Indberetning vedr. Grønlands Landstings forårssamling, onsdag den 25. april 2007.

 

 

Landstinget behandlede følgende dagsordenspunkter:

 

 

Punkt 2:

Redegørelse for dagsordenen

 

Punkt 41: Forslag til Landstingsforordning om alderspension (2. behandling) udsættes til fredag den 27. april 2007.

 

Punkt 116: Spørgsmål til Landsstyret, om der er planer om i en bestemt uge i løbet af året at afholde forskellige kulturarrangementer i tre dage. Spørgeren har trukket sagen tilbage.

 

 

Punkt 42:

Forslag til Landstingsforordning om førtidspension.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 20. marts 2007. Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning fra Landstingets Familieudvalg. Udvalget konstaterer med tilfredshed, at landsstyret med dette forslag har fulgt en beslutningen i landstinget fra 2006, hvorefter reglerne om førtidspension og alderspension skal adskilles. Udvalgsmedlemmerne er tilfredse med at satserne for førtidspension ikke ændres, fordi gruppen af førtidspensionister indeholder et arbejdskraftpotentiale, som bør udnyttes bedre til gavn for den enkelte førtidspensionist og for samfundet. Med henblik på en styrkelse af forholdende for førtidspensionister anbefaler udvalget, at der snarligt udarbejdes en redegørelse herom. Et enigt udvalg indstiller, at forslaget vedtages i den foreliggende form.

 

Landstinget vedtog forslaget enstemmigt. Herefter overgår forslaget til 3. behandling i den foreliggende form.

 

 

Punkt 39:

Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 14. marts 2007. Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning fra Landstingets Erhvervsudvalg. Repræsentanterne fra Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut udtrykker på forskellig vis betænkelighed ved, at bestemmelser om avanceundersøgelser fjernes, og de ønsker landsstyrets holdning til bemærkningerne fra de enkelte partier. Repræsentanten fra Demokraterne er enig med landsstyret i, at bestemmelsen om avanceforhold slettes, så der udelukkende er hjemmel til prisundersøgelser, da oplysning om avancer ikke synes at have relevans for forbrugerne. Et enigt udvalg indstiller trods ovenstående forslaget til vedtagelse.

 

I landsstyrets svarnotat til udvalgsbetænkningen tilkendegav Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Siverth K. Heilmann, at landsstyret har udarbejdet forslag til ny konkurrencelov, som snarest sendes i høring. Vedtagelse af denne nye konkurrencelov imødegår partiernes betænkeligheder ved at fjerne avanceforhold fra Landstingslov om forbrugerråd m.v.

 

Landstinget vedtog forslaget enstemmigt. Herefter overgår forslaget til 3. behandling i den foreliggende form.

 

 

Punkt 43:

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 14. marts 2007, hvor samtlige partier tilsluttede sig det fremsatte forordningsforslag. Til 2. behandlingen forelå betænkning fra Landstingets Familieudvalg, som i enighed tilslutter sig forslaget, hvorved landstingsforordningen får samme indhold på grønlandsk og dansk. Man havde glemt § 15 i den grønlandske version af forordningen.

 

Landstinget vedtog forslaget enstemmigt. Herefter overgår forslaget til 3. behandling i den foreliggende form.

 

 

 

 

 

Punkt 44:

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligsikring i lejerboliger.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 14. marts 2007, hvor samtlige partier tilsluttede sig det fremsatte forordningsforslag. Til 2. behandling forelå betænkning fra Landstingets Familieudvalg. Udvalget bemærker med tilfredshed, at vedtagelse af forslaget vil medføre, at klager over afgørelser om boligsikring i lejeboliger kan påklages til Det Sociale Ankenævn, hvorved lejernes retsstilling bliver styrket. Et enigt udvalg tilsluttede sig forslaget.

 

Landstinget vedtog forslaget enstemmigt. Herefter overgår forslaget til 3. behandling i den foreliggende form.

 

 

Punkt 45:

Forslag til landstingsbeslutning om tiltrædelse af frivillig tillægsprotokol om forbud mod børnepornografi m.v.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 14. marts 2007. Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning fra Landstingets Lovudvalg. I betænkningen indstiller et enigt udvalg forslaget til vedtagelse med begrundelse bl.a. i, at der derved sendes et signal til såvel det grønlandske som det internationale samfund om, at også Grønland tager stærkt afstand fra udnyttelse af børn.

 

Landstinget vedtog forslaget enstemmigt. Herefter overgår forslaget til 3. behandling i den foreliggende form.

 

 

Punkt 37:

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre for årene 2008 og 2009.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 16. marts 2007, hvor alle partier bortset fra Demokraterne tilsluttede sig det fremsatte beslutningsforslag. Demokraterne og løsgængeren Esmar Bergstrøm udtrykte utilfredshed med det opnåede forhandlingsresultat.

 

Til 2. behandling fremsatte Landsstyret ændringsforslag, så det fremgår, at det er et flertal i landstinget – i stedet for et enigt landsting - der kan tilslutte sig det foreliggende lovforslag om tilskud til Grønlands Hjemmestyre for 2008 og 2009.

 

Landstinget vedtog forslaget enstemmigt i den nu ændrede form.

Punkt 20:

Forslag til landstingslov om tillægsbevilling for 2006.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 16. marts 2007. Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning fra Landstingets Finansudvalg. I betænkningen henstiller finansudvalget på baggrund af erfaringerne fra behandlingen af bl.a. dette lovforslag,

-       at Landsstyret sikrer, at der læses almindelig korrektur pÃ¥ materiale som fremsendes til Landstinget,

-       at Landsstyret følger bestemmelserne i budgetregulativet og endelig

-       at Landsstyremedlemmet for Finanser som hovedregel undlader at godkende rokeringer med tilbagevirkende kraft og sikrer, at der ikke bliver tale om efterbevillinger ved godkendelse af bevillingsmæssige ændringer.

 

Med disse henstillinger indstillede finansudvalg forslaget til vedtagelse.

 

Landstinget vedtog forslaget enstemmigt. Herefter overgår forslaget til 3. behandling i den foreliggende form.

 

 

Punkt 48:

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om folkeskolen.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 16. marts 2007, hvor samtlige partier tilsluttede sig det fremsatte forordningsforslag. Til 2. behandlingen forelå betænkning fra Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. Et enigt udvalg tilslutter sig forslaget uden yderligere tilkendegivelser, da forslaget alene anses for at være en tydeliggørelse af eksisterende regler.

 

Landstinget vedtog forslaget enstemmigt. Herefter overgår forslaget til 3. behandling i den foreliggende form.

 

 

Punkt 55:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at der i alle byer ansættes et antal ressourcepersoner, der skal have til opgave i bestemte tidsrum at opholde sig på byens skoler således, at børn med behov herfor kan få en person at betro sig til.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 16. marts 2007, hvor et flertal af partierne ikke kunne tilslutte sig det fremsatte forslag. Forslaget overgik til 2. behandling i den foreliggende form uden udvalgsbehandling.

 

Ved afstemning vedtog et flertal i landstinget at forslaget forkastes.

Punkt 97:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at sikre tilstrækkelig finansiering af en skolemadsordning i samtlige folkeskoler i Grønland.

(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 16. marts 2007, hvor et flertal af partierne ikke kunne tilslutte sig det fremsatte forslag. Forslaget overgik til 2. behandling i den foreliggende form uden udvalgsbehandling.

 

Ved afstemning vedtog et flertal i landstinget at forslaget forkastes.

 

 

Punkt 119:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at, i lighed med danskundervisningens start i 1. klasse i Atuarfitsialak, engelskundervisning også startes i dette klassetrin.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 16. marts 2007. Til 2. behandlingen forelå betænkning fra Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. Et flertal i udvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Demokraterne indstiller et ændringsforslag, hvorefter landsstyret skal arbejde for, at der senest med start fra august 2009 undervises i engelsk fra 1. klasse i lighed med danskundervisningens start i 1. klasse. Et mindretal i udvalget bestående af repræsentanterne fra Inuit Ataqatigiit og Atassut mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er ressourcer til lovændring på området og opfordrer til at de eksisterende muligheder for at undervise på engelsk i folkeskolens yngste klasser udnyttes bedst muligt.

 

På baggrund af ovenstående indstiller udvalgets mindretal både forslaget til landstingsbeslutning og flertallets ændringsforslag til forkastelse.

 

I landsstyrets bemærkninger til udvalgsbetænkningen tilkendegav Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Tommy Marø, at Landsstyret ser det som et vigtigt mål at løfte sprogområdet, så eleverne i grundskolen afslutter deres skoleforløb med væsentligt bedre resultater i bl.a. faget engelsk end i dag. Landsstyret har imidlertid hæftet sig ved, at lærerforeningen IMAK, seminariet Ilinniarfissuaq og det pædagogiske udviklingscenter Inerisaavik ikke anbefaler engelsk fra 1. klasse, så længe der mangler de nødvendige lærere, materialer og undervisningsprogrammer.

 

Landsstyret agter at gennemføre en evaluering i 2010 af den første årgang af elever med tidlig engelskundervisning (fra 4. klassetrin), der afslutter folkeskolen efter 10. klasse i juni 2009. I den forbindelse kan det komme på tale at se på en revision af Landstingsforordningen om folkeskolen. Landsstyret kunne således ikke tilslutte sig udvalgsflertallets indstilling.

 

Flere i udvalget tilkendegav herefter, at de var enige med Landsstyret om at, evt. tidligere engelskundervisning skal afvente evalueringen.

 

Ved afstemninger blev først flertallets ændringsforslag forkastet og efterfølgende det oprindelige beslutningsforslag forkastet.

 

 

Punkt 130:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at lave et tillæg om, at redere, enkelte fartøjsejere samt producenter overfor myndighederne forpligtes til at give oplysninger om produkter og udbytte fra grønlandske fiskeriprodukter ved indenlands produktion og produktion til eksport i forbindelse med reformen af fiskeriloven.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 14. marts 2007, hvor et flertal af partierne (Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne) udtrykte tilslutning til forslaget. Til 2. behandlingen forelå betænkning fra Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, hvor det samme flertal som i Landstinget indstillede forslaget til vedtagelse. Mindretallet bestående af repræsentanten fra Atassut indstillede forslaget til forkastelse med begrundelse i, at forslagsstilleren insisterer på, at det offentlige skal have mulighed for at forlange oplysninger om, hvad fiskerierhvervet bruger deres udbytte til. Atassut tror ikke på, at en sådan procedure vil medføre større lyst til at erhvervslivet vil drive virksomheder i Grønland.

 

I Landsstyrets bemærkninger til betænkningen tilkendegav Landsstyremedlem for Fangst, Fiskeri og Landbrug Finn Karlsen, at landsstyret efter nøje vurdering har besluttet at indstille forslaget til vedtagelse med bemærkning om, at beslutningsforslaget i dets nuværende udformning skal anses som del af den helhed, der skal udgøre arbejdsgrundlaget i den fortløbende revision af fiskeriloven.

 

Ved afstemning vedtog et flertal forslaget.

 

 

Punkt 46:

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til lov om ændring af lov om folkeskolen i Grønland.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

(2. behandling)

 

Forslaget om udvidelse af undervisningspligten fra 9 til 10 år blev 1. behandlet den 20. marts 2007, hvor samtlige partier tilsluttede sig forslaget. Forslaget overgik til 2. behandling i den foreliggende form uden udvalgsbehandling.

 

Landstinget vedtog forslaget enstemmigt.

 

 

 

 

 

Punkt 35:

Udenrigspolitisk Redegørelse.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Ca. en tredjedel af redegørelsen på 101 sider omhandler landsstyrets tværgående udenrigspolitik, og den resterende del er bidrag fra de enkelte direktorater om landsstyrets internationale ressortsamarbejde.

 

I Landsstyrets forelæggelse tilkendegav Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, at landsstyret overvejer en forenkling af de fremtidige udenrigspolitiske redegørelser og en mere præcis version af redegørelsen. Den nuværende form for redegørelse er omfangsrig og ressourcekrævende at producere. Alternativet kunne være at koncentrere de årlige debatter om aktuelle emner inden for udenrigspolitikken. Landstingsmedlemmer tager også emner af udenrigspolitisk karakter op i deres forslag, så landstinget diskuterer løbende relevante og aktuelle emner af udenrigspolitisk karakter.

 

Siumut koncentrerede sit ordførerindlæg om den seneste fiskeripolitiske samarbejdsaftale med EU, forhandlingerne i det internationale hvalfangstkommission og her specielt på Danmarks og Grønlands bestræbelser på at have fælles fodslag, deltagelse i OLT-samarbejdet og endelig spørgsmål med relation til samarbejdet med USA.

 

Inuit Ataqatigiit indledte sit ordførerindlæg med bemærkninger om miljø og sikkerhedspolitik og kom også ind på sælskind og produkter af sæl, hvor de på det kraftigste opfordrede landsstyret til at sætte alle sejl ind nu med en international kampagne, der når ud til alverdens borgere med korrekte informationer om grønlændernes livsformer, fangstformer og lovgrundlag for udnyttelse af levende ressourcer.

 

Demokraterne var enig med landsstyret i, at den udenrigspolitiske redegørelse kan fremlægges forenklet, forkortet og mere præcist versioneret, så der kan frigøres administrative ressourcer.

 

Atassut ser gerne, at Udenrigsdirektoratet bliver opprioriteret i erkendelse af, at vi ikke kan blive ved at trække på de få personer der er, selv om de er meget dygtige til deres arbejde. I det lys anmodede Atassut landsstyret om at udarbejde dels en statusredegørelse samt handlingsplan, der afspejler den nuværende bemanding og fremtidige behov.

 

Kattusseqatigiit Partiiat opfordrer til, at landsstyret arbejder for større samarbejde med udlandet om erhverv, kultur, miljøundersøgelser, uddannelse, klimaændringer, fredet område i Ilulissat samt det engelske sprog.

 

En del af debatten omhandlede den seneste tids mediebevågenhed om sælfangst, og i denne forbindelse gårsdagens indslag i TV-Avisen. Landsstyreformanden Hans Enoksen meddelte, at han på baggrund af debatten og på vegne af landsstyret snarest vil udsende en pressemeddelelse med korrekte oplysninger om Landsstyrets holdning til sælfangstmetoder.

 

Alle partier tog afslutningsvis redegørelsen til efterretning

 

Punkt 59:

Forslag til forespørgselsdebat om det fremtidige forhold til EU herunder en eventuel genindmeldelse.

(Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Forslagsstilleren begrundede sit forslag med, at det er 25 år siden, Grønlands udmelding af EU blev effektueret med 53% af stemmerne, og at EU er vokset fra dengang at have 10 medlemslande til nu at have 27. Der ønskes dog ikke medlemskab for enhver pris, da det skal undersøges først, om det vil være til gavn for Grønland. En genindmeldelse vil naturligvis først kunne ske efter en folkeafstemning. Et medlemskab af EU vil sende et signal om, at Grønland for alvor er klar til at være en medspiller på det globale marked.

 

I landsstyrets svarnotat tilkendegav Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, som den måske vigtigste økonomiske beslutning for udmeldelsen var, at medlemskabet medførte at kompetencen til at regulere fiskeriet ville være overført til EU-kommissionen. Den aktuelle situation er, at der med virkning fra 1. januar 2007 er igangsat 2 nye aftaler, som administreres i tæt dialog mellem hjemmestyret og EU-kommissionen, og som giver Grønland den samme økonomiske ramme, som var knyttet til den tidligere aftale. Samlet set er det landsstyrets opfattelse, at Grønlands nuværende relationer til EU tjener landets interesser bedst. Landsstyret vil fortsat nøje følge udviklingen og vil foreslå ændringer i forholdet, såfremt det bliver nødvendigt. Landsstyret påpegede også, at der er meget administrativt arbejde forbundet med et medlemskab og at det er svært for du nuværende små lande som Malta og Luxembourg at klare.

 

Siumut erindrede om, at dommedagsprofetierne ved Grønlands udmeldelse i 1985 ikke var gået i opfyldelse. Den første aftale indgik Grønland med EU i 1985, og den blev sidste år afløst af en lige så god - om ikke bedre - aftale. Også i fremtiden må Grønland orientere sig både mod øst til EU og mod vest til USA. Siumut kunne derfor ikke støtte forslaget om overvejelse af en genindmeldelse.

 

Inuit Ataqatigiit fremhævede, at det store bureaukrati i EU virker aldeles skræmmende. Mulighederne for at profitere af forskellige tilskuds- og støtteordninger kræver så meget research og specialviden, at der uden tvivl er chancer som Grønland lader gå forbi.

 

Demokraterne mente ligesom forslagsstilleren, at tiden er inde til en dybtgående revision af Grønlands forhold til EU.

 

Atassut tilkendegav, at siden Grønland meldte sig ud af EU har partiet løbende drøftet og vurderet, om det grønlandske samfund er bedst tjent med at samarbejdet med EU fortsætter som nu, eller om en genindmeldelse vil være mere hensigtsmæssig for Grønland. Set i lyset af, at Grønlands muligheder for selv at indgå samarbejdsrelationer med EU til stadighed bliver udnyttet optimalt, vurderer Atassut, at aftalerne med EU er tilfredsstillende og passende for den grønlandske befolkning.

 

Kattusseqatigiit Partiiat mener ikke, at det endnu er tid til genindmeldelse i EU, bl.a. fordi Grønlands natur er en helt anden end EU’s og fordi forøgelse af samarbejde med andre lande uden for EU er vigtigt for Grønland.

 

Palle Christiansen takkede for indlæggene, hvorefter formandskabet konstaterede, at der ikke var opbakning til forslaget.

 

 

Punkt 74:

Spørgsmål til landsstyret: Hvilke tiltag kan Landsstyret gøre for at hindre de offentligt ejede virksomheder i at købe udvalgte grønlandske madvarer af fangerne til overpris og dermed fratage forbrugerne muligheden for at købe disse produkter andre steder? Derudover: Vil udøvelse af en sådan forretningsmetode være i strid med lovgivningen?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

 

Forslaget har baggrund i en henvendelse fra en forbruger, som har oplevet, at det hjemmestyreejede selskab KNI Pilersuisoq har opkøbt mattak til en højere pris, end den af kommunen fastsatte ved fangernes salg til brættet. Fangerne sælger til højstbydende, og så bliver der ikke solgt til brættet.

 

I Landsstyrets svarnotat tilkendegav Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Siverth K. Heilmann, at den nævnte fremgangsmåde ikke er i strid med lovgivningen, men snarere et spørgsmål om, at den pågældende kommune fastsatte brættets pris for lavt ved ikke i tilstrækkelig grad at tage hensyn til udbud og efterspørgsel.

 

 

Punkt 54:

Spørgsmål til Landsstyret om det offentliges udbud af kurser til personale i private institutioner:

1)   I hvilket omfang tilbydes ansatte pÃ¥ private institutioner adgang til relevante offentlige kurser ?

2)   Ser Landsstyret en fordel ved at styrke de offentlige kursustilbud til ansatte pÃ¥ private institutioner, der bistÃ¥r samfundet med at løfte en samfundsopgave ?

3)   I hvilket omfang og udfra hvilke mÃ¥lsætninger tilbydes kurser til de ansatte med midler fra hhv. hovedkonto 30.10.37 og hovedkonto 30.13.41 i Finansloven ?

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

Spørgsmålet er begrundet i, at der efterhånden er den del private dag- og døgninstitutioner i Grønland, og at det er lige så relevant for dette personale at deltage i kurser m.v. som det er for de offentligt ansatte.

 

I Landsstyrets svarnotat tilkendegav Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen Aleqa Hammond, at ansatte i private og kommunale institutioner har mulighed for at deltage i hjemmestyrets kurser mod betaling, hvis der er plads. Med hensyn til det andet spørgsmål, er det landsstyrets opfattelse, at der eksisterer et passende antal kursustilbud. Svaret på det tredje spørgsmål er, at kursusvirksomhed er en del af døgninstitutionernes driftsudgifter.

 

 

 

Punkt 114:

Spørgsmål til Landsstyret: Spørgsmål vedrørende status på forøgelsen af pulje a, b, c.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

 

Spørgsmålet er begrundet i, at landstinget i 2006 under finanslovsdebatten besluttede at få belyst, hvor stort et beløb idrætsorganisationerne i fremtiden regner med at få behov for, før tilskuddet evt. skulle øges. Forslagsstilleren ønsker status på dette arbejde.

 

I landsstyrets svarnotat tilkendegav Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Tommy Marø, at problematikken om uddeling af overskuddet på tips- og lottemidlerne har været nøje overvejet. Der er endnu ikke modtaget oplysninger fra alle idrætsforeninger vedrørende budget 2008. Kulturrådet har for nylig afholdt møde og Landsstyret afventer et notat om rådets drøftelser, som vil indgå i landsstyrets arbejde med finanslov 2008.

 

 

Punkt 101:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke initiativer har Landsstyret påtænkt sig at iværksætte for at flere ejere af boligstøttefinansierede huse for fremtiden kan blive reelle ejere.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

Begrundelsen for spørgsmålet er, at tiden er løbet fra boligstøttefinansierede huse. Ejere heraf betaler husleje i årevis og betaler for renovering af husene, uden at de får reel mulighed at blive ejere på anden måde end ved gældssanering.

 

I landsstyrets besvarelse tilkendegav Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Kim Kielsen bl.a., at landsstyret i 2006 har iværksat et tiltag med at besøge hver enkelt ejer af et boligstøttehus og i samarbejde med ejeren udarbejde en økonomiske handlingsplan for fremtidig afvikling af lån til Landskassen.

 

 

Punkt 64:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status på Landsstyrets udvikling af en samfundsøkonomisk trafikvurderingsmodel?

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

 

Begrundelsen for spørgsmålet er, at landsstyret i forbindelse med behandlingen af Finansloven for 2006 tilkendegav en forventning om at kunne præsentere en ny trafikmodel på et seminar umiddelbart før efterårssamlingen 2006. I løbet af efteråret 2006 var forventningen, at modellen kunne ligge færdig ultimo oktober 2006.

 

I landsstyrets besvarelse oplyste Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Kim Kielsen, at modellen er sat i værk og at de første færdigbehandlede tal forventes at foreligge 1. april 2007 og resten i løbet af de kommende tre måneder.

 

 

 

 

Punkt 105:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvorledes vurderer Landsstyret mulighederne for etablering af erhverv og arbejdspladser baseret på årtusinde gammel indlandsis og isfjelde med henblik på eksport af disse produkter, samt igangsættelse af initiativer til etablering af isværker for at udnytte denne ressource?

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

Spørgeren ønsker, at der i højere grad skal ske udnyttelse af de flydende ressourcer i form af isfjeldene ved Ilulissat gennem samarbejde mellem landsstyret og private initiativtagere.

 

I landsstyrets besvarelse tilkendegav Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Siverth K. Heilmann, at der allerede er iværksat en målrettet indsats for at udvikle eksport af grønlandsk is og vand til et nyt og driftigt erhvervsområde. Der er bevilget penge på landstingsfinansloven i 2005 – 2008 til et erhvervsfremmeprojekt i forbindelse med eksport af is og vand. Landsstyret har forhåbninger om, at denne indsats kan være med til at oprette et decideret erhvervsområde bestående af produkter af både grønlandsk is og vand. Hvis der er interesse fra private investorer kan hjemmestyret være behjælpelig med resultater fra erhvervsfremmeprojektet m.m.

 

 

Punkt 107:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvorledes kan der ske en styrkelse og tilpasning af fangererhvervet i forhold til truslerne mod erhvervet og erhvervets nye muligheder, under inddragelse af de i begrundelsen nævnte synspunkter?

(Siumut's landstingsgruppe)

 

Spørgerne henviser til, at fangererhvervet i århundreder har været det grønlandske folks væsentligste fundament, og det har fangerne været respekteret for. Derfor skal fangerhvervet løbende tilpasses samfundets omskiftelige struktur med vægt på bæredygtighedsprincippet. Landsstyret opfordres til at medtage række konkrete tiltag i tilpasningen, bl.a.:

 

-       ligestilling af fangerhvervet med andre erhverv med en uddannelseslinie, hvor ogsÃ¥ miljø og levnedsmiddeluddannelse skal indgÃ¥

-       uddannelsen til fanger foregÃ¥r pÃ¥ de lokale erhvervsskoler

-       ændrede krav til fritidsfangerbevis, sÃ¥ følgende prøver indgÃ¥r: fredningsbestemmelser for fangstdyr, bestemmelser om besiddelse og brug af vÃ¥ben samt kursus i navigation og førstehjælp

-       tilpasning af lovgivningen om fødevarekontrol

-       udvikling af produktion for at kunne blive selvforsynende med levnedsmidler

-       udvikling og tilpasning af fangstmetoderne, der gør erhvervsfangerne forhold lettere, sikrer optimal udnyttelse og forbedring af indtjeningen

-       produktion og fremstilling af kød fra fangstdyr skal tilpasses fremtidige lovkrav om levnedsmiddelfremstilling

-       seriøst arbejde med forædling af hele sælen og spækket for bedre udnyttelse

 

I landsstyrets besvarelse tilkendegav Landsstyremedlem Siverth K. Heilmann på vegne af Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen, at mange af de konkrete tiltag, som Siumut's landstingsgruppe nævner, allerede i vid udstrækning varetages af eksisterende arbejdsgrupper og foreslog derfor, at ovennævnte spørgsmål bør inddrages i eksisterende arbejdsgruppers arbejde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Søren Hald Møller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kopi pr. e-mail:  Folketinget

                             Kongehuset, Kabinetssekretariatet

                             Samtlige ministerier

                             Rigsombudsmanden på Færøerne