Møde i Udenrigsudvalget med Jordan Ryan, chef for UNDP i Liberia og FN’s Deputy Special Representative to the Secretary-General, den 11. juni 2007.

 

Fra dansk side deltog: Steen Gade, formand (SF), Mogens Lykketoft (S), samt efter særlig invitation ungdomspolitikerne Emil Dyred (RU), Bjarke Friis (KDU), Christina Hansen (KU), Lea Wermelin (DSU) og Peter Westerman (SFU)

 

Hovedpunkter fra mødet:

Med udgangspunkt i den nuværende situation i Liberia drøftedes som et overordnet tema, hvordan man bedst støtter en positiv udvikling i svage stater.

 

Situationen i Liberia:

Jordan Ryan indledte mødet med at beskrive situationen i Liberia, der stadig plages af følgevirkningerne efter 14 års borgerkrig. Til eksempel nævnte Ryan, at der først for 6 måneder siden kom elektricitet til hovedstaden Monrovia, mens resten af landet stadig mangler, samt at en fjerdedel af Liberias børn dør, inden de er fem år gamle.

 

I januar 2006 indsattes den første kvindelige præsident i landets historie. Ellen Johnson-Sirleaf, der tidligere var ansat i Verdensbanken og Liberias finansminister, blev vurderet i et positivt lys af Jordan Ryan, og hun havde også vundet Verdensbankens gunst for sit land. FN er i området på et stærkt Kapitel VII mandat, og der er 14.000 soldater i området, inklusive danske politifolk og militærobservatører.

 

Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i landets administration til at håndtere udenlandske investeringer og indsatser, så UNDP har påtaget sig en koordinerende rolle. Koordinationen mellem internationale aktører er dog endnu for dårlig.

 

Svage stater:

Ryan betonede behovet for massive investeringer udefra i tidligere krigshærgede svage stater. I Liberia er behovet stort for risikovillige investorer, der vil blive i landet over en længere periode. I den forbindelse er det et problem, at både den juridiske og fysiske infrastruktur er dårlig.

 

Ryan nævnte, at 60 procent af svage stater igen ender i krig, og det var denne udvikling han ønskede at vende for Liberias vedkommende. Udgangspunktet måtte være at etablere en bedre tilværelse for lokalbefolkningen, og det skulle opnås gennem en sammenhæng mellem bilaterale aftaler, samt internationale organisationers og NGO’ers indsatser. Ryan kunne identificere en tendens til, at donorlande udvalgte sig nogle få lande, som man så koncentrerede sig om. Hans råd var, at man måtte give økonomisk støtte til en bredere kreds, samt indenfor et donorlands ekspertiseområder yde denne specifikke hjælp. Ved direkte støtte til modtagerlandes budgetter må man forinden sørge for, at infrastrukturen til at håndtere midlerne er til stede, samt at korruption undgås gennem de rette institutionelle mekanismer.

 

Ryan argumenterede for, at der må sættes fokus på at få de unge, der kæmpede i krigen, ud af den tankegang. Opbyggelsen af et fungerende sundhedsapparat skal skabe håb, og der skal opbygges en levende økonomi, som kan skabe jobs. Samtidig skal man opbygge et tilfredsstillende sikkerhedsapparat, der kan garantere en fungerende retsstat. Uddannelse er en anden væsentlig faktor i et land som Liberia, hvor 7 ud af 10 kvinder ikke kan skrive sit eget navn og måtte stemme til præsidentvalget med deres tommelfingre. Ryan understregede, at håndhævelsen af demokratiets spilleregler, der ville kunne sikre landet mod korrupte eller enerådige magtpersoner, var særdeles vigtig. Samtidig så han gerne, at demokratiforståelsen blev højnet blandt vælgerne, så også valgets ’tabere’ ville være indstillet på at arbejde for landet og på at præge udviklingen i en positiv retning.

 

Generelt så Ryan et stort problem i, at fredsstøttende soldater og nødhjælp forlader et land som følge af, at verdenssamfundet skifter sit fokus til andre nødlidende. Ryan nævnte den såkaldte CNN-effekt, der sikrer finansiel støtte til NGO’ers arbejde i en region. Støtten tørrer dog snart ud, når mediebilledet fyldes af andre begivenheder. Ved årets udgang vil de fleste donorer således være forsvundet fra Liberia. Der bruges årligt 700 mio. dollars på den fredsbevarende mission i Liberia, og Ryan ønsker, at lige så meget skal investeres i fredsopbyggende tiltag. Sikkerhedsrådet vil i september beslutte, hvordan den fremtidige indsats for Liberia skal se ud, og Jordan Ryan konkluderede, at fred i Liberia kunne få en stabiliserende effekt på hele regionen.

 

 

De deltagende ungdomspolitikere har efter besøg i Liberia, arrangeret af UNDP, udarbejdet rapporten: ”Større og bedre – Et udspil fra seks danske politiske ungdomsorganisationer til Danmarks bidrag til 2015 målene” (URU alm. Del - Bilag 123). Rapportens anbefalinger blev på mødet præsenteret for Jordan Ryan.

 

 

Rasmus Skov

1. Udvalgssekretariat