Folketingets Integrationsudvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Dato:

30. januar 2007

Kontor:

Udlændingekontoret

J.nr.:

2006/4199-727

Sagsbeh.:

LNL

Fil-navn:

Brev til UUI

 

 

 

 

Til orientering fremsendes i fem eksemplarer notat af dags dato om Integrationsministeriets praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

 

Den 12. oktober 2005 meddelte jeg Folketinget, at Integrationsministeriets praksis for meddelelse af opholdstilladelser område for område ville blive gennemgået og gjort tilgængelig for offentligheden, jf. min besvarelse af Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 92 (alm. del).

 

På den baggrund fremsendte jeg ved brev af 6. april 2006 til Integrationsudvalget notat af samme dato om Integrationsministeriets praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e. Notatet er optaget som udvalgsbilag nr. 136 (alm. del).

 

Som opfølgning på mit brev af 6. april 2006 skal jeg med vedlagte notat orientere om Integrationsministeriets ændrede praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e på baggrund af UNHCR’s anbefalinger fra juni 2006 vedrørende det fortsatte beskyttelsesbehov for personer fra Kosovo (UNHCR’s Position on the Continued International Protection Needs of Individuals from Kosovo).

 

Det bemærkes, at notatet er i overensstemmelse med forarbejderne til bestemmelsen i udlændingelovens § 9 e, hvorefter de Kosovo-fordrevne, der efter UNHCR’s anbefalinger kan være særligt sårbare og derfor ikke for tiden bør tilbagesendes, kan meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen.

 

 

 

                                                          Rikke Hvilshøj

/ Liz Nymann Lausten