Naalakkersuisut Allattoqarfiat

Landsstyrets Sekretariat

 

30.03.2007

 

Postboks 469

3900 Nuuk

Oq/tel +299 34 67 58

Fax +299 34 67 60

[email protected]

www.nanoq.gl

 
Tusagassiorfinnut nalunaarut

Pressemeddelelse

Fremtidige økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark

Arbejdsgruppen vedrørende økonomi og erhvervsudvikling har i dag afsluttet sit arbejde.

 

Arbejdsgruppen, med undtagelse af Søren Espersen (DF), er blevet enig om at anbefale Selvstyrekommissionen følgende model for de fremtidige økonomiske relationer mellem de grønlandske myndigheder og staten under en kommende selvstyreordning:

 

1. Bloktilskuddet fortsætter realt uændret, dvs. justeret med pris- og lønudviklingen.

 

2. Grønland finansierer selv fuldt ud alle sagsområder, der overtages efter selvstyreloven, herunder udgifterne til råstofområdet, jf. dog pkt. 5 nedenfor.

 

3. Indtægter fra råstofudvinding i Grønland, som defineret i lov om mineralske råstoffer i Grønland, tilfalder Grønlands Selvstyre.

 

4. Bloktilskuddet reduceres med et beløb svarende til halvdelen af de indtægter fra råstofudvinding, som i det givne kalenderår ligger ud over 75 mio. kr. i realværdi, dvs. justeret med pris- og lønudviklingen.

 

5. Staten og Grønlands Selvstyre gennemfører og finansierer rådgivnings- og myndighedsrelaterede opgaver, herunder basale institutions – og forskningsopgaver som omtalt i forslaget til en sådan samarbejdsmodel i ”Rapport afgivet af arbejdsgruppen vedrørende ikke-levende ressourcer” af 8. september 2005, (side 7). Herefter er det op til selvstyret at afgøre, hvorvidt man vil forny aftalen.

 

6. Når statens bloktilskud til Grønland er reduceret til nul kroner, indledes der forhandlinger mellem Grønlands Selvstyre og regeringen. I forhandlingerne indgår spørgsmålet om en eventuel fortsættelse af aftalen nævnt i pkt. 5 og spørgsmålet om fordeling af indtægter fra råstofudvinding i den grønlandske undergrund.

 

Anbefalingen vil nu indgå i Selvstyrekommissionens videre overvejelser.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til arbejdsgruppens formand, Frank Jensen (MF) på telefon 33 89 52 55