Text Box: Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K

 

 

Indberetning vedr. Grønlands Landstings forårssamling, tirsdag den 13. marts 2007.

 

 

Landstinget behandlede følgende dagsordenspunkter:

 

 

Punkt 30:

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

 

Ved fremlæggelsen af forslaget fremhævede Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, at forslaget indeholder seks ændringer til indkomst-skatteloven:

 

 

 

Siumut, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat tilsluttede sig forslaget uden bemærkninger.

 

Inuit Ataqatigiit ønskede specielt forholdene for små og nystartede virksomheder undersøgt under udvalgsarbejde, idet partiet er bekymret for at fremrykning af indbetaling af indeholdte A-skatter mv. med 10 dage kan have uønskede konmsekvenser for disse virksomheders likviditet.

 

Atassut ville gerne vide, hvor stort et beløb landskassen var unddraget under 60-dages reglen og ønskede fastsat tydelige grænser for skattegæld. Ellers tilsluttede partiet sig forslaget uden yderligere bemærkninger.

 

Forslaget sendtes herefter med alle partiers tilslutning til behandling i landstingets skatte- og afgiftsudvalg forinden 2. behandlingen.

 

 

Punkt 33:

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

 

Ved fremlæggelsen af forslaget fremhævede Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, at forslaget skal ses i sammenhæng med den del af forslag til ændring af indkomstskatteloven, som vedrører fremrykning af frister. Arbejdsgiverne redegør for arbejdsmarkedsafgiften sammen med deres redegørelse for A-skat, ligesom arbejdsgiverne indbetaler arbejdsmarkedsafgiften samtidig med indbetalingen af A-skatterne. Landsstyret finder det hensigtsmæssigt for alle parter, at fristerne for arbejdsmarkedsafgift fremrykkes på samme måde som fristerne for A-skatter.

 

Siumut, Atassut, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat tilsluttede sig forslaget uden yderligere bemærkninger.

 

Inuit Ataqatigiit ønskede forslaget specielt vurderet med hensyn til virkninger for små og nystartede virksomheders likviditet. 

 

Løsgængeren Esmar Bergstrøm indstillede forslaget til forkastelse, da det efter hans opfattelse kommer til at koste arbejdsgivere og kommuner penge og fordi det vil forringe likviditeten for små og nystartede virksomheder.

 

Efter flertallets indstilling sendtes forslaget til behandling i landstingets skatte- og afgiftsudvalg forinden 2. behandlingen.

 

 

Punkt 31:

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om forvaltning af skatter.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

 

Ved fremlæggelsen af forslaget fremhævede Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, at forslaget har baggrund i et ønske om ændring af den grønlandske betegnelse for Skatterådet, som erstatning for det hidtil anvendte udtryk. Efter drøftelser med Sprogsekretariatet foreslår landsstyret, at benævnelsen ”Skatterådi” i den grønlandske version af loven erstattes af ”Akileraarusiinernik aalajangiisartut”.

 

Alle partier tilsluttede sig forslaget uden yderligere bemærkninger.

 

 

Punkt 29:

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om afgift på ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

 

Ved fremlæggelsen af forslaget fremhævede Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, at forslaget rummer indarbejdelse af konsekvenser af Landstingslov om forvaltning af skatter, som blev vedtaget under landstingets efterårssamling 2006.

 

Alle partier tilsluttede sig forslaget. Der var uenighed om, hvorvidt forslaget ønskedes udvalgsbehandlet, hvorfor mødelederen endte med at konkludere at man, såfremt man ønsker det, kan tage punktet op til behandling i skatte- og afgiftsudvalget.

 

 

Punkt 32:

Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

 

Ved fremlæggelsen af forslaget fremhævede Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, at der siden lovens vedtagelse i 1996 er der foretaget ændringer af flere af de love og forordninger, som omfattes af inddrivelseslovens anvendelsesområde. Desuden er der vedtaget ny lovgivning, som det vil være naturligt og hensigtsmæssigt at inddrage under inddrivelseslovens anvendelsesområde, således at fordringerne kan inddrives af de kommunale pantefogeder, der ellers er begrænset til opregningen af fordringstyperne angivet i retsplejeloven. Landsstyret foreslår derfor, at der foretages en opdatering af inddrivelsesloven.

 

Siumut ønsker specielt angivet klare beløbsgrænser vedrørende inddrivelse af fordringer efter landstingslov om børneopsparing, men kunne ellers tilslutte sig forslaget uden yderligere bemærkninger.

 

Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Atassut tilsluttede sig forslaget uden bemærkninger. 

 

Kattusseqatigiit Partiiat ønsker i forbindelse med udvalgsarbejde undersøgt mulighederne for lempelse for de mennesker, der har gammel gæld, som de ikke kan betale. Ellers kunne partiet tilslutte sig forslaget.

 

Forslaget sendtes til behandling i landstingets skatte- og afgiftsudvalg forinden 2. behandlingen. 

 

 

Punkt 34:

Forslag til Landstingsbeslutning, jf. forretningsordenens § 32, stk. 6, 2), om at de skattemæssige fradrag m.m. for 2008 fastsættes således:

1. Personfradrag.......................................kr. 48.000 (Ã¥r)

2. Standardfradrag...................................kr. 10.000 (Ã¥r)

3. Skattefrit beløb for B-indkomst..........kr.  5.000 (år)

4. Fradrag begrænset skattepligtige.......kr.  1.000 (år)

5. Fælleskommunal skat.....................................6%

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

 

Ved fremlæggelsen af forslaget fremhævede Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, at landsstyret foreslår de skattemæssige fradrag m.m. for 2008 fastsat uændret i forhold til 2005, 2006 og 2007.

 

Alle partier og løsgængeren Esmar Bergstrøm tilsluttede sig forslaget uden bemærkninger.

 

Forslaget sendtes til behandling i landstingets skatte- og afgiftsudvalg forinden 2. behandlingen.

 

 

Punkt 21:

Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering.

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)

(1. behandling)

 

Ved fremlæggelsen af forslaget nævnte Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Kim Kielsen, at forslaget skal erstatte den gældende landstingsforordning nr. 4 af 30. oktober 1998 om boligfinansiering med senere ændringer.

 

Forslaget rummer en præcisering af anvendelsesområdet, så det klart fremgår, hvem der kan søge om lån til finansiering af boliger. Endvidere rummer forslaget en ændret fordeling af støtte til låntageres finansiering, således at der ydes et større lån fra det offentlige ved privat boligbyggeri til opførelse af de første 65 kvadratmeter, mens lån til de næste 45 kvadratmeter tilsvarende er mindre. I øvrigt hæves grænsen for det støtteberettigede areal fra 105 til 110 kvadratmeter. Størrelsen på det maksimale lån fra hjemmestyret og kommunen fastholdes i forhold til den gældende forordning. Landsstyret forventer, at denne ordning medvirker til at flere ønsker at opføre mindre private boliger, så markedet for mindre private boliger bliver større.

 

Som noget nyt foreslås, at de offentlige lån til opførelse af en bolig ikke længere forfalder til betaling ved ejerskifte. Landsstyret har med denne ændring ønsket at gøre det økonomisk lettere for borgerne at købe en privat bolig.

 

Endelig indeholder forslaget ændringer i adgangen til at få lån til istandsættelser, forbedringer og udvidelser af eksisterende boliger. Disse lån målrettes mod de mindre og ældre huse, som har et egentligt istandsættelses- og forbedringsbehov.

 

Siumut kunne tilslutte sig forslaget uden bemærkninger. 

 

Inuit Ataqatigiit mente, at forslaget indebærer at man så bliver nødt til at evaluere eventuelle forhøjelser af priserne på nybyggerier samt at forslaget åbner for muligheden for at bevare en ejendom inden for familien ved et ejerskifte. Med disse bemærkninger kunne partiet tilslutte sig forslaget. 

 

Demokraterne og Atassut kunne ikke tilslutte sig muligheden for fastsættelse af et sagsbehandlingsgebyr, men havde herudover ingen bemærkninger.

 

Kattusseqatigiit Partiiat rejste spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt at folk skal betale nyt indskud, når de kommer tilbage til deres lejlighed efter en renovering – partiet finder at de jo har betalt indskud én gang.   

 

Løsgængeren Esmar Bergstrøm ønskede at værdien af eget arbejde bør indgå i boligens samlede opførelses- eller renoveringsudgift og at størrelsen kunne vurderes af arkitekter, rådgivere eller ingeniører.

 

Med et stort flertal for lovforslaget sendtes dette til landstingets udvalg for boliger og infrastruktur for drøftelse af detaljer forinden 2. behandlingen.

 

 

Punkt 22:

Forslag til Landstingsforordning om ejerlejligheder.

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)

(1. behandling)

 

Ved fremlæggelsen af forslaget fremhævede Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Kim Kielsen, at forordningsforslaget er nyt og der har ikke før været offentligretlig regulering af området, da ejerlejligheder først i de senere år er blevet en mere almindelig boform i Grønland. Antallet af ejerlejligheder er fortsat stigende, hvilket skyldes den øgede privatisering af det eksisterende boligmarked samt øget privat nybyggeri.

 

Landsstyret vurderer, at der er tale om et forholdsvis enkelt forordningsforslag, som indeholder bestemmelser om de grundlæggende regler for ejerforeninger. Forslaget er suppleret med standardvedtægter samt en standardhusorden. Landsstyret antager, at forslaget kan tilfredsstille behovet for retlig regulering af ejerlejlighedsområdet.

 

Siumut, Demokraterne, Atassut og Katusseqatigiit Partiiat kunne tilslutte sig forslaget uden bemærkninger. 

 

Inuit Ataqatigiit ønskede undersøgt om mulighederne for omdannelse til ejerlejligheder også kan udstrækkes til handicaplejligheder, ungdomslejligheder og ældreboliger, der er specielt indrettet til formålet. Ellers kunne partiet tilslutte sig forslaget. 

 

Løsgængeren Esmar Bergstrøm ønskede dobbelthuse holdt udenfor lovforslaget, da disses forhold kan ordnes ved en samejekontrakt i stedet.

 

Forslaget henvistes til videre forhandling i landstingets udvalg for boliger og infrastruktur.

 

 

Punkt 23:

Forslag til Landstingsforordning om overtagelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerbolig.

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)

(1. behandling)

 

Ved fremlæggelsen af forslaget fremhævede Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Kim Kielsen, at det overordnede hensyn bag fremsættelsen af forordningsforslaget er, at flere skal kunne boligforsyne sig selv. Denne målsætning søges sikret ved, at reglerne i forslaget er gjort lempeligere, blandt andet i form af forbedring af lånevilkårene og forkortelse af konjunkturpantets nedskrivningsperiode.

 

Forslaget indebærer desuden, at der skabes ensartede regler for overtagelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger. I forbindelse med fastsættelse af salgsprisen foreslår landsstyret, at boligernes teknisk-økonomiske vurdering udgår af grundlaget for prisfastsættelse. Salgsprisen fastsættes således altid til markedsværdien. Som supplement hertil er der fastsat en rabatordning, hvorefter der vil ske nedslag i salgsprisen, afhængig af lejers anciennitet i boligen. Eventuel registrering af et konjunkturpant vil således svare til størrelsen på det økonomiske nedslag i salgsprisen.

 

Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiiat kunne uden bemærkninger tilslutte sig forslaget.  

 

Demokraterne kunne ikke støtte forslaget i den foreliggende form, idet det efter partiets opfattelse åbner yderligere op for salg af Hjemmestyreejede ejendomme til ”vennepriser”.  Partiet finder at salg af ejendomme bør ske til markedspriser og at fortjenesten så kan anvendes til hårdt tiltrængt renovering i den øvrige boligmasse. Endvidere vendte partiet sig mod forslaget om at lovgive med tilbagevirkende kraft.

 

Atassut ønskede undersøgt mulighederne for indførelse af tilstandsrapporter, men kunne ellers tilsluttes sig forslaget.

 

Løsgængeren Esmar Bergstrøm ønskede perioden for konjunkturpant fastsat til 7 år i stedet for de foreslåede 5 år.

 

Forslaget sendtes til videre behandling i landstingets udvalg for boliger og infrastruktur forinden 2. behandlingen. 

 

 

Punkt 126:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at udfærdige regler om tilvejebringelse af tilstandsrapport ved handel med enfamiliehuse, dobbelthuse samt rækkehuse med vertikal skel.

(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

 

I begrundelsen for forslaget anfører forslagsstilleren, at det er vigtigt at lovgiverne sikrer en højst mulig grad af forbrugerbeskyttelse ved ejendomshandler. Blandt andet ved at skabe størst mulig åbenhed og især gennemsigtighed om alle forhold ved erhvervelse af fast ejendom.

 

Forslagsstilleren anfører, at der i dag ikke er et lovkrav om, at der skal foreligge en tilstandsvurdering af et hus, der ønskes solgt. En tilstandsvurdering vil kunne give køberen et langt bedre grundlag at vurdere husets stand, husets egnethed for køber og ikke mindst om salgsprisen står i rimeligt forhold til husets tilstand.

 

I landsstyrets besvarelse anførte Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Kim Kielsen, at landsstyret erkender at lovgivningen ikke er fulgt med udviklingen. Han henviste til, at køber altid har mulighed for - mod betaling - at få en byggesagkyndig vurdering, men mener ikke at en lovpligtig ordning er hverken hensigtsmæssig eller gennemførlig overalt. Han henviste til, at ”Lov om omsætning af fast ejendom” og ”Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.” begge kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning og at dette efter landsstyrets vurdering ville kunne imødekomme forslagsstillerens ønsker.

 

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut og Katusseqatigiit Partiiat tilsluttede sig Landsstyrets svarnotat og ønskede mulighederne vedrørende ikraftsættelse af de to nævnte love vurderet i forbindelse med udvalgsarbejdet.

 

Demokraterne ville ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til forslaget og forbeholdt sig at vurdere dette efter at konsekvenserne ved eventuel ikraftsættelse af de nævnte love er belyst. 

 

Forslaget henvistes til nærmere vurdering i landstingets udvalg for boliger og infrastruktur.

 

Punkt 134:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at lave en ændring af ændringen til Landstingsforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger.

(Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

 

I begrundelsen for forslaget anfører forslagsstilleren, at det i andelsboligforordningen bør præciseres, at medlemskab af en andelsboligforening kræver, at vedkommende er tilmeldt folkeregisteret i Grønland, således at det sikres at offentlig støtte til andelsboliger ydes til personer, som er bosiddende i Grønland.

 

I landsstyrets besvarelse anførte Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Kim Kielsen, at landsstyret ønsker at andelsboligforordningen skal komme så mange borgere som muligt til gode, hvorfor landsstyret ikke kan tilslutte sig forslaget. Han henviste bl.a. til, at der allerede er en bopælspligt, som skal regulere forholdene. Landsstyrets holdning er udtryk for, at landsstyret ikke ønsker at afskære eksempelvis borgere, som er under længerevarende uddannelse i udlandet, borgere der er midlertidigt ansat i udlandet m.v. fra at være medlem af en andelsboligforening. Det er hans opfattelse af reglerne om bopælspligt i dag allerede regulerer forholdet.

 

Siumut og Kattusseqatigiit Partiiat tilsluttede sig landsstyrets besvarelse uden bemærkninger. Atassut ønskede overvågningen vedrørende overholdelse af bopælspligten intensiveret og kunne herefter tilslutte sig landsstyrets afvisning af forslaget. Inuit Ataqatigiit tog landsstyrets besvarelse til efterretning.

 

Demokraterne havde den opfattelse, at det i øjeblikket er det samlede landsstyres politik, at man ikke bygger almennyttige boliger eller andet offentligt finansieret boligbyggeri i de fire største byer, hvorfor forslaget efter partiets opfattelse vil være forkert. Partiet kunne derfor ikke tilslutte sig forslaget og indstillede dette til forkastelse i den nuværende form.

 

Et flertal kunne således ikke støtte forslaget, der overgår til 2. behandling i den foreliggende form.

 

 

Punkt 125:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret ved samtlige offentlige anlægs- og renoveringsopgaver (offentligt byggeri) pålægges at afsætte minimum 1% af anlægssummen til såvel indvendig som udvendig kunstnerisk udsmykning af byggeriet. Beløbet skal være afsat på et særskilt projektnummer og fremgå af forslaget til Landstingsfinanslov.

(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

 

I begrundelsen for forslaget anfører forslagsstilleren, at det blandt de mange offentlige virksomheder og institutioner er slående, hvor identitetsløse omgivelserne er. Forslaget skal bidrage til at styrke identitetsfølelsen og på alle måder udstråle at bygninger ikke blot er tilfældigt placerede kasser i naturen men er en vigtig del af befolkningens hverdag som hjem, arbejdsplads, uddannelsesinstitution og institution hvor børn, syge og gamle får omsorg, pasning og pleje. Derfor skal det offentliges bygninger tilføres liv, farver og ejerskab.

 

Derfor rummer forslaget, at anlægsprojekter fremover bør indeholde beløb til indvendig og udvendig udsmykning.

 

I landsstyrets besvarelse anførte Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Kim Kielsen, at hjemmestyret som bygherre altid vil have mulighed for at tage beslutning om kunstnerisk udsmykning, at man ikke bør fraskrive sig muligheden for at søge fondsmidler til udsmykning og at følgen af forslaget kan blive et krav om større bloktilskud til kommunerne, da bygherren ofte er en kommune. Landsstyret opfordrede på denne baggrund til forsigtighed med omfanget af et eventuelt krav om kunstnerisk udsmykning, men vil gerne diskutere dette i udvalget.

 

Siumut ønskede også forslaget nærmere belyst i udvalgsarbejdet. Partiet ser meget gerne både kultur- og uddannelsesudvalget samt finansudvalget hørt i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

 

Inuit Ataqatigiit tilsluttede sig forslaget.

 

Demokraterne indstillede forslaget til forkastelse og fandt, at disse midler til udsmykning hellere skulle anvendes til renovering af boligmassen.

 

Atassut havde sympati for forslaget, men da renoveringsbehovet er stort, mener partiet at renovering skal prioriteres højere end udsmykning.

 

Kattusseqatigiit Partiiat udtrykte stor sympati for forslaget.

 

Forslaget henvistes til videre behandling i landstingets udvalg for boliger og infrastruktur, som i forbindelse med udvalgsbehandlingen blev anmodet om at inddrage såvel landstingets kultur- og uddannelsesudvalg som landstingets finansudvalg i forbindelse med udvalgsarbejdet.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Søren Hald Møller

 

 

Kopi pr. email:    Folketinget

                             Kongehuset, Kabinetssekretariatet

                             Samtlige ministerier

                             Rigsombudsmanden på Færøerne