NOTAT
	Dato:	31. januar 2007
	Kontor:	Internationalt
	J.nr.:	2007/4050-911

Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 15. februar 2007

 

Dagsordenspunkt 8): Migration: Vejen frem i lyset af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006  2

Dagsordenspunkt 9): Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for­ordning om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til denne ordning (Rapid Border Intervention Teams) (KOM(2006)401) samt et centralt register for teknisk udstyr 5

Dagsordenspunkt 10): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold. 12

Dagsordenspunkt 11): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine vedrørende lempelser i ud­ste­delsen af visa til borgere i Ukraine. 15

Dagsordenspunkt 8): Migration: Vejen frem i lyset af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006

 

Nyt notat.

 

Resumé:

 

Formandskabet ventes at orientere om drøftelserne om migration på det uformelle ministermøde i Dresden den 14.-16. januar 2007 og konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2006 samt om, hvordan formandskabet agter at følge op på spørgsmålet. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.

 

1.       Baggrund

 

Med henblik på at sikre en bredere og mere sammenhængende migrationspolitik, herunder for at bekæmpe den ulovlige indvandring til EU via Middelhavet, vedtog Det Europæiske Råd (DER) den 15.-16. december 2005 en samlet migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavet, der indeholder en lang række prioriterede tiltag fra EU’s side.

 

Den 30. november 2006 fremlagde Kommissionen en meddelelse med status på opfølgningen af migrationsstrategien, der blandt andet indeholder forslag til, hvorledes EU yderligere kan styrke sammentænkningen i forhold til håndteringen af migration og udvikling. I meddelelsen lægger Kommissionen op til, at der, udover de i migrationsstrategien nævnte emner, også tages fat på emner som lovlig indvandring og integration.

 

På et møde den 15.-16. december 2006 var der i DER enighed om at iværksætte en række tiltag, der skal foretages i 2007 med henblik på at udvikle den samlede migrationsstrategi, jf. formandskabets konklusioner fra mødet.

 

På det uformelle ministermøde (retlige og indre anliggender) i Dresden den 14.-16. januar 2007 drøftedes et oplæg fra formandskabet om initiativer vedrørende den europæiske migrationspolitik.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007 forventes formandskabet at informere om drøftelserne på det uformelle ministermøde om migration. Formandskabet forventes ligeledes at orientere om sine planer i forhold til opfølgning af drøftelserne og konklusionerne fra DER den 15.-16. december 2006. Formandskabet ventes at fremlægge en note om emnet.

 

2.       FormÃ¥l og indhold

 

Formandskabets note om planerne i forhold til opfølgning på DER-konklusionerne den 15.-16. december 2006, der skal drøftes på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) er endnu ikke modtaget.

 

Af konklusionerne fra mødet i DER den 15.-16. december 2006 fremgår, at det skal overvejes, hvordan muligheder for lovlig indvandring kan indarbejdes i EU’s eksterne politiker med det formål at udvikle et afbalanceret partnerskab med tredjelande, der er tilpasset specifikke arbejdsmarkedsbehov i EU-medlemsstaterne. Det skal i den forbindelse undersøges, hvordan cirkulær migration og midlertidig migration kan lettes. Kommissionen blev opfordret til senest i juni 2007 at fremlægge detaljerede forslag til, hvordan de forskellige former for lovlig migration mellem EU og tredjelande bedst kan organiseres, og hvordan der bedst kan oplyses om dem.

 

Formandskabets oplæg til brug for drøftelserne på det uformelle ministermøde (retlige og indre anliggender) i Dresden bygger på et tidligere oplæg udarbejdet af G6-landene og fremsendt til det finske formandskab den 30. november 2006 forud for mødet i det Europæiske Råd (DER) den 15.-16. december 2006.

 

Den overordnede ide i oplægget er, at der etableres en ”EU-pagt”, der fastlægger den fælles politik på området for migrationshåndtering, som fremhæver den indbyrdes sammenhæng mellem migration og udvikling.

 

Der stilles yderligere forslag om, at Kommissionen, når der er opnået enighed om fælles prioriteter og mål, skal udvikle en EU-modelaftale, der skal anvendes ved indgåelse af partnerskabsaftaler med tredjelande på bilateralt niveau.

 

Endelig lægger formandskabet blandt andet op til en drøftelse af foranstaltninger til at fremme cirkulær migration, hvilket blandt andet kan vedrøre midlertidig arbejdskraftindvandring, når der lægges vægt på, at medlemslandene bevarer deres kompetence med hensyn til arbejdskraftindvandring. I formandskabets oplæg refereres G6-landenes ideer om at overveje anvendelsen af kvoter i forbindelse med cirkulær migration.

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Da der er tale om information fra formandskabet samt indledende drøftelser, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen kan tage formandskabets orientering til efterretning.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

De øvrige medlemslande forventes at tage orienteringen til efterretning.

 

6.       Høring

 

Sagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Da der er tale om et informationspunkt og en generel drøftelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

 

9.       Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et informationspunkt og en generel drøftelse. Formandskabets planer i forhold til opfølgning på DER-konklusionerne fra december 2006 vurderes ikke på de foreliggende grundlag at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

 

 

Dagsordenspunkt 9): Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til denne ordning (Rapid Border Intervention Teams) (KOM(2006)401)* samt et centralt register for teknisk udstyr

 

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

 

Resumé

 

På rådsmødet forventes formandskabet at orientere om status på forhandlingerne om forslaget fra Kommissionen om oprettelse af hurtige grænseindsatshold under det europæiske grænseagentur, Frontex. Forslaget fastlægger desuden nærmere regler for beføjelser for medlemmerne af de hurtige grænseindsatshold og for såkaldte gæstemedarbejdere i forbindelse med fælles operationer og pilotprojekter. De hurtige grænseindsatshold bliver sammensat fra en pulje af nationale grænsevagter og kan udsendes med kort varsel, når en medlemsstat anmoder om assistance til at kontrollere deres ydre grænser, for eksempel når der ved bestemte dele af grænsen ankommer et stort antal ulovlige indvandrere. Ordningen bygger på frivillighed. Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. Forordningen vurderes ikke umiddelbart at medføre lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter, at der i overensstemmelse med Haag-programmet oprettes hurtige grænseindsatshold, og at der vedtages fælles regler for disses beføjelser.

 

1.       Baggrund

 

Kommissionen fremsatte den 19. juli 2006 forslag til oprettelse af hurtige grænseindsatshold på baggrund af konklusionerne i Haag-programmet fra november 2004 og på baggrund af Det Europæiske Råds fornyede opfordring hertil på sit møde den 15. og 16. december 2005.

 

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra a, og artikel 66, og forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

 

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schen­gen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

 

Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007 forventes det, at formandskabet vil informere om status for forhandlingerne af forslaget i rådsregi. Formandskabet forventes endvidere at ville informere om status for Frontex’ arbejde med oprettelsen af et centralt register over teknisk udstyr, der tilbydes af medlemsstaterne, og som kan stilles til rådighed for en anden medlemsstat.

 

2.       FormÃ¥l og indhold

 

Formålet med forslaget er at indføre en ordning, som gør det muligt for medlemsstater, der har problemer med at kontrollere deres ydre grænser, midlertidigt at benytte sig af den eks­pertise og arbejdskraft, som de andre medlemsstaters grænsepoliti råder over. For at sikre, at de andre medlemsstaters grænsebetjente anvendes så effektivt som muligt, fast­lægger for­slaget også de opgaver, som disse grænsebetjente skal kunne udføre under de operative aktiviteter i en anden medlemsstat.

 

Forslaget kombinerer oprettelsen af hurtige grænseindsatshold med indførelsen af fælles regler for de opgaver, som kan varetages af gæstemedarbejdere fra andre medlemsstaters grænsepoliti, der deltager i fælles operationer eller indsættes som medlemmer af holdene. Reglerne gælder således ikke kun for de hurtige grænseindsatshold, men også i tilfælde, hvor der uden for denne ordning laves fælles operationer.

 

De hurtige grænseindsatshold placeres organisatorisk under det europæiske grænseagentur, Frontex. Frontex sammensætter i de konkrete situationer det enkelte hold fra en pulje af nationale grænsevagter, som er stillet til rådighed af medlemsstaterne. Det er frivilligt for medlemsstaterne, hvorvidt de ønsker at stille grænsevagter til rådighed for puljen, ligesom de hurtige grænseindsatshold alene kan indsættes i et medlemsland, såfremt en medlemsstat anmoder om deres assistance. Når en medarbejder står til rådighed for puljen, omfatter forpligtelsen tillige at stå til rådighed for kurser og øvelser. Omkostningerne i forbindelse med udsendelse, kurser og øvelser dækkes af Frontex’ budget.

 

De nationale grænsevagter, der står til rådighed i puljen, forbliver ansat ved og aflønnes fort­sat af oprindelsesmedlemsstaten. Medlemmerne af de hurtige grænseindsatshold tager kun imod instruktioner fra værtsmedlemsstaten under indsættelse i en anden medlemsstat, idet værtsmedlemsstaten har kommandoen over holdene i overensstemmelse med den ope­ra­ti­ve plan. Under indsættelse i en anden medlemsstat og i forbindelse med kurser og øvel­ser modtages dagpenge fra Frontex.

 

Medlemmer af holdene og gæstemedarbejdere, der deltager i fælles operationer eller pilot­projekter, skal  under udførelsen af deres opgaver overholde fællesskabslovgivningen og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning. De har ret til at bære deres egen uniform, mens de udfører de opgaver, som de kan udføre efter forordningen. Uniformen skal dog ti­l­føjes et blåt armbind med Den Europæiske Unions insignier, som viser, at de deltager som del af en indsættelse af et hurtigt grænseindsatshold i en fælles operation eller i et pilot­pro­jekt. For at kunne identificere sig over for værtsmedlemsstatens nationale myndigheder og borgere vil medlemmerne af holdene og gæstemedarbejdere få udstedt et akkrediterings­dokument af værtsmedlemsstaten, som de kan fremvise på anmodning. De medlemmer af holdene og gæstemedarbejde, som har tilladelse til at bære tjenestevåben i deres oprin­del­ses­medlems­stat, må, når de udfører de opgaver, som de kan udføre efter forordningen, kun bære våben med værtsmedlemsstatens samtykke og i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens nationale lovgivning.

 

Anvendelsesområdet for harmoniseringen af de opgaver i forbindelse med kontrol og over­våg­ning af de ydre grænser, som kan udføres af gæstemedarbejdere og medlemmer af de hurtige grænseindsatshold, er begrænset til fælles operationer, der samordnes af Frontex, og til indsættelse af de hurtige grænseindsatshold i en anmodende medlemsstat inden for rammerne af Frontex.

 

Det bemærkes, at alle nævnte opgaver er omfattet af forordning (EF) nr. 562/2006, Schengen Grænsekodeks, som trÃ¥dte i kraft den 13. oktober 2006, og som ogsÃ¥ finder anvendelse for Danmark, da Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling har tilsluttet sig denne forordning pÃ¥ mellemstatsligt grundlag. Der er tale om følgende opgaver:

 

-          kontrol af rejsedokumenter, herunder anvendelse af teknisk udstyr til at kontrollere rejsedokumenterne, for enhver person, der passerer grænsen, med henblik pÃ¥ at tjekke, om dokumenterne er gyldige og ægte, og fastslÃ¥ den pÃ¥gældendes identitet,

-          udspørgning af enhver person, der passerer grænsen, for at kontrollere formÃ¥let med og betingelserne for rejsen og tjekke, at den pÃ¥gældende rÃ¥der over tilstrækkelige midler til sit underhold og er i besiddelse af de nødvendige dokumenter,

-          kontrol af, at den pÃ¥gældende ikke er indberettet som uønsket i Schengeninformations-systemet (SIS),

-          stempling af rejsedokumenterne i overensstemmelse med artikel 10 i Schengen­grænse­kodeks bÃ¥de ved ind- og udrejse,

-          gennemsøgning af transportmidler og genstande, som de personer, der passerer grænsen, har i deres besiddelse, i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens nationale lovgivning,

-          anvendelse af tekniske midler til at overvÃ¥ge omrÃ¥det ved de ydre grænser,

-          deltagelse i patruljer til fods og i transportmidler i omrÃ¥det ved værtsmedlemsstatens ydre grænser, og

-          forhindring af, at personer ulovligt passerer værtsmedlemsstatens ydre grænse i overensstemmelse med den pÃ¥gældende medlemsstats nationale lovgivning.

 

Afgørelse om nægtelse af indrejse kræver høring af og samtykke fra en befalingshavende fra værtsmedlemsstatens nationale grænsepoliti, ligesom enhver påklage af en sådan afgørelse sendes til de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten. (Artikel 7 og 8).

 

Civilretligt og strafferetligt ansvar for medlemmer af holdene og for gæstemedarbejdere, der deltager i fælles operationer eller pilotprojekter er tillige reguleret i forslaget. For så vidt angår det civilretlige ansvar vil det være værtsmedlemsstaten, der i første omgang betaler skadeserstatning til skadelidte ved en eventuel ansvarspådragende skade. Oprindelsesmed-lemsstaten skal imidlertid godtgøre det fulde beløb til værtsmedlemsstaten efterfølgende. For så vidt angår det strafferetligte ansvar sidestilles medlemmerne af holdene og gæste­med­arbejdere, der deltager i fælles operationer eller pilotprojekter, med embedsmænd fra værtsmedlemsstaten for så vidt angår eventuelle strafbare handlinger, der begås mod eller af dem.

 

For at kunne oprette de hurtige grænseindsatshold inden for rammerne af Frontex er det nødvendigt at ændre forordningen om oprettelse af Frontex ((EF) 2007/2004). Ændringerne har administrativ og proceduremæssig karakter og omfatter blandt andet: Frontex’ udarbejdelse af lister over medarbejdere stillet til rådighed for de hurtige grænseindsatshold og sam­mensætningen af holdene, oprettelsen af nationale kontaktpunkter og fastlæggelse af en operativ plan i samarbejde mellem værtsmedlemsstaten og Frontex.

 

Der foretages endvidere ændringer for så vidt angår Frontex’ forbindelsesofficerers opgaver og nærmere regler for proceduren for indsættelse. Den administrerende direktør i Frontex har blandt andet ifølge forslaget fem dage fra modtagelsen af en anmodning om assistance til at træffe beslutning om eventuel indsættelse af et eller flere hurtige grænseindsatshold. Beslutningen om indsættelse træffes under hensyn til Frontex’ risikoanalyser og relevante oplysninger fra den anmodende og andre medlemsstater.

 

I rådskonklusioner af 6. oktober 2006 om styrkelse af de sydlige eksterne søgrænser blev Frontex blandt andet opfordret til at etablere en central fortegnelse over teknisk udstyr i de enkelte medlemslande, som vil kunne anvendes i krisesituationer. En sådan fortegnelse skal udarbejdes i medfør af artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser.

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Forordningsforslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

En eventuel tilknytning til forordningsforslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af artikel 5 i Protokollen om Danmarks stilling skønnes ikke umiddelbart at ville medføre lovgivningsmæssige konsekvenser. Det bemærkes i den forbindelse, at deltagelse i de hurtige grænseindsatshold og modtagelse af holdene samt deltage i fælles operationer bygger på frivillighed.

 

For så vidt angår dansk deltagelse i et hurtigt grænseindsatshold er udgangspunktet i forordningen, at gæstemedarbejdere og medlemmer af holdene under udførelse af deres opgaver skal overholde fællesskabslovgivningen og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning. Forslaget indeholder en beskrivelse af opgaver, som en deltager i et hurtigt grænseindsatshold eller en gæstemedarbejder kan blive pålagt at udføre. Alle disse opgaver er reguleret i Schengen-grænsekodeks.

 

Det vurderes ikke umiddelbart, at der vil være behov for lovændringer i tilfælde af, at en dansk myndighedsperson udsendes med et hurtigt grænseindsatshold og udfører disse op­gaver i udlandet. En nærmere vurdering af behov for lovgivning vil imidlertid afhænge af de opgaver og kompetencer for gæstemedarbejdere og medlemmer af holdene, der endeligt fastlægges under forhandlingerne.

 

For så vidt angår spørgsmålet om assistance fra et hurtigt grænseindsatshold med henblik på at udføre opgaver i Danmark indebærer forslaget, at de hurtige grænseindsatshold ikke kan udsendes til Danmark, medmindre Danmark selv har anmodet om holdenes assistance.

 

Selv om Danmark måtte beslutte at gennemføre forordningen, er det usandsynligt, at Danmark vil få behov for at anmode om assistance fra et hurtigt indsatshold. Hvis et sådant behov alligevel på et senere tidspunkt måtte opstå, vil det – forinden en dansk anmodning om assistance i givet fald afgives – skulle sikres, at grænseindsatsholdets beføjelser i det konkrete tilfælde er forenelige med dansk ret.

 

Det bemærkes i relation til det strafferetlige og civilretlige ansvar, som pÃ¥hviler medlemmer af de hurtige grænseindsatshold og oprindelsesmedlemsstaten,  jf. artikel 10 og 11 i for­sla­get, tilsvarer ordret formuleringen i RÃ¥dets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fælles ef­ter­forskningshold, som Danmark har gennemført i dansk lovgivning ved lov nr. 258 af 8. maj 2002.

 

Dansk deltagelse i udveksling af oplysninger om teknisk udstyr har ingen lovgivningsmæs­si­ge konsekvenser.

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen støtter, at der i overensstemmelse med Haag-programmet oprettes hurtige grænseindsatshold, og at der vedtages fælles regler for disses beføjelser.

 

Regeringen fastholder, som forud for vedtagelse af Haag-programmet, vigtigheden af, at medlemslandenes anvendelse af eller bidrag til sådanne eksperthold sker på frivilligt basis og finder det vigtigt, at det fortsat understreges, at ansvaret for grænsekontrollen ligger hos de respektive medlemsstater.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Indledende drøftelser har vist en generel positiv holdning til forslaget hos de øvrige lande.

 

6.       Høring

 

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter er hørt over forslaget.

 

Institut for Menneskerettigheder har i høringssvaret anført, at der savnes anvisninger på, hvorledes de særlige hensyn, som gør sig gældende i relation til beskyttelsestrængende tredjelandsstatsborgere, tilgodeses.

 

Sagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Kommissionen har sendt forslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversendelse til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre en sammenhæng-ende og harmoniseret lovgivning om overdragelse af opgaver til gæstemedarbejdere fra an­dre medlemsstaters grænsepoliti med henblik på deltagelse i fælles operationer ved de ydre græn­ser, der samordnes af agenturet, og med henblik på indsættelse i en anmodende med­lems­stat. En fællesskabsretsakt er derfor nødvendig for at sikre tilstrækkelig harmonisering.

 

Tilsvarende kan oprettelsen og forvaltningen af hurtige grænseindsatshold ikke gennemføres på medlemsstatsplan, men kræver handling og samordning fra Fællesskabets side.

 

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincippet.

 

9.       Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Vedtagelsen af forslaget har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og beslutningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

Ved en eventuel beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag til forslaget om de hurtige grænseindsatshold, kan det oplyses, at omkostningerne til oprettelse og opret­hol­del­se af de hurtige grænseindsatshold, herunder uddannelse, øvelser og indsættelse, dæk­kes af Frontex’ budget. Udgifterne til de hurtige grænseindsatshold er medregnet i Frontex’ nuværende budget. Såfremt Danmark vælger at stille en eller flere medarbejdere til rådighed for puljen til de hurtige grænseindsatshold, skal Danmark selv forestå finansieringen af den eller de pågældende medarbejderes løn, også under træningsforløb samt eventuelle ud­sen­d­elser. Sådanne udgifter forudsættes imidlertid afholdt under eksisterende bevillinger.

 

Forslaget vurderes herudover ikke at have samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller forbruger­beskyttelses­mæs­sige konsekvenser.

 

Eventuelle danske bidrag til et centralt register over teknisk udstyr vurderes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.

 

10.   Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 24. juli 2006.

 

Et grundnotat om sagen er den 5. januar 2007 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

 

 

Dagsordenspunkt 10): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold*

Nyt notat.

 

Resumé:

 

Kommissionens forslag til rådsafgørelser ventes at indeholde bestemmelser om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse og indgåelse af en tilbagetagelsesaftale med Ukraine. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen tager vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.

 

1.       Baggrund

 

Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine om tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold.

 

Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens artikel 63, nr. 3, litra b), sammenholdt med artikel 300, stk. 2 første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.

 

Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007 eller et rådsmøde snarligt derefter forventes forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse vedtaget.

 

Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen forventes vedtaget på et efterfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.

 

2.       FormÃ¥l og indhold

 

Den ene rådsafgørelse ventes at bemyndige formanden for Rådet til at udpege den person, der på Det Europæiske Fællesskabs vegne skal undertegne aftalen mellem Fællesskabet og Ukraine.

 

Den anden rådsafgørelse ventes at vedrøre aftalens efterfølgende indgåelse og godkendelse på Fællesskabets vegne.

 

Tilbagetagelsesaftalen fastslår blandt andet parternes forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller Ukraines område, samt – under visse omstændigheder – statsløse personer og tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller Ukraines område.

 

Aftalen indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationalitet og udstedelse af rejsedokumenter.

 

Aftalen indeholder tillige bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med behandling af sager om tilbagetagelse.

 

Tilbagetagelsesaftalen skal træde i kraft samtidig med en visumlempelsesaftale mellem EU og Ukraine.

 

Der er i tilknytning til aftalen indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og Ukraine snarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Vedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaftalen om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

 

En indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Danmark og Ukraine forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. 

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen tager vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne. Medlemsstaterne forventes således at tilslutte sig indholdet af tilbagetagelsesaftalen.

 

6.       Høring

 

Sagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres vedrørende indgåelsen af aftalen, hvilket vil ske efter undertegnelsen.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Ukraine om tilbagetagelse via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.

 

9.       Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Vedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggende.

 

En indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Ukraine forventes ikke at have hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Rådsafgørelserne om undertegnelse og indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og Ukraine har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

 

Folketingets Europaudvalg er forud for rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 7. november 2005 blevet orienteret om vedtagelse af Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale mellem Fællesskabet og Ukraine om tilbagetagelse.

 

Dagsordenspunkt 11): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine vedrørende lempelser i udstedelsen af visa til borgere i Ukraine*

Nyt notat.

 

Resumé:

 

Kommissionens forslag til rådsafgørelser ventes at indeholde bestemmelser om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse og indgåelse af en visumlempelsesaftale med Ukraine. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen tager vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.

 

1.       Baggrund

 

Kommissionen forventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine vedrørende lempelser i udstedelsen af visa til borgere i Ukraine.

 

Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.

 

Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007 eller et rådsmøde snarligt derefter forventes forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse vedtaget.

 

Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af visumlempelsesaftalen forventes vedtaget på et efterfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse. 

 

2.       FormÃ¥l og indhold

 

Den ene rådsafgørelse ventes at bemyndige formanden for Rådet til at udpege den person, der på Det Europæiske Fællesskabs vegne skal undertegne aftalen mellem Fællesskabet og Ukraine.

 

Den anden rådsafgørelse ventes at vedrøre aftalens efterfølgende indgåelse og godkendelse på Fællesskabets vegne.

 

Visumlempelsesaftalen indeholder blandt andet bestemmelser om, hvilken dokumentation en visumansøger skal fremlægge i forbindelse med fastlæggelsen af formålet med visumansøgers rejse, i hvilke situationer og over for hvilke personer, der skal udstedes visa med gyldighed til flere indrejser, samt en bestemmelse om visumgebyrets størrelse, herunder over for hvilke persongrupper, der ikke må opkræves gebyr.

 

Endvidere indeholder visumlempelsesaftalen en bestemmelse om, at indehavere af diplomatpas fritages for krav om visum. 

 

Endelig fremgår det af visumlempelsesaftalen, at den skal træde i kraft samtidig med en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Ukraine.

 

Der er i tilknytning til aftalen indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og Ukraine snarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.

 

Det bemærkes, at aftalen stort set svarer til den aftale, EU allerede har undertegnet med Rusland, og på baggrund af hvilken Danmark allerede har opnået enighed med Rusland om en bilateral aftale om visumlempelser. Herudover forhandler Kommissionen for tiden med Makedonien, Albanien, Bosnien Hercegovina, Montenegro og Moldova om tilsvarende aftaler om visumlempelser.

 

3.       Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

 

Vedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaftalen om visumlempelser har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

 

En indgåelse af en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale mellem Ukraine og Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

En indgåelse af en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale med Ukraine vil – udover en ophævelse af visumpligten for indehavere af diplomatpas – medføre dels en enkelt ændring i forhold til visumpraksis over for Ukraine, idet bedsteforældre og børnebørn skal indføjes i gruppen af ”tætte familierelationer”, dels et behov for justering af den praktiske behandling af visumansøgninger.

 

4.       Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen tager vedtagelsen af de to rådsafgørelser til efterretning.

 

5.       Generelle forventninger til andre landes holdning

 

De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne. Medlemsstaterne forventes således at tilslutte sig indholdet af visumlempelsesaftalen.

 

6.       Høring

 

Sagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007.

 

7.       Europa-Parlamentet

 

Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres vedrørende indgåelsen af aftalen, hvilket vil ske efter undertegnelsen.

 

8.       Nærhedsprincippet

 

Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Ukraine om visumlempelser via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.

 

9.       Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Vedtagelsen af de to rådsafgørelser har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.

 

En indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Ukraine forventes ikke at have hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

 

10.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

 

Rådsafgørelserne om undertegnelse og indgåelse af en visumlempelsesaftale mellem Fællesskabet og Ukraine har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

 

Folketingets Europaudvalg er forud for rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 7. november 2005 blevet orienteret om vedtagelse af Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale mellem Fællesskabet og Ukraine om visumlempelse.