Indberetning vedr. Landstingets efterårssamling, tirsdag den 24. oktober 2006.

 

Landstinget behandlede følgende dagsordenspunkter:

 

 

Pkt. 87:

Beslutningsforslag om, at Landsstyret pålægges at ændre lovgivningen således, at værdiansættelsen af Hjemmestyrets ejendomme, hvor der i dag ved frasalg tages udgangspunkt i en teknisk– økonomisk vurdering ændres således, at salgsprisen fastsættes med udgangspunkt i boligens markedsværdi. Markedsprisen kan findes ved at anmode to af hinanden uafhængige ejendomsmæglere om en markedsvurdering. Gennemsnittet af disse to vurderinger antages som markedsprisen.

(Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne)

(2. behandling)

 

Forslaget samlede ikke flertal ved 1. behandlingen.

Forslaget var ikke henvist til udvalgsbehandling.

 

Med stemmerne 6 for (Demokraterne), 19 imod (Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut og løsgængeren Esmar Bergstrøm) samt 1 stemme hverken for eller imod (Kattusseqatigiit Partiiat) blev forslaget endelig forkastet.

 

 

Pkt. 41:

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(2. behandling)

 

Ved 1. behandlingen gik et flertal ind for forslaget.

Forslaget blev ikke udvalgsbehandlet.

 

Med 26 stemmer for (alle tilstedeværende) vedtoges forslaget her ved 2. behandlingen og videresendtes til 3. behandling i den nu foreliggende form.

 

 

Pkt. 7:

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om frie grundskoler og hjemmeundervisning m.v.

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)

(3. behandling)

 

Et flertal støttede forslaget ved 2. behandling.

Der var ikke fremsat ændringsforslag.

 

Med stemmerne 25 for (Siumut, Demokraterne, Inuit Ataqatigiit, Atassut og løsgængeren Esmar Bergstrøm) og en stemme hverken for eller imod (Kattusseqatigiit Partiiat) blev forslaget endelig vedtaget ved 3. behandlingen.

 

 

Pkt. 36:

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(2. behandling)

 

Forslaget havde efter 1. behandlingen været behandlet i Landstingets Familieudvalg, hvor et flertal havde indstillet forslaget til vedtagelse.

 

Med 26 stemmer for (alle tilstedeværende) blev forslaget vedtaget og sendt videre til 3. behandling i den nu foreliggende form.

 

 

Pkt. 46:

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af ildebrand.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og RÃ¥stoffer)

(2. behandling)

 

Forslaget havde efter 1. behandlingen været behandlet i Landstingets udvalg for Infrastruktur og Boliger, hvor et enigt udvalg indstillede forslaget til vedtagelse.

 

Med 26 stemmer for (alle tilstedeværende) blev forslaget vedtaget og sendt videre til 3. behandling i den nu foreliggende form.

 

 

 

 

 

Pkt. 29:

Forslag til landstingslov om forvaltning af skatter.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(3. behandling)

 

Forslaget overgik fra 2. behandling uden udvalgsbehandling.

Der var ikke fremsat ændringsforslag.

 

Med 26 stemmer for (alle tilstedeværende) vedtoges forslaget endeligt ved 3. behandling.

 

 

Pkt. 30:

Forslag til landstingslov om indkomstskat.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(3. behandling)

 

Forslaget overgik fra 2. behandling uden udvalgsbehandling.

Der var ikke fremsat ændringsforslag.

 

Med 26 stemmer for (alle tilstedeværende) vedtoges forslaget endeligt ved 3. behandling.

 

 

Pkt. 32:

Forslag til landstingslov om ændring af visse landstingslove om afgifter m.v.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(3. behandling)

 

Forslaget overgik fra 2. behandling uden udvalgsbehandling.

Der var ikke fremsat ændringsforslag.

 

Med 26 stemmer for (alle tilstedeværende) vedtoges forslaget endeligt ved 3. behandling.

 

 

Pkt. 31:

Forslag til landstingslov om børneopsparing.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(3. behandling)

 

Forslaget overgik fra 2. behandling uden udvalgsbehandling.

Der var ikke fremsat ændringsforslag.

 

Med 18 stemmer for (Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut), 6 stemmer imod (Demokraterne) og 2 stemmer hverken for og imod (Kattusseqatigiit Partiiat og løsgængeren Esmar Bergstrøm) vedtoges forslaget endeligt ved 3. behandling.

 

Pkt. 9:

Forslag til landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(3. behandling)

 

Forslaget overgik fra 2. behandling uden udvalgsbehandling.

Der var ikke fremsat ændringsforslag.

 

Med 26 stemmer for (alle tilstedeværende) vedtoges forslaget endeligt ved 3. behandling.

 

 

Pkt. 117:

Beslutningsforslag til landstinget om, at Landsstyret pålægges tage initiativ til, at ældre mennesker og unge sportsfolk samt andre mindrebemidlede sikres mulighed for transport ad søvejen. Særlig med hensyn til vore sportsfolk pålægges Landsstyret at afsætte yderligere midler til sporten på Finansloven for 2007.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

(2. behandling)

 

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat beklagede at hans forslag ikke havde kunnet finde støtte og takkede Air Greenland A/S, der alligevel havde gjort det muligt for sportsfolk at rejse billigere.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Doris Jakobsen mindede om, at sagen formentlig finder sin løsning ved vedtagelsen af landstingsfinansloven og den allerede heri indsatte forøgelse af bevillingerne til sportsfolk.

 

Ved 1. behandlingen havde forslaget kun fået tilslutning fra et mindretal og med 1 stemme for (Kattusseqatigiit Partiiat), 24 imod (Siumut, Demokraterne, Inuit Ataqatigiit og Atassut) og 1 stemme hverken for eller imod (løsgængeren Esmar Bergstrøm) blev forslaget endeligt forkastet ved 2. behandlingen.

 

 

Pkt. 65:

Forslag til Landstingsbeslutning om at man hvert år i Finansloven afsætter 2 mio. kr. til folkeoplysningsarbejde startende fra og med 2007.

(Siumut’s, Inuit Ataqatigiit’s og Kattusseqatigiit Partiiat’s landstingsgrupper)

(2. behandling)

 

Sagen var efter 1. behandlingen blevet henvist til Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg, der har afgivet betænkning. Et flertal i udvalget indstillede forslaget til forkastelse.

 

Med 8  stemmer for (Siumut og Kattusseqatigiit Partiiat), 17 stemmer imod (Demokraterne, Inuit Ataqatigiit og Atassut) og 1 stemme hverken for eller imod (løsgængeren Esmar Bergstrøm) blev forslaget endelig forkastet ved 2. behandlingen.

 

 

Pkt. 24:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation 1/2006 om at opfordre regeringerne i Island, Færøerne og Grønland til at drøfte muligheden for at lave en aftale om, at udvide frihandelsaftalen som Færøerne og Island har lavet (Hoyvíksaftalen) til også at omfatte Grønland.

(Delegationsformanden)

(1.behandling)

 

Delegationens næstformand, Kuupik Kleist forelagde forslaget om Grønlands eventuelle tilslutning til Hoyvíksaftalen mellem Færøerne og Grønland.

 

Det er hans opfattelse, at en frihandelszone mellem øerne i Nordatlanten vil kunne være til gavn for alle tre parter. Han henviste til at aftalen også sikrer borgerne rettigheder på områder som sundhedstjeneste, uddannelse, kultur og vedrørende deltagelse i kommunalvalg. Desuden vil en vestnordisk frihandelsaftale muligvis medføre, at Færøernes og Grønlands afhængighed af den danske økonomi bliver mindre.

 

Han mindede om, at der i Hoyvíksaftalen findes en artikel, som åbner for, at flere dele af kongeriget Danmark vil kunne blive en del af aftalen. På denne baggrund opfordrede han til vedtagelse af denne rekommandation som opfordrer landsstyret til at drøfte mulighederne for Grønlands eventuelle tilslutning til aftalen.

 

Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Josef Motzfeldt slog fast, at dette er landstingets afgørelse, men at han gerne vil redegøre for landsstyrets holdning. Landsstyret er enig i, at det er vigtigt at søge et tættere samarbejde med både Færøerne og Island. Med Island er der allerede indgået aftaler på sundheds-, kultur-, skatte- og energiområdet og med Færøerne arbejdedes pt. på at finde nye samarbejdsområder.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at Grønland ikke bør tilslutte sig en sådan aftale uden at have undersøgt forholdene vedr. aftalen grundigt. Dette kan tage nogen tid, for det vil indebære en inddragelse af alle parter i processen, herunder erhvervsliv og interesseorganisationer.

 

En meget hurtig forespørgsel hos det grønlandske erhvervsliv er allerede foretaget, men her er der ikke tiltro til, at Grønland kan hente gevinster ved Hoyvíksaftalen, som den foreligger nu, men at det færøske og islandske erhvervsliv ville få store muligheder.

 

Et andet problem er, at aftalen forudsætter fjernelse af handelshindringer, herunder den beskyttelsestold på 25,- kr. pr. kilo lammekød, Grønland fortsat opretholder.

 

Også inden for fiskeriet skulle der ske liberaliseringer i forhold til, hvem der må fiske.

 

Såfremt landstinget ønsker en vedtagelse af rekommandationen er det hans opfattelse, at der skal ses på mulighederne for at forhandle undtagelser for Grønland på alle erhvervsområder – og så er meningen med en frihandelsaftale efter hans opfattelse begrænset.

 

Siumut kunne, hvis aftalen kan udfyldes med fordele for det grønlandske samfund, se positivt på sagen, men vil gerne have forholdene grundigt undersøgt, før en endelig stillingtagen til en eventuel tilslutning til aftalen.

 

Inuit Ataqatigiit fandt det betænkeligt at skulle tilslutte sig en eksisterende bilateral aftale, som er bindende for parterne. Dette kan efter partiets opfattelse bl.a. give problemer i forhold til fælles udnyttelse af fiskekvoter og landbaserede ressourcer.

 

Derfor ønsker partiet en grundig undersøgelse for at vurdere, hvilke eksisterende aftaler i Vestnorden, der er bedre end Hoyvíksaftalen. Partiet ønsker samtidig aftalen oversat til grønlandske med henblik på den videre proces.

 

Demokraterne var af den holdning, at f.eks. landbruget, herunder fåreavlen i Sydgrønland, er i en opstartsfase, hvorfor de bør hjælpes til at få fodfæste. Inden for disse områder er det desuden opfattelsen, at de vestnordiske lande mere er konkurrenter end samhandlende, hvorfor partiet frygter, at en toldfri adgang for de vestnordiske naboer vil kunne kvæle hjemmemarkedsproduktionen. Partiet indstillede på denne baggrund forslaget til forkastelse.

 

Atassut mindede om, at Hoyvíksaftalen har været genstand for et omfattende arbejde i Justitsministeriet, antageligt fordi der var juridiske problemer med at få den implementeret. Og selv efter vedtagelsen i det færøske lagting skulle der være rejst juridiske spørgsmål om, hvorvidt der er behov for at ændre Grundloven, for at aftalen kan virke. Partiet ville derfor have svar på, hvorvidt de lovgivningsmæssige hindringer er blevet fjernet.

 

Partiet henviste til, at det grønlandske erhvervsliv ikke har været begejstret og ønskede forslaget grundigt undersøgt forinden en egentlig stillingtagen.

 

Kattusseqatigiit Partiiat så meget gerne et udvidet vestnordisk samarbejde og anbefalede forslagets vedtagelse, såfremt en undersøgelse af fordele og ulemper viste flest fordele.

 

Løsgængeren Esmar Bergstrøm anbefalede Grønlands tilslutning til Hoyvíksaftalen.

 

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, Josef Motzfeldt meddelte, at landsstyret er parat til at igangsætte de ønskede undersøgelser og meddelte vedrørende det af Atassut rejste spørgsmål om forholdet til Grundloven, at da Grønland har overtaget kompetencen vedrørende handel, kan Grønland tilslutte sig aftalen uden at spørge i Danmark.

 

Da der var et flertal for en videre behandling af forslaget, henvistes dette til yderligere behandling i Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg inden 2. behandlingen.

 

 

Pkt. 25:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation 2/2006 om at opfordre regeringerne i Island, Færøerne og Grønland til at aftale, at landene opretter konsulater i hinandens lande. Landene opfordres til, at danne fælles kontorfaciliteter omkring oprettelsen af konsulaterne.

(Delegationsformanden)

(1. behandling)

 

Delegationens næstformand, Kuupik Kleist meddelte i sin fremlæggelse, at landenes oprettelse af konsulater med diplomatstatus eller handelsråd hos hinanden vil være af yderste vigtighed og indstillede rekommandationen til vedtagelse.

 

Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Josef Motzfeldt henviste til, at Danmark også for Færøerne og Grønland har tilsluttet sig Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser. Ifølge denne konvention kan konsulære forbindelser kun indgås mellem stater. Han gennemgik wienerkonventionens opremsning af arbejdsopgaver og fandt ikke, at bl.a. beskyttelse af borgere og udstedelse af pas kan være relevant for hverken Færøerne eller Grønland.

 

Siumut mente at oprettelse af konsulater er i tråd med selvstyretankerne og at man med afsæt i disse kan udvikle Grønlands udenrigskompetencer.

 

Inuit Ataqatigiit mente, at man over for rigsmyndighederne bør stille krav om at Grønland og Færøerne bør have repræsentanter i den danske ambassade i Island, samt at Færøerne bør have en repræsentant i Grønland på linie med den islandske konsul. Samtidig bør disse poster finansieres af rigsmyndighederne.

 

Demokraterne fandt ikke tiden inde til at sætte sig i flere driftsudgifter, hvorfor partiet indstillede forslaget til forkastelse på nuværende tidspunkt.

 

Atassut opfordrede Landsstyret til at arbejde videre med tanken, selv om det måske bliver repræsentation i andre former.

 

Kattusseqatigiit Partiiat tilsluttede sig uden særlige kommentarer forslaget.

 

Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Josef Motzfeldt konkluderede, at der er flertal for videre undersøgelse af mulighederne. Det er dog hans opfattelse, at man ikke skal kræve konsulater, men mere meddele den danske stat, at man gerne vil have sådanne eller lignende muligheder. En mulighed, som han omtalte, var ambassademodellen, som Grønland tidligere har anvendt i Ottawa og EU. Det er dog en dyr model, som pt. koster omkring 7 mio. kr. pr. år.

 

Med disse kommentarer sendtes sagen videre til Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg inden 2. behandlingen.

 

 

Pkt. 60:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation 4/2006 om at henstille til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering, at udarbejde en fælles vestnordisk turismestrategi for Vestnorden som region. Rådet henstiller til, at denne strategi blandt andet indeholder tiltag som vil styrke den fælles markedsføring af Vestnorden som turistmål. Vestnordisk Råd opfordrer ligeledes landenes regeringer til at udarbejde en plan for et øget samarbejde omkring turistuddannelse i Vestnorden.

(Delegationsformanden)

(1. behandling)

 

Delegationens næstformand, Kuupik Kleist anbefalede i forelæggelsen vedtagelse af rekommandationen, idet han fandt, at det er af største vigtighed, at de vestnordiske lande allerede nu udnytter de fordele, som et fælles samarbejde vil kunne medføre, til at stå rustet til at tage imod en stadig større andel af fremtidens turister.

 

Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Siverth K. Heilmann oplyste, at der allerede er gang i turismesamarbejdet mellem Grønland, Færøerne og Island og at en samarbejdsaftale forventes indgået meget snart. Den har været længe undervejs, men skulle falde på plads inden for kort tid. Han anbefalede vedtagelse af rekommandationen, men gjorde samtidig opmærksom på at det ikke er regeringernes opgave at udforme de konkrete handlingsplaner, afholdelse af salgsmesser og f.eks. fælles markedsføring af Vestnorden.

 

Siumut glædede sig over, at landsstyret allerede har taget initiativ til at styrke og udvikle det vestnordiske turismesamarbejde og vil stemme for rekommandationen.

 

Inuit Ataqatigiit ønskede at det vestnordiske turismesamarbejde udbygges gennem et samarbejde baseret på større grad af erfaringsudveksling, fælles produktudviklingstiltag, fælles uddannelsestiltag inden for turismen, afsøgning af langt bedre infrastrukturløsninger end i dag, fælles markedsføringstiltag og effektivisering og fusion af de mange, små samarbejdsorganer.

 

Demokraterne støttede fuldt op omkring det vestnordiske turismesamarbejde.

 

Atassut ville gerne støtte turismesamarbejdet, hvis det samtidig sikres, at de tre landes særpræg og forskelligheder også fremhæves i de respektive lande. Partiet er lidt betænkelige ved, hvor meget man på politisk plan bør binde Grønland til sådanne samarbejdsaftaler og ønsker derfor sagen videre undersøgt.

 

Kattusseqatigiit Partiiat tilsluttede sig helt rekommandationen.

 

Med disse kommentarer oversendtes sagen til videre behandling i udvalg inden 2. behandlingen.

 

 

Pkt. 100:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation 5/2006 om at opfordre regeringerne i Island, Færøerne og Grønland til at indføre undervisning i de vestnordiske nabolandes historie, samfundsforhold, kultur og sprog som fast bestanddel af undervisningsplanerne i folkeskolerne på forskellige og passende klassetrin. Landene opfordres til at lave fælles undervisningsmateriale på alle tre sprog for at tjene formålet.

(Delegationsformanden)

(1. behandling)

 

Delegationens næstformand, Kuupik Kleist anbefalede rekommandationens vedtagelse, da en styrkelse af det vestnordiske samarbejde ved en undervisning i de vestnordiske naboers samfundsforhold allerede i folkeskolen efter hans opfattelse er den bedste investering myndighederne kunne foretage.

 

Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Doris Jakobsen meddelte, at der allerede nu undervises i de vestnordiske relationer og at en vedtagelse af rekommandationen vil betyde ændring i de fastsatte læremål. En revision af læremålene ligger ikke lige for.

 

Hun oplyste videre, at der allerede findes undervisningsmateriale, der kan anvendes i undervisningen.

 

Siumut havde ingen indvending mod rekommandationen, men var betænkelig ved tanken om at grønlandske børn skulle undervises i det islandske og færøske sprog. Siumut mener, at muligheden for at kommunikere med de vestnordiske naboer gennem det danske sprog er god nok. Det skal ikke opfattes som om, man er imod forslaget, men partiet mener ikke, at man vil få brug for disse sprog på vej ind i globaliseringen.

 

Inuit Ataqatigiit fandt, at det er en spændende opgave at udarbejde en fælles lærebog i de tre lande og vil give forslaget sin støtte.

 

Demokraterne støttede fuldt op om rekommandationen i den foreliggende form.

 

Atassut mente, at undervisningen i de andre vestnordiske landes forhold kunne indpasses i den gode skole, men forstod på samme tid landsstyrets tvivlende holdning og ønskede derfor forslagets konsekvenser nærmere belyst.

 

Kattusseqatigiit Partiiat gav sin uforbeholdne støtte til rekommandationens vedtagelse.

 

Efter en kortere debat konkluderede mødelederen, at et flertal er indstillet på vedtagelse og sagen sendtes til videre behandling i Landstingets Uddannelsesudvalg inden 2. behandlingen.

 

 

Pkt. 102:

Forslag til forespørgselsdebat om problemer omkring arbejdsløsheden og manglen på lærepladser i Grønland med ønske om at Landsstyret giver en forklaring om hvilke tiltag de har igangsat, inden for disse områder.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann)

 

Forslagsstilleren hilste landsstyrets initiativer velkommen med tilfredshed, men mente alligevel, at man i planlægningen og lovkravene bør kunne stramme mere op.

 

Hun henviste som eksempel til, at der i år er 359 unge, der mangler en praktikplads for at kunne færdiggøre deres uddannelse og at det må forventes at denne mangel bliver større i 2008.

 

Samtidig finder hun arbejdsløshedsdagpengesatsen for lille og rejste spørgsmålet om, hvorfor man i Grønland har så mange vikarer ansat i stedet for at skaffe varige arbejdspladser til de hjemmehørende.

 

Endelig slog hun på, at landsstyret ofte har talt om en samfundstjeneste, uden at dette er blevet realiseret og hun ville gerne vide, hvorledes det går med at få unge i tjeneste på marinestation Grønnedal eller hos Slædehundepatruljen Sirius.

 

Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse, Siverth K. Heilmann meddelte, at arbejdsløsheden i de senere år har været for nedadgående. Ifølge Grønlands Statistik er arbejdsløsheden faldet fra 7,3 % til 6,2 % i perioden fra 2003-2005. Dette svarer til 300 arbejdspladser.

 

Størstedelen af de arbejdsløse er fortsat ufaglærte, hvilket er et punkt, landsstyret ville sætte ind på med uddannelses- og efteruddannelsestilbud. Vedrørende manglen på praktikpladser meddelte han, at landsstyret har iværksat en større undersøgelse af dette, bl.a. for at finde ud af, om manglen er særlig stor inden for bestemte brancher.

 

Uddannelse i militæret herunder på marinestationen i Grønnedal er blot en af mulighederne og der gives nu uddannelsesstøtte til en sådan uddannelse, men samfundstjeneste som sådan er ikke så højt prioriteret på landsstyrets liste, så længe andre ting presser sig på.

 

Fjernundervisning er et af de midler, Landsstyret vil bygge sin uddannelses- og efteruddannelsespolitik op omkring.

 

Endelig meddelte landsstyremedlemmet, at torsken nu var på vej tilbage til grønlandske farvande og at denne vil give behov for megen arbejdskraft i fiskeindustrien. Samtidig er landsstyret sammen med en udenlandsk investor ved at se på mulighederne for et aluminiumssmelteværk i forbindelse med udnyttelse af vandkraft. Dette værk kan give flere hundrede arbejdspladser.

 

Siumut slog til lyd for mere uddannelse og efteruddannelse. Partiet finder, at Grønland inden for turismen har indrettet sig på en måde, som på forhånd udelukker landets egen befolkning fra beskæftigelse på dette område. Dette bad Siumut landsstyret gøre noget ved det.

 

Inuit Ataqatigiit mente, at den menneskelige ressource, som ikke udnyttes fuldt ud, kan bidrage mere til samfundet gennem beskæftigelse og en større revalideringsindsats. Derved kan sociale overførselsindkomster spares, samtidig med at en tiltrængt indtægt vil komme ind via indkomstskatten.

 

Det er partiets principielle holdning, at der skal satses på uddannelse inden for turisme, råstofområdet, sundhed, social forsorg, uddannelse og inden for bygge- og anlægsbranchen. Her skal der efter partiets opfattelse flere hjemmehørende i arbejde og de eksisterende virksomheder skal forpligtes til større uddannelses- og opkvalificeringsindsats.

 

Når selskabsskatten til næste år nedsættes ser partiet gerne, at det samtidig pålægges virksomhederne at oprette praktikpladser. Partiet har samtidig observeret, at der i Danmark mangler lærlinge og foreslog derfor, at en større del af de unge, der ikke kan få praktikplads, undervises i dansk og får støtte til en læreplads i Danmark.

 

Endelig er partiet indstillet på en revision af landstingslov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. For at styrke opkvalificeringen og uddannelsen af den lokale arbejdsstyrke i de eksisterende virksomheder og for at sikre denne gruppes fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, mener partiet at loven bør ændres.

 

Herudover var partiet i det store og hele tilfreds med Landsstyrets tiltag på området.

 

Demokraterne så gode ideer i landsstyrets tiltag, men ser frem til at landsstyret fremkommer med konkrete initiativer, især til løsning af manglen på praktikpladser.

 

Partiet fandt endvidere, at det ikke kan accepteres, når landsstyret i svar til partiet oplyser, at trawlerrederierne ikke overholdt landingspligten og samtidig at landsstyret ikke gør konsekvenser gældende over for disse overtrædelser. Partiet finder, da landingspligten er indført for at sikre beskæftigelse på fiskefabrikkerne i land, at landsstyret bør sørge for, at loven bliver overholdt.

 

Atassut foreslog nedsættelsen af en hurtigarbejdende arbejdsgruppe for at undersøge mulighederne for at forebygge mangel på praktikpladser. Samtidig så partiet gerne en gennemgående strukturovervågning etableret, således at det kan afdækkes, hvorvidt uddannelsessystemet harmonerer med det grønlandske erhvervslivs aktuelle og fremtidige behov for uddannet arbejdskraft.

 

Kattusseqatigiit Partiiat efterlyste dokumentation for de forskellige myndigheders klare planer for uddannelse, efteruddannelse og kurser i overslagsårene for at sikre, at initiativerne bliver til noget. Partiet krævede i øvrigt, at der bliver udarbejdet politiske retningslinier på uddannelsesområdet og en samlet uddannelsesplan.

 

Det er partiets opfattelse, at man skal huske at være årvågne omkring de konsekvenser, der er i en verden præget af konkurrence. Det er partiets opfattelse, at man skal søge at bevare kontrollen for at undgå at blive bondefanget, for det er der efter partiets opfattelse grund til, når Statsministerens Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi i deres rapport tilkendegiver, at man på længere sigt ville blive nødt til at fyre rundt regnet 700 fiskeriarbejdere inden for den grønlandske fiskerisektor, hvis konkurrenceevnen skulle bevares.

 

Endelig ville partiet gerne have at vide, hvor de 7000 arbejdspladser, som Siumut har lovet vælgerne, blev af ?

 

Forslagsstilleren Landstingsmedlem Ruth Heilmann fremhævede i sit svar problemet med praktikpladserne og oplyste, at der i byggeriet af universitetsparken Ilimmarfik kun er tale om 2 praktikpladser i et byggeri til 300 mio. kr. Derfor så hun gerne en ændring af reglerne for licitation af offentligt byggeri, således at det sikres at praktikpladser skal etableres i forbindelse med byggerierne.

 

Efter en længere debat lovede Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Siverth K. Heilmann at forsøge en skriftlig besvarelse af alle de spørgsmål, partierne har stillet i forbindelse med debatten.

 

 

Pkt. 4a:

Valg af medlemmer og suppleanter til Landstingets stående udvalg og repræsentationer.

(Landstingets Formandskab)

 

PÅ grund af at Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm havde valgt at træde ud af Demokraternes partigruppe og blive løsgænger, har partiet Demokraterne anmodet om ændringer i udvalgssammensætningen i de udvalg, hvor Esmar Bergstrøm indtil nu har haft sæde som repræsentant for Demokraterne.

 

Den nye udvalgsfordeling er vedlagt denne indberetning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Søren Hald Møller

 

 

 

 

 

 

 

Kopi pr. email:                    Folketinget

                                            Kongehuset, Kabinetssekretariatet

                                            Samtlige ministerier

                                            Rigsombudsmanden på Færøerne