Til medlemmer og suppleanter af Folketingets Udvalg for udlændinge og integrationspolitik.
Forud for EU' s møde om retslige og indre anliggender i Dresden den 15. – 16. januar, sender jeg hermed Amnesty Internationals brev til det tyske EU formandskab, der vedrører EU' s samarbejde med tredjelande på migrationsområdet.
Amnesty International har hilst dialogen velkommen mellem de afrikanske lande og EU, som bl.a. fandt sted i Rabat og Tripoli. I den forbindelse fremhævede vores organisation, at en balanceret tilgang er nødvendig for at tilgodese årsagerne til tvungen migration og at menneskerettigheder bliver en konditonalitet, når der samarbejdes med tredjelande i forbindelse med at kontrollere migration.
Indtil videre har EU fokuseret på at assistere de afrikanske lande med mere grænsekontrol, hvilket desværre kan resultere i menneskerettighedskrænkelser. Dette dokumenterede Amnesty International i
dokumentet: Spain and Morocco: Failure to protect the rights of migrants- Ceuta and Melilla one year on, AI Index EUR 41/009/2006. Den seneste udvikling i december har på ny vist, at de marokkanske myndigheder fortsat krænker menneskerettighederne, idet de har udvist personer til øde områder i Algeriet og kvinder er blevet voldtaget.
Derfor understreger Amnesty International endnu engang, at EU' s migrationspolitik skal baseres på respekten for menneskerettigheder, når der samarbejdes med tredjelande.
Jeg håber at du har mulighed for at tilgodese vores anbefalinger i dit arbejde.
Mvh
Lisa Blinkenberg
International koordinator/International Coordinator
Amnesty International
Dansk Afdeling/Danish Section
Gammeltorv 8, 5 sal
1457 København K
tel: (+45) 33 45 65 65
E-mail: [email protected]