Udenrigsudvalget 2006-07
URU Alm.del Bilag 111
Offentligt
351033_0001.png
351033_0002.png
351033_0003.png
351033_0004.png
351033_0005.png
351033_0006.png
351033_0007.png
351033_0008.png
351033_0009.png
351033_0010.png
351033_0011.png
351033_0012.png
351033_0013.png
351033_0014.png
351033_0015.png
351033_0016.png
351033_0017.png
351033_0018.png
UDENRIGSMINISTERIETSydgruppen
Eval. j.nr. 104.A.1.e.5Den 21. februar 2007
Redegørelse forDanidas evalueringsvirksomhed i 2006Styrelsens mødeDen 7. februar 2007Dagsordenens pkt. 7.1.INDLEDNING
Styrelsen har senest behandlet emnet på sit møde den 8. februar 2006 (dagsordenens pkt.11). Denne redegørelse omfatter evalueringer afsluttet i 2006, formidlingsaktiviteter samtEvalueringskontorets øvrige aktiviteter og internationale arbejde.Tendenser i evalueringI takt med at dansk bilateral bistand i overvejende grad gennemføres som sektorprogram-støtte til programsamarbejdslandenes egne sektorprogrammer, og i tæt samarbejde medandre donorer, samt i lyset af bestræbelserne på gennem harmonisering at nedbringetransaktionsomkostningerne i modtagerlandene (bl.a. ved at nedbringe antallet af bilatera-le missioner og undgå overlappende aktiviteter) gennemføres et stigende antal evaluerin-ger i fællesskab med partnerlandene og andre donorer.De seks evalueringer, der blev afsluttet i 2006, er således alle gennemført i fællesskab medpartnere i udviklingslandene, mens fire af de seks afsluttede evalueringer også er gennem-ført i fællesskab med andre donorer. Evalueringerne af generel budgetstøtte, af den inter-nationale bistand efter Tsunamien og af International Trade Center er gode eksempler pådenne tendens.Modellerne for fællesevalueringer varierer. I nogle tilfælde påtager en enkelt donor sigansvar for at gennemføre evalueringen på vegne af – og med input fra – alle interesserededonorer. Denne model blev for eksempel anvendt i evalueringen af generel budgetstøtte,hvor DfID var ”lead”. I andre tilfælde udarbejdes en fælles referenceramme for evaluerin-gen af et emne, hvorefter enkelte donorer påtager sig at gennemføre casestudier i udvalgtelande. Denne model er blandt andet blevet anvendt i Tsunami-evalueringen.Der er fortsat kun få eksempler på fællesevalueringer af sektorprogrammer, der udgør ensærlig udfordring i form af koordinering, rollefordeling og timing. Det forventes dog, atder i de kommende år vil komme flere fællesevalueringer også på dette område. I slutnin-gen af 2006 blev eksempelvis iværksat en fællesevaluering af støtten til sundhedssektoren iTanzania, som forventes færdig i løbet af 2007.
Der er også kommet mere fokus på kvaliteten af evalueringer. Dette sker delvist i erken-delse af, at selv om de fleste evalueringsenheders arbejde bygger på fælles (DAC) princip-per, er der stor forskel på hvilke kvalitetsstandarder, der anvendes. Derfor er der nu udar-bejdet fælles ”DAC Quality Standards for Evaluation”, der blev godkendt i begyndelsenaf 2006.
Den ny evalueringspolitikDanida’s Evalueringspolitik blev i 2006 opdateret, så den nu reflekterer Rom og Paris Er-klæringerne om harmonisering, partnerskab og ejerskab samt ”Good Humanitarian Do-norship Principles”. Ajourføringen betød ikke nogen ændring af hverken den hidtidigegrundlæggende politik eller den praksis, der løbende er udviklet, men sikrede en præcise-ring af de grundlæggende principper for evaluering, herunder at evalueringer så vidt mu-ligt skal gennemføres i fællesskab med partnerlandene og andre donorer i overensstem-melse med Rom og Paris erklæringerne. Dette har været praksis i adskillige år.Hovedformålet med evalueringer – forstået som systematiske og objektive vurderinger afindsatsen på et givet område – er fortsat dobbelt, nemlig for det første at bidrage til for-bedring af udviklingsbistanden gennem indsamling, analyse og formidling af erfaringer fraigangværende og afsluttede udviklingsaktiviteter – og for det andet at dokumentere udvik-lingsbistandens resultater (og begrænsninger) overfor ansvarlige politikere og offentlighe-den i partnerlandene såvel som blandt donorerne. Evalueringer skal gennemføres af uaf-hængige evaluatorer og baseres på data og konkrete erfaringer fra udviklingssamarbejdet.Der lægges særlig vægt på at belyse udviklingsbistandens relevans, opnåelse af målsætnin-ger, effektivitet (herunder også omkostningseffektiviteten) og de langsigtede effekter samtbæredygtighed.Også de mere detaljerede retningslinier for evaluering (Guidelines for Evaluation, novem-ber 2006) er blevet opdateret, så de afspejler de seneste internationale erfaringer, herunderikke mindst erfaringer med evalueringer, der gennemføres sammen med flere donorer.2.EVALUERINGER I 2006
2.1 Oversigt over evalueringer gennemført i 2006I 2006 er der afsluttet seks evalueringer inden for følgende områder:International Trade CenterGenerel BudgetstøtteDen internationale støtte efter Tsunami katastrofenKapacitetsudvikling i BhutanParliamentarians for Global ActionDansk bistand til Uganda 1987-2005
2
Derudover er der gennemført to studier af anvendelsen af evalueringer nemlig opfølg-ningsstudier på vejsektorevalueringen i Ghana fra 2000 og landeprogramevalueringen iBangladesh fra 1999.Antallet af evalueringer er lidt under gennemsnittet for de seneste år. Det skal dog be-mærkes, at evalueringerne af budgetstøtte og tsunami-indsatsen har været særdeles omfat-tende og ressourcekrævende, samt at en meget stor evaluering af dansk bistand til vand ogsanitet ikke er blevet afsluttet til tiden på grund af kvalitetsproblemer
Danidas omkostninger/bidrag til de seks evalueringer var 14,5 mio. kr. Derudover erder anvendt ca. 3 mio. kr. til formidling, studier samt forberedelse af nye evalueringer2.2International Trade CentreEvalueringen af International Trade Centre (ITC) er den første omfattende og uafhængigeevaluering af organisationens relevans, kapacitet og præstation. Evalueringen blev gen-nemført af et internationalt konsortium under dansk ledelse og omfatter en række organi-satoriske og tekniske studier og 10 feltstudier på landeniveau. Evalueringen har været sær-deles problematisk at gennemføre, idet konsulentvirksomheden, valgt efter internationallicitation, viste sig ikke at kunne levere den fornødne kvalitet. Først efter en omfattendeindsats af andre konsulenter blev evalueringen afsluttet.Evalueringen fokuserer på tre nøgleområder: ITC komparative fordel, især set i lyset2015-målet om globalt partnerskab og med løfterne om øget handelsrelateret bistand iDoha Udviklingsrunden; en evaluering af ITC’s interventioner; og kapaciteten af ITC ogdonorernes støttemodaliteter.Evalueringen konkluderer, at ITC anses for at være neutral og upartisk og med kapacitettil at støtte målgruppens og partnernes integration i det internationale handelssystem ogderes udviklingsmål indenfor handel. ITC’s komparative fordel er baseret på organisatio-nens tekniske ekspertise indenfor handel og udvikling, på erfaringen med opbygning afnetværk og på den praktiske og dialogsøgende tilgang. Evalueringen viser også, at lande-projekterne er mere effektive og bedre til at give konkrete resultater end de globale og deregionale projekter på grund af deres størrelse, og fordi de er tilpasset til den lokale mål-gruppes behov.ITC’s produkter bliver generelt opfattet som relevante af partnerne, som ligeledes be-dømmer ITC’s effektivitet positivt. De anser ITC’s produkter for at være af en fornuftigkvalitet. Med hensyn til resultaterne mente eksportfremmeorganisationerne generelt, atITC bidrog til at øge deres kapacitet. Manglen på et effektivt resultatorienteret rapporte-ringssystem medfører imidlertid, at det er svært at vurdere resultaterne for den endeligemålgruppe, ligesom det er vanskeligt at påvise bæredygtigheden af ITC’s interventioner.Evalueringen finder, at der i ITC mangler enten en rådgivende ekspertgruppe eller enmindre styringsorgan, der kan føre grundigt tilsyn med og rådgive omkring ITC’s målsæt-
3
ninger og programmer, og som kan bistå ledelsen i perioder med ændringer. Der er hellerikke nogen struktur til at føre tilsyn med det samlede program og budget. Derudover an-fører evalueringen en række svagheder i organisation og struktur, som er meget generellefor de multilaterale organisationer.Evalueringen indeholder 34 strategiske og operationelle anbefalinger, hvoraf hovedpartenvedrører ITC’s ledelse. De fem anbefalinger, der er rettet mod donorerne omfatter øgetdonorharmonisering, udvikling af bedre styringsmekanismer samt øget fokus på lande-specifikke projekter.Der er generelt stor opbakning om evalueringens anbefalinger både i ITC’s nye ledelse ogblandt donorerne, og Danmark vil sammen med de øvrige faste donorer gøre sit til at sik-re bedre donorkoordination og større forudsigelighed i finansieringen samt reduceredetransaktionsomkostninger. Samtidig støtter Danmark den proces, som blev igangsat underschweizisk ledelse som opfølgning på evalueringen, og vil arbejde for, at den opnår kon-struktive resultater.2.3 Generel budgetstøtteBudgetstøtte har udgjort en voksende del af udviklingsbistanden i de seneste 10 år, og i2006 blev den første større internationale evaluering af denne bistandsform gennemført.Afgrænsningen af, hvad budgetstøtte er, var en vigtig del af evalueringen, og der opnåedeskonsensus om budgetstøtte som bistand, hvor donorstøtten ikke går til bestemte projek-ter eller programaktiviteter, men overføres til modtagerlandets statskasse på lige fod medandre midler, f.eks. skatteindtægter. Budgetstøtte kan gives som generel budgetstøtte ellersom sektorbudgetstøtte, hvor støtten også overføres direkte til statskassen, men er øre-mærket til f.eks. sundhed.Resultaterne har været imødeset med spænding blandt de mere end 20 donororganisatio-ner, der står bag, herunder Verdensbanken, OECD’s Udviklingsbistandskomité og Dan-mark. Evalueringen dækker perioden 1994-2004 og omfatter syv lande, heraf de fem dan-ske samarbejdslande Burkina Faso, Mozambique, Nicaragua, Uganda og Vietnam, dettidligere samarbejdsland Malawi samt Rwanda. Formålet med evalueringen var at under-søge i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, budgetstøtte kan være et relevantog effektivt redskab til at opnå bæredygtig fattigdomsreduktion og vækst.Hovedkonklusionen er, at de foreløbige erfaringer med budgetstøtte skaber grundlag forforsigtig optimisme. Generel budgetstøtte er et relevant og markant redskab, som kangøre udviklingsbistanden mere effektiv. Budgetstøtten kan på en bæredygtig måde støttede nationale fattigdomsstrategier; den kan sætte støtten til kapacitetsudvikling i modtager-landet i system, især styringen af de offentlige finanser; og den kan give bistanden i et landsom helhed et kvalitetsløft, fordi den både direkte og indirekte er med til at sikre bedresammenhæng, harmonisering og tilpasning af den samlede bistand. Evalueringen fandtoveralt vilje og kapacitet til at lære af erfaringerne med budgetstøtten, og dét peger i ret-ning af, at budgetstøtte som ét bistandsinstrument blandt flere kan gøre den samlede bi-stand mere effektiv på sigt.
4
Konklusionerne er draget med det forbehold, at kun syv lande er undersøgt, og af demhavde de fleste kun begrænsede erfaringer med budgetstøtte. Faktisk udgjorde budgetstøt-ten i Uganda i perioden 1998-2004 45% af den samlede undersøgte budgetstøtte. Selv omerfaringerne på mange måder er positive, er budgetstøtte imidlertid ikke noget universal-middel. Resultaterne vil altid afhænge af kvaliteten af den nationale fattigdomsstrategi, denskal støtte, og det anbefales, at budgetstøtte altid kombineres med andre former for bi-stand.Evalueringens hovedbudskab er, at generel budgetstøtte er en ’pakke’, der udover penge-overførsler til modtagerlandets statskasse til finansiering af fattigdomsstrategien omfatterdialog om politik, enighed om betingelser om reformer og ressourcer, mekanismer foreffektivisering af den samlede udviklingsbistand, monitorering – af aftalte målsætningerog om de offentlige budgetter når ud til de fattigste – samt ikke mindst kapacitetsopbyg-ning til fremme af en mere effektiv offentlig forvaltning og korruptionsbekæmpelse. Rap-porten konkluderer, at det er den samlede pakke, der under de rette forhold og sammenmed andre bistandsformer, giver gode resultater.Fra dansk side finder man, at evalueringsrapporten udgør et relevant og grundigt stykkearbejde med en række gode anbefalinger til, hvordan den internationale udviklingsbistandkan effektiviseres. Danmark er åben over for at anvende generel budgetstøtte i en kombi-nation og samspil med andre bistandsformer og vil søge at forbedre indsatsen på bag-grund af rapportens anbefalinger. Relevansen, omfanget og den konkrete udmøntning afgenerel budgetstøtte vil blive bedømt fra samarbejdsland til samarbejdsland på basis afgrundige analyser.Evalueringsrapporten blev fremlagt ved en OECD-konference i Paris 9. maj 2006 for alleinvolverede parter. Rapporten blev introduceret ved et uformelt frokostmøde for Danidasmedarbejdere d. 24. april og præsenteret i ved et velbesøgt åbent seminar 16. maj i Eigt-veds Pakhus.Udviklingsministeren fastlagde i forbindelse med evalueringsrapportens offentliggørelse etsæt kriterier, som regeringen vil anvende ved bedømmelse af mulighederne for at yde ge-nerel budgetstøtte. De 10 kriterier omfatter regeringsførelse, fattigdomsreducerende poli-tik, nødvendig offentlig økonomiforvaltning samt samarbejde mellem donorer og modta-gerland.2.4Den internationale støtte efter Tsunami katastrofenI juli 2006 offentliggjordes den internationale evaluering af den humanitære indsats efterTsunami katastrofen. Evalueringen blev gennemført under ledelse af en international eva-lueringskomité bestående af FN-organisationer, NGO’er og donorer. Evalueringskontoretdeltog i ledelsen af evalueringen, der er den største evaluering af en humanitær indsatssiden evalueringen efter folkemordet i Rwanda.
5
Evalueringen har især vurderet den første fase af den internationale reaktion på katastro-fen og havde to hovedformål: At forbedre beredskabet over for og indsatsen ved naturka-tastrofer og at sikre en bedre afrapportering om indsatsen over for donorer og berørtebefolkningsgrupper. Det skal bemærkes, at flere af de lande, der blev ramt af tsunamien,er middelindkomstlande, der selv råder over betydelige ressourcer, og derfor skulle ståbedre rustede til at klare en pludselig naturkatastrofe end de fattige lande med langvarigekonflikter, der er målet for de fleste andre humanitære indsatser.Tsunamien, der ramte Sydøstasien 26. december 2004, var med 227.000 dødsofre en af destørste naturkatastrofer i nyere tid. Men endnu mere historisk var den internationale reak-tion på katastrofen. I løbet af få måneder blev der rejst ca. 80 mia. kr. til katastrofe- oggenopbygningsindsatsen blandt regeringer og private bidragydere. Det er mere end detdobbelte af det beløb, verden i gennemsnit har ydet om året i katastrofebistand i årene2000-04. Indsatsen svarer til, at der blev givet ca. 45.000 kr. for hver person, der blev be-rørt af tsunamien. Det står i skærende kontrast til de 23 kr. pr. berørt person, som detinternationale samfund kunne afse efter oversvømmelserne i Mozambique i 2000 og 2001.Det enorme beløb og den hurtige reaktion gjorde det muligt hurtigt at dække de mestakutte behov og hurtigt at give de overlevende håb og tro for fremtiden.Den tidligste og vigtige indsats blev dog leveret af lokale og nationale aktører i de ramtelande, men deres indsats blev i det store hele overset af de internationale donorer og or-ganisationer, der havde travlt med at profilere deres egen indsats og sendte internationalenødhjælpsarbejdere ind i store tal; ofte folk uden tilstrækkelige erfaringer, lokalkendskabog sprogkundskaber. Presset for at bruge penge på en synlig måde var stort og modarbej-dede brugen af lokal og national kapacitet.Selv om der de seneste 10 år er taget adskillige initiativer for at forbedre det humanitæreberedskab, var tsunami-indsatsen præget af mange af de samme problemer, som indsat-serne i Rwanda, i Kosovo og efter orkanen Mitch led under.Bidragene var ofte ikke baseret på en konkret vurdering af behov. Der blev ganske vistforetaget nogle behovsanalyser, men de blev ikke brugt i tilstrækkeligt omfang. De blevikke foretaget i fællesskab, og informationer blev ikke delt imellem organisationerne. Isærregeringsbidrag var i højere grad baseret på politiske overvejelser og på mere eller mindretilfældig omtale i medierne end på faktiske behov. Donorer og internationale hjælpeorga-nisationer sørgede heller ikke i tilstrækkelig grad for, at brugen af de bevilgede midlerkunne følges.Den enorme og hurtige internationale støtte betød, at de akutte behov hurtigt kunnedækkes, og det gav de berørte mennesker en sikkerhed, der satte dem i stand til at læggeplaner for fremtiden. I alle de ramte lande kunne børnene hurtigt vende tilbage til skoler-ne. Også sundhedsklinikker blev hurtigt sat delvist i stand – og i nogle tilfælde ligefremforbedret. At 500.000 mennesker i Aceh-provinsen seks måneder efter katastrofen havdetag over hovedet, og at turister hurtigt begyndte at vende tilbage til Thailand og Maldiver-ne, er endnu et par eksempler på hurtige resultater af den massive indsats.
6
Lokale forhold vanskeliggjorde i mange tilfælde hjælpearbejdet. F.eks. de væbnede kon-flikter i Sri Lanka og Indonesien. Mens konflikten i Sri Lanka er fortsat, satte det pludseli-ge internationale fokus på Aceh-provinsen skub i en løsning af den mangeårige konfliktdér. Men også andre lokale problemer som centralistiske og bureaukratiske beslutnings-processer, korruption, mistillid til lokale ledere, uklare regler om ejendomsret til jord blevekstra synlige og var til gene for indsatsen.De enorme summer stillede store krav til de humanitære organisationers kapacitet og de-res evne til at absorbere og bruge midlerne på forsvarlig vis. De mange penge førte til, aten mængde nye humanitære aktører – med for få erfaringer og for lidt ekspertise – blevblandet ind i nødhjælpsarbejdet, og til at erfarne nødhjælpsorganisationer kastede sig ud ityper af genopbygning, der lå uden for deres normale arbejdsfelt.Myten om, at der i en nødsituation er behov for en hvilken som helst hjælp NU, blev godthjulpet på vej af mediernes og offentlighedens ringe forståelse for katastrofebistand. Ogmediernes og offentlighedens forventninger om omgående resultater førte i nogle tilfældetil, at man undlod at støtte langsigtet og bæredygtig planlægning.Den internationale støtte var mest effektiv, når den blev givet til lokale eller nationale ind-satser, og hvor internationale organisationer i forvejen samarbejdede med lokale partnere.Men presset for at bruge penge hurtigt og synligt var så stort, at det mange steder førte tilprojekter af dårlig kvalitet og modarbejdede brugen af lokale ressourcer. Mulighederne forat opbygge lokal kapacitet blev stort set ikke udnyttet, og donorerne gjorde ikke nok for atrådføre sig med og informere de berørte grupper om deres projekter. Det underminerededen mere langsigtede genopbygningsindsats.Katastrofens omfang var en udfordring for det internationale samfunds katastrofebered-skab og afslørede, at beredskabet ikke slår til ved så stor en katastrofe, selv når der rejsesså enorme bidrag til indsatsen. Den løbende støtte til katastrofer er alt for svingende, ogder investeres ikke tilstrækkeligt i katastrofeberedskab. Resultatet er utilstrækkelige øko-nomiske og menneskelige ressourcer. Beredskabet lider også under hurtig udskiftning afpersonale og begrænset kendskab til nationale og lokale forhold. Tilsammen betyder det,at der mangler kapacitet til hurtigt at øge indsatsen og engagere sig med lokale og nationa-le aktører.Den danske regering har siden katastrofen ydet 422 mio. kr. i bistand til de berørte lande– i første omgang 200 mio. kr. i nødhjælp (100 mio. kr. til hhv. Indonesien og Sri Lanka),100 mio. kr. til genopbygning (50 mio. kr. til hhv. Indonesien og Sri Lanka) og endelig122 mio. kr. til miljøindsatser i Indonesien og Thailand. Hertil kommer bistand fra privat-personer og virksomheder i Danmark på over 220 mio. kr.Fra dansk side har man allerede igangsat og støttet flere initiativer. Blandt de vigtigste kannævnes:
7
Danmark har i 2006 støttet (med 50 mio. kr.) den nyoprettede humanitære fond CERFen(Central Emergency Response Fund), som netop har som en af sine funktioner at givehumanitær bistand i den helt tidlige fase af en katastrofe. Denne mekanisme er også medtil at styrke og effektivisere FN’s koordinerende rolle.Allerede i november 2005 afholdt Danmark et internationalt seminar om naturkatastrofe-forebyggelse Seminaret bidrog til at øge opmærksomheden om det, som er en af evalue-ringens vigtigste anbefalinger: betydningen af lokalsamfunds investering i forebyggendeaktiviteter og beredskab i forhold til naturkatastrofer. Pt. foregår et opfølgningsarbejde,hvor Danida ser på, hvordan man også gennem den bilaterale bistand i udsatte program-samarbejdslande kan bidrage til, at der foretages forebyggende investeringer inden forrelevante sektorer. F.eks. kan design af veje og broer gøre transportsystemet mere robust.Initiativer inden for landbrugssektoren og miljø kan reducere effekten af naturkatastrofer.Der fokuseres også på at styrke lokalsamfundenes egne nødhjælps- og genopbygningsøn-sker. Her spiller de danske NGO’er allerede en stor rolle. Gennem NGO’ernes samar-bejdspartnere er Danmark med til opbygge og indarbejde den nødvendige kapacitet indenfor katastrofeforebyggelse og sikre, at de nødvendige mekanismer er etableret, når/hvisder sker en katastrofe.Endelig har den Humanitære Kontaktgruppe nedsat en arbejdsgruppe, der skal se påhvordan man kan etablere et certificeringssystem, der kan sikre at nødhjælpsorganisatio-ner lever op til internationale principper og kvalitetsstandarder for humanitær bistand.Initiativet bygger på erfaringerne fra ”Humanitarian Accountability Partnership” somEvalueringskontoret var blandt initiativtagerne til i 2001.2.5 Kapacitetsudvikling i BhutanOpbygningen af kapaciteten i Bhutan’s offentlige organisationer spiller en afgørende rollefor, om bistanden er bæredygtig. Det er besluttet at udfase det danske landeprogram iBhutan i perioden frem til 2012, og derfor er kapacitetsopbygning i Bhutan særligt aktuel.Som første trin i en langsigtet plan for evalueringen af det samlede danske Bhutan-lande-program blev der i foråret 2006 gennemført en evaluering af den danske støtte til kapaci-tetsopbygningen i seks offentlige bhutanesiske organisationer. Evalueringskontoret tilret-telagde evalueringen i et tæt samarbejde med Bhutan’s Nationale Planlægningskommissi-on. Dermed blev der også ydet et vægtigt bidrag til opbygning af evalueringskapacitet ilandet, ikke mindst fordi den dansk udviklede metode til evaluering af kapacitetsopbyg-ning (ROACH) blev anvendt.Danmark har i mange år været den næststørste donor i Bhutan – kun overgået af Indien.Siden 1992 har den langsigtede, danske bistand været koncentreret om sundhed, miljø ogforvaltning af naturressourcer samt byudvikling. Uddannelse, demokratisering, god rege-ringsførelse og decentralisering er kommet til senere. I alle bistandsprogrammer har kapa-citetsopbygning af nøgleorganisationer været i fokus. Den totale, danske bistand til Bhu-tan siden 1989 løber op i mere end 1 milliard kroner. Med Bhutans lille befolkning påomkring 700.000 svarer det til 1.400 kr. i dansk bistand for hver bhutaneser – eller om-
8
kring 90 kr. om året. Det gør Bhutan til det land, der har modtaget den største danskebistand pr. indbygger.Fokus for evalueringen er de udvalgte organisationers evne til at levere de ydelser ellerprodukter (”outputs”), som de ifølge deres bestemte formål skal præstere. Ydelserne kanvære udarbejdelse af nye strategier eller lovforslag; godkendelse af lokalplaner for byud-vikling; revision af regnskaber; eller skatteansættelse og opkrævning. På det lokale planblev den lokale forvaltnings ydelser i et distrikt undersøgt. For at få en indikator for kapa-citetsudviklingen over tid så evalueringen på, hvordan ydelserne har ændret sig, siden or-ganisationerne blev etableret. De seks udvalgte organisationer var: Departementet for By-udvikling, Undervisningsministeriets Departement for Planlægning og Politik, Sekretaria-tet for Den Nationale Miljøkommission, Bhutan’s Rigsrevision, Told- og Skattedeparte-mentet samt distriktet Punakha Dzongkhag.Evalueringen hovedkonklusion er, at den danske blanding af forskellige typer af bistandhar fungeret godt. Den har været en blanding af sektorbudgetstøtte, øremærket støtte tilkapacitetsopbygning på områder med særlige behov og strategisk brug af rådgiverbistand.Støtten har været rettet mod de områder, Bhutans regering selv prioriterer, og den harsamtidig fokuseret på at opbygge kapacitet i Bhutan.Evalueringen gennemgår hvert enkelt af de udvalgte organisationers ydelser, og den viser,at de fleste af organisationerne i stort omfang har forbedret deres kapacitet kraftigt. Detgælder især Rigsrevisionen, Told og Skat og Departementet for Byudvikling. Flere af or-ganisationerne er samtidigt udsat for stor konkurrence om tiltrækning af kvalificeredemedarbejdere.Der er flere årsager til succesen: Bhutan har velformulerede nationale strategier og planer,der sikrer gode rammer for donorstøtten og for fordelingen af ressourcer. Og Danida hardemonstreret et langsigtet engagement og en fleksibilitet, der gjorde det muligt at tilpassebistanden i takt med, at lokale behov og planer ændres. Danida’s støtte har på fremragen-de vis tilpasset sig bhutanske prioriteringer. For nogle organisationer (Rigsrevisionen,Planlægningsafdelingen i undervisningsministeriet, Miljøkommissionen og Byudviklings-departementet) kan de forbedrede resultater og den øgede kapacitet direkte tilskrives Da-nida. I andre organisationer må Danida ”nøjes med” at have leveret et betydeligt bidrag tilfremskridtene. I uddannelsessektoren har dansk sektorbudgetstøtte sikret, at støtten bådevar fleksibel og forudsigelig, og evalueringen fandt, at Bhutan samlet set har den kapacitet,der skal til, og opfylder betingelserne for, at udvidet budgetstøtte kan ydes.Evalueringen anbefaler Danmark og andre donorer, at der fortsat er brug for rådgiverbi-stand, men på afgrænsede områder; at øge dansk støtte til kapacitetsopbygning på di-striktsniveau; at planlægning af sektorprogrambistand bør inddrage alle involverede part-nere; at der tages højde for de konstitutionelle reformer frem mod 2008; og at der på it-området støttes mere strategisk. Bhutan’s regering anbefales at gøre arbejdsvilkårene mereattraktive for de offentlige ansatte; i højere grad at give de enkelte organisationer indfly-delse på ansættelse af medarbejdere; at kanalisere flere ressourcer ud til de lokale myndig-
9
heder; at koordinere mandater for regeringens organisationer; og generelt at gennemførede vanskelige institutionelle reformer og beslutninger før overgangen til konstitutioneltdemokrati i 2008.Fra dansk side konstateres med tilfredshed, at kapacitetsopbygning har været en nøgle-komponent i den danske støtte til Bhutan. Det vil den være også i fremtidige bistandsfa-ser. Evalueringen viser tydeligt, at Bhutan har haft viljen og evnen til at gøre god brug afstøtten til kapacitetsudvikling. Teknisk bistand er stadig relevant, og vil, baseret på be-hovsanalyser, blive ydet inden for strategiske områder med fornøden fleksibilitet. Dan-mark er sammen med Verdensbanken engageret i støtten til indførelse af moderne finan-sielle styringssystemer. Endelig vil Danmark igennem sektorbudgetstøtten støtte yderlige-re finansiel decentralisering ved gennemførelsen af den kommende 10. femårsplan, hvor30% af det totale budget vil blive givet som bloktilskud til lokale myndigheder.Det er hensigten, at denne evaluering vil blive fulgt op af en evaluering af status for kapa-citeten af relevante organisationer efter udfasningen af en række sektorprogrammer i2007/08 og med en afsluttende evaluering med fokus på forandringer i organisationerneseffekter (outcomes), når landeprogrammet i Bhutan endeligt er udfaset (tentativt i 2012).De gode erfaringer med ROACH-metoden – udviklet af EVAL med hjælp fra eksternekonsulenter – viser, at sådanne evalueringer med samlede direkte omkostninger under 1mio. kr. kan gennemføres relativt hurtigt. Fra beslutning om evalueringen til rapportud-kast forelå fra evalueringsholdet gik mindre end seks måneder.2.6. Parlamentarikere i Global AktionDet internationale netværk ’Parlamentarikere for Global Aktion’, PGA, har ydet en væ-sentlig indsats med små midler, og at det er værdig til yderligere dansk støtte fremover.PGA gør et stort og relevant stykke arbejde for fred og samarbejde i konfliktområder vedat udnytte et stort kontaktnet og inddrage relevante politikere og andre indflydelsesrigepersoner i deres arbejde.Det er hovedkonklusionen af evalueringen af PGA’s program som blev udført i forbin-delse med PGA’s årlige generalforsamling i 2006 i New York. PGA er et uafhængigt ogpolitisk neutralt netværk af valgte lovgivere fra 114 parlamenter verden over med mereend 1.300 individuelle medlemmer. Netværkets formål er at fremme fred, demokratimenneskerettigheder og bæredygtig udvikling samt befolkningspolitik. Danida’s Humani-tære Kontor har siden 1997 sammen med bl.a. EU, Sverige og Nederlandene støttet den-ne internationale NGO med knap 9 mio. kr. Den danske støtte har udgjort ca. 10% afPGA’s samlede budget.PGA har haft særlig held med at skaffe opbakning blandt parlamentarikere over hele ver-den til Rom-konventionen om en International Straffedomstol (International CriminalCourt). Men også indenfor området Fred og Demokrati har PGA i årene 2001-2004 med-virket til at fremme den politiske dialog i bl.a. Elfenbenskysten og i Zimbabwe. Desværreslap pengene til at fortsætte denne indsats op i 2005. I stedet har PGA indledt et samar-bejde med UNDP om at begrænse udbredelsen af lette håndvåben, primært i Afrika.
10
PGA er en lille organisation med syv ansatte i sekretariatet i New York. Organisationen erhelt afhængig af frivillige bidrag, da medlemskontingenterne kun dækker en brøkdel afomkostningerne. Men der har ikke været penge nok til, at PGA har kunnet udnytte sinestyrker og netværk fuldt ud. Den svage økonomi skyldes dels PGA’s begrænsede evne tilat overvåge og følge op på sine aktiviteter. Uden målbare resultater har donorerne værettilbageholdende med yderligere bistand. I dag står PGA i en situation, hvor man harstærkt behov for at skærpe sin profil gennem en strategisk prioritering og planlægning.Selvom PGA erkender dette, og forsøger at udstikke langtrækkende planer med tilhøren-de budget, har man ikke den nødvendige bemanding til at kunne gøre det effektivt.Evalueringen anbefaler, at PGA udformer en tre-årig strategiplan. Den bør omfattePGA’s organisatoriske udvikling, medlemskab og den fremtidige finansiering og fundrai-sing. Desuden må den indeholde en fokusering og prioritering af PGA’s indsats for atforebygge konflikter og skabe fred. Her må PGA nøje vurdere, hvor organisationen harde bedste forudsætninger og netværk til at sætte ind. Samtidig må PGA analysere hvilkedonorer, der har særlig interesse i disse områder, og tage kontakt til disse samt til regionaleog internationale organisationer, f.eks. gennem såkaldte strategiske partnerskaber.Evalueringen fandt, at ‘Parlamentarikere for Global Aktion’ er en vigtig global aktør indenfor konflikthåndtering. Evalueringen beskriver klart PGA’s kompetence og eneståendeglobale netværk af parlamentarikere på dette felt. PGA’s Freds- og Demokrati Programfortjener åbenlyst finansiel støtte i øget omfang. PGA’s Program for International Lov ogMenneskerettigheder har fokus på fremme af universel ratifikation af den InternationaleStraffedomstol. Også på dette område har PGA en enestående mulighed for at arbejdemed beslutningstagere i mange lande.Evalueringen konkluderer, at PGA gør god brug af de sparsomme finansielle midler, derer til rådighed for programmerne. Det er imidlertid i stigende grad vanskeligt for PGA attiltrække midler fra donorer, hvilket kunne føre til en situation, hvor PGA ikke længerekan fastholde den nødvendige medarbejderstab til at forvalte programmerne. PGA måarbejde mere strategisk for at forøge antallet af donorer og deres bidrag.Udenrigsministeriet er enig i evalueringens anbefalinger, og vil følge PGA’s bestræbelsertæt.Evalueringen er et eksempel på en mindre opgave, som på forslag af det HumanitæreKontor er udført som en ekstern, uafhængig evaluering under fleksibel tilpasning, idet”feltarbejdet” nødvendigvis måtte gennemføres, da de mange parlamentarikere var samlettil generalforsamlingen.2.7 Dansk Bistand til Uganda 1987-2005Danmark har bistået Uganda med en effektiv, innovativ bistand af høj kvalitet igennemnæsten to årtier efter indførelse af mere fredelige tilstande i 1986, da præsident Museveniovertog regeringen. Vi har sat mange tydelige fingeraftryk på udviklingen inden for sund-hed, biveje, forsyning af rent drikkevand, og opbygning af lokalt folkestyre. Det er hoved-
11
konklusionen på en meget omfattende uafhængig evaluering af den danske bistand til lan-det fra 1987 til 2005, som i samarbejde med Premierministerens kontor i Uganda blevudført i 2006.Danmark var blandt de donorer, der først vendte tilbage efter de kaotiske år under Aminog Obote, og Uganda har fyldt meget i dansk bistand lige siden. Fra 1996 til 2000 varUganda den næststørste modtager af dansk bistand, og på sit højeste, i 2001, var den dan-ske bistand på 472 mio. kr. Den er senere faldet til cirka 350 mio. kr. om året. I alt har dendanske bistand udgjort mere end 5 mia. kr., svarende til 7% af al bistand til landet. Evalu-eringen er baseret på gennemgang af dokumenter og interviews med ikke færre end 186ugandere og andre nøglepersoner, der har været involveret i det danske program, omhvordan de så på den danske bistand til Uganda.Evalueringen omfatter det bilaterale landeprogram, den danske personel-bistand, bistan-den via NGO’er og Privat Sektor Programmet. Metodisk har evalueringen vurderet lan-dets samlede udvikling, den internationale bistands bidrag hertil, og endelig hvilke særligefingeraftryk, den danske bistand har afsat. Overordnet konkluderes, at den danske bistandtil Uganda generelt har været af høj kvalitet, og der sættes pris på Danmarks bidrag til lan-dets fremgang. Kun et meget uambitiøst bistandsprogram ville være fri for fodfejl, og deter bemærkelsesværdigt, at den danske bistand ikke er gået efter de lette opgaver eller løs-ninger, men har valgt vanskelige indsatser som landbrug og god regeringsførelse. Menevalueringen finder også, at den danske bekymring for tilstrækkelig regnskabsaflæggelseog behovet for synlighed af den danske bistand har medført, at Danmark er overforsigtig iforhold til at benytte regeringens egne systemer og yde budgetstøtte.Evalueringen finder Uganda’s politiske og økonomiske udvikling imponerende over desidste to årtier. Uden den ydede bistand ville landets økonomiske vækst helt sikkert haveværet langsommere, den politiske stabilitet ville måske også være truet, og flere menneskerstadig være fattige. Selvom der er bekymring i forhold til landets afhængighed af bistandenhar den alligevel ikke været i stand til at købe sig til afgørende indflydelse.Evalueringen anbefaler, at Danmark bevarer sit engagement i sundhedssektoren, der byg-ger på så mange års erfaringer; at Danmark viser fortsat interesse for decentralisering ogforsøger at arbejde for bedre koordinering på området gennem den fælles donor-strategi.Endvidere, at den danske støtte til menneskerettigheder og god regeringsførelse fortsæt-tes, samt at Danmark bevarer sit engagement i landbrugssektoren. Her skal man aktivtmedvirke til at gøre noget ved de svagheder, som sidste års evaluering af Ugandas moder-niseringsplan for landbruget har afsløret – f.eks. ved øget støtte til kvinders adgang tiljord. Endelig anbefales, at Danmark aktivt indgår i analysen af og processen omkring denfælles donorstrategi for Uganda, hvor man også skal forholde sig til den rette balance mel-lem forskellige bistandsformer i de enkelte sektorer.Danida anerkender evalueringsholdets arbejde. Det har været en vanskelig opgave at ud-drage erfaringer fra næsten 20 års udviklingssamarbejde; en tidsperiode inden for hvilkenbistandens modaliteter har ændret sig betydeligt. Det bemærkes med tilfredshed, at evalu-
12
eringen klart finder, at dansk bistand generelt har været af høj kvalitet, og at der er sat prispå Danmarks bidrag til Uganda’s fremgang. Det er opløftende, at man finder, at danskbistand har været ambitiøs. Det danske bistandsprogram er ikke gået efter de lette løsnin-ger; der er valgt vanskelige sektorer og komponenter; man har arbejdet i de mere udsatteog vanskelige miljøer i landet; og bistanden har været innovativ.Allerede inden evalueringen blev afsluttet, besluttede Danmark at tilslutte sig den fællesdonorstrategi for Uganda. Den nye måde at arbejde på skaber udfordringer i forhold til atsynliggøre og retfærdiggøre den danske indsats over den danske offentlighed. Det betyderogså, at Danmark skal være med i den tiltagende arbejdsdeling blandt donorerne og derforindsnævre sine aktiviteter i Uganda.Evalueringen er gennemført på det rette tidspunkt, idet et kapitel af dansk udviklingsbi-stand udført inden for rammen af bilaterale landestrategier hermed afsluttes. Den yder etvigtigt bidrag til overvejelserne om Danmarks fremtidige rolle som deltager i Uganda’sfælles donorstrategi, som ved udgangen af 2006 vil udgøre den harmoniserede bistands-strategi for 11 udviklingspartnere til støtte for Uganda’s egen Handlingsplan for Fattig-domsudryddelse.Denne landeprogramevaluering er den første evaluering af den samlede danske støtte til etprogramsamarbejdsland siden evalueringerne af programmerne i Nicaragua, Bolivia ogVietnam i 2002. Metodisk er der, udfra diskussionerne i DAC’s Evalueringsnetværk, lagtvægt på det overordnede, strategiske niveau og på, at den danske bistand skal ses som et(kvantitativt mindre) bidrag i den samlede donorbistand, og ikke mindst som en støtte tilpartnerlandets egen indsats for at skabe politisk, økonomisk og social udvikling. Gennem-førelsesmæssigt har opdelingen i et forstudie med dokumentarisk sigte (over 800 doku-menter er indsamlet), et perceptionsstudie af partnernes opfattelse, og en evalueringssyn-tese også vist sig hensigtsmæssig.’Uganda-modellen’ vil i de kommende år, i tilpasset form, blive anvendt i en række lande-programevalueringer, således i 2007 for Ghana og Benin programmerne.3. GØR EVALUERINGER EN FORSKEL?3.1 Anvendelsen af evalueringerVed afslutning af enhver evaluering tager Danida stilling til alle dens anbefalinger og be-slutter, i hvilket omfang og hvorledes man vil følge anbefalingerne. Evalueringskontorethar netop afsluttet en undersøgelse af, hvordan Danida har fulgt op på anbefalingerne i nievalueringer, der blev afsluttet i 2004-05.Anbefalingerne i fællesevalueringen af grundlæggende uddannelse i Nepal var i overens-stemmelse med landets nationale handlingsplan for uddannelse og med den danske støttetil den del af uddannelsessektoren. De fem specifikke anbefalinger er alle blevet fulgt.
13
Om evalueringen af de seks projekter i Taita Taveta- og Makueni-distrikterne i Kenya i2004 kan man i dag konstatere, at alle anbefalinger er blevet gennemført. Anbefalingernevar især rettet mod udformningen af de to sektorprogrammer inden for hhv. landbrug ogsundhed, som dengang var i planlægningsfasen.Evalueringen af den danske humanitær- og genopbygningsbistand til Kosovo 1999-2003indeholdt en række anbefalinger, som allerede ved evalueringens offentliggørelse var gen-nemført. Der er siden sket en række yderlige forbedringer inden for f.eks. konflikthåndte-ring, planlægningsprocedurer og koordinerings af indsatsen med andre aktører. Det civilt-militære samarbejde er også blevet yderligere forbedret siden 2004 og arbejdet udføres itæt samarbejde med andre partnere i overensstemmelse med evalueringens anbefaling.Evalueringen af kapacitetsudvikling indeholdt feltafprøvning i Ghana af ROACH evalue-ringsmetoden. Evalueringens anbefalinger om simplificering af metoden er blevet fulgt opi forbindelse med evalueringen af kapacitetsopbygningen i Bhutan (omtalt s. 8-10). Den-ne evaluering bekræftede metodens anvendelighed men understregede også, ligesom felt-afprøvningen i Ghana, behovet for tilpasning af metoden til den konkrete situation. An-befalingen om udarbejdelse af en brugervenlig check-liste til brug i forbindelse med forbe-redelse af nye programmer er blevet fulgt op, ligesom de anbefalede ændringer i andreguidelines er indarbejdet. DCCD har gennemført de anbefalede aktiviteter til at styrkekendskabet blandt ministeriets ansatte til metoden.De 18 anbefalinger i synteserapporten om støtte til internt fordrevne var baseret på 17evalueringer i 10 forskellige lande. Danida kunne umiddelbart tilslutte sig de fleste af an-befalingerne, hvoraf mange allerede var reflekteret i Strategien for Danmarks HumanitæreBistand fra 2002. Opfølgningen viser, at man i mange sammenhænge arbejder videre på atforbedre de internt fordrevnes vilkår. Især skal nævnes indsatsen i arbejdsgruppen om’Good Humanitarian Donorship’, som Danmark leder sammen med Storbritannien.Også evalueringen af IFAD havde en lang række anbefalinger, og IFAD’s ledelse – somtog positivt imod evalueringen – erklærede sig enig i hovedkonklusionerne og i de flesteanbefalinger. Danmark har siden arbejdet aktivt i bestyrelsen på at få gennemført anbefa-lingerne, hvoraf en lang række nu er gennemført og flere er under gennemførelse.Evalueringen af WFP havde en syv overordnede strategiske og praktiske anbefalinger. Decentrale policy-orienterede spørgsmål er indarbejdet i nye retningsliner udstukket af ho-vedkontoret, og de praktiske anbefalinger har man taget skridt til at gennemføre på lande-niveau. Rapportering herom forventes til bestyrelsesmødet i november 2007.Fællesevalueringen af moderniseringsplanen for Uganda’s landbrug (PMA), som blev fær-dig i september 2005, tids nok til at kunne blive behandlet på det årlige fælles review, in-deholder 29 anbefalinger. Desværre har introduktionen af andre strategier, ’Rural Deve-lopment Strategy’ og ’Sub-county Development Model’ reduceret den økonomiske ogpolitiske støtte til PMA. Det betyder, at gennemførelsen af mange af de aftalte opfølg-
14
ningsaktiviteter er standset eller stærkt forsinkede. Kun omkring en tredjedel af opfølg-ningsaktiviteterne er gennemført til dato.De to tidligere nævnte opfølgningsstudier i Ghana og Bangladesh havde til formål at tilve-jebringe en systematisk vurdering af virkningerne af evalueringernes anbefaling og samti-dig identificere de faktorer der evt. havde forhindret anbefalingerne i at blive gennemført.I Ghana fandt man for så vidt angår vejsektorevalueringen fra 2000 et meget blandet bil-lede. Gennemførelsen af anbefalingerne gik stadig langsomt, og det gjaldt ikke kun anbe-falingerne til de ghanesiske myndigheder. Til trods for Rom og Paris Erklæringerne omharmonisering fortsatte donorerne f.eks. med at anvende egne udbuds- og regnskabspro-cedurer.Evalueringen af landeprogrammet i Bangladesh fra 1999 skulle bl.a. anvendes til opdate-ringen af landestrategien, som blev forelagt Styrelsen i efteråret 2000. Denne strategi blevaldrig færdiggjort, og det varede helt til 2005 før en ny strategi blev godkendt. Gennem-gangen af evalueringens anbefalinger viste, at det var meget svært at måle effekten af dis-se, da forudsætningerne havde ændret sig væsentligt, både i Bangladesh og i Danmark.Desuden var mange anbefalinger ikke klart nok formuleret og ikke direkte anvendelige forde, der skulle implementere dem.Erfaringerne fra disse opfølgningsstudier bliver sammenfattet i en synteserapport, når deri løbet af 2007-08 foreligger yderligere to studier.3.2 Formidling af evalueringsresultaterEvalueringsresultater har ingen værdi, hvis de ikke bliver rettidigt formidlet. Gennemfø-relsen af de enkelte evalueringer tilrettelægges i stigende omfang således målrettet ogtidsmæssigt, så resultaterne kan anvendes i den aktuelle policy- eller strategidiskussion.Den gældende kommunikationsstrategi, der præciserer målsætninger, målgrupper og ind-satsområder samt en konkret handlingsplan, skal opdateres i 2007, og som udmøntning afministeriets kommunikationsudmelding vil der årligt blive fokuseret på nogle få, særligtudvalgte kommunikationsindsatser over for medierne og den bredere offentlighed.Der lægges vægt på fuld åbenhed om udarbejdelsen af evalueringerne og deres resultaterfor offentligheden, de særligt interesserede og medierne. Alle evalueringsrapporter siden1992 er tilgængelige på hjemmesidenwww.evaluering.dk, og fra 2005 er alle opgavebe-skrivelser og delrapporter også tilgængelige. For alle evalueringer udarbejdes et kort re-sumé på dansk eller engelsk, og ofte bearbejdes de færdige rapporter journalistisk til etletlæseligt, kort sammendrag. I 2006 udarbejdedes således en dansk korte rapport-udgaveaf Uganda landeevalueringen, og i samarbejdslandene gennemføres formidling af resulta-terne ved afholdelse af workshops, f.eks. afholdtes i oktober 2006 i Kampala en velbesøgtworkshop om denne evaluering. Evalueringskontorets nyhedsbrev EVAL NEWS, somalle interesserede kan abonnere på, er siden lanceringen i 2004 blevet vel modtaget, lige-som nye evalueringer løbende omtales i Syd-Nyt.
15
Evalueringskontorets medarbejdere har i årets løb givet oplæg om evalueringsmetoder,praksis og principper ved uddannelsesinstitutioner (Roskilde Universitetscenter, Køben-havns Universitet, Aalborg Universitet, Århus Universitet og Handelshøjskolen i Køben-havn, og undervist på IPDET (International Program for Development Evaluation Trai-ning) organiseret af Verdensbanken og Carleton University, Canada.Internt bidrager Evalueringskontorets medarbejdere løbende til før-udsendelseskurser fornye Danida-rådgivere og UM-ansatte, som arrangeres af DCCD. Et særligt fokus er herformidling af erfaringerne for kapacitetsudvikling og teknisk bistand. Det sikres også, atalle kursusdeltagerne, rådgivere og nye udstationerede medarbejdere, målrettet får de eva-lueringer, der er relevante for deres kommende arbejde.Harmoniseringen og den nationale tilpasning indebærer, at de nationale relevante myn-digheder, ansvarlige for evaluering, og ambassaderne i programsamarbejdslandene er ble-vet de primære samarbejdspartnere for Evalueringskontoret. Evalueringskontorets med-arbejdere inddrager derfor i øget omfang de relevante ambassader i forbindelse med for-beredelsen af en evaluering, og søger ved korte besøg i landene at indgå i dialog med ogopbygge evalueringskapacitet hos relevante nationale partnerne (f.eks. Bhutan’s NationalePlanlægningskommission). Samarbejdet om konkrete sektor- eller landeprogramevaluerin-ger indebærer ikke blot øgede muligheder for formidling af resultaterne, f.eks. fælles orga-nisering af workshops til drøftelse af rapportudkast og præsentation i forbindelse medafslutning af en evaluering, men også en procesbaseret træning i og udveksling af erfarin-ger for, hvorledes en evalueringsproces gennemføres og sikres bedst mulige kvalitet. Her-under ikke mindst, hvorledes man på objektiv vis gennem en veltilrettelagt udbudsprocesudvælger de uafhængige konsulenter, der skal udføre evalueringen.Samarbejdet med de andre kontorer i Danida er blevet styrket. Opgavebeskrivelser ograpportudkast for relevante evalueringer præsenteres og diskuteres med BFT, og generelleerfaringer indarbejdes i f.eks. ’Good Practice Papers’. Særligt i forbindelse med KVA’sgennemførelse af Performance Reviews er der et tæt samarbejde, hvor evalueringer indgårsom en vigtig del af baggrundsmaterialet for KVA, der under besøgene vurderer ambas-sadernes opfølgning af evalueringernes anbefalinger. Evalueringskontoret har igangsat enanalyse af de afsluttende program- og projektrapporter, som er modtaget i projektdataba-sen PDB i 2006, og resultaterne af denne analyse forventes at kunne give et overblik overde indhøstede erfaringer, som vil blive præsenteret i den årlige Performance Report.Evalueringskontoret deltager aktivt i Programkomiteens arbejde, hvor alle nye bilateraleprogrammer og støtte til de multilaterale organisationer forelægges. Kontorets medarbej-dere søger herved også at inddrage de konkrete anbefalinger og den indhøstede viden fragennemførte evalueringer i forberedelsen af nye aktiviteter. De afsluttede evalueringerbliver ligeledes forelagt i Programkomiteen til intern drøftelse af opfølgning. Hermed sik-redes en dyberegående faglig behandling ligesom der i højere grad er taget hensyn til ind-dragelse af repræsentationerne, der nu medvirker via videokonference.
16
Evalueringskontoret fungerer i stigende grad som vidensbank i det daglige arbejde for deenkelte medarbejdere i hjemmetjenesten ved at formidle relevante evalueringserfaringer.Dette sker både gennem personlig henvendelse og via internettet. Evalueringskontoretsopsamling af alle relevante dokumenter i forbindelse med f.eks. mere omfattende lande-eller sektorevalueringer har også vist sig som en nyttig elektronisk ’institutionel hukom-melse’, ikke mindst da tidligere papirudgaver af dokumenter i stigende omfang kasseres.Endelig bidrager kontoret til policy- og strategiudvikling ved at producere korte sammen-fatninger af egne og andre organisationers evalueringsresultater.4.INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Evalueringskontoret deltager aktivt i det internationale samarbejde om at øge effektivite-ten af evalueringsarbejdet. Det koordinerende organ herfor er DAC’s Evalueringsnetværk(DAC Network on Development Evaluation).Netværket søger løbende muligheder for at gennemføre fællesevalueringer. Der blev i2004-05, under dansk ledelse, gennemført en analyse af hidtidige erfaringer med fælleseva-lueringer. Analysen påpeger, at det er en vanskelig og langsommelig proces, men at udbyt-tet står mål med anstrengelserne: Der opnås en bredere dækning end ved donorfokusere-de evalueringer. Det fælles ejerskab giver evalueringerne større gennemslagskraft, og be-lastningen på samarbejdslandenes myndigheder er mindre. På baggrund af analysen er deri 2006 udarbejdet en DAC vejledning for fællesevalueringer.Evalueringsmetoder undergår en stadig udvikling i takt med bevægelsen fra projektevalue-ring til sektor/landeprogramevaluering og tematiske evalueringer (en udvikling som ikkeer lige fremskreden hos alle donorer). På baggrund af en analyse af evalueringsrapporterskvalitet har Netværket under dansk/australsk ledelse udarbejdet nye kvalitetsstandarderfor evaluering af udviklingsbistand, der blev godkendt i marts 2006.I 2006 har Evalueringsnetværket taget initiativ til en omfattende fælles evaluering af ParisErklæringen. Evalueringen vil foregå frem til 2010, men allerede i 2008 skal der leveres enrække delprodukter. Der vil blive eksperimenteret med nye former for fællesevalueringerhvor partnerlandene indtager en mere fremtrædende rolle – også i evalueringen af dono-rernes indsats. Danmark vil koordinere denne evaluering.Der er over årene gennemført en række evalueringer af multilaterale organisationer oftesom et samarbejde mellem en række donorer. Denne type evalueringer har vist sig at værebåde omkostningstunge og tidskrævende for alle involverede parter. De multilaterale or-ganisationer bør imidlertid selv være i stand til at levere relevant og troværdig dokumenta-tion om deres indsatser. Kvaliteten og uafhængigheden af de multilaterales evalueringsaf-delinger samt deres produkter er en afgørende forudsætning for, at bilaterale donorer kanopfylde deres tilsynspligt på basis af organisationernes egne evalueringer, eventuelt sup-pleret med stikprøveundersøgelser. På dansk initiativ er er der udviklet en ’Peer Review’proces af multilaterale organisationers evalueringsfunktioner. Et pilotstudie af UNDP
17
blev gennemført i 2004 under dansk ledelse, hvorefter der i 2005 blev gennemført et fuldtreview af UNDP, også under dansk ledelse. I 2006 blev UNICEF undersøgt, og i 2007står WFP for tur.’Nordic+ gruppen’ (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Irland, Nederlandene og Storbri-tannien) har som et konkret skridt i retning af flere fælles evalueringer forsøgt at koordi-nere deres planlægning af evalueringer. Gruppen har afholdt to planlægningsmøder i2006, hvilket har resulteret i en række fællesevalueringer, men desværre ikke i at der blevudarbejdet fælles retningslinier for evaluering.Inden for det humanitære område er der de seneste år sket en betydelig udvikling i retningaf flere evalueringer, herunder fællesevalueringer. Her er Active Learning Network forAccountability and Performance in Humanitarian Action (ALNAP) et centralt organ forerfaringsudveksling og metodeudvikling. Den omfattende fællesevaluering af det inter-nationale samfunds støtte efter tsunami-katastrofen blev organiseret inden for rammerneaf ALNAP.
--oo0oo--
18