NOTITS

 

 

Til:

Udenrigsudvalget

Dato:

11. april 2007

Emne:

Verdensbanken og IMF’s forårsmøder i

Washington den 15. april 2007.

 

 

   

Drøftelserne på udviklingskomitéens møde den 15. april 2007 vil være koncentreret om to hovedemner:

·        Indsatsen for at nÃ¥ 2015 MÃ¥lene og

·        Bankens indsats i Afrika.

 

Derudover vil der være mulighed for at kommentere på statusrapporter vedr. Bankens nye strategi for god regeringsførelse og antikorruption, muligheder for at forbedre udviklingslandenes deltagelse og indflydelse i Banken, finanspolitikken som instrument til at fremme vækst og udvikling, samarbejdet mellem IMF og Banken, ren energi og udvikling samt tendenser i bistandsarkitekturen. Den finske finansminister taler på de nordisk-baltiske landes vegne. 

 

Indsatsen for at nå 2015 Målene

Drøftelsen af indsatsen for at nå 2015 Målene vil tage udgangspunkt i anbefalingerne i Bankens og IMF’s globale monitoreringsrapport, der årligt gør status for ulandenes, donorernes og de multilaterale udviklingsbankers politikker i bestræbelserne på at nå 2015 Målene. Rapporten fokuserer i år især på betydningen af kvinders stilling og vilkår samt på de særlige udfordringer, der gør sig gældende for at skabe udvikling i svage og konfliktramte lande. Rapportens hovedbudskaber er:

 

·        Høj økonomisk vækst i 2006, især i Afrika syd for Sahara og i Sydasien. Alle regioner, pÃ¥ nær Afrika syd for Sahara forventes at nÃ¥ mÃ¥let om en halvering af fattigdommen. I de fattigste lande er der en klar sammenhæng mellem vækst og fattigdomsreduktion. Det er ikke tilfældet i mellemindkomstlandene.

 

·        Som en væsentlig Ã¥rsag til den høje vækst peges pÃ¥ fortsatte forbedringer i udviklingslandenes makroøkonomiske politikker. Banken advarer dog mod for stor optimisme, da protektionisme, oliepriser eller en global epidemi hurtigt kan ændre billedet. 

 

·        Ligesom sidste Ã¥r konkluderes det, at hvis den nuværende udvikling fortsætter vil kun fÃ¥ udviklingslande nÃ¥ 2015 MÃ¥lene vedr. sundhed og uddannelse. Det pÃ¥ trods af imponerende fremskridt, nÃ¥r det gælder adgangen til grunduddannelse. Der er en stigende erkendelse af, at kvaliteten i uddannelsessektoren i mange lande ikke er fulgt med de forbedringer, der er opnÃ¥et i form af at sikre adgangen til grunduddannelse. Ligeledes peger Banken for behovet for bedre koordination af de mange donormidler til sundhedssektoren.

 

·        Der er behov for, at udviklingslandene styrker deres nationale fattigdomsstrategier, sÃ¥ de bliver mere resultatorienterede og bedre tilpasset den nationale planlægning og budgetter. Landene vil dermed mere effektivt kunne udnytte bistanden.

 

·        Den samlede udviklingsbistand nÃ¥ede 106,7 mia. USD i 2005. En væsentlig del af stigningen skyldtes gældslettelse til Irak og Nigeria. Der forventes et mindre fald i bistanden i 2006 og ingen stigning i 2007. Dermed er der ikke udsigt til, at donorernes tilsagn om stigning i bistanden pÃ¥ 50 mia. USD om Ã¥ret frem mod 2010 nÃ¥s.

 

·        Kvinders ligestilling og status skal forbedres, hvis den økonomiske vækst skal føre til en mere bæredygtig udvikling og mere ligelig fordeling af gevinsterne ved væksten. BÃ¥de bilaterale og multilaterale donorer bør forbedre indsatsen og støtte, at kvinder sikres lige rettigheder og bedre adgang til ressourcer og indflydelse.

 

·        En femtedel af befolkningerne i udviklingslandene lever i svage stater. Det skønnes, at andelen af ekstremt fattige vil falde til 9 pct. i 2015 i ikke-svage stater, men forblive pÃ¥ 24 pct. i svage stater. BÃ¥de væksten og fattigdomsreduktionen er væsentlig lavere i svage stater. Det samme gælder bistanden. Der er behov for at styrke indsatsen i svage stater.

 

Danmark vil arbejde for, at man fra nordisk-baltisk side på mødet i udviklingskomitéen udtrykker opbakning til rapportens hovedkonklusioner og benytter lejligheden til at:

 

1)      Opfordre alle (modtagerlande, donorer og multilaterale organisationer) til at styrke indsatsen for at forbedre kvinders stilling. Udtrykke forventning om at Banken giver høj prioritet til gennemførelsen af organisationens nye handlingsplan for at styrke kvinders økonomiske ”empowerment”, men understrege, at det ikke mÃ¥ ske pÃ¥ bekostning af indsatsen for ”mainstreaming” af kvindeaspekter i Bankens programmer.

2)      Understrege vigtigheden af at Banken styrker sin indsats i svage stater og forbedrer samarbejdet med andre donorer, herunder FN-organisationerne.

3)      Fremhæve vigtigheden af, at donorerne lever op til deres forpligtelser til at øge udviklingsbistanden til Afrika.

4)      Opfordre Banken til at fremme bistandseffektivitet og arbejdsdeling, bl.a. gennem mere fokusering af organisationens landeprogrammer.

 

Bankens rolle i Afrika

I april 2005 præsenterede Banken en handlingsplan for organisationens indsats for at nå 2015 Målene i Afrika. Planen blev til efter pres fra en række donorer, herunder Danmark, der ønskede at forpligte Banken til at styrke indsatsen i Afrika.

 

Planen indeholder fire overordnede mål: 1) Fremme økonomisk vækst, 2) Styrke institutionel kapacitetsopbygning, 3) Fokus på resultater, og 4) Forbedre samarbejdet med andre donorer og med modtagerlandene. På baggrund af disse mål angav planen 25 prioriter og over 100 konkrete tiltag.

 

I marts 2007 fremlagte Banken sin første statusrapport for gennemførelsen af handlingsplanen. Rapporten indeholder en kort redegørelse for udviklingstendenserne i Afrika det sidste 1½ år, men handler ellers mest om resultaterne af Bankens indsats i Afrika i perioden og om behovet for og elementerne i en ny og mere fokuseret plan for Bankens indsats i regionen. 

 

Gennemførelsen af Afrika-handlingsplanen betegnes af Banken som tilfredsstillende. De største fremskridt er opnået i indsatsen for at fremme økonomisk vækst, især inden for områderne privatsektorudvikling, infrastruktur, hiv/aids og malaria. Når det gælder indsatsen for at fremme produktiviteten i landbruget og kvinders ligestilling er resultaterne til gengæld mindre tilfredsstillende.

 

Handlingsplanen har ifølge Banken vist sig at være for omfattende til at fungere som et effektivt styringsværktøj for ledelsen. Endvidere har man fundet det problematisk, at planen ikke skelner klart mellem resultater i landene og resultater, der er en følge af Bankens indsats. Banken anbefaler derfor, at planen revideres, således at den fremover indeholder otte fokusområder og tre tværgående hensyn. Fokusområderne er:

 

1.      Styrke den private sektor.

2.      Øge kvinders økonomiske ”empowerment”.

3.      Opbygge kvalifikationer, der kan øge virksomhedernes konkurrencedygtighed.

4.      Øge produktiviteten i landbruget.

5.      Fremme adgangen til ren energi.

6.      Udvikle og forbedre vejnetværket.

7.      Øge adgangen til rent vand og sanitet.

8.      Styrke sundhedssystemernes kapacitet til at forebygge og behandle malaria og hiv/aids.

 

Endvidere foreslås det, at fokusområderne bakkes op af tre tværgående hensyn: 1) God regeringsførelse/institutionel kapacitetsopbygning; 2) Miljø, og 3) Partnerskaber og donorkoordination.

 

Danmark vil arbejde for, at man fra nordisk-baltisk side på mødet i udviklingskomitéen:

 

·        OpnÃ¥r bred opbakning til den reviderede Afrika-handlingsplan, der udgør et vigtigt grundlag for at mÃ¥lrette og monitorere Bankens indsats for at nÃ¥ 2015 MÃ¥lene i Afrika.

 

·        At Banken i bestræbelserne pÃ¥ at fremme økonomisk vækst ogsÃ¥ arbejder for at sikre beskæftigelse og en mere ligelig indkomstfordeling, da udviklingen pÃ¥ disse omrÃ¥der er afgørende for at væksten kommer de fattige til gode.

 

·        At Banken forpligter sig til mere ambitiøse mÃ¥l i forhold til Afrika handlingsplanens otte fokusomrÃ¥der, især nÃ¥r det gælder indsatsen for at fremme kvinders ligestilling. 

 

·        Benytter lejligheden til at minde Banken om sine forpligtelser nÃ¥r det gælder gennemførelsen af Paris-erklæringen og udtrykker klar opbakning til Bankens udmeldinger om at fortsætte decentraliseringen af organisationen.

  

God regeringsførelse og antikorruption

Efter mange forhandlinger og lange konsultationer er det lykkedes at nå til enighed om en strategi for Bankens videre bestræbelser på at fremme god regeringsførelse og antikorruption. De nordisk-baltiske lande har fra begyndelsen bakket stærkt op om dette arbejde og vil benytte lejligheden til at understrege vigtigheden af, at alle kræfter nu samles om at sikre gennemførelsen af den nye strategi.

 

Udenrigsministeriet