en kortere periode, og 2) tredjelandsstatsborgere, der har bopæl i et tredjeland, men som ønsker adgang til EU i en begrænset periode, f.eks. sæsonarbejdere, studerende, forskere eller for at arbejde eller være i praktik.
For så vidt angår lovgivningsmæssige initiativer, der kan fremme cirkulær migration, peges der på, at sådanne initiativer med fordel kan indarbejdes i den lovgivningspakke, som blev præsenteret i forbindelse med Kommissionens politikplan om lovlig indvandring fra 2006, der bl.a. består af forslag til følgende tre specifikke direktiver:
I forhold til allerede eksisterende lovgivning foreslås følgende tilføjelser:
Direktiv (EF) nr. 109/2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding: I sin nuværende form fremgår det, at en tredjelandsstatsborger som udgangspunkt vil miste sin status som fastboende udlænding, når den pågældende har været væk fra Fællesskabets område i mere en 12 måneder. Denne periode kunne udvides til enten to eller tre år.
Direktiv (EF) nr. 114/2004 om betingelser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste. Der kan introduceres en opholdstilladelse, som giver indehaveren ret til gentagne indrejser i EU og samtidig ret til at være uden for Fællesskabets område i længere perioder. Det kan også overvejes at give tredjelandestatsborgere, der tidligere har haft et ophold i EU, og som vendte tilbage til hjemlandet ved udløbet af opholdstilladelsen, en ret til at få deres ansøgning behandlet i en fast-track procedure. Direktivet giver i dag medlemslandene en mulighed for at tilbyde en sådan fast-track procedure.
Herudover indeholder meddelelsen et afsnit om at sikre en effektiv cirkulær migration. Dette indebærer:
1) Incitamenter som f.eks. løftet om at en tredjelandsstatsborger på ny kan komme til EU og arbejde på et senere tidspunkt (forudsat at den pågældende overholder de fastsatte udrejsefrister) eller støtte til migranter, der vender tilbage til deres hjemland, med at finde beskæftigelse,
2) effektiv tilbagesendelse,
3) monitorering af den cirkulære migration,
4) mindske risikoen for hjerneflugt,
5) partnerskab og dialog med tredjelande, og
6) bilaterale aftaler med henblik på at promovere sikker cirkulær migration.
Det tyske formandskab har præsenteret et udkast til rådskonklusioner om en udvidelse og styrkelse af den samlede migrationsstrategi, der fortsat drøftes på embedsmandsniveau.
Udkast til rådskonklusioner indeholder en opfordring til at arbejde videre med Kommissionens forslag til, hvilke tiltag og lovgivningsmæssige initiativer der kan tages i forhold til at indarbejde muligheder for lovlig indvandring i EU’s eksterne politikker. I det foreliggende udkast til rådskonklusioner lægges der bl.a. op til, at EU hurtigt skal indlede forhandlinger om frivillige mobilitetspartnerskaber med et begrænset antal tredjelande, og at sådanne partnerskaber i første omgang alene skal opfattes som pilotprojekter. I den forbindelse fremgår det, at det skal være Kommissionen og formandskabet i samarbejde med interesserede medlemslande, der skal indlede samtalerne med potentielt interesserede tredjelande.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Idet der er tale om en meddelelse og rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
Hvis meddelelsen eller rådskonklusionerne senere skulle føre til vedtagelse af konkrete retsakter, vil der blive taget stilling til eventuelle konsekvenser for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for idéer om partnerskabsaftaler mellem de EU-medlemslande, der ønsker det, og tredjelande på migrationsområdet, og regeringen kan tilslutte sig, at man ser nærmere på tankerne om cirkulær eller midlertidig migration som middel til imødegåelse af fremtidig mangel på arbejdskraft og hjerneflugt samt som middel til fremme af udvikling.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der foreligger ikke offentligt kendte tilkendegivelser om de andre landes holdning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Idet der er tale om en meddelelse og rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne om cirkulær migration og mobilitetspartnerskaber mellem EU og tredjelande har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
Hvis meddelelsen og rådskonklusionerne vil føre til fremsættelse af forslag til konkrete retsakter, vil eventuelle statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark blive vurderet i forbindelse med forhandlingerne om retsakterne.
De i meddelelsen anførte lovgivningsinitiativer om arbejdskraftsindvandring forventes til en vis grad at ville blive omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, hvorfor disse ikke forventes at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen har netop fremlagt en meddelelse om anvendelse af den samlede migrationsstrategi også over for de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU. Rådet forventes at vedtage konklusioner herom. Rådskonklusionerne følger op på EU’s samlede migrationsstrategi fra december 2005 og DER-konklusionerne fra december 2006. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Rådskonklusionerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen kan tilslutte sig forslaget om at anvende den samlede migrationsstrategi også over for de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 15.-16. december 2005 en samlet migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavet med henblik på at bekæmpe den ulovlige indvandring til EU via Middelhavet.
Kommissionen fremlagde den 30. november 2006 en meddelelse med status på opfølgningen af den samlede migrationsstrategi. I meddelelsen lagde Kommissionen bl.a. op til, at de i migrationsstrategien prioriterede tiltag fra EU’s side kunne anvendes på andre regioner, navnlig regioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser.
I konklusionerne fra mødet i DER den 14.-15. december 2006 blev Kommissionen opfordret til – senest i juni 2007 – at fremlægge forslag om en styrket dialog og konkrete foranstaltninger til, hvordan migrationsstrategien kan anvendes over for de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU.
Kommissionen vedtog den 16. maj 2007 en meddelelse om at lade den samlede migrationsstrategi omfatte også de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU.
PÃ¥ rÃ¥dsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 vil Kommissionen præsentere sin meddelelse, og der ventes en første drøftelse med henblik pÃ¥ vedtagelse af rÃ¥dsÂkonÂklusioner pÃ¥ rÃ¥dsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. juni 2007.
2. Formål og indhold
I Kommissionens meddelelse af 16. maj 2007 beskrives den nuværende ramme for dialog og samarbejde på migrationsområdet for hver af de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU, ligesom det anbefales, hvordan dialogen og samarbejdet kan forbedres og udvikles, f.eks. etablering af samarbejdsplatforme mellem EU og de enkelte lande, styrkelse af landenes lovgivning om asyl og flygtningebeskyttelse, samt dialog om hvordan den cirkulære migration kan øges, hvordan migration kan medvirke til øget stabilitet og udvikling i regionen, og hvordan ulovlig indvandring og menneskesmugling kan bekæmpes.
Herudover anføres det i meddelelsen, at koordinationen for så vidt angår indsatser på migrationsområdet i de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU, kan styrkes, ligesom der kan gøres mere i forhold til at forstå omfanget og karakteren af migrationsstrømme fra øst og sydøst. I relation hertil anbefales det i meddelelsen, at den tilgængelige information om migrationsstrømmene kan blive indsamlet og anvendt mere systematisk, at landene i højere grad kan koordinere indsatserne for bekæmpelse af menneskehandel og menneskesmugling, at det europæiske grænseagentur Frontex bør spille en central rolle i arbejdet for at bekæmpe ulovlig indvandring, og at medlemslandene øger antallet af forbindelsesofficerer på migrationsområdet i disse områder. Endvidere anses en koordineret indsats som nødvendig for at sikre en bedre håndtering af arbejdskraftsindvandring.
En række af de redskaber på migrationsområdet, som er blevet udviklet i forbindelse med udviklingen af den samlede migrationsstrategi over for afrikanske lande, kan også være relevante ved anvendelse af migrationsstrategien i forhold til de østlige og sydøstlige regioner. Fra region til region vil det være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af hvilke typer af dialog og samarbejde, der er relevante.
Det vil som udgangspunkt være følgende regioner, som den samlede migrationsstrategi også skal anvendes i forhold til: Tyrkiet, Vestbalkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Makedonien (FYROM), Serbien og Montenegro), østeuropæiske lande omfattet af EU’s naboskabspolitik (Ukraine, Moldova og Hviderusland (Belarus)), lande i det sydlige Kaukasus (Armenien, Azerbajdjan og Georgien), samt Rusland.
Indsatser i forhold til såkaldte migrationsruter vil også kunne anvendes i forhold til transit- og oprindelseslande, som ikke tilhører EU’s umiddelbare naboregioner mod øst og sydøst. Der er tale om lande i Mellemøsten, der er omfattet af EU’s naboskabspolitik (Syrien, Jordan og Libanon), Iran og Irak, Centralasien (Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan), samt asiatiske oprindelseslande som f.eks. Afghanistan, Bangladesh, Filippinerne, Indien, Indonesien, Kina, Pakistan, Sri Lanka og Vietnam.
For alle ovennævnte lande gælder det, at der i dag allerede eksisterer en institutionaliseret dialog og samarbejde mellem disse lande og EU om politiske og økonomiske emner. For visse landes vedkommende er dialogen og samarbejdet om migration og relaterede emner (f.eks. beskæftigelse og uddannelse) allerede meget udviklet.
Rådskonklusionerne forventes at indeholde en opfordring til at arbejde videre med en udvidelse af den samlede migrationsstrategis geografiske anvendelsesområde.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Idet der er tale om en meddelelse og rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
Hvis rådskonklusionerne senere skulle føre til vedtagelse af konkrete retsakter, vil der blive taget stilling til eventuelle konsekvenser for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig forslaget om at anvende den samlede migrationsstrategi i forhold til de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemslande forventes at være positive over for en udvidet geografisk anvendelse af den samlede migrationsstrategi.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Idet der er tale om en meddelelse og rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne om at anvende den samlede migrationsstrategi også over for regioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Hvis meddelelsen og rådskonklusionerne senere skulle føre til fremsættelse af forslag til konkrete retsakter, vil eventuelle statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark blive vurderet.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens forslag til et direktiv fastlægger minimumsstandarder for sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne. Formålet med forslaget er at reducere den pull-faktor, der består i muligheden for, at ulovlige indvandrere kan komme til EU og finde arbejde. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæmpelse af ulovligt arbejde i EU, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle vurderes nærmere. Kommissionen forventes på rådsmødet den 12.-13. juni 2007 at præsentere forslaget.
1. Baggrund
I Haag-programmet, vedtaget af Det Europæiske Råd (DER) den 5. november 2004, blev håndtering af migrationsstrømme, herunder bekæmpelse af ulovlig indvandring, fremhævet som et område, hvor der er behov for en styrket indsats.
I Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2006 opfordres Kommissionen til senest i april 2007 at fremsætte et forslag til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse.
På den baggrund har Kommissionen den 16. maj 2007 fremlagt et forslag til et direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 3, litra b.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes Kommissionen at præsentere forslaget.
2. Formål og indhold
FormÃ¥let med forslaget er at sikre, at alle medlemsstater indfører ensartede former for sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne, og at sÃ¥danne sanktioner bliver effektueret. Forslaget skal reducere den pull-faktor, der bestÃ¥r i muligheden for, at ulovlige indvandrere kan komme til EU og finde arbejde.Â
Det fremgÃ¥r af forslaget, at antallet af ulovlige indvandrere i EU skønnes at ligge pÃ¥ mellem 4,5 og 8 millioner, og at ulovligt arbejde er koncentreret i byggebranchen, landbruget, rengøringsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen.    Â
Det fremgår endvidere, at forslaget omhandler indvandringspolitik og ikke hverken beskæftigelsespolitik eller socialpolitik.
Forslaget indeholder et generelt forbud mod ansættelse af indvandrere fra tredjelande, der opholder sig ulovligt i en medlemsstat (artikel 3). Ifølge forslaget er det alene arbejdsgiveren, som skal pålægges eventuelle sanktioner – ikke den ulovligt ansatte indvandrer. Forslaget omfatter såvel juridiske personer som private individer, som benytter sig af ulovlig arbejdskraft (artikel 2).
Arbejdsgivere vil ifølge forslaget være forpligtet til at foretage en kontrol af opholdsgrundlaget for de tredjelandsstatsborgere, som de måtte ønske at ansætte. Forpligtelsen består i at undersøge, om den pågældende person har en gyldig opholdstilladelse (artikel 4). Dette indebærer dog ikke, at arbejdsgiveren forventes at kunne identificere falske dokumenter, med mindre det fremstår tydeligt, at der er tale om et falsk dokument.
Overtrædelse af forbuddet mod at ansætte ulovlig arbejdskraft skal straffes med sanktioner, som kan være af administrativ karakter, og som bør omfatte bøder samt betaling af udgifterne for udsendelse af den pågældende tredjelandsstatsborger (artikel 6). Arbejdsgiveren skal endvidere forpligtes til at betale udestående løn til den pågældende, og medlemsstaten skal etablere en mekanisme, der sikrer, at den pågældende får sin løn, uanset om vedkommende allerede har forladt landet (artikel 7).
I særlig grove sager skal arbejdsgiverne kunne pålægges strafferetlige sanktioner, der skal være effektive, proportionale og virke præventivt (artikel 10 og 11). Det drejer sig om følgende sager:
- hvis en arbejdsgiver gentagne gange har benyttet sig af ulovlig arbejdskraft
- hvis arbejdsgiveren har ansat et betydeligt antal ulovlige indvandrere
- hvis der er tale om en særlig grov udnyttelse af den ulovlige indvandrer
- hvis arbejdsgiveren er vidende om, at den ansatte er offer for menneskehandel
Medlemsstaterne forpligtes til at etablere en klagemekanisme, hvor ulovligt ansatte tredjelandsstatsborgere kan forelægge klager direkte eller gennem en tredjepart. Endvidere skal ulovlige indvandrere, der samarbejder med myndighederne i en sag om ulovligt arbejde, tilbydes samme muligheder for at få tildelt en midlertidig opholdstilladelse, som ofre for menneskehandel har efter gældende EU-ret. Derudover skal udsendelse af den ulovlige indvandrer udsættes, indtil den pågældende har modtaget udestående løn fra arbejdsgiveren. (Artikel 14.)
Ifølge forslaget forpligtes medlemsstaterne til Ã¥rligt at foretage inspektioner af 10 % af de registrerede virksomheder i en medlemsstat med henblik pÃ¥ at undersøge, om der er ansat ulovlig arbejdskraft (artikel 15).Â
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender, har forslaget ikke konsekvenser for dansk ret.
Direktivforslagets bestemmelser i forhold til dansk ret vil blive vurderet nærmere. Om dansk ret kan det dog umiddelbart oplyses, at der efter udlændingeloven alene er mulighed for at pålægge strafferetlige sanktioner for beskæftigelse af en udlænding, der har ulovligt ophold i Danmark. Sanktionerne omfatter bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. udlændingelovens § 59, stk. 4. Der pålægges således ikke administrative sanktioner for ansættelse af ulovlig arbejdskraft. Det fremgår dog ikke af forslaget, at det skal være obligatorisk at pålægge administrative sanktioner.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at udestående løn betales af arbejdsgiveren til den ulovligt ansatte, og udsendelse af den pågældende skal udsættes, indtil betaling er sket. Der findes ikke efter dansk ret regler om tilbagebetaling af udestående løn til den pågældende udlænding og heller ikke hjemmel til at udsætte udsendelse af en ulovlig indvandrer med henblik på at sikre en sådan betaling.
Ifølge forslaget skal en ulovlig indvandrer tilbydes en midlertidig opholdstilladelse, hvis vedkommende samarbejder med myndighederne. Der findes ikke hjemmel hertil efter dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæmpelse af ulovligt arbejde i EU, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle vurderes nærmere.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne har udtrykt en generel positiv indstilling til indførelsen af sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Landene er enige om vigtigheden af at bekæmpe arbejdsgiveres anvendelse af ulovligt arbejde.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007. Dansk Røde Kors oplyste i den forbindelse, at man er tilfreds med, at forslaget alene vedrører sanktioner over for arbejdsgiveren – ikke den ulovligt ansatte. Sagen er endvidere udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist for afgivelse af bemærkninger den 19. juni 2007.
7. Europa-Parlamentet
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-plan indføres et ensartet niveau for sanktioner over for arbejdsgivere, der benytter sig af ulovligt arbejde. Et forskelligt niveau for sanktioner kan føre til en forvridning af konkurrencen inden for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandrere til medlemsstater med et lavere niveau af sanktioner og fuldbyrdelse heraf.
Vedtagelsen af fælles minimumsstandarder for sanktioner over for arbejdsgivere vil ifølge Kommissionen sikre, at alle medlemsstater indfører sanktioner, der er tilstrækkeligt strenge til, at de har en afskrækkende virkning på arbejdsgivere, at der indføres et ensartet niveau for sanktioner, som vil forhindre, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandrere, samt at der sikres ensartede betingelser for virksomheder i EU.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender, har det hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Hvis Danmark måtte ønske at indføre tilsvarende regler vurderes det ikke umiddelbart at ville medføre hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Dette vil dog skulle vurderes nærmere.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
                    Â
Nyt notat.
Resumé:
Formandskabet forventes at informere om udfaldet af det internationale symposium â€Perspektiver for det operationelle europæiske samarbejde om grænsesikkerhedâ€, som blev afholdt i Boppard, Tyskland, den 15.-17. april 2007. Der blev som afslutning pÃ¥ symposiet vedtaget en række konklusioner om det europæiske grænsesamarbejde. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Regeringen er positiv over for et forbedret EU-samarbejde om grænsekontrol og kan notere sig formandskabets orientering om udfaldet af symposiet.
1. Baggrund
Der afholdtes den 15.-17. april 2007 et internationalt symposium med titlen â€Perspektiver for det operationelle europæiske samarbejde om grænsesikkerhed†i Boppard, Tyskland.
Symposiet havde tre hovedtemaer: Det 21. århundredes udfordringer for grænsesikkerheden, et integreret system for grænsekontrol i det 21. århundrede og intensivering af grænsevagtsamarbejdet med partner- og transitlande.
Der blev under symposiet opnået enighed om en række konklusioner vedrørende grænsekontrol.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes Rådet at notere sig formandskabets orientering om udfaldet af symposiet. Punktet forventes vedtaget som et a-punkt.
2. Formål og indhold
Under symposiet blev der opnået enighed om en række konklusioner om EU-samarbejdet om grænsekontrol, hvor det blandt andet anføres, at beskyttelse af de eksterne grænser er et vigtigt element i EU’s sikkerhedsarkitektur. Det understreges i konklusionerne, at ansvaret for kontrol af de ydre grænser fortsat ligger hos de enkelte medlemsstater, og at Frontex’ koordinering komplementerer medlemsstaternes forpligtelser og ansvar for grænsesikkerheden. Der lægges i konklusionerne vægt på, at der foretages løbende risikoanalyser med henblik på at identificere fokuspunkterne for bekæmpelsen af den ulovlige indvandring.
Ifølge konklusionerne kræver bekæmpelsen af ulovlig indvandring også, at EU samarbejder med partnerlande, og styringen af EU’s eksterne grænser må derfor begynde allerede i oprindelseslandene. Der lægges endvidere vægt på, at der indgås tilbagetagelsesaftaler og udføres fælles udsendelsesaktiviteter.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der alene er tale om et informationspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for et forbedret EU-samarbejde om grænsekontrol og kan notere sig formandskabets orientering om udfaldet af symposiet.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande vil notere sig formandskabets orientering.
6. Høring
Sagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der alene er tale om et informationspunkt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
* Forslagene ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
* Forslagene ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er tilknyttet Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
* Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.