Forslag om revision af ESU forordningen lægger op til en modernisering og forenkling af lovgivningen på fiskeri-, fangst- og landbrugsområdet
Bedre gennemsigtighed i forbindelse med administrationen af låneordninger samt strammere regler ved misligholdelse af erhvervsfremmelån - det er nogle af de tiltag som Landsstyret vil opnå ved ændringsforslaget til Landstingsforordning om erhvervsfremme af fiskeri-, fangst- og landbrugserhvervene. Landstinget anden behandler forslaget i begyndelsen af næste måned.
Landsstyret vil med sit forslag opnå at gøre de omhandlede erhverv så rentable som muligt. Derudover er der aktiveringstiltag indbygget i ændringsforslaget, da ansøgere til de omhandlede erhverv kan fastholdes aktive gennem tilskudsordninger frem for passiv forsørgelse.
Forslaget lægger op til, at der indføres administrative forenklinger i forbindelse med lån og tilskud. Der indføres en enkelt lånetype, som kan kombineres med et tilskud, dog således at tilskud i tilknytning til et lån først kan oppebæres, når den lånebestemte terminsydelse er betalt.
Der vil som i den nugældende forordning kunne stilles krav om et eget indskud. Men eget indskud kan erlægges som apportindskud, som for eksempel et brugt fartøj, og behøver således ikke at være kontante midler. Dette er en væsentlig forenkling i forhold til den nugældende forordning, der opererer med et rentebærende lån, et rente- og afdragsfrit lån og et eget indskud.
Der bliver også indført strammere regler ved misligholdelse af erhvervsfremmelån.
Med vedtagelse af forordningsforslaget vil det fremover blive nemmere for Landsstyret, at inddrive lån indenfor området. Men da der er tale om et låneforhold, må det være indlysende for låntageren, at Landsstyret med bevillingen forventer lånet tilbagebetalt i henhold til betingelserne for lånet.
Misligholdelse af lånet, vil derfor som udgangspunkt føre til opsigelse af låneengagementet og tvangssalg af det aktiv, hvori der er givet lån. Derfor forventes det at de nye tiltag vil være et bedre incitament til tilbagebetaling af lånet end de nuværende bestemmelser om strafrenter.
Endelig er det ønsket at gøre landstingsforordningen mere overskuelig og dermed anvendelig, bl.a. ved at reducere antallet af handlemuligheder og antallet af særregler.
Specielt i forhold til landbrugserhvervet vil der indføres en driftskredit, således der ikke længere skal tages særskilt stilling til mange mindre og driftsbetonede ansøgninger til lån.
I korte træk opsummeres de væsentligste punkter:
Finn Karlsen
Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug