|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 19.-20. april 2007
Dagsordenspunkt 16): Flygtningesituationen i Irak og nærområdet
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé
På rådsmødet forventes formandskabet at søge at opnå politisk enighed om det foreliggende udkast vedrørende forslaget fra Kommissionen om oprettelse af hurtige grænseindsatshold under det europæiske grænseagentur, Frontex. Forslaget fastlægger nærmere regler for beføjelserne til medlemmerne af de hurtige grænseindsatshold og for såkaldte gæstemedarbejdere i forbindelse med fælles operationer og pilotprojekter. De hurtige grænseindsatshold skal sammensættes fra en pulje af nationale grænsevagter og kan udsendes med kort varsel, når en medlemsstat anmoder om assistance til at kontrollere sine ydre grænser, for eksempel når der ved bestemte dele af grænsen ankommer et stort antal ulovlige indvandrere. Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. Forordningen vurderes ikke umiddelbart at medføre lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter, at der i overensstemmelse med Haag-programmet oprettes hurtige grænseindsatshold, og at der vedtages fælles regler for disses beføjelser.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 19. juli 2006 forslag til oprettelse af hurtige grænseindsatshold på baggrund af konklusionerne i Haag-programmet fra november 2004 og på baggrund af Det Europæiske Råds fornyede opfordring hertil på sit møde den 15. og 16. december 2005.
Â
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra a, og artikel 66, og forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang RÃ¥det har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af SchenÂgen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks mÃ¥neder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007 gav formandskabet en status for forhandlingerne af forslaget i rådsregi.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 forventes det, at formandskabet vil søge at opnå politisk enighed om forslaget med henblik på vedtagelse på et kommende rådsmøde.
2. Formål og indhold
FormÃ¥let med forslaget er at indføre en ordning, som gør det muligt for medlemsstater, der har problemer med at kontrollere deres ydre grænser, midlertidigt at benytte sig af den eksÂpertise og arbejdskraft, som de andre medlemsstaters grænsepoliti rÃ¥der over. For at sikre, at de andre medlemsstaters grænsebetjente anvendes sÃ¥ effektivt som muligt, fastÂlægger forÂslaget ogsÃ¥ de opgaver, som disse grænsebetjente skal kunne udføre under de operative aktiviteter i en anden medlemsstat.
Forslaget kombinerer oprettelsen af hurtige grænseindsatshold med indførelsen af fælles regler for de opgaver, som kan varetages af gæstemedarbejdere fra andre medlemsstaters grænsepoliti, der deltager i fælles operationer eller indsættes som medlemmer af holdene. Reglerne gælder således ikke kun for de hurtige grænseindsatshold, men også i tilfælde, hvor der uden for denne ordning laves fælles operationer.
De hurtige grænseindsatshold placeres organisatorisk under det europæiske grænseagentur, Frontex. Frontex sammensætter i de konkrete situationer det enkelte hold fra en pulje af nationale grænsevagter, som er stillet til rådighed af medlemsstaterne. Efter forhandlingerne på arbejdsgruppeniveau og efter forslag fra Europa-Parlamentet vil der blive etableret en generel pulje af eksperter, som alle medlemsstaterne skal bidrage til. For så vidt angår deltagelse i de konkrete operationer kan en medlemsstat i helt særlige tilfælde undlade at stille sine grænsevagter til rådighed, når Frontex anmoder herom.
De nationale grænsevagter, der stÃ¥r til rÃ¥dighed i puljen, forbliver ansat ved og aflønnes fortÂsat af oprindelsesmedlemsstaten. Medlemmerne af de hurtige grænseindsatshold tager kun imod instruktioner fra værtsmedlemsstaten under indsættelse i en anden medlemsstat, idet værtsmedlemsstaten har kommandoen over holdene i overensstemmelse med den opeÂraÂtiÂve plan. Under indsættelse i en anden medlemsstat og i forbindelse med kurser og øvelÂser modtages dagpenge fra Frontex.
Medlemmer af holdene og gæstemedarbejdere, der deltager i fælles operationer eller pilotÂprojekter, skal under udførelsen af deres opgaver overholde fællesskabslovgivningen og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning. De har ret til at bære deres egen uniform, mens de udfører de opgaver, som de kan udføre efter forordningen. Uniformen skal dog tiÂlÂføjes et blÃ¥t armbind med Den Europæiske Unions insignier, som viser, at de deltager som del af en indsættelse af et hurtigt grænseindsatshold, i en fælles operation eller i et pilotÂproÂjekt. For at kunne identificere sig over for værtsmedlemsstatens nationale myndigheder og borgere vil medlemmerne af holdene og gæstemedarbejdere fÃ¥ udstedt et akkrediteringsÂdokument af værtsmedlemsstaten, som de kan fremvise pÃ¥ anmodning. De medlemmer af holdene og gæstemedarbejde, som har tilladelse til at bære tjenestevÃ¥ben i deres oprinÂdelÂsesÂmedlemsÂstat, mÃ¥, nÃ¥r de udfører de opgaver, som de kan udføre efter forordningen, bære det pÃ¥-gældende tjenestevÃ¥ben. Værtsmedlemsstaten kan dog forbyde visse former for tjeneste-vÃ¥ben, ammunition og andet særligt udstyr.
AnvendelsesomrÃ¥det for harmoniseringen af de opgaver i forbindelse med kontrol og overÂvÃ¥gÂning af de ydre grænser, som kan udføres af gæstemedarbejdere og medlemmer af de hurtige grænseindsatshold, er begrænset til fælles operationer, der samordnes af Frontex, og til indsættelse af de hurtige grænseindsatshold i en anmodende medlemsstat inden for rammerne af Frontex.
Det bemærkes, at alle nævnte opgaver er omfattet af forordning (EF) nr. 562/2006, Schengen Grænsekodeks, som trådte i kraft den 13. oktober 2006, og som også finder anvendelse for Danmark, da Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling har tilsluttet sig denne forordning på mellemstatsligt grundlag. Der er tale om følgende opgaver:
- kontrol af rejsedokumenter, herunder anvendelse af teknisk udstyr til at kontrollere rejsedokumenterne, for enhver person, der passerer grænsen, med henblik på at tjekke, om dokumenterne er gyldige og ægte, og fastslå den pågældendes identitet,
- udspørgning af enhver person, der passerer grænsen, for at kontrollere formålet med og betingelserne for rejsen og tjekke, at den pågældende råder over tilstrækkelige midler til sit underhold og er i besiddelse af de nødvendige dokumenter,
- kontrol af, at den pågældende ikke er indberettet som uønsket i Schengeninformations-systemet (SIS),
- stempling af rejsedokumenterne i overensstemmelse med artikel 10 i SchengenÂgrænseÂkodeks bÃ¥de ved ind- og udrejse,
- gennemsøgning af transportmidler og genstande, som de personer, der passerer grænsen, har i deres besiddelse, i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens nationale lovgivning,
- anvendelse af tekniske midler til at overvåge området ved de ydre grænser,
- deltagelse i patruljer til fods og i transportmidler i området ved værtsmedlemsstatens ydre grænser, og
- forhindring af, at personer ulovligt passerer værtsmedlemsstatens ydre grænse i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.
Der kan ogsÃ¥ udføres opgaver, som i øvrigt er nødvendige for opnÃ¥elsen af formÃ¥let med Schengen Grænsekodekset. Der kan eksempelvis være tale om udførelse af â€search and rescue†operationer.
Afgørelse om nægtelse af indrejse kræver høring af og samtykke fra en befalingshavende fra værtsmedlemsstatens nationale grænsepoliti, ligesom enhver påklage af en sådan afgørelse sendes til de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten.
Civilretligt og strafferetligt ansvar for medlemmer af holdene og for gæstemedarbejdere, der deltager i fælles operationer eller pilotprojekter er tillige reguleret i forslaget. For sÃ¥ vidt angÃ¥r det civilretlige ansvar vil det være værtsmedlemsstaten, der i første omgang betaler skadeserstatning til skadelidte ved en eventuel ansvarspÃ¥dragende skade. Oprindelsesmed-lemsstaten skal imidlertid godtgøre det fulde beløb til værtsmedlemsstaten efterfølgende. For sÃ¥ vidt angÃ¥r det strafferetligte ansvar sidestilles medlemmerne af holdene og gæsteÂmedÂarbejdere, der deltager i fælles operationer eller pilotprojekter, med embedsmænd fra værtsmedlemsstaten for sÃ¥ vidt angÃ¥r eventuelle strafbare handlinger, der begÃ¥s mod eller af dem.
For at kunne oprette de hurtige grænseindsatshold inden for rammerne af Frontex er det nødvendigt at ændre forordningen om oprettelse af Frontex ((EF) 2007/2004). Ændringerne har administrativ og proceduremæssig karakter og omfatter blandt andet: Frontex’ udarbejdelse af lister over medarbejdere stillet til rÃ¥dighed for de hurtige grænseindsatshold og samÂmensætningen af holdene, oprettelsen af nationale kontaktpunkter og fastlæggelse af en operativ plan i samarbejde mellem værtsmedlemsstaten og Frontex.
Der foretages endvidere ændringer for så vidt angår Frontex’ forbindelsesofficerers opgaver og nærmere regler for proceduren for indsættelse. Den administrerende direktør i Frontex har blandt andet ifølge forslaget fem dage fra modtagelsen af en anmodning om assistance til at træffe beslutning om eventuel indsættelse af et eller flere hurtige grænseindsatshold. Beslutningen om indsættelse træffes under hensyn til Frontex’ risikoanalyser og relevante oplysninger fra den anmodende og andre medlemsstater.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forordningsforslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En eventuel tilknytning til forordningsforslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af artikel 5 i Protokollen om Danmarks stilling skønnes ikke umiddelbart at ville medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.
For så vidt angår dansk deltagelse i et hurtigt grænseindsatshold er udgangspunktet i forordningen, at gæstemedarbejdere og medlemmer af holdene under udførelse af deres opgaver skal overholde fællesskabslovgivningen og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning. Forslaget indeholder en beskrivelse af opgaver, som en deltager i et hurtigt grænseindsatshold eller en gæstemedarbejder kan blive pålagt at udføre, hvilket er opgaver reguleret i Schengen Grænsekodeks og opgaver, som i øvrigt er nødvendige for opnåelsen af formålet med Schengen Grænsekodeks.
Det vurderes ikke umiddelbart, at der vil være behov for lovændringer i tilfælde af, at en dansk myndighedsperson udsendes med et hurtigt grænseindsatshold og udfører disse opÂgaver i udlandet. En nærmere vurdering af behov for lovgivning vil imidlertid afhænge af de opgaver og kompetencer for gæstemedarbejdere og medlemmer af holdene, der endeligt fastlægges under forhandlingerne.
For så vidt angår spørgsmålet om assistance fra et hurtigt grænseindsatshold med henblik på at udføre opgaver i Danmark indebærer forslaget, at de hurtige grænseindsatshold ikke kan udsendes til Danmark, medmindre Danmark selv har anmodet om holdenes assistance.
Selv om Danmark måtte beslutte at gennemføre forordningen, er det usandsynligt, at Danmark vil få behov for at anmode om assistance fra et hurtigt indsatshold. Hvis et sådant behov alligevel på et senere tidspunkt måtte opstå, vil det – forinden en dansk anmodning om assistance i givet fald afgives – skulle sikres, at grænseindsatsholdets beføjelser i det konkrete tilfælde er forenelige med dansk ret.
Det bemærkes i relation til det strafferetlige og civilretlige ansvar, som pÃ¥hviler medlemmer af de hurtige grænseindsatshold og oprindelsesmedlemsstaten, jf. artikel 10 og 11 i forÂslaÂget, tilsvarer ordret formuleringen i RÃ¥dets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fælles efÂterÂforskningshold, som Danmark har gennemført i dansk lovgivning ved lov nr. 258 af 8. maj 2002.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at der i overensstemmelse med Haag-programmet oprettes hurtige grænseindsatshold, og at der vedtages fælles regler for disses beføjelser.
5. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Drøftelserne har vist en generel positiv holdning til forslaget hos de øvrige lande.
6. Høring
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter er hørt over forslaget.
Institut for Menneskerettigheder har i høringssvaret anført, at der savnes anvisninger på, hvorledes de særlige hensyn, som gør sig gældende i relation til beskyttelsestrængende tredjelandsstatsborgere, tilgodeses.
Sagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007.
Sagen har været drøftet i SPAIS forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007.
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt forslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversendelse til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
Europa-Parlamentet forventes at vedtage forslaget i første læsning på plenarforsamlingen i slutningen af april 2007.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre en sammenhæng-ende og harmoniseret lovgivning om overdragelse af opgaver til gæstemedarbejdere fra anÂdre medlemsstaters grænsepoliti med henblik pÃ¥ deltagelse i fælles operationer ved de ydre grænÂser, der samordnes af agenturet, og med henblik pÃ¥ indsættelse i en anmodende medÂlemsÂstat. En fællesskabsretsakt er derfor nødvendig for at sikre tilstrækkelig harmonisering.
Tilsvarende kan oprettelsen og forvaltningen af hurtige grænseindsatshold ikke gennemføres på medlemsstatsplan, men kræver handling og samordning fra Fællesskabets side.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af forslaget har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og beslutningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Ved en eventuel beslutning om dansk tilslutning pÃ¥ mellemstatsligt grundlag til forslaget om de hurtige grænseindsatshold, kan det oplyses, at omkostningerne til oprettelse og opretÂholÂdelÂse af de hurtige grænseindsatshold, herunder uddannelse, øvelser og indsættelse, dækÂkes af Frontex’ budget. Udgifterne til de hurtige grænseindsatshold er medregnet i Frontex’ nuværende budget. SÃ¥fremt Danmark stiller en eller flere medarbejdere til rÃ¥dighed for puljen til de hurtige grænseindsatshold, skal Danmark selv forestÃ¥ finansieringen af den eller de pÃ¥gældende medarbejderes løn, ogsÃ¥ under træningsforløb samt eventuelle udÂsenÂdÂelser. SÃ¥danne udgifter forudsættes imidlertid afholdt under eksisterende bevillinger.
Forslaget vurderes herudover ikke at have samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller forbrugerÂbeskyttelsesÂmæsÂsige konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 24. juli 2006 samt forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 15. februar 2007.
Et grundnotat om sagen er den 5. januar 2007 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat
Resumé:
På rådsmødet ønsker formandskabet en drøftelse af situationen vedrørende irakiske asylansøgere/fordrevne og om presset på Iraks nabolande samt om mulighederne for fælles tiltag fra EU’s side. Drøftelserne har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelserne er ikke omfattet af forbeholdet. Regeringen støtter drøftelserne i EU om mulige fælles tiltag i forhold til irakiske asylansøgere/fordrevne og Iraks nabolande.
1. Baggrund
Vicekommissionsformand, Franco Frattini, sendte den 1. marts 2007 et brev til medlemsstaternes ministre ansvarlige for asyl og indvandring, hvor det blev anført, at Kommissionen er af den opfattelse, at situation i Irak og dets nærområder giver anledning til en fælles indsats fra EU’s side. Kommissæren opfordrede til fælles genbosætningsindsatser og til overvejelse om, hvorvidt direktivet om midlertidig beskyttelse (2001/55/EF), som er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, burde aktiveres. Endvidere er spørgsmålet om en øget indsats i nærområderne, herunder særligt kapacitetsopbygning, blevet rejst.
UNHCR har på baggrund af situationen i Iraks nærområder også ved flere lejligheder rejst spørgsmålet om flygtningesituationen og anmodet om støtte til sine aktiviteter i Iraks nærområder.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 forventes der en drøftelse af situationen vedrørende irakiske asylansøgere/fordrevne og presset på Iraks nabolande samt af mulige fælles tiltag fra EU’s side. I den forbindelse ventes mulighederne for en øget indsats i nærområderne drøftet, herunder særligt kapacitetsopbygning, men også spørgsmålene om aktivering af direktivet om midlertidig beskyttelse (2001/55/EF) og om genbosætningsindsatser kan forventes berørt. FN’s Flygtningehøjkommissær, Antonio Guterres, ventes at deltage i drøftelserne.
2. Formål og indhold
Formålet med drøftelserne er at give medlemsstaterne mulighed for at drøfte mulige fælles tiltag for så vidt angår situationen for irakiske asylansøgere/fordrevne samt presset på Iraks nabolande.
FN’s Flygtningehøjkommissær ventes at ville orientere om situationen for internt fordrevne i Irak og om de irakere, der opholder sig i næromrÃ¥derne, herunder særligt Jordan, Syrien og Tyrkiet. FN’s Flygtningehøjkommissær vil formodentlig ogsÃ¥ opfordre til, at medlemsstaterne genbosætter irakiske flygtninge fra næromrÃ¥derne.Â
UNHCR anslår, at der befinder sig ca. 2 mio. irakiske flygtninge i nabolandene (særligt Syrien, Jordan og Tyrkiet) og 1,9 mio. internt fordrevne inden for Iraks grænser. UNHCR har udsendt en appel om støtte på 60 mio. dollars til humanitær bistand og kapacitetsopbygning og afholder den 17. april 2007 en donorkonference i Geneve. Udenrigsministeriet har afsat 100 mio. kr. til en Irak-indsats over nærområdebevillingen og katastroferammen i 2007, hvoraf 65 mio. kr. (11,2 mio. dollars) planlægges at gå til UNHCR-appellen. Dette bringer Danmark på en topplacering på donorlisten, foran USA og andre EU-lande. De aktuelle politiske forhandlinger kan betyde yderligere danske bidrag for 2008. EU’s humanitære forvaltningskomite drøfter den 30. marts 2007 forslag til humanitær bistand til Irak og Iraks nabolande for 6,2 mio. euro, heraf 3,1 mio. euro til UNHCR’s appel.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r irakiske asylansøgere i EU-landene har Kommissionen oplyst, at situationen er den, at der blev indgivet 19.265 asylansøgninger i EU i 2006, mens det tilsvarende tal for 2005 var 10.611 og 8.204 for 2004. Tilstrømningen af irakiske asylansøgere har været særlig mærkbar for Sveriges vedkommende. Sverige modtog 46 procent af alle irakiske asylansøgninger indgivet i EU i 2006. Der blev i samme periode indgivet 470 asylansøgninger af irakiske statsborgere i Danmark, hvilket svarer til 2,4 procent af det samlede antal asylansøgninger i EU.Â
Det er på den baggrund, at spørgsmålet om eventuel aktivering af de særlige solidaritetsmekanismer indeholdt i direktivet om midlertidig beskyttelse (EF 2001/55) har været rejst af Kommissionen. Det bemærkes, at direktivet også finder anvendelse i tilfælde af, at de pågældende flygtninge er ankommet til EU f.eks. gennem et evakueringsprogram
Kommissionen har desuden opfordret til, at der gennemføres fælles tiltag med henblik på at udvise solidaritet med de berørte lande i nærområderne. Kapacitetsopbygningsindsatser har været nævnt som mulige fælles tiltag fra EU’s side.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der ikke er tale om konkrete forslag til retsakter, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter drøftelserne i EU om mulige fælles tiltag i forhold til irakiske asylansøgere/fordrevne og Iraks nabolande.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes generelt at være positive over for nærmere drøftelser om situationen for irakiske asylansøgere/fordrevne, særligt over for mulighederne for kapacitetsopbygning i nærområderne.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 29. marts 2007. Amnesty International henviste i den forbindelse til, at UNHCR bør inddrages i størst mulige omfang og henviste til UNHCR’s retningslinjer for international beskyttelse for irakere, der opholder sig uden for Irak. Amnesty International fandt det beklageligt, at direktivet om midlertidig beskyttelse (EF 2001/55) ikke aktiveres på nuværende tidspunkt. Vedrørende genbosætningsinitiativer fandt Amnesty International, at Danmark generelt burde tage flere kvoteflygtninge, end det nuværende antal.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
Â
8. Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Gennemførelse af konkrete indsatser i Iraks nærområder vil kunne medføre finansielle konsekvenser, der forudsættes afholdt under EU’s budget.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
Under henvisning til Kommissionens igangværende udarbejdelse af et forslag til direktiv om sanktioner overfor arbejdsgivere, der anvender ulovlige indvandrere som arbejdskraft, ønskes en indledende politisk drøftelse heraf. Nærhedsprincippet er ikke relevant. Der er ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter en udveksling af synspunkter omkring bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Â
1. Baggrund
Det Europæiske Råd opfordrede i konklusionerne fra mødet den 15. – 16. december 2006 Kommissionen til at fremlægge forslag til foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse.
Â
På rådsmødet den 15. februar 2007 oplyste Kommissionen, at den som led i opfølgningen på DER-konklusionerne vil fremsætte forslag til direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere, der anvender ulovlige indvandrere som arbejdskraft.
Kommissionen har ønsket emnet sat på dagsordenen for det kommende møde med henblik på en drøftelse af sorte og grå arbejdsmarkeder, der kan virke som pull-faktorer for ulovlig indvandring.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 forventes alene en overordnet drøftelse på baggrund af et oplæg fra Kommissionen.
2. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at give ministrene anledning til umiddelbart at bidrage til Kommissionens arbejde med det kommende forslag til direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere, der anvender ulovlige indvandrere som arbejdskraft. Der foreligger endnu ikke et oplæg til drøftelse fra Kommissionen.
Spørgsmålet har ikke tidligere været drøftet i rådsregi.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der alene er tale om en helt overordnet drøftelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
Det kommende forslag til direktiv må forventes at blive fremlagt med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Efter Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af sådanne forslag og er ikke bundet heraf.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en udveksling af synspunkter omkring bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at medlemslandene generelt vil støtte tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring, herunder beskæftigelse af ulovlige indvandrere.
Â
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 29. marts 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et debatoplæg, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Punktet har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et debatoplæg.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
Formandskabet ventes at orientere om status for Frontex’ arbejde med oprettelsen af et centralt register over teknisk udstyr, der kan stilles til rådighed for medlemsstaterne, samt for status for undersøgelserne om et europæisk overvågningssystem og oprettelsen af et europæisk patruljeringsnetværk ved EU’s sydlige søgrænser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen kan tage orienteringen til efterretning.
1. Baggrund
Som følge af situationen i Middelhavsområdet og et øget antal ulovlige indvandrere er der i EU et generelt fokus på, hvordan blandt andet grænsekontrollen og Frontex’ rolle kan styrkes.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007 blev der givet en status på arbejdet med etablering af et centralt register over teknisk udstyr.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 forventes formandskabet at ville informere om status for Frontex’ arbejde med oprettelsen af et centralt register over teknisk udstyr, der kan stilles til rådighed for medlemsstaterne, samt for status for undersøgelserne om et europæisk overvågningssystem og oprettelsen af et europæisk patruljeringsnetværk ved EU’s sydlige søgrænser. Det kan ikke udelukkes, at der på rådsmødet vil finde en kort drøftelse af de pågældende emner sted.
2. Formål og indhold
I rådskonklusioner af 6. oktober 2006 om styrkelse af de sydlige eksterne søgrænser blev Frontex blandt andet opfordret til at etablere en central fortegnelse over teknisk udstyr i de enkelte medlemslande, som vil kunne anvendes i krisesituationer. En sådan fortegnelse skal udarbejdes i medfør af artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser.
I Kommissionens meddelelse om †Styrkelse af forvaltningen af EU’s sydlige søgrænser†fra 30. november 2006 lægges der pÃ¥ længere sigt op til forskellige tiltag i forbindelse med at sikÂre en effektiv og sammenhængende grænsekontrol ved EU’s sydlige søgrænser. To af de væsentligste forslag i meddelelsen er oprettelsen af et fælles kystpatruljenetværk i Middelhavet med tredjelande (MEDSEA) samt etableringen af et radar- og satellitbaseret overvÃ¥gningssystem af EU’s ydre grænser. Begge forslag vil udgøre en opfølgning pÃ¥ den samlede migrationsstrategi, der blev vedtaget pÃ¥ Det Europæiske RÃ¥ds møde i december 2005. Det radar- og satellitbaserede overvÃ¥gningssystem foreslÃ¥s afprøvet som pilotprojekt i MiddelhavsomrÃ¥det.
På mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006 blev Frontex opfordret til at færdiggøre arbejdet med oprettelse af et centralt register over teknisk udstyr, der tilbydes medlemsstaterne, og som kan stilles til rådighed for en anden medlemsstat. På mødet blev der endvidere lagt vægt på, at det undersøges, om der bør indføres et europæisk overvågningssystem for den sydlige søgrænse, ligesom Frontex blev opfordret til hurtigst muligt at oprette et permanent kystvagtnetværk ved EU’s sydlige søgrænse.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en orientering om status for en række tiltag, har sagen ingen lovÂgivÂningsÂÂmæsÂsiÂge konsekvenser. Dansk deltagelse i udveksling af oplysninger om teknisk udÂstyr har ingen lovgivningsmæsÂsiÂge konsekvenser. Lovgivningsmæssige konsekvenser for sÃ¥ vidt anÂgÃ¥r de øvrige tiltag vil blive vurderet, nÃ¥r de konkrete forslag foreligger.
Kommende tiltag på området for grænsekontrol vil formentlig være omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender. Tiltagene under Frontex vil dog samtidig kunne være en udbygning af Schengen-reglerne, hvorfor Danmark vil kunne tilslutte sig på mellemfolkeligt grundlag i overensstemmelse med artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil tage orienteringen om status til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemslande forventes at tage orienteringen til efterretning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 29. marts 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en orientering om status, har nærhedsprincippet ikke umiddelbart betydning for sagen. Vedrørende iværksættelsen af de konkrete pilotprojekter ses nærhedsprincippet overholdt, da der er tale om tiltag til overvågning og sikring af EU’s fælles ydre grænser. Spørgsmålet om nærhedsprincippet for så vidt angår de øvrige tiltag vil blive vurderet, når de konkrete forslag foreligger.
Â
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Eventuelle danske bidrag til et centralt register over teknisk udstyr vurderes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser. For sÃ¥ vidt angÃ¥r oprettelsen af et europæisk overvÃ¥gningssystem for den sydlige søgrænse samt et permanent kystvagtnetværk ved den sydlige søÂgrænÂse, kan eventuelle statsfinansielle konsekvenser først vurderes, nÃ¥r mere konkrete forslag foreligger.
Sagen vurderes ikke at have samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller forbrugerÂbeskyttelsesÂmæsÂsige konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen vedrørende oprettelsen af et centralt register over teknisk udstyr har som en del af Kommissionens forslag til forordning om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold været forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007.
Nyt notat
Resumé:
Rådsresolutionen omhandler informationsudveksling om udvisning af tredjelandsstatsborgere, der er udvist på grund af handlinger, der relaterer sig til terrorhandlinger eller tilskynder til vold eller racehad. Nærhedsprincippet er ikke relevant. Der er ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter, at der i overensstemmelse med national lovgivning sker informationsudveksling om en medlemsstats udvisning af tredjelandsstatsborgere på baggrund af opførsel, der relaterer sig til terrorhandlinger eller tilskyndelse til vold og racehad.
1. Baggrund
Rådsresolutionen omhandler informationsudveksling om udvisning af alle tredjelandstatsborgere, der er udvist for handlinger relateret til terrorisme eller tilskyndelse til vold eller racehad. Forslaget til rådsresolutionen er fremsat på fransk initiativ i april 2006. I rådsresolutionen henvises der til EU’s handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme, hvoraf det blandt andet fremgår, at der skal udvikles en fælles tilgang til informationsudveksling om udsendelser og udvisninger relateret til terrorisme, herunder radikale imamer. Ifølge handlingsplanen skulle dette punkt gennemføres i 2006.
Rådsresolutionen har ikke form af en retsakt og er efter dens indhold ikke retligt bindende. Resolutionen er derfor ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 eller et rådsmøde snarest derefter forventes rådsresolutionen vedtaget som et a-punkt.
2. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at etablere et advarselssystem, der består af informationsudveksling mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder om udvisning af tredjelandsstatsborgere, når udvisning sker på grund af opførsel knyttet til terroraktivitet eller handlinger, der udgør tydelig og bevidst provokation på baggrund af diskrimination, had eller vold mod et specifikt individ eller en gruppe af individer. Informationsudvekslingen skal ske i overensstemmelse med national lovgivning. Forslaget identificerer den sikre bureau de liaison-netværkskanal (BDL-netværket), der allerede benyttes i forbindelse med udveksling af oplysninger vedrørende terrorisme, som en egnet informationskanal for disse udvekslinger. Forslaget indeholder desuden en evalueringsklausul med henblik på at vurdere implementeringen af mekanismen efter et år alene for så vidt angår antallet af personer, der er udvekslet oplysninger om.
Det understreges i forslaget, at det ikke indeholder nogen harmonisering af de kriterier, der regulerer udvisning af tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne. Det understreges desuden, at medlemsstater fortsat nationalt beslutter, om en tredjelandsstatsborger skal tillades eller nægtes indrejse i en medlemsstat uanset, om den pågældende er udvist af en anden medlemsstat. Det er endvidere medlemsstaternes beslutning, hvordan modtaget information benyttes. Endelig har informationsudvekslingen ingen indflydelse på indberetninger om en udlænding til SIS som uønsket.
Udover de enkeltstående informationsudvekslinger skal der udveksles halvårlige sammenfatninger.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Det fremgår af rådsresolutionen, at informationsudvekslingen skal ske i overensstemmelse med national lovgivning, hvorfor det ikke har konsekvenser for gældende dansk ret.
Om gældende dansk ret kan det i øvrigt oplyses, at en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, allerede indberettes af Rigspolitichefen til Schengeninformationssystemet som uønsket, hvis udlændingen er udvist for en række nærmere angivne grunde, jf. udlændingelovens § 58 g, herunder hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed eller må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller hvis udlændingen er udvist af landet i medfør af udlændingelovens §§ 22-24 og i den forbindelse meddeles indrejseforbud for mindst 5 år for forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v., jf. straffelovens kapitel 12 og 13.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at der i overensstemmelse med national lovgivning sker informationsudveksling om en medlemsstats udvisning af tredjelandsstatsborgere på baggrund af opførsel, der relaterer sig til terrorhandlinger eller tilskyndelse til vold og racehad.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der er generelt støtte til forslaget.
6. Høring
Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
Dansk Røde Kors understreger vigtigheden af at opretholde det grundlæggende princip om, at der ikke udveksles information om, hvorvidt en person har søgt asyl i Danmark. Dansk Røde Kors bemærker i øvrigt, at formål, indhold og modtager af de halvårlige sammenfatninger bør præciseres.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en rådsresolution har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådsresolutionen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold har til formål at forbedre udvekslingen af visumoplysninger mellem Schengen-landene med henblik på blandt andet at forebygge trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed, lette bekæmpelsen af ulovlig indvandring og bistå med identifikation og tilbagesendelse af indvandrere uden lovligt ophold.
Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil, som forslaget foreligger, medføre ændringer i udlændingeloven. En sådan tilslutning vil endvidere medføre statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslingen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene. Endvidere støtter regeringen oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med størst mulig sikkerhed at identificere de personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse, samt bistår med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere. De øvrige medlemslande bakker op om forslaget.
1. Baggrund
På baggrund af en række konklusioner fra Det Europæiske Råds (DER) møder, første gang i Laeken (2001) og senest i Bruxelles (2004), vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 et sæt konklusioner om visuminformationssystemet (VIS) indeholdende Rådets forventninger til indhold og opbygning af VIS. Herudover vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 en beslutning om etableringen af VIS med henblik på at sikre et retsgrundlag for Kommissionens tilpasning af sit budget i forbindelse med samarbejdet herom med Europa-Parlamentet.
Kommissionen har den 28. december 2004 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om VIS og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold.Â
Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra b), nr. ii), og artikel 66, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med høring af Europa-Parlamentet, jf. EF-Traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Forordningsforslaget fastlægger reglerne for etablering og anvendelse af en fælles europæisk database, der skal indeholde oplysninger om visumsager.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 blev sagen drøftet i forbindelse med frokosten.
Sagen var sat på dagsordenen for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 1.-2. juni 2006, den 24. juli 2006 og den 5.- 6. oktober 2006, men blev kort før møderne i alle tre tilfælde taget af dagsordenen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 forventes formandskabet at orientere om trialogmødet med Europa-Parlamentet og Kommissionen den 28. marts 2007.
2. Formål og indhold
Forordningsforslaget fastlægger formålet med visuminformationssystemet (VIS), samt funktionerne i og ansvaret for VIS. Endvidere fastlægger forslaget betingelser og procedurer for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt ophold og om afgørelser, som træffes i forbindelse hermed, herunder afgørelser om hvorvidt et visum skal annulleres, inddrages eller forlænges.
Ifølge forordningsforslagets artikel 1 er formålet med VIS at forbedre administrationen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale konsulære myndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om visumansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:
- Forebygge trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed
- Forebygge omgåelse af kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen
- Lette bekæmpelsen af svig
- Lette kontrollen ved kontrolstederne ved de ydre grænser og inden for medlemsstaternes område
- Bistå med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere
- Lette anvendelsen af forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublinforordningen)
Forordningsforslagets artikel 2 definerer en række begreber, der anvendes i forslaget, herunder ord som â€visummærkatâ€, â€visummyndighederâ€, â€ansøgningsskema†og â€ansvarlig medlemsstatâ€.
Forordningsforslaget fastlægger i artikel 3 kategorierne af oplysninger, der kan registreres i VIS. Disse er i det væsentligste alfanumeriske oplysninger (oplysninger, der indeholder bogstaver og tal, for eksempel navn og fødselsdato), fotografier og fingeraftryk.
I forslagets artikel 4 fastlægges, hvem der skal have adgang til at indlæse, ændre og slette oplysninger i VIS, og hvem der alene skal have adgang til at søge oplysninger. Adgang til førstnævnte gives kun til bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne, mens adgang til at søge – ud over visummyndighederne – gives til bemyndigede medarbejdere i grænsekontrolmyndigheder, asylmyndigheder og politi. Søgeadgangen er begrænset til det omfang, oplysningerne er nødvendige for udførelsen af specifikke arbejdsopgaver, der er nærmere beskrevet i artikel 13-19.
Visummyndighedernes forpligtelser og procedurer for indlæsning samt anvendelse af oplysningerne fremgår af forordningsforslagets kapitel 2, artikel 5-15. Det præciseres, hvilke oplysninger der skal indlæses ved registrering af visumansøgningen, og hvilke oplysninger der skal tilføjes, når der er truffet afgørelse om at udstede, give afslag på, annullere, inddrage eller forlænge et visum, eller afvise at behandle ansøgningen. Endvidere fastsættes bestemmelser om visummyndighedernes brug af oplysninger i forbindelse med rapportering og statistikker.
2.2.1. Registrering af oplysninger i VIS
I forslagets artikel 5 fastlægges procedurerne for indlæsning af oplysninger om ansøgningen. Visummyndigheden skal således straks ved modtagelsen af en ansøgning oprette et ansøgningsdossier i VIS og i den forbindelse kontrollere, om en medlemsstat tidligere har registreret en ansøgning fra den pågældende ansøger. I bekræftende fald skal det nye ansøgningsdossier forbindes med det foregående.
Når visummyndigheden indlæser en ansøgning skal ifølge artikel 6 en række nærmere bestemte oplysninger om ansøgeren registreres, herunder navn, køn, fødselsdato og -sted, oplysninger om personen, der har udstedt invitation eller er forpligtet til at dække leveomkostningerne under opholdet, fotografi samt fingeraftryk.
Hvis en af medlemsstaterne i overensstemmelse med Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, kræver høringer mellem de centrale myndigheder, før visum udstedes, indlæser visummyndigheden ifølge forslagets artikel 7 yderligere oplysninger fra ansøgningsskemaet i VIS, herunder oplysninger om rejsens formål, ankomst- og afrejsedato, første indrejsested, samt nuværende beskæftigelse og arbejdsgiver.
Hvis visummyndigheden har truffet afgørelse om at udstede visum, tilføjes ifølge forslagets artikel 8 yderligere oplysninger til ansøgningsdossieret, herunder statusoplysninger, som viser, at visum er udstedt, oplysninger om, hvilken myndighed der har udstedt visummet, dato, sted og visumtype.
Det fremgår af forslagets artikel 9, at hvis visummyndigheden afviser at behandle ansøgningen, skal en række oplysninger tilføjes i det oprettede ansøgningsdossier, herunder statusoplysninger, som viser, at man har afvist at behandle ansøgningen, og oplysninger om, hvilken myndighed der har afvist at behandle ansøgningen.
Ifølge forslagets artikel 10 skal visummyndigheden, hvis der træffes afgørelse om afslag på visum, tilføje oplysninger i ansøgningsdossieret om, at der er givet afslag, hvilken myndighed der har givet afslag, samt hvor og hvornår. Endvidere skal begrundelsen for afslaget angives.
Det fremgår af forslagets artikel 11, at hvis visummyndigheden træffer afgørelse om at annullere eller inddrage et visum, skal oplysninger herom tilføjes ansøgningsdossieret, herunder hvor og hvornår dette er sket, hvilken myndighed der har gjort det og begrundelsen herfor.
Tilsvarende skal en forlængelse af et visum ifølge artikel 12 registreres i VIS blandt andet med oplysninger om, hvilken myndighed der har forlænget visummet, perioden for forlængelsen samt begrundelsen for at forlænge.
Ifølge forslagets artikel 13 skal den kompetente visummyndighed konsultere VIS med henblik på at behandle ansøgninger og træffe afgørelser i forbindelse hermed. I den forbindelse skal visummyndigheden have adgang til at søge på blandt andet ansøgningsnummeret, navn, efternavn, fødested, pasnummer, foto, fingeraftryk eller nummer på tidligere udstedte visummærkater. Hvis søgningen viser, at ansøger er registreret i VIS, gives visummyndigheden med henblik på behandling af den aktuelle sag adgang til det pågældende ansøgningsdossier og den eller de dertil knyttede ansøgningsdossierer.
VIS kan endvidere ifølge forslagets artikel 14 anvendes til høringer og anmodninger om dokumenter. Høringer, der foretages af andre medlemslandes centrale myndigheder i medfør af Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, forinden visum udstedes, kan sendes via VIS ved at sende høringsanmodningen til VIS med angivelse af ansøgningsnummer og den eller de medlemsstater, der skal høres. VIS videresender anmodninger til den eller de anførte medlemsstater, der herefter sender svar retur til VIS, som videresender til den anmodende medlemsstat.
Nævnte procedure kan endvidere anvendes i forbindelse med fremsendelse af andre meddelelser, herunder i forbindelse med det konsulære samarbejde samt anmodninger om fremsendelse af kopier af rejsedokumenter og andre dokumenter til brug for en ansøgning.
Endelig har visummyndighederne ifølge artikel 15 udelukkende med henblik på rapportering og statistikker adgang til at konsultere en række oplysninger i VIS.
Forslagets artikel 16 fastlægger således, at grænsekontrolmyndighederne og de myndigheder, der har kompetence til at foretage kontrol inden for medlemsstatens område, kan søge i og konsultere VIS på baggrund af nærmere angivne søgekriterier. Med artikel 17 gives de kompetente indvandringsmyndigheder med henblik på identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere adgang til at søge i og konsultere VIS, og i artikel 18 og 19 gives asylmyndighederne adgang til søgning i og konsultation af VIS med henblik på at træffe afgørelse i relation til forordning (EF) nr. 343/2993, Dublinforordningen.
I forordningsforslaget kapitel 4, artikel 20-22, fastlægges reglerne for lagring og ændring af de oplysninger, der er registreret i VIS.
I artikel 20 fastlægges således en lagringsperiode på 5 år. Efter udløb af denne periode sletter VIS automatisk ansøgningsdossieret. I artikel 21 fastlægges det, at det kun er den ansvarlige medlemsstat, det vil sige den, der har oprettet sagen, der kan ændre, supplere eller slette oplysninger om en given person i VIS. Endelig fastlægger artikel 22, at oplysninger i VIS om en person, der har fået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløb af de fem år, på baggrund af orientering herom slettes fra VIS af det medlemsland, der har oprettet sagen.
I forordningsforslaget kapitel 5, artikel 23-29, fastlægges ansvaret for VIS, herunder ansvaret for den operationelle forvaltning af VIS og for anvendelsen af oplysninger og datasikkerhed, og der fastsættes regler om erstatningsansvar, registre og sanktioner.
Artikel 23 fastlægger således, at Kommissionen er ansvarlig for oprettelsen og driften af det centrale visuminformationssystem og kommunikationslinjerne mellem den centrale del og de nationale grænseflader. Medlemsstaternes tilsvarende ansvar fastlægges i artikel 24, hvorefter medlemsstaterne er ansvarlige for udvikling eller tilpasningen og driften af det nationale system, der forbindes med den centrale del af VIS via den nationale grænseflade. Omkostningerne til de nationale systemer afholdes endvidere af medlemsstaterne.
Artikel 25 fastlægger, at medlemsstaterne skal sikre, at oplysningerne behandles på lovlig vis, herunder i forbindelse med indsamling og fremsendelse. Den ansvarlige medlemsstat skal endvidere, jf. artikel 26, garantere oplysningernes sikkerhed, blandt andet med henblik på at forhindre, at uautoriserede personer får adgang til de nationale anlæg og forhindre, at oplysninger læses eller kopieres af uautoriserede personer. Ifølge artikel 27 pålægges en medlemsstat erstatningsansvar for skader som følge af medlemsstatens eventuelle ulovlige behandling af oplysningerne.
I artikel 28 og 29 etableres en forpligtelse til henholdsvis at føre registre over alle behandlinger af oplysninger i VIS, samt til at fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen med hensyn til databeskyttelse.
Forordningsforslagets kapitel 6, artikel 30-35, vedrører rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse. Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger, og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse på Kommissionens aktiviteter med hensyn til beskyttelse af personoplysninger. Begge retsakter finder fuldt ud anvendelse på VIS-forordningen. Samtidig præciserer bestemmelserne i dette kapitel en række punkter vedrørende beskyttelse af den registreredes rettigheder og den rolle, som de nationale tilsynsmyndigheder og den uafhængige tilsynsmyndighed spiller.
I artikel 30 etableres ansøgers og references (den person/virksomhed/organisation, der inviterer) ret til at blive informeret om blandt andet formålene med at behandle oplysningerne i VIS. Retten til indsigt i egne oplysninger, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt registrerede oplysninger fastlægges i artikel 31. Denne ret kan eventuelt udøves med bistand fra den nationale tilsynsmyndighed i databeskyttelsesanliggender (Datatilsynet), jf. artikel 32.
Endvidere fastlægges i artikel 33 retten til at anlægge sag eller indgive klage ved medlemsstaternes kompetente domstole, hvis den pågældende nægtes retten til at få berigtiget eller slettet ukorrekte eller ulovligt registrerede oplysninger.
Endelig fastlægges i artikel 34, at den nationale tilsynsmyndighed skal overvåge, at behandlingen af oplysninger i VIS foregår på lovlig vis, og ifølge artikel 35 skal den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, som er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne, overvåge Kommissionens aktiviteter for at sikre, at de registrerede personers rettigheder ikke krænkes.
Forordningsforslagets kapitel 7, artikel 36-41, vedrører gennemførelsen af forordningen, starten på fremsendelse af oplysninger, komitologi, kontrol og evaluering, ikrafttræden og anvendelse af forordningen.
Gennemførelsen af VIS skal ifølge artikel 36 ske i to faser. Funktionerne for behandling af alfanumeriske oplysninger (bogstaver og tal) og fotografier gennemføres senest den 31. december 2006, og funktionerne for behandling af biometriske data gennemføres senest den 31. december 2007.
Det bemærkes, at ifølge Rådets konklusioner om indsættelse af biometriske data i visa og opholdstilladelser vedtaget af Rådet for retlige og indre anliggender den 24. februar 2005 skal Kommissionen gøre alt for at fremskynde aktiveringen af biometri i den centrale del af VIS til 2006.
Ifølge artikel 37 og 38 starter idriftsættelsen af VIS, når de fem første medlemsstater er klar til at udveksle oplysninger, og de har meddelt Kommissionen dette. Kommissionen fastsætter datoen for idriftsættelsen. Ingen medlemsstat kan konsultere oplysninger i VIS, før den selv er klar til at indlæse oplysninger.
Det fremgår af artikel 39, at Kommissionen bistås af et udvalg, når den skal vedtage de nødvendige regler for den tekniske gennemførelse og udvikling af VIS.
To år efter idriftsættelsen af VIS og derefter hvert andet år skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set. En samlet evaluering af VIS fremlægges efter fire år og derefter hvert fjerde år ligeledes af Kommissionen, jf. artikel 40.
Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse og anvendes fra den føromtalte dato fastsat af Kommissionen, når fem medlemslande har meddelt, at de er klar til at udveksle oplysninger i VIS, jf. artikel 41.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslingen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene, henset til at de fleste af de visa, der udstedes af Schengen-landene, har gyldighed til hele Schengen-området.
Regeringen støtter endvidere oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med sikkerhed at identificere de personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse. Den større sikkerhed i identificeringen er ligeledes med til at begrænse svig og anvendelsen af falske rejsedokumenter.
Endelig finder regeringen det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, hvorefter det bliver nemmere at identificere indvandrere uden lovligt ophold med henblik på tilbagesendelse, samt at anvendelsen af Dublinforordningen om fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en given asylansøgning, gøres mere effektiv.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Alle medlemsstater støtter oprettelsen af VIS og støtter i den forbindelse udkastet til forordning med visse nærmere bemærkninger og forbehold.
Overordnet forventes de medlemslande, der endnu har udestående bemærkninger i forhold til det foreliggende tekstudkast, at være indstillet på at indgå kompromisser i forhold til de øvrige medlemsstater og Europa-Parlamentet med henblik på at opnå enighed om teksten så hurtigt som muligt.
6. Høring
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 29. marts 2007.
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet samtidig med oversendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
Der pågår for tiden forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på opnåelse af enighed om forordningsteksten i første læsning.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget til forordning, at formålene med forordningen, hvorefter der skal oprettes et fælles system og fælles procedurer for udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedst gennemføres på fællesskabsplan.
Kommissionens aktiviteter er begrænset til oprettelse og vedligeholdelse af det centrale visuminformationssystem, de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader, mens kompetencen for de nationale systemer fortsat ligger hos de enkelte medlemsstater. Forordningsformen er valgt, fordi det er nødvendigt at vedtage en almengyldig retsakt, som er bindende i alle enkeltheder og finder direkte anvendelse i medlemsstaterne.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincippet, idet oprettelsen af et fælles system for udveksling af oplysninger kræver fælles regler for, hvilke oplysninger der skal indlægges med henblik på at få et ensartet sammenligningsgrundlag. Sådanne fælles regler kan alene vedtages på fællesskabsniveau.
Herudover er det alene oprettelsen og vedligeholdelsen af den centrale enhed, der skal varetages af Kommissionen, mens kompetencen til tilpasning eller oprettelse af de nationale systemer, samt vedligeholdelsen af disse, ligger hos medlemsstaterne. Der fastholdes således en national kompetence over nationale data.
9. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få statsfinansielle konsekvenser, der for tiden estimeres.
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om de statsfinansielle konsekvenser af dansk deltagelse i VIS forud for Rådets beslutning af 8. juni 2004 om indførelse af VIS (2004/512/EF) samt i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005.
Udgifter til national gennemførelse af VIS
Etablerings- og driftsudgifterne til tilpasning af det nationale visumsystem dækkes af de enkelte medlemsstater. Implementeringen og driften af visuminformationssystemet vil medføre statsfinansielle konsekvenser af et omfang, som på nuværende tidspunkt dog endnu ikke er fuldt fastlagt.
Folketingets Finansudvalg gav den 15. december 2005 sin tilslutning til afholdelse af udgifter på 30 mio. kroner til den første fase af den nationale gennemførelse af VIS. Endvidere har Finansudvalget den 1. juni 2006 givet sin tilslutning til afholdelse af yderligere udgifter på 83,5 mio. kroner til den anden fase af den nationale gennemførelse af VIS. Finansudvalget vil blive forelagt endnu et aktstykke med henblik på at skabe bevillingsmæssigt grundlag for afholdelse af udgifterne til den resterende del af den nationale gennemførelse. Dette aktstykke forventes at omfatte etableringsudgifter på 122,8 mio. kroner. De samlede etableringsudgifter forventes således at være i størrelsesordenen 236 mio. kroner. Herudover forventes der løbende driftsudgifter for Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet.
En del af etableringsomkostningerne forventes finansieret ved tilskud fra EU’s Grænsefond.
Udgifter til gennemførelse af den centrale del af VIS
Ved en beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag til forordningen om VIS vil der være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af opbygningen og driften af den centrale del af VIS.
Uden en tilslutning ville Danmark således have modtaget en refusion af det danske EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af EU's udgifter vedrørende VIS.
Det danske bidrag beregnes pÃ¥ grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU's budget, svarende til et bidrag pÃ¥ ca. 2 % af udgifterne. Â
For årene 2004-2006 er på EU-budgettet afsat 30 mio. euro til udviklingen af første fase af VIS. Det vil sige udviklingen af et system, der indeholder digitaliserede fotos, fingeraftryk og alfanumeriske oplysninger. Dansk bidrag frem til 2006 vil dermed udgøre i størrelsesordenen samlet op til knap 4,5 mio. kr., afhængigt af tidspunktet for tilslutning og beslutning vedrørende medfinansiering af etableringsudgifter før tilslutning. Der er efterfølgende afsat 15 mio. euro yderligere i 2006 på grund af fremrykket arbejde med biometriske oplysninger.
For perioden 2007-2013 har Kommissionen lagt op til at afsætte 64 mio. euro på EU budgettet til investeringsomkostninger med henblik på indlæggelse af biometriske oplysninger i VIS, samt 33 mio. euro til driftsomkostninger. Baseret på Kommissionens udspil vil dansk bidrag fra 2007-2013 udgøre i størrelsesordenen samlet omkring 14,5 mio.kr. eller godt 2 mio.kr. årligt.
Der kan eventuelt ske justeringer af ovennævnte beløbsangivelser pÃ¥ baggrund af medlemsstaternes og Europa-Parlamentets fremsatte forslag til ændringer under forhandlingerne.Â
Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Rådets retningslinjer til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2003 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Kommissionens rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik blev endvidere orienteret om konklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet (VIS) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2003 og forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik blev endvidere orienteret om Rådets beslutning om etablering af VIS forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004.
Et grundnotat om forordningsforslaget er henholdsvis den 22. og 23. august 2005 sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.Â
Udkast til forordning om VIS blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsmandat.
Forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006, den 1.-2. juni 2006 og den 5.- 6. oktober 2006 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om sagen.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen ventes at orientere om status for udarbejdelse af to meddelelser, der forventes fremlagt i maj 2007 vedrørende den samlede tilgang til migration. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen kan tage Kommissionens orientering til efterretning.
1. Baggrund
Med henblik på at bekæmpe den ulovlige indvandring til EU via Middelhavet vedtog Det Europæiske Råd (DER) den 15.-16. december 2005 en samlet migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavet, der indeholder en lang række prioriterede tiltag fra EU’s side.
Kommissionen fremlagde den 30. november 2006 en meddelelse med status på opfølgningen af migrationsstrategien. I meddelelsen lægger Kommissionen blandt andet op til, at der, udover de i migrationsstrategien nævnte emner, også tages fat på emner som lovlig indvandring og integration. I meddelelsen anføres det endvidere, at den samlede tilgang bør komme til udtryk geografisk, og at det derfor bør overvejes, om tilgangen bør anvendes på andre regioner, navnlig regioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser.
PÃ¥ sit møde den 14.-15. december 2006 drøftede DER, hvordan muligheder for lovlig indvandring, herunder midlertidig arbejdskraftindvandring, kan indarbejdes i EU’s eksterne samarbejde, og Kommissionen blev opfordret til senest i juni 2007 at fremlægge detaljerede forslag til, hvordan de forskellige former for lovlig indvandring mellem EU og tredjelande bedst kan organiseres, og hvordan der bedst kan oplyses om dem. PÃ¥ DER’s møde var der endvidere enighed om, at den samlede strategi i løbet af 2007 ogsÃ¥ skal anvendes over for de østlige og sydÂøstlige regioner, der er naboer til EU. Kommissionen skal sÃ¥ledes senest i juni 2007 fremlægge forslag herom.
Som opfølgning herpå ventes Kommissionen i maj 2007 at fremlægge to meddelelser vedrørende henholdsvis udvidelse af den samlede migrationsstrategi til de regioner, der støder op til EU’s østlige og sydøstlige grænser, samt om inddragelse af muligheden for lovlig migration i EU’s eksterne relationer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 forventes Kommissionen at orientere om status på udarbejdelsen af de to meddelelser.
2. Formål og indhold
Meddelelserne ventes vedtaget i Kommissionen den 10. maj 2007. Indholdet af meddelelserne kendes derfor ikke.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en orientering af endnu ikke fremlagte meddelelser, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil tage orienteringen om de kommende meddelelser til efterretning og ser frem til fremlæggelsen af disse.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemslande forventes at tage Kommissionens orientering til efterretning.
Â
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 29. marts 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en orientering om status for endnu ikke fremlagte meddelelser, har nærhedsprincippet ikke betydning for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om en information om status for endnu ikke fremlagte meddelelser.
Â
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.Â
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.