Indholdsfortegnelse

Indledning ..........................................................................................................................3

Det danske bistandsprogram .............................................................................................3

Danmark - en del af et partnerskab............................................................................................. 3Fokusering giver bedre bistand .................................................................................................... 4Danmarks bistand 2007 til 2011 .................................................................................................. 5Danske bistandspolitiske mærkesager ......................................................................................... 7

Fra egen til fælles bistandsstrategi.....................................................................................8

Internationale erfaringer og beslutninger.................................................................................... 8Tanzania tager ejerskab til udviklingen ....................................................................................... 8Fattigdom og udvikling i Tanzania ............................................................................................ 10Omfang og fordeling af bistanden............................................................................................. 11Gennemførelse, monitorering og evaluering af den fælles strategi ....................................... 12Håndtering af risici ...................................................................................................................... 12En levende proces........................................................................................................................ 13

IndledningTanzania er et land i forandring. Det er fortsat et af verdens fattigste lande, men har sidenmidten af 1990’erne gennemgået omfattende politiske og økonomiske forandringer.Efter at have haft étpartistyre stort set siden uafhængigheden i 1961 afholdt Tanzania i 1995for første gang demokratiske valg med deltagelse af flere partier. Årtier med socialistisk plan-økonomi fik langsomt det økonomiske liv til at gå i stå. Med genindførelsen af flerparti-demokrati fulgte også en liberalisering af økonomien. Den økonomiske vækst har siden væretstigende og de seneste år ligget på 6 pct. i gennemsnit.Men det skorter ikke på udfordringer. Den årlige gennemsnitsindkomst for en tanzanier var i2005 på 330 dollar. 58 pct. af befolkningen lever for under en dollar om dagen. Uden en fortsatstærk politiske vilje til at fortsætte de økonomiske reformer og effektivisere den offentligeforvaltning, og uden øget international bistand, vil Tanzania næppe nå FN’s mål om at halverefattigdommen inden 2015.Tanzania er meget afhængig af udenlandsk bistand. Det er derfor særlig vigtigt at bistandenydes så effektivt som muligt. I løbet af de seneste år har bistandssamarbejdet i Tanzaniaudviklet sig til at være blandt de mest avancerede i Afrika. Det er baseret på et stigendetanzanisk ejerskab og et omfattende donorsamarbejde inden for rammerne af landets egenstrategi for bekæmpelse af fattigdommen. En øget del af bistanden ydes som budgetstøtte ogmindre og mindre i form af traditionelle fritstående projekter, som ofte har vist sig kun at haveen begrænset langsigtet effekt. Donorerne har desuden skærpet arbejdsdelingen imellem sig ogkoncentrerer deres støtte på færre fagområder.

Det danske bistandsprogramDanmark - en del af et partnerskabDen danske udviklingsbistand til Tanzania er en del af en betydelig international bistand tillandet. Størstedelen af den internationale bistand til Tanzania ydes i overensstemmelse med enfælles strategi som den tanzaniske regering og landets i alt 45 multilaterale og bilaterale donorerhar formuleret i fællesskab.Inden for den fælles strategiske ramme i perioden 2007-2011 er det besluttet at dansk bistandvil fokusere på tre hovedområder: fremme et dynamisk erhvervsliv, forbedre den almenesundhedstilstand, samt forbedre forvaltningen af naturressourcerne. Der vil desuden blive ydetstøtte til demokrati og god regeringsførelse, forbedring af den offentlige forvaltning,samarbejde mellem tanzaniske og danske virksomheder, samt til flygtninge og de lokalsamfund,der huser dem.Herudover vil Danmark yde såkaldt budgetstøtte, dvs. bistand der går direkte til Tanzaniasfinansministerium og er med til at finansiere gennemførelsen af landets fattigdomsstrategi.

Fokusering giver bedre bistandDer er efterhånden bred international enighed om, hvad der kræves for at opnå øget effektiviteti bistanden og dermed bedre resultater. Kodeordene er lokalt ejerskab til og ansvar for egenudvikling, styrkelse af forvaltningskapaciteten i modtagerlandene og øget tilpasning ogharmonisering af bistanden, herunder bedre koordination og mere forudsigelighed.Med tilpasning menes at donorerne i større omfang vil anvende modtagerlandets egne systemerog regler, og ikke belaste landet ved at insistere på at det skal anvende donorernes mange egnesystemer. Uden øget tilpasning vil donorerne utilsigtet fortsætte med at underminere landetsejerskab, mindske gennemsigtigheden og øge risikoen for korruption.Harmonisering betyder at donorerne – i det omfang det ikke er muligt fuldt ud at anvendemodtagerlandets systemer – ensarter og koordinerer deres traditionelt meget forskellige krav tilrapportering og procedurer. Harmonisering dækker også over øget fokusering af den enkeltedonors bistand gennem en skarpere arbejdsdeling mellem donorerne. Erfaringen viser, at det athave et meget stort antal donorer – med indbyrdes forskellige hensigter – i en sektor i sig selvformindsker effekten af den støtte der ydes. Det er administrativt dyrt både for modtager ogdonor.Overvejelserne om hvorledes det danske bistandsprogram kunne fokuseres på færre sektorertog udgangspunkt i en række kriterier: i) fastholde en balance mellem produktive og socialesektorer; ii) bygge på hidtidige danske erfaringer og resultater; iii) forventninger til fremtidigemuligheder for at opnå resultater; iv) den danske ressourcebases styrke og svagheder; v)mulighed for at påtage sig lederskab blandt donorerne; vi) antallet og størrelsen af øvrigedonorer indenfor de forskellige sektorer.På den baggrund blev det efter drøftelser med de tanzaniske myndigheder besluttet at fokuserepå erhverv, sundhed og miljø.Tanzanias fattigdomsstrategi lægger vægt på styrkelse af rammevilkårene for den private sektorsom et middel til at opnå en fortsat høj økonomisk vækst. Dette er i fuld overensstemmelsemed målsætningerne for det danske erhvervssektorprogram, der har opnået gode resultater påganske få år. Den brede danske sektortilgang er desuden enestående blandt donorerne iTanzania og har bidraget til en solid indsigt i erhvervslivets vilkår og udfordringer.Danmark har ydet sektorprogrambistand til sundhedssektoren siden midten af 1990’erne.Danmark er en af de største donorer inden for sundhed, og en af de få, der har erfaring med atarbejde med sundhed på Zanzibar. Desuden er den danske ressourcebase stor og anerkendt.Danmark har støttet miljøsektoren siden 1980’erne. Danmark har som ledende donor påområdet de øvrige donorers opbakning til at fortsætte med at lede dialogen med25. marts 2011

myndighederne om integrering og prioritering af miljøhensyn i implementeringen affattigdomsstrategien og de underliggende sektorstrategier. Danmark har bidraget aktivt tiludarbejdelsen af den nye miljølov, der trådte i kraft i 2005, og har en betydelig erfaring og fagligkapacitet på området.Derimod blev det besluttet at forlade landbrug og veje. Landbrug især fordi sektoren ertilstrækkeligt dækket af en række meget store donorer (Verdensbanken, EU og AfrikanskeUdviklingsbank). Det har desuden vist sig at de tanzaniske myndigheder og landbrugs-organisationers evne til at gennemføre de vedtagne strategier fortsat er meget begrænset. Dendanske støtte har derfor ikke opnået den ønskede gennemslagskraft, og resultaterne af denhidtidige indsats har på flere områder ikke været tilfredsstillende. Vejsektoren er ligeledespræget af tilstedeværelsen af flere meget store donorer (Verdensbanken, EU, AfrikanskeUdviklingsbank og Japan). Fra dansk side er det især af betydning at EU planlægger at fokuseresin øremærkede bistand på bl.a. landbrug og veje.Foruden denne fokusering på færre sektorer, vil der i strategiperioden blive arbejdet i retning afmere sammenhængende og koncentrerede indsatser såvel i de tre sektorprogrammer som indenfor støtte til demokrati, god regeringsførelse, offentlig forvaltning, og flygtninge. Dette vil ogsåmedvirke til at øge effekten af indsatserne. Antallet af fritstående projekter vil blive formindsketi løbet af strategiperioden.

Danmarks bistand 2007 til 2011Den samlede danske bistand til Tanzania forventes at ligge på ca. 500 mio. kr. om året frem tiludløbet af strategiperioden i 2011. I finansloven for 2007 er der afsat 400 mio. kr. om året indtil2010 til budgetstøtte, sektorprogrammer og tværgående reformer. Hertil skal lægges miljø,virksomhedssamarbejde (Business-to-Business Programme), blandede kreditter, nærområde-indsatsen, forskning samt bistand via private danske udviklingsorganisationer. Fokuseringen afbistanden på færre sektorer medfører således ikke en nedgang i den samlede bistand tilTanzania, men en koncentration af midlerne indenfor færre fagområder.

Budgetstøtte

Budgetstøtten ydes direkte til Tanzanias finansministerium og er med til at finansieregennemførelsen af landets fattigdomsstrategi. Formålet er at bidrage til fattigdomsreduktion ioverensstemmelse med målsætningerne formuleret i landets fattigdomsstrategi. Andelen af densamlede danske bistand, der ydes til Tanzania som budgetstøtte, vil ligge på omkring 25 pct. afden samlede danske bistand.Den øremærkede del af Danmarks bistand vil være fokuseret på tre sektorer, og på en rækketværgående reformer. Herudover to specifikke danske mærkesager, nemlig god regeringsførelseog støtte til flygtninge i nærområder.

Erhverssektoren

Erhvervssektorprogrammet yder bistand til den tanzaniske regerings bestræbelser på atforbedre rammebetingelserne for erhvervsudviklingen. Der ydes støtte til reform af25. marts 2011

erhvervsrelateret lovgivning, styrkelse af det handels- og arbejdsretlige system, styrkelse afarbejdstilsynet, opbygning af erhvervsorganisationer og foranstaltninger til fremme afudenlandske investeringer. Hertil kommer bistand til styrket deltagelse i international handel,opbygning af et effektivt arbejdsmarked samt kreditrådgivning til små og mellemstorevirksomheder. Programmet vil skulle fornyes når det nuværende fase udløber i midten af 2008.Det vil blive tilstræbt at samle indsatsen om færre elementer end hidtil. Den vellykkede privat-sektorkomponent i det hidtidige landbrugsprogram forventes fortsat i den næste fase aferhvervssektorprogrammet.

Sundhedssektoren

Sundhedssektorprogrammet fokuserer på at øge adgangen til og forbedre kvaliteten afgrundlæggende sundhedsydelser., bl.a. ved at bistå regeringen med at gennemføre en sektor-reform og forbedre serviceniveauet i den primære sundhedstjeneste landet over gennem støttetil medicinforsyning og til investerings- og driftsbudgetterne på centralt niveau og direkte tildistrikterne. Der ydes desuden støtte til styrkelse af hospitalsledelse, øget inddragelse af denprivate sektor og udvidet støtte til Zanzibar. Programmet vil skulle fornyes når den nuværendefase udløber i midten af 2009. Også her vil der ske en forenkling og koncentration af detsamlede sektorprogram.

Miljøsektoren

Miljøsektorprogrammet, der træder i kraft i 2007 og løber indtil udgangen af strategiperioden,vil yde bistand inden for tre områder: Miljølovgivning, bymiljø og skove. Inden for miljø-lovgivning vil der blive ydet støtte til at skabe et sammenhængende system for gennemførelse aflandets miljølov fra 2005, samt til at styrke kapaciteten i en række myndigheder med henblik påen samlet forbedring af miljøtilstand i Tanzania. På bymiljøområdet vil der blive ydet støtte tiloprettelse af et nationalt rammeværk for byudvikling, herunder udformning af en politik forudvikling af byerne, og ydet støtte til at udvikle de lokale bystyrers evne til medtænke miljø ideres planlægning. Endelig vil der blive bidraget til et sundere bymiljø gennem bedreinfrastruktur og service. På skovområdet vil den nationale udrulning af landsbybaseretskovforvaltning blive styrket, hvorved flere af Tanzanias skove vil blive bæredygtigt forvaltet oglevevilkårene i landsbyerne forbedret.

Tre tværgående programmer

Til at understøtte de øvrige indsatser – især budgetstøtten – vil der blive ydet støtte gennemfælles donorfonde til tre tværgående programmer til reform af den offentlige forvaltning. Der ertale om hhv. finansforvaltning, offentlig administration og retsvæsenet.Formålet med støtten til

reform af den offentlige finansforvaltning

er en mereeffektiv brug af statens midler og formindskelse af misbrug og korruption.Formålet med støtten til

reform af statsadministrationen

er at øge effektiviteten i denoffentlige sektor.Og formålet med støtten til

reform af retsvæsenet

er at sikre en hurtig og ligebehandling af alle borgere.Det er planlagt at udfase den direkte danske støtte til de tre reformprogrammer i løbet af 2009,da de herefter forventes at få tilstrækkelige midler over statsbudgettet. Får de ikke dette, vilfortsat øremærket støtte blive overvejet.

Demokrati og god regeringsførelse

I tillæg til indsatserne til forbedring af den offentlige forvaltning, vil der blive ydet støtte tilfremme af demokrati og god regeringsførelse med fokus på en styrkelse af parlamentets rolle,bekæmpelse af korruption, fremme af en kritisk presse, oplysning og forskning i demokrati-spørgsmål, samt til styrkelse af civilsamfundets deltagelse i den offentlige debat. Andelen af densamlede danske bistand til Tanzania, der ydes til fremme af demokrati og god regeringsførelseforventes at stige i løbet af strategiperioden.

Nærområdeindsatsen

Nærområdeindsatsen støtter burundiske og congolesiske flygtninge, der opholder sig i lejre i detnordvestlige Tanzania, og de lokalsamfund, der huser flygtningelejrene. Der ydes bl.a. støtte tilhåndværkeruddannelse, forbedring af vand- og sanitetsforhold, forvaltning af naturressourcerneog til håndtering af konflikter mellem flygtningene og lokalsamfundene. Desuden styrkesmyndighedernes evne til at beskytte flygtningene og dermed leve op til sine internationaleforpligtigelser på området. Programmet forventes fornyet når den nuværende fase udløber islutningen af 2008.

Business-to-Business

Business-to-Business Programmet vil i hele strategiperioden yde støtte til oprettelse afpartnerskaber mellem danske og tanzaniske virksomheder. Aktivitetsniveauet har væretlangsomt voksende siden programmets etablering i Tanzania i 2000, og denne udviklingforventes fortsat.

Udfasning fra landbrug og vejsektoren

Støtten til landbrug og veje vil blive afviklet. De nuværende aftaler inden for landbrug udløber i2007, mens der vil gå indtil 2010 før de sidste aftaler på vejområdet er opfyldt. Vejsektor-programmet er koncentreret om at anlægge hovedveje, regionsveje, distriktsvej, landsbyveje oggangbroer samt støtte vejdirektoratet og andre centrale institutioners kapacitet til at forvaltelandets infrastruktur.

Danske bistandspolitiske mærkesagerTværgående hensyn – ligestilling mellem kønnene, miljø, menneskerettigheder, demokrati oggod regeringsførelse – afspejles i de bilaterale aktiviteter, både via direkte indsatser og i form afindarbejdning i de enkelte sektorprogrammer. Herudover indgår de – ofte meget centralt – i deårlige drøftelser om fremdriften i gennemførelsen af fattigdomsstrategien, der finder sted somled i budgetstøtten.Som konsekvens af fokuseringen og arbejdsdelingen mellem donorerne varierer omfanget af defritstående direkte indsatser indenfor de enkelte tværgående indsatsområder. Danmark spillersåledes en betydelig rolle på miljøområdet. Målrettede indsatser f.eks. har bidraget til at højnekvaliteten af den miljølov, der trådte i kraft i 2005, og til at sikre at miljøhensyn blev effektivtindarbejdet i fattigdomsstrategien og i den fælles bistandsstrategi. Hvad angår ligestilling mellemkønnene, er dette et område, hvor især en række FN-organisationer og to-tre andre bilateraledonorer har været i front i dialogen med myndighederne og finansieret enkelte direkte25. marts 2011

indsatser, hvor dette har været relevant. Der er dog tale om et område, der vil få øget danskbevågenhed i løbet af strategiperioden.Alle tværgående hensyn er indarbejdet i den fælles bistandsstrategi, og den aftalte arbejdsdelingmellem donorerne sikrer, at der er den nødvendige finansiering på de enkelte områder. Isituationer, hvor det ikke er finansieringen, der er afgørende for at sikre fremdrift, vil der blivelagt mere vægt på dialogen med Tanzanias myndigheder, evt. suppleret af faglig bistand i formaf kort- eller langtidsrådgivere.Fremme af den private sektor er et særligt dansk indsatsområde. Tanzanias fattigdomsstrategilægger vægt på styrkelse af rammevilkårene for den private sektor som et middel til at opnå enfortsat høj økonomisk vækst. Dette er i fuld overensstemmelse med målsætningerne i erhvervs-sektorprogrammet og er desuden noget hvor Business-to-Business programmet bidrager medkonkrete erfaringer om effekten af arbejdet med at styrke rammevilkårene.Nærområdeindsatsen er et andet særligt dansk indsatsområde. Indsatsen er karakteriseret ved atvære geografisk koncentreret og tidsbegrænset – støtten vil ophøre når flygtningene er vendthjem. Støtten ydes derfor som traditionel projektbistand. Der er en række FN-organisationer,men kun ganske få bilaterale donorer, der er aktive på dette område. Den danske indsats er tætkoordineret med FN’s flygtningehøjkommissariat (UNHCR), der er den ledende donor iflygtningespørgsmål.

Fra egen til fælles bistandsstrategiInternationale erfaringer og beslutningerDe seneste år har udviklingen af nye og mere effektive måder at yde bistand på stået højt påden internationale dagsorden. I 2005 vedtog mere end 100 lande en erklæring i Paris, derfokuserer på øget bistandseffektivitet og bedre resultater gennem øget koordinering ogharmonisering, og tilpasning af bistanden til modtagerlandets regler og politikker. Erklæringener gensidigt forpligtende for modtagerlande og donorer, og indeholder konkrete indikatorermed fastsatte mål for de forandringer, der skal være opnået allerede i 2010.Harmoniseringen af bistanden stiller krav til donorerne om at ensarte og koordinere derestraditionelt meget forskellige krav til rapportering og procedurer. Tanzania har hvert år måttetlave ca. 2000 rapporter til donorerne og modtage ca. 1000 besøg fra donorernes hovedstæder.Det er en voldsom belastning for en i forvejen svag offentlig administration. I Tanzania er dernu indført en ”besøgsfri” periode på fem måneder hvert år for at give regeringen ogcentraladministrationen fred til at fokusere på udarbejdelsen og fremlæggelsen af finansloven.

og løber indtil 2011. Strategien fokuserer på opnåelse af resultater til forskel fra dens forgænger,hvis fokus var på at sikre ressourcer til syv prioritetssektorer. Strategien lægger vægt på enbæredygtig reduktion af fattigdommen gennem en bredt funderet og balanceret vækst. Vækstenskal skabes af den private sektor, som derfor skal have forbedret sine rammevilkår.Udenrigshandelen skal øges og Tanzanias internationale konkurrenceevne styrkes. Det skalopnås gennem en større værdi-tilvækst i forarbejdningsindustrien, især af landbrugsvarer, engenerel forbedring af vare-kvaliteten og et bredere produktsortiment. Strategien lægger vægt pågod regeringsførelse, bl.a. gennem fokus på gennemførelsen af en national antikorruptionsplanog reformer af den offentlige forvaltning. FN’s 2015-mål er indarbejdet i strategien.Midlerne til gennemførelsen af fattigdomsstrategien kommer primært fra Tanzania selv, menogså i betydeligt omfang fra internationale donorer, der finansierer over 40 pct. af landetsoffentlige udgifter.For at sikre en koordineret og sammenhængende støtte til fattigdomsstrategien tog Tanzania– inspireret af erklæringen fra Paris – initiativ til at formulere en række grundlæggendeprincipper for bistandssamarbejdet. Donorerne har tilsluttet sig disse med enkelte forbehold, oghar samtidigt gjort det klart, at man forventer at Tanzania forpligter sig til at sikre øget fremdrifti reformerne.Den fælles bistandsstrategi opregner centrale principper og retningslinjer for harmonisering, forstyrkelse af national kapacitet (herunder gennem faglig bistand), for arbejdsdeling i regeringenog mellem donorerne, foretrukne finansieringsinstrumenter og bistandsformer, ordninger fortilsagn og udbetalinger af bistandsmidler, indkøb, revision, dialog mellem regering og donorer,og civilsamfundets rolle. Det understreger desuden vigtigheden af at flytte ansvaret forudviklingen fra donorerne til tanzaniske institutioner og aktører. Det drejer sig bl.a. ombetydningen af at styrke parlamentets og region- og distriktsmyndigheders rolle i budget-processen.Faglig bistand vil blive mere efterspørgselsdrevet og på sigt blive indkøbt i åben oginternational konkurrence under Tanzanias ledelse. Faglig bistand skal desuden afbindes frafinansieringskilden og i stigende grad finansieres gennem brug af fælles donorfonde.I strategien forpligter donorerne sig bl.a. til at udvise mere fleksibilitet i forhold til at anvendetanzaniske regler og procedurer. De forbeholder sig dog ret til at anvende egne revisorer ogindkøbsprocedurer, indtil kapaciteten hos de nationale myndigheder er blevet styrkettilstrækkeligt. Desuden forpligter donorerne sig til at øge den andel af den samlede bistand, derydes som budgetstøtte. Samtidig anerkendes det at projektbistand fortsat kan være mesthensigtsmæssigt i visse situationer. Donorerne vil tilstræbe større forudsigelighed i bistanden,hvilket bl.a. kan opnås gennem længere bevillingsperioder og øget anvendelse af budgetstøtte.Bistand til offentlige myndigheder, der går udenom statsbudgettet vil ophøre. Den direktestøtte til ikke-statslige organisationer vil kunne fortsætte.Zanzibar (der er en selvstændig del af unionen) har tilsluttet sig principperne, der således ogsågælder for bistand til gennemførelsen af Zanzibars egen fattigdomsstrategi.

Fattigdom og udvikling i TanzaniaTanzania er blandt de få lande i Afrika, der har oplevet fred og politisk stabilitet stort setuafbrudt siden dets uafhængighed fra Storbritannien i 1961.Politisk er Tanzania et gryende flerpartidemokrati. Efter en lang periode med étpartistyregenindførte Tanzania i 1992 flerpartisystemet. Ved valgene i 1995, 2000 og 2005 vandt partietCCM, som også var ved magten under étpartistyret, regeringsmagten med et komfortabeltflertal. Den nuværende præsident, Jakaya Kikwete, fik over 80 pct. af stemmerne vedpræsidentvalget i december 2005. Der findes et stort antal oppositionspartier, men ingen sompå kort sigt udgør en trussel mod CCM. Dels har oppositionspartierne ikke opstillet ettroværdigt alternativ til CCM, dels formår de ikke at samarbejde. På Zanzibar er den politiskesituation præget af spændinger mellem CCM og oppositionspartiet CUF, og CCM vandt kun ensnæver sejr ved præsident- og parlamentsvalget. På fastlandet såvel som på Zanzibar er denudøvende magt fortsat betydeligt stærkere end både domstole og parlament.Tanzania har i dag en forholdsvis fri presse, en menneskerettighedskommission og enantikorruptionsstrategi. Der er imidlertid fortsat problemer med politibrutalitet, udbredtkorruption, og undertiden indgreb over for pressen.Tanzanias økonomi er siden starten af 1990’erne gradvis blevet omdannet fra en socialistiskøkonomi til en markedsøkonomi. De seneste 10 år har landet opretholdt makroøkonomiskstabilitet med en årlig inflation på under 5 pct. Siden 2000 har den økonomiske vækst ligget påca. 6 pct. årligt. Dette har været muligt på grund af en afbalanceret økonomisk politik, enbetydelig udviklingsbistand og gradvist stigende skatteindtægter, der i 2005 udgjorde 14 pct. afbruttonationalproduktet. Statsbudgettet var i 2005 på 22 mia. kr.Ifølge den seneste nationale fattigdomsundersøgelse er andelen af befolkningen under landetsegen officielle fattigdomsgrænse faldet fra 39 pct. i 1991 til 36 pct. i 2001. Det absolutte antalmennesker under fattigdomsgrænsen er imidlertid steget fra 9,5 mio. til 11 mio. i sammeperiode på grund af befolkningstilvæksten. Og anvendes den internationale metode foropgørelse af fattigdom, nemlig om et menneske har mindre end en dollar om dagen at leve for,er hele 58 pct. af befolkningen fattige. Som det er normalt for udviklingslande, savnes der dogsolide statistiske data.Væksten har været ubalanceret og tilgodeset byområder frem for landområder, velståendebefolkningsgrupper frem for fattige, samt minedrift og servicefag frem for landbrug. Foreffektivt at bekæmpe fattigdommen er årlige vækstrater på 8-10 pct. igennem en længereperiode nødvendige.25. marts 2011

Tanzania har gjort betydelige fremskridt hen i mod at opnå flere af FN’s 2015-mål. Enkelte afdem er allerede opnået, f.eks. målet om at lige så mange piger som drenge skal optages igrundskolen. Andre mål er godt på vej til at blive opfyldt, f.eks. at alle børn skal i grundskole.Antallet af børn, der optages i grundskolen er steget jævnt de seneste år og var allerede i 2006oppe på 91 pct. De største udfordringer ligger i at opnå målene indenfor sundhed. Der er f.eks.de seneste år flere – ikke færre – kvinder, der dør af komplikationer i forbindelse med fødsler.Målet er i 2015 at have nedbragt antallet med tre fjerdedele i forhold til hvad det var i 1990.Børnedødeligheden er heller ikke blevet nedbragt i en grad, der giver håb om – uden enekstraordinær indsats – at opnå målet om en to tredjedele reduktion i forhold til 1990.Samlet set vil det kræve en fastholdelse af den politiske vilje til at fortsætte de økonomiskereformer og effektivisere den offentlige forvaltning, samt øget international bistand, hvisTanzania skal gøre sig håb om at nå målet om at halvere fattigdommen inden 2015.

Omfang og fordeling af bistandenTanzania er meget afhængig af udenlandsk bistand. Den samlede udviklingsbistand beløb sig ifinansåret 2005/2006 til ca. 1½ mia. dollar, hvilket svarer til ca.41 pct. af de samlede offentligeudgifter og ca.12 pct. af bruttonationalproduktet. Ca. to tredjedele af bistanden er gavebistand,resten er lån på fordelagtige vilkår. Tanzanias afhængighed af bistand forventes ikke at faldemarkant på kort sigt. De statslige indtægter vokser ganske vist løbende, men samtidigt er derinternational enighed om at øge bistanden til de fattigste lande for at nå 2015-målene. Tanzaniabetragtes internationalt som et af de afrikanske lande, der er i stand til effektivt at udnytte merebistand, og den samlede bistand forventes derfor at vokse i de kommende år.Budgetstøtte beløb sig i finansåret 2005/2006 til 39 pct. (588 mio. dollar) af den samledebistand og ca. 16 pct. af de offentlige udgifter. De resterende 60 pct. af bistanden er fordelt påsektor-programmer, projekter og varebistand. Den samlede budgetstøtte forventes i finansåret2006/2007 at stige til 800 mio. dollar, samtidigt med at især andelen af projektbistandreduceres.Den danske bistand udgjorde i 2006 ca. 6 pct. (510 mio. kr.) af den samlede bistand tilTanzania. Dette gjorde Danmark til den syvende største donor efter Verdensbanken,Storbritannien, EU, den Afrikanske Udviklingsbank, FN og Sverige. Den danske andel af densamlede budgetstøtte udgjorde godt 2 pct. EU, Storbritannien, Sverige, Norge og Hollandplanlægger at yde en større andel af deres bistand som budgetstøtte.Donorerne har udarbejdet et fælles programmeringsdokument, der beskriver, hvorledes deresfremtidige bistand vil bidrage til at opfylde målsætningerne i fattigdomsstrategien, på en mådeder lever op til de nye principper for bistand til Tanzania. Som led i udarbejdelsen af dettedokument blev der aftalt en skarpere arbejdsdeling. Det er for første gang muligt at få etoverblik over hvem der bidrager med hvor meget, hvordan og hvor, samt hvilke planer deenkelte donorer har for de kommende år. Selve arbejdsdelingen fremgår af bilag 1.

Gennemførelse, monitorering og evaluering af den fælles strategiTil at følge op på i hvilket omfang parterne lever op til forpligtelserne og målsætningerne i denfælles bistandsstrategi vil der blive udformet en handlingsplan og etableret et system tilmonitorering af bistandens effektivitet, herunder opfyldelsen af forpligtelserne i Paris-erklæringen. Arbejdet er forankret i et sekretariat i finansministeriet. Sekretariatet vil understøtteen arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for regeringen og donorerne.Partnerne vil i fællesskab en gang om året gøre status for gennemførelsen af bistandsstrategien.Den årlige gennemgang vil ske med inddragelse af civilsamfundet. Udover den årligegennemgang vil et team af uafhængige eksperter blive bedt om at lave en kritisk vurdering affremdriften i gennemførelsen af strategien. Det vil ske midtvejs, efter 2½ år, og ved udløbet afstrategiperioden, efter 5 år.Monitorering af effekten af de enkelte donorers bistand vil i stigende grad finde sted påbaggrund af indikatorer i Tanzanias egen fattigdomsstrategi. Samtidigt forventes de årligegennemgange med deltagelse af regeringen, civilsamfundet og donorerne at spille en stadigstørre rolle i monitoreringen og evalueringen af opnåelsen af konkrete resultater i de enkeltesektorer. Resultaterne heraf indgår i den årlige gennemgang af fremdriften i gennemførelsen affattigdomsstrategien.

Håndtering af risiciDer er forskellige typer af risici forbundet med bistanden til Tanzania, varierende fra politisketil økonomiske og forvaltningsmæssige. Donorerne har opstillet en række risici, der potentielthar en betydelig negativ indvirkning på effekten af bistanden, og der er opnået enighed omhvilke skridt, der skal tages for at imødegå disse risici. Sandsynligheden for at de enkelte risicibliver et reelt problem varierer betydeligt.Således er der en risiko for øget politisk ustabilitet, især på Zanzibar. Risikoen vil blive forsøgtfastholdt på et minimum, dels gennem en fortsat tæt dialog mellem donorerne, regeringen ogoppositionen frem mod valget i 2010, dels gennem målrettede indsatser bl.a. til styrkelse af denfolkelige deltagelse og indsigt i de politiske beslutningsprocesser.Der er en risiko for forværret regeringsførelse i form af svigtende politisk opbakning til enfortsættelse af reformprocessen eller den afbalancerede økonomiske politik, med flereovertrædelser af menneskerettighederne som følge. Risikoen vurderes som begrænset og vilblive søgt imødegået gennem bl.a. en styrkelse af parlamentets rolle, støtte til modernisering afretsvæsenet, og en gennemgang af Tanzanias regeringsførelse i regi af den Afrikanske Union.25. marts 2011

Der er en risiko for at bistanden ikke anvendes efter hensigten. Risikoen vurderes som reel.Landets administrative og institutionelle strukturer er svage. Det samme gælder rigsrevisionenog parlamentets overvågningsudvalg. De rapporter som f.eks. finansudvalget udarbejder påbaggrund af rigsrevisionens årlige rapport, drøftes ikke i parlamentet. Risikoen vil blive søgtmindsket ved en styrkelse af den forvaltningsmæssige kapacitet i den offentlige sektor, isærhvad angår statsfinanserne. Desuden vil der blive arbejdet for at rigsrevisionens rapporter bliverdrøftet i parlamentet og for en styrkelse af parlamentsudvalgenes evne til at analysererapporterne. Endelig vil der blive ydet støtte til gennemførelsen af antikorruptionsstrategien, ogat korruption fastholdes som et centralt emne på højniveaudrøftelser mellem donorerne og detanzaniske myndigheder.Såfremt en af disse risici alligevel skulle blive en realitet, vil donorerne i første omgangundersøge mulighederne for at reagere samlet. Hvis det af politiske eller andre årsager ikke ermuligt af reagere i fællesskab, har hver enkelt donor fortsat ret til at reagere, men har forpligtetsig til at gøre dette på en åben og gennemsigtig måde.

En levende procesDen fælles strategi for bistanden til Tanzania er en levende proces. Tanzania og donorerne harindledt en ny form for samarbejde, der vil blive videreudviklet i løbet af strategiperioden. Det ersåledes ved indgangen til strategiperioden i 2007 kun de overordnede rammer, der ligger fast.Inden for disse rammer arbejdes der videre på gennemførelsen af strategien. Der er ved at bliveformuleret en handlingsplan og et monitoreringssystem til at følge op på i hvilket omfangparterne lever op til forpligtelserne og målsætningerne i strategien. Derudover har Tanzaniaforpligtet sig til at udforme en national politik for kapacitetsopbygning og faglig bistand.Arbejdet med at udvikle og skærpe arbejdsdelingen mellem donorerne vil også fortsætte.De tre dokumenter, der tilsammen udgør den fælles strategi for bistanden til Tanzania forperioden 2007 til 2011 – principdokument, landeanalyse og programmeringsdokument – erskrevet på engelsk, og kan findes på udenrigsministeriets hjemmesidewww.um.dkog pådonorgruppens hjemmesidewww.tzdpg.or.tz.Ambassaden i Dar es Salaam har på sinhjemmesidewww.ambdaressalaam.um.dket afsnit om den fælles landestrategi, hvor derløbende bliver orienteret om arbejdet med at udvikle og gennemføre landestrategien.