Naalakkersuisut Allattoqarfiat
Landsstyrets Sekretariat Informationskontoret Tusagassiivk |
27.10.2006
Postboks 1015 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 86 02 www.nanoq.gl |
Tusagassiorfinnut nalunaarut Pressemeddelelse |
|||
Ministre fra de 8 arktiske lande mødes i Salekhard |
Den danske miljøminister Connie Hedegaard repræsenterede Rigsfællesskabet under Arktisk Råds ministermøde den 26. oktober 2006. Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt var selv optaget af Landstingssamlingen i Grønland, men ser positivt på den danske miljøministers ledelse af Rigsfællesskabets delegation.
Den 26. oktober 2006 afholdte Arktisk Råd ministermøde, som også er en markering af, at Rusland giver formandskabsposten for Arktisk Råd videre til Norge. Med dette skifte bliver det ligeledes markeret, at et 6-årigt samarbejde begynder mellem de tre lande (Norge, Danmark/Grønland/Færøerne og Sverige), som skal overtage formandskaberne efter hinanden. Denne aftale er indgået blandt landene for at forbedre arbejdet i Arktisk Råd og styrke kontinuiteten. På mødet vedtog og underskrev man en ministerdeklaration.
Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt udtaler: "Man har blandt andet her haft det grønlandsk ledet projekt Survey of Living Conditions in the Arctic (SLiCA) i tankerne, da man forhandlede ministerdeklarationen. Miljøminister Connie Hedegaard og den amerikanske Under Secretary for Democracy and Global Affairs Paula Dobriensky nævnte specifikt vigtigheden af SLiCA i deres taler under ministermødet og anerkendte Grønlands ledende rolle heri. Dertil var den vigtige klimadel af deklarationen utrolig svær at forhandle på plads, da USA et langt stykke hen af vejen var imod, at Arktisk Råd skal beskæftige sig aktivt med klimaforandringer. Men Rigsfællesskabets embedsmandsteam, sendt forud for ministermødet, gjorde et godt forarbejde, og deklarationen nævner nu, at man også skal gøre noget aktivt for at mindske klimaforandringer. Der er ikke tvivl om, at klima og opfølgning på Arctic Climate Impact Accestment (ACIA-rapporten) er et yderst vigtigt emne for Grønland og grønlandsk befolknings levevilkår, og et forum som Arktisk Råd bør og skal behandle dette".
Arktisk Råd ser frem til Norges formandskab de kommende to år, som især vil have fokus på klima og bæredygtig udvikling, herunder opfølgning på ACIA-rapporten.
For yderligere oplysninger kontakt direktør Inuuteq Holm Olsen (+2 99 34 51 51) eller fuldmægtig Louise Leth (+45 21 66 89 77).