Indberetning vedr. Landstingets efterårssamling, tirsdag den 7. november 2006.

 

Mødedagen den 7. november 2006 er første mødedag i landstinget efter en uges mødepause pga. Nordisk Råds session i København.

 

 

Landstinget behandlede følgende dagsordenspunkter:

 

 

Pkt. 2: 

Redegørelse for dagsorden.

(Landstingets Formandskab)

 

Landstinget tilsluttede sig et betydeligt antal ændringer i dagsordenen for landstingssamlingens sidste uge. Herunder at godkendelse af landskassens regnskab for 2005 udskydes til landstingssamlingens sidste dag den 15. november 2006.

 

 

Pkt. 18:

Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret.

(Landsstyreformanden)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet under landstingets forårssamling 2006. Til 2. behandlingen forelå en betænkning fra landstingets lovudvalg.

 

I betænkningen anføres det bl.a., at revisionsudvalget efter gældende regler alene har indsigt i landskassens regnskaber og de nettostyrede virksomheder. Hjemmestyreejede aktieselskaber er derimod ikke undergivet revisionsudvalgets kontrol. I overensstemmelse med ønske i landstinget om øget indsigt og kontrol med landsstyrets forvaltning af ejerskabet i aktieselskaber er der udarbejdet et lovforslag, som indebærer, at revisionsudvalgets opgaver og beføjelser udvides. Revisionsudvalget får således også til opgave at føre kontrol med landsstyrets varetagelse af hjemmestyrets aktionærinteresser.

 

Revisionsudvalget får mulighed for - som led i denne kontrol - at foretage en vurdering af, hvorvidt landsstyret i tilstrækkeligt omfang har søgt at sikre, at der tages passende økonomiske hensyn ved driften af de helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber. I betænkningen anføres det, at vurderingen har karakter af en forvaltningsrevision, men retter sig ikke direkte mod selskabets drift, men mod landsstyrets kontrol med selskabets drift.

 

Grundet usikkerhed under afstemning vedr. det foreliggende lovforslag og ændringsforslag, besluttede mødelederen at udskyde forslagets 2. behandling til et senere tidspunkt.

 

 

Pkt. 44:

Forslag til landstingsforordning om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og landbrugserhvervene.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

(2. behandling)

 

Til 2. behandlingen af forordningsforslaget forelå en betænkning, afgivet af landstingets fiskeri-, fangst- og landbrugsudvalg.

 

I landsstyrets besvarelse anbefales en tilslutning til udvalgets ændringsforslag til forordningsforslaget.

 

Ved afstemning besluttede landstinget at vedtage ændringsforslaget samt at forordningsforslaget herefter overgår til 3. behandling.

 

 

Pkt. 43:

Forslag til landstingslov om fiskerifinansieringspulje.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

(2. behandling)

 

Til 2. behandlingen af lovforslaget forelå en betænkning, afgivet af landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg. Udvalget indstiller forslaget vedtaget med tekniske ændringer.

 

I landsstyrets besvarelse anbefales en tilslutning til udvalgets betænkning, herunder ændringsforslag til forordningsforslaget.

 

Ved afstemning besluttede landstinget at vedtage ændringsforslaget samt at forordningsforslaget herefter overgår til 3. behandling.

 

 

Pkt. 80: 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at genetablere importstoppet af sælskind fra Canada således som et flertal i Landstingets udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug har anbefalet Landsstyret til at gøre.

(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)

(2. behandling)

 

Ved 1. behandlingen opnåede forslaget ikke tilslutning og forslaget overgik til 2. behandling i den foreliggende form.

 

Ved afstemning besluttede landstinget endeligt at forkaste forslaget.

 

 

Pkt. 141:

Forslag til Landstingsbeslutning om udviklingsstøtte til oprindelige folk.

(Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)

(2. behandling)

 

Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning fra landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Udvalgets flertal, bestående af repræsentanterne fra landsstyrekoalitionens partier, indstillede forslaget til vedtagelse med bemærkning om at landsstyret inden for finanslovens økonomiske rammer og med virkning fra 2008 bør oprette en ny hovedkonto på landstingsfinansloven "… eksempelvis med titlen ”Tilskud til udviklingsformål for oprindelige folk” m.h.p. at synliggøre Grønlands bidrag. Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt alle grønlandske midler til udviklingsformål iblandt oprindelige folk samles på denne konto. Bevillingen bør ikke udgøre mindre end samlet 1 million kroner kr. årligt inkl. den eksisterende bevilling på 500.000 kr. til ITCIP. Midlerne anvendes til tilskud til ITCIP, Permanent Forum og andre udviklingsformål for oprindelige folk. Nye tilførte midler bør ikke udgøre mere end 500.000 kr."

 

Landstinget gik direkte til afstemning og besluttede endeligt at vedtage forslaget.

 

 

Pkt. 23:

Forslag til landstingsbeslutning om oprettelse af en "Nuna Job" fond.

(Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet under landstingets vintersamling 2006.

 

Til 2. behandlingen forelå en betænkning fra landstingets kultur- og uddannelsesudvalg. Et flertal i udvalget mener at landsstyrets forhandlinger med Nunavut om udmøntning af en rammeaftale fra 2000 må færdiggøres, før man kan tage beslutning om tiltag som det nærværende forslag. Udvalgsflertallet indstiller på denne baggrund forslaget til forkastelse.

 

I landsstyrets besvarelse tilsluttede landsstyret sig udvalgets betænkning og indstilling.

 

Landstinget gik direkte til afstemning og besluttede endeligt at forkaste forslaget.

 

 

Pkt. 136:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 35 af 5. oktober 2001 om vederlag til kommunalbestyrelses- og bygdebestyrelsesmedlemmer m.v. samt borgmestre og viceborgmestre.

(Landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)

(2. behandling)

 

Ved 1. behandlingen opnåede forslaget ikke tilslutning og forslaget overgik til 2. behandling i den foreliggende form.

 

Landstinget gik direkte til afstemning og besluttede endeligt at forkaste forslaget.

 

 

Pkt. 46:

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og RÃ¥stoffer)

(3. behandling)

 

Forslaget blev under 2. behandlingen vedtaget og sendt videre til 3. behandling i den efter 2. behandlingen foreliggende form.

 

Landstinget gik direkte til afstemning og besluttede endeligt at vedtage forslaget.

 

 

Pkt. 36:

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(3. behandling)

 

Forslaget blev under 2. behandlingen vedtaget og sendt videre til 3. behandling i den efter 2. behandlingen foreliggende form.

 

Landstinget gik direkte til afstemning og besluttede endeligt at vedtage forslaget.

 

 

 

 

 

Pkt. 41:

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(3. behandling)

 

Forslaget blev under 2. behandlingen vedtaget og sendt videre til 3. behandling i den efter 2. behandlingen foreliggende form.

 

Landstinget gik direkte til afstemning og besluttede endeligt at vedtage forslaget.

 

 

Pkt. 81: 

Forslag til forespørgselsdebat om samfundsafkastet i fiskeriet og kriterier for tildeling af kvoter.

(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)

 

Med henvisning til forventninger om, at der i løbet af få år vil være et stort fiskeri efter torsk finder forslagsstilleren, at der bør skabes politisk klarhed over forudsætningerne for fiskeriet. Herunder om licenser skal gives kvit og frit til fiskere og selskaber, eller om der skal betales en fast afgift til landskassen; om fiskeriet helt eller delvist skal betale for de omkostninger, der er forbundet med biologisk rådgivning og fiskerilicenskontrol; på hvilke forudsætninger og kriterier kvotetildeling skal ske samt i hvilken grad fiskeriet skal skabe beskæftigelse på land.

 

I landsstyrets besvarelse bemærkede Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen bl.a., at det grønlandske fiskeri er præget af få aktører, hvoraf kun få kan betegnes som kapitalstærke.

 

Landsstyret skelner mellem den del af fiskerierhvervet, der hovedsageligt skal begå sig på markedsvilkår og den del af det kystnære fiskeri specielt jollefiskeriet, der er omfattet af forslag til landstingsforordning om erhvervsfremme, hvor formålet med fiskeriet ikke er snævert økonomisk.

 

Landsstyret forventer at kunne fremlægge en plan for betaling for biologisk rådgivning og kontrol, således at en brugerbetaling kan iværksættes på kontrolområdet for 2007. Det fremgår af landsstyrets forslag til finanslov for 2007.

 

Landsstyremedlemmet fremhævede, at landsstyret finder det problematisk og ofte direkte skadende for erhvervslivet, at der har været en tendens til at løse problemer af social eller beskæftigelsesmæssig karakter gennem erhvervslovgivningen. Fiskerilovgivningens skal primært fremme et effektivt og bæredygtigt fiskeri.

 

Fra partiernes ordførerindlæg og den efterfølgende politiske debat kan det nævnes, at der er bred tilslutning til ønsket om klare regler for tildeling af kvoter samt en vis grad af brugerbetaling. Modsat er landstinget delt i spørgsmålet om der bør pålægges yderligere afgiftsbetaling/ressourcerente på fiskerierhvervet.

Pkt. 147:

Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes Hjemmestyret ved indførsel af fiskeristop kan kompensere de berørte fiskere, såfremt fiskerne ikke har mulighed for at overgå til et andet fiskeri i den periode fiskeristoppet varer.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Forslagsstilleren finder det nødvendigt, at det offentlige ved indførsel af fiskeristop søger at imødekomme de berørte fiskere med en kompensation for tabt fortjeneste enten ved afdragsfrihed på erhvervsstøttelån eller ved direkte subsidiering, hvis fiskerne ikke har mulighed for at overgå til et fiskeri på alternative arter i den periode fiskeristoppet varer.

 

Ved fabrikslukninger grundet råvaremangel, vejrlig med mere står det offentlige parat til afhjælpe fabriksarbejdernes indtægtstab. Der er i dag ingen ordning, der kan træde hjælpende til hvis fiskere må lægge op på grund af et fiskeristop.

 

I landsstyrets besvarelse anførte Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen bl.a., at der er i den gældende landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug hjemlet mulighed for at indrømme henstand i op til 5 år med betaling af ydelser for lån optaget i henhold til forordningen. Men sådanne personlige henstandanmodninger skal fremsendes individuelt og behandles individuelt i forhold til den enkelte låntagers økonomiske forhold mv. Der kan således ikke udstedes generelle henstandordninger.

 

Landsstyremedlemmet bemærkede endvidere, at landsstyret altid er parat til at gennemføre nødvendige strukturtilpasninger i fiskerierhvervet, som kører over en længerevarende periode, og som medfører varige ændringer i fiskerierhvervet, når der er bevilling i finansloven til formålet. Derfor kan landsstyret principielt ikke støtte kompensationsordninger i forbindelse med midlertidige fiskeristop, som er biologisk begrundede, og som har til hensigt at sikre en fremtidig bæredygtig ressource.

 

Fra partiernes ordførerindlæg og den efterfølgende politiske debat kan det nævnes, at der er bred tilslutning til, at der skal ske en bedre information og varsel om midlertidige fiskeristop end de eksempler, der har været set i år. Der er generelt ikke tilslutning til, at fiskerierhvervet skal modtage betaling fra det offentlige som kompensation for tabt indtjening i perioder med fiskeristop.

 

 

 

Med venlig hilsen

  

Søren Hald Møller

 

 

Kopi pr. email:                    Folketinget

                                            Kongehuset, Kabinetssekretariatet

                                            Samtlige ministerier

                                            Rigsombudsmanden på Færøerne