Folketinget — Udenrigsudvalget
Christiansborg, den 5. juli 2007
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Udpegning af den nationale forebyggelsesmekanisme under FN's Torturkonvention
I henhold til den valgfri protokol til FN's Torturkonvention skal hver medlemsstat nedsætte en national forebyggelsesmekanisme til at foretage inspektionsbesøg på steder, hvor der er frihedsberøvede mhp. at forebygge tortur. Under behandlingen af forslaget til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af protokollen, tilkendegav regeringen at ville udpege Folketingets Ombudsmand. Udenrigsudvalget udtrykte i den forbindelse forventning om at få forelagt spørgsmålet om udpegning af den nationale forebyggelsesmekanisme.
Udenrigsministeren har vedlagt oversendt regeringens indstilling af Ombudsmanden som national forebyggelsesmekanisme og anmoder om Udenrigsudvalgets eventuelle bemærkninger.
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til kontorfuldmægtig Iris Madsen ([email protected]) senest fredag den 13. juli 2007.
Med venlig hilsen
Dorte Neimann,
udvalgssekretær.