Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik

Erhvervsdirektoratet

 

8.01.2007

 

Postboks 1601

3900 Nuuk

Oq/tel +299 34 50 00

Fax +299 32 56 00

[email protected]

www.nanoq.gl

 
Tusagassiorfinnut nalunaarut

Pressemeddelelse

Grønlands Hjemmestyre og Hydro har indgået en aftale

Grønlands Hjemmestyre og Hydro har indgået en aftale om et forstudie for et muligt aluminiumsværk i Grønland. Studiet skal omhandle miljømæssige, sociale og økonomiske forhold i forbindelse med en mulig industrirejsning med tilhørende kraftforsyning ved vandkraft.

 

Det er det grønlandske Landsstyres ønske at den positive erhvervsudvikling i Grønland fortsætter. Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Siverth K. Heilmann udtaler, at ”Dette er endnu et eksempel på det store potentiale Grønland har for nye erhverv. Det kan give nye muligheder for samfundet, og det er Landsstyres ønske at forfølge sådanne muligheder. Vi ønsker et selvbærende, uafhængigt og velfungerende samfund. Og dette er et skridt på vejen”. Det understreges fra begge parter at der i denne proces tages hensyn til Grønlands unikke miljø og natur, samt andre prioriterede opgaver.

 

Forstudiet er uforpligtende for begge parter. Aftalen er således af samme karakter som den Grønlands Hjemmestyre har med et andet internationalt aluminiumsselskab.

 

Hydro på sin side, i tråd med vækststrategien for selskabets aluminiumsvirksomhed, ønsker at afklare om det er muligt at etablere et aluminiumsværk med en kapacitet op imod 300.000 tons i Grønland. En sådan metalproduktion vil kræve en kraftmængde på 500MW. ” Produksjon av aluminium i Grønland kan betjene våre hovedmarkeder i Europa og USA. Hydro kan bygge på en  lang erfaring fra å gjennomføre store investeringsprosjekter i små lokalsamfunn, med et nært samarbeid med lokale myndigheter og ikke minst lokalt næringsliv,” sier konserndirektør Torstein Dale Sjøtveit, ansvarlig for Hydro’s forretningsområde Aluminium Metall.

 

Samarbejdet vil i første omgang handle om at fremskaffe de oplysninger og data, der er nødvendige for at kunne tage en eventuel beslutning om videreførelse af et aluminiumsprojekt mellem Grønlands Hjemmestyre og Hydro. Der er her tale om en oversigt over Grønlands vandkraftressourcer, hydrologiske data, miljø- og naturforhold samt oplysninger om fredede og beskyttede områder.

 

Hydro vil beskrive de arealmæssige og tekniske rammer for et aluminiumsværk, arbejdskraftbehovet og samspillet med det lokale erhvervsliv i Grønland. Hydro vil også redegøre for sine programmer for oplæring af arbejdskraft til aluminiumsproduktion.

 

Forstudiet skal være afsluttet inden april 2007.

 

For yderligere oplysninger kontakt  fuldmægtig Jesper Reinholdt Knudsen

 telefon 34 54 17, email:  [email protected]