|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
Notat om justering af praksis for meddelelse af tilladelse til familiesammenføring til irakiske statsborgere, der er gift med danske statsborgere
I alle familiesammenføringssager, hvor de almindelige betingelser for familiesammenføring ikke er opfyldt, foretages der en proportionalitetsafvejning af, om det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 at meddele afslag på opholdstilladelse. Parret skal rent faktisk kunne henvises til at kunne udøve familielivet i et andet land end Danmark, men de generelle forhold i et land, herunder sikkerhedsmæssige, økonomiske, sociale og kulturelle forhold, kan ikke i sig selv begrunde en ret til familiesammenføring. For en nøjere gennemgang heraf henvises til besvarelse af 4. december 2006 af spørgsmål nr. 23 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration den 15. november 2006 (Alm. Del - bilag 51) samt Integrationsministeriets notat af 26. januar 2007 om rækkevidden af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i familiesammenføringssager, hvor ansøger kommer fra et land, hvor de generelle forhold afviger væsentligt fra vestlige standarder, der er tilgængelig på www.nyidanmark.dk.
Udenrigsministeriet udtalte den 13. januar 2006 til brug for Integrationsministerens besvarelse den 7. marts 2006 af spørgsmÃ¥l S 1745 – stillet af folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen (RV) den 2. januar 2006 - at â€den konkrete trussel mod en udenlandsk statsborger i Irak er afhængig af den pÃ¥gældendes færden og beskyttelse. De seneste bortførelser af udenlandske statsborgere har vist, at hverken oprører eller kriminelle skelner mellem civilretslige forhold, herunder statsborgerskab, ægteskab med irakiske statsborgere, politiske - eller religiøse holdninger. Udenlandske statsborgere, herunder danske, er sÃ¥ledes i en særlig sÃ¥rbar sikkerhedsmæssig situation med risiko for kriminelle overgreb, herunder bÃ¥de politisk og økonomisk begrundet bortførsel og drabâ€.
Karakteren af udtalelsen medførte, at udlændingemyndighederne i marts 2006 ændrede praksis således, at de sædvanlige betingelser for ægtefællesammenføring som udgangspunkt bliver fraveget i sager, hvor den herboende er dansk statsborger, og hvor alternativet til ægtefællesammenføring i Danmark er at henvise parret til at udøve familielivet i Irak.
Integrationsministeriet har ultimo januar 2007 deltaget i en embedsmandsdelegation til selvstyreomrÃ¥det i Irak. Delegationen havde en række møder med de kurdiske myndigheder, rektoren for Erbil Universitet, â€International Organization for Migration†(IOM), og en tysk NGO. Alle parter gav det indtryk, at der ikke bestod et reelt sikkerhedsmæssigt problem i selvstyreomrÃ¥det. Det problem, der særligt blev fremhævet, var derimod den høje husleje, der skyldtes for stor efterspørgsel. Direkte forespurgt oplyste IOM og den tyske NGO, at der ikke var konkrete, sikkerhedsmæssige problemer for kurdiske irakere, der vendte tilbage til selvstyreomrÃ¥det. Det kurdiske selvstyreomrÃ¥de blev endvidere af den tyske NGO karakteriseret som stabilt. Endelig var det den tyske NGOs opfattelse, at kurdere ogsÃ¥ fra andre regioner i Irak ville kunne bosætte sig i selvstyreomrÃ¥det uden at risikere sikkerhedsmæssige problemer.
Disse oplysninger åbner mulighed for en justering af praksis, hvorefter at der ikke fremover i alle sager, hvor den herboende er dansk statsborger, vil blive meddelt tilladelse til familiesammenføring til ansøgere fra det kurdiske selvstyreområde i Irak, idet den generelle sikkerhedsvurdering for det kurdiske selvstyreområde - det vil sige for provinserne Dohuk, Erbil og Suleumaniya - indgår som et element blandt flere i proportionalitetsafvejningen. Udlændingemyndighederne vil – som led i proportionalitetsafvejningen - vurdere, om den herboende har sproglige, kulturelle og familiemæssige bånd til det kurdiske selvstyreområde, herunder om den herboende tidligere har boet eller været på længerevarende besøgsophold i det kurdiske selvstyreområde.