|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Talepunkt til brug for samråd i Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007
- Jeg forelægger dagsordenspunkterne 15 til 21.
- Jeg vil orientere om de væsentligste punkter, dvs. punkterne 15, 16, 19 og 20, og for så vidt angår de resterende punkter, det vil sige punkterne 17, 18 og 21, henvises til det oversendte notat.
- Alle punkterne forelægges til orientering.
- Jeg har tidligere orienteret udvalget om denne sag, som jo drejer sig om, at man vil etablere en pulje af hurtige grænseindsatshold, der kan hjælpe medlemsstater, som oplever et voldsomt indvandringspres ved deres ydre grænser.
- På rådsmødet forventes det, at formandskabet vil søge at opnå politiske enighed om forslaget.
- Som det også fremgår af det oversendte samlenotat, er der nu opnået enighed om, at det skal være obligatorisk for medlemslandene at bidrage til denne pulje af eksperter.
- Hvis det bliver nødvendigt at udsende et grænseindsatshold til en konkret indsats, vil grænseagenturet Frontex sammensætte holdet ud fra denne pulje af eksperter.
- Kun i særlige tilfælde kan en medlemsstat herefter undlade at stille sine grænsevagter til rådighed.
- Som jeg nævnte i udvalget sidste gang, jeg orienterede om sagen, havde vi fra dansk side helst set, at man havde fastholdt frivillighedsprincippet, men at vi ville være rede til at stille eksperter til rådighed for en obligatorisk pulje, hvis det måtte blive udfaldet af forhandlingerne.
- Regeringen kan således fortsat støtte forslaget. Jeg er desuden glad for, at der nu stort set er enighed om forslaget, da Rådet har lagt vægt på at få denne retsakt på plads hurtigst muligt.
- Danmark deltager pÃ¥ grund af forbeholdet for retlige og indre anliggender ikke i vedtagelsen af forslaget. Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, skal Danmark inÂden seks mÃ¥neder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt vi vil gennemføre forordningen i dansk ret pÃ¥ mellemstatsligt grundlag.
- Regeringen agter efter retsaktens vedtagelse at tilkendegive, at Danmark vil tilslutte sig forordningen på mellemstatsligt grundlag.
- Jeg er meget tilfreds med, at situationen vedrørende irakiske asylansøgere og nærområderne nu er på dagsordenen også i EU’s regi.
- Situationen i visse lande i nærområderne er kritisk, og regeringen støtter, at man i EU drøfter situationen og ser på mulige fælles tiltag og løsninger. De emner, der forventes drøftet, er nærområdeindsatsen, genbosætning og EU’s direktiv om midlertidig beskyttelse.
- Det er regeringens holdning, at EU bør lægge vægten på fælles indsatser i nærområderne. Det er i nærområderne, at behovet for assistance er klart mest presserende, og det er her, at langt hovedparten af de irakiske asylansøgere og fordrevne befinder sig.
 Â
- Det er min forståelse, at de øvrige medlemsstater deler den danske holdning.
- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nævne, at regeringen som bekendt har afsat yderligere 100 mio. DKK til flygtningeindsatser i Irak og næromrÃ¥derne i 2007. Det er planen, at 65 mio. DKK ud af de 100 mio. DKK skal gÃ¥ direkte til UNHCR’s indsatser.Â
- Vi hører således til blandt de allerstørste bidragsydere i verden.
- Jeg har netop for to dage siden modtaget et brev fra viceformand for Kommissionen Frattini, hvor han opfordrer til en koordineret EU tilgang til spørgsmålet om genbosætning af irakiske flygtninge, der opholder sig i nærområdet.
- Baggrunden for kommissær Frattinis henvendelse er, at UNHCR har opfordret til genbosætning af 20.000 flygtninge fra Iraks nærområder.
- Danmark er som bekendt et af de relativt få EU-lande, der generelt accepterer genbosætningsflygtninge, og jeg er selvfølgelig åben over for en drøftelse om en fælles EU tilgang til genbosættelse af irakiske flygtninge.
- Vi har allerede gjort UNHCR opmærksom på, at Danmark for året 2007 har reserveret 115 pladser til såkaldte hastesager, og at disse pladser også gælder for irakiske genbosætningsflygtninge.
- Vedrørende spørgsmålet om aktivering af EU’s direktiv om midlertidig beskyttelse er situationen den, at ingen af medlemsstaterne indtil videre har givet udtryk for, at der er behov for, at dette direktiv aktiveres på baggrund af de nuværende forhold.
Dagsordenspunkt 19): Rådsresolution om informationsudveksling om udvisning af tredjelandsstatsborgere på baggrund af opførsel relateret til terrorhandlinger eller tilskyndelse til vold og racehad, samlenotatets s. 17
- På den baggrund forventes der nu vedtaget et forslag til rådsresolution om informationsudveksling om udvisning af tredjelandsstatsborgere på baggrund af opførsel knyttet til terroraktivitet eller handlinger, der udgør tydelig og bevidst provokation på baggrund af diskrimination, had eller vold mod et specifikt individ eller en gruppe af individer.
- Forslaget er fremsat på fransk initiativ.
- Formålet med resolutionen er at gøre landene opmærksomme på vigtigheden af at udveksle den slags informationer, i det omfang det kan ske inden for deres nationale lovgivning.
- Når medlemsstaterne indberetter en udvisning af de nævnte årsager deles informationerne, og de øvrige medlemsstater har mulighed for at tage højde for dette.
- Resolutionen har ingen betydning for medlemsstaternes regler om ophold eller udvisning. Den har alene til hensigt at fremhæve ønsket om øge informationsudvekslingen for at bekæmpe og forebygge terrorisme.
Â
- Regeringen vil tilslutte sig vedtagelsen af rådsresolutionen, idet jeg gerne vil bemærke, at vi under forhandlingerne har lagt vægt på, at informationsudvekslingen skal ske i overensstemmelse med national lovgivning.
- Sidst jeg orienterede om status pÃ¥ visuminformationssystemet (VIS) var i forbindelse med rÃ¥dsmødet den 1.-2. juni 2006, hvor sagen imidlertid blev taget af dagsÂordenen i sidste øjeblik pÃ¥ grund af manglende fremdrift i forhandlingerne.
- Der er nu gÃ¥et trekvart Ã¥r siden da, og der forhandles stadig internt i RÃ¥det og med Europa-Parlamentet om teksten i udkast til forordning om VIS. Der er dog i mellemtiden opnÃ¥et enighed med Europa-Parlamentet pÃ¥ væsentlige punkter.Â
- Det har hidtil været planen at påbegynde anvendelsen af VIS på repræsentationerne visse steder i verden fra marts 2007, men denne frist er nu udskudt til slutningen af 2008.
- Den nationale implementering af VIS er godt i gang, og som jeg anførte, da jeg forelagde udvalget sagen med henblik på forhandlingsoplæg i oktober 2005, agter regeringen efter vedtagelsen af forslaget at tilkendegive, at Danmark vil tilslutte sig forordningen på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling, da der er tale om en Schengen-retsakt.
- På rådsmødet forventes formandskabet at ville redegøre nærmere for resultatet af de seneste forhandlinger med Europa-Parlamentet.
- Det er dog allerede oplyst, at forhandlingerne går godt, og at man nu er positiv over for en vedtagelse af forordningen i første læsning i sommeren 2007.
- Der er således fundet en løsning i forhold til et forslag fra Rådet om indlægning af oplysninger om misbrugte visa i VIS, som Europa-Parlamentet tidligere ikke har kunnet acceptere. Ifølge kompromiset udarbejdes en erklæring til forordningen, hvorefter man i forbindelse med to-års-evalueringen af VIS skal vende tilbage til sagen og i den forbindelse se på behovet for en bestemmelse om misbrugte visa.
- Endvidere er der opnået enighed om en bestemmelse om, at der gives mulighed for, at medlemslandene hver især kan opbevare deres egne visumoplysninger i nationale databaser.
- Herudover er der aftalt en løsning i forbindelse med den såkaldte broklausul – den artikel, der henviser til et separat forslag til retsakt om politimyndigheders og Europols adgang til at søge i VIS – hvorefter disse får direkte adgang til at søge i VIS i nærmere specifikke tilfælde.
- Regeringens holdning til indholdet af broklausulen har justitsministeren tidligere i dag redegjort for i forbindelse med forelæggelsen af forslaget om politimyndigheders og Europols adgang til VIS.
- Herudover kan jeg oplyse, at en bestemmelse i forordningen fastlægger, at oplysninger fra VIS ikke kan videregives til tredjelande eller internationale organisationer, medmindre det findes at være nødvendigt i konkrete tilfælde med henblik på identifikation af en tredjelandsstatsborger. Den enkelte medlemsstat beslutter selv, om de ønsker at videregive oplysningerne til et tredjeland eller ej. Denne bestemmelse drøftes fortsat med Europa-Parlamentet, der ønsker at begrænse adgangen til videregivelse af oplysningerne mest muligt.
- Regeringen støtter en sådan begrænset adgang til videregivelse af oplysninger under overholdelse af databeskyttelsesreglerne. Hvis Danmark ønsker at videregive oplysninger fra VIS til tredjelande med henblik på identifikation, vil det kræve en ændring af udlændingeloven.
- Endelig kan jeg oplyse, at spørgsmålet om anvendelsen af VIS i forbindelse med grænsekontrollen endnu ikke er helt afklaret. Det drøftes således fortsat, om der skal være et krav om, at alle visumpligtiges fingeraftryk kontrolleres umiddelbart ved indrejsen.
- Hvis alle visumpligtiges fingeraftryk skal kontrolleres, forventes der etableret overgangsordninger, indtil teknologien har udviklet sig tilstrækkeligt til, at kontrollen af fingeraftryk kan foretages hurtigt og effektivt og dermed sikre en fornuftig afvikling af trafikken ved de stærkt befærdede sø- eller landgrænser.
- Regeringen støtter, at der etableres en ordning, hvorefter der kontrolleres fingeraftryk af alle visumpligtige indrejsende med kun meget få og begrænsede undtagelser. Dette vil skabe den mest optimale udnyttelse af det meget dyre system og medføre størst mulig sikkerhed. Endvidere støtter regeringen, at der etableres overgangsordninger af hensyn til en fornuftig afvikling af grænsetrafikken.