Indberetning vedr. Grønlands Landstings forårssamling, tirsdag den 17. april 2007.

 

Under den indledende dagsordensdebat tilsluttede et flertal sig, at der uanset de normalt gældende tidsfrister optages et dagsordenspunkt til behandling under landstingssamlingen, fremsat af flertallet af fiskeriudvalgets medlemmer og omhandlende et beslutningsforslag, hvorefter landsstyret pålægges hurtigst muligt at trække hjemmestyrets bekendtgørelse af 18. december 2006 om kontrol med havgående fiskeri tilbage og at der skal udarbejdes en anden bekendtgørelse. Forslaget 1. behandles den 20. april 2007.

 

 

Landstinget behandlede følgende dagsordenspunkter:

 

Punkt 144:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges til at tilvejebringe flere midler til Grønlands Naturinstitut for indeværende år samt overslagsårene 2008 - 2010 med henblik på at udvide Naturinstituttets muligheder for tælling af hvid- og narhvaler.

(Atassuts landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen og Godmand Rasmussen)

(1. behandling)

 

Atassuts landstingsgruppe begrunder forslaget i, at usikkerhed omkring hvid- og narhvalsforekomster skaber misstemning mellem biologer og fangere, fordi biologernes videnskabelige bud på bestande og fangernes egne observationer ikke stemmer overens.

 

Øgede bevillinger til Grønlands Naturinstitut med henblik på at optimere det videnskabelige grundlag for fastsættelse af kvoter kunne være en løsning. Men forslagsstillerne peger også på, at såfremt Naturinstittuttet ikke vil være i stand til at løfte opgaven, kan henvendelse ske til udenlandske – og der peges særligt på canadiske eller amerikanske - naturforvaltninger for at få igangsat undersøgelser af hvid- og narhvalsbestande i de grønlandske farvande.

 

I landsstyrets bemærkninger til forslaget tilkendegav Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Agathe Fontain, at landsstyret finder at forslaget bør indgå i den almindelige prioritering for 2008 samt årene derefter, og at der under forårssamlingen derfor ikke bør tages beslutning om forslagets endelige udfald. Hun bemærkede endvidere, at Grønlands Hjemmestyre og Grønlands Naturinstituttet i forvejen har et tæt samarbejde med canadiske institutioner via Fælleskommissionen om forvaltning og bevaring af fællesbestande af hvid- og narhvaler mellem Grønland og Canada. Samarbejdet rummer både forvaltnings-mæssige og forskningsmæssige aspekter. Landsstyret foreslog, at beslutningsforslaget afvises på nuværende tidspunkt med henvisning til, at dette forslag indgår i en samlet prioritering til efterårets forhandlinger om det kommende års finanslovsforslag.

 

Flertallet af de politiske partier tilsluttede sig landsstyrets besvarelse, hvorfor forslaget overgår til 2. behandling i den foreliggende form.

 

 

Punkt 99:

Forslag til Landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at indarbejde en tekstanmærkning i Finanslovsforslaget for 2008, således at der ikke alene kan indgås servicekontrakter om varetagelse af indhandling af sælskind og administration af tilskud hertil med Great Greenland A/S. 

(Atassuts landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen og Godmand Rasmussen)

(1. behandling)

 

Atassuts landstingsgruppe begrunder forslaget dels i Konkurrencenævnets kritik af Great Greenlands særstilling, dels ens behandling af alle private aktører af offentlige myndigheder. Desuden henviser forslagsstillerne til den seneste tids snak om mulig privatisering af Great Greenland. Landstingsgruppen mener derfor ikke, at aftalen mellem Landsstyre og Great Greenland om monopol på indhandling af sælskind med tilhørende tilskud gennem servicekontrakt bør forlænges, og at servicekontrakter kan indgås også med andre aktører indenfor sælskindsindustrien.

 

Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen imødekom Atassut med et forslag om, at servicekontrakter fremover udbydes i offentlig licitation. Når det ikke tidligere er sket, skyldes det landsstyrets opfattelse af, at der ikke findes virksomheder i Grønland, som kan løfte opgaven med indhandling af skind over hele Grønland og kapacitet og ressourcer til udbetaling af indhandlingstilskud. En mindre virksomhed har på tilsvarende vilkår og betingelser som aftalen med Great Greenland fået tilbud om kvote på 3.000 grønlandssæler, men virksomheden ønskede ikke at indgå aftale på de tilbudte betingelser.

 

Til betingelserne knyttes også et krav om, at skindene skal forarbejdes i Grønland, når der er tilskud fra hjemmestyret. Alle andre skind kan forarbejdes udenfor Grønland. landsstyret indstillede beslutningsforslaget afvist.

 

Efter afstemning tilsluttede landstinget sig, at forslaget overgår til 2. behandling i den foreliggende form.

 

Punkt 128:

Forslag til forespørgselsdebat om visioner for fremtidens velfærdssamfund og strategier for opnåelse af øget lighed samt behovet for nedsættelse af en Velfærdskommission.

(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

 

Forslaget tager udgangspunkt i den såkaldte selvstyreproces i Grønland med selvstændighed som et videre perspektiv. Forslagsstilleren ønsker en debat i landstinget om målene for befolkningens hverdag, levestandard mm. i en fremtid under større politisk selvbestemmelse. Særligt fokuseres der på, hvilket velfærdsniveau der skal stiles efter. Forslagsstilleren fremhæver endvidere behovet for fyldestgørende data, som beskriver befolkningens levestandard og behov for velfærdsydelser, til brug for kvalificering af grundlaget for politiske beslutninger om velfærd og levestandard. Endvidere foreslås det, at der tages initiativ til at nedsætte en velfærdskommission med den opgave at dokumentere fordelingen af levevilkårene og befolkningens velfærd.

 

I landsstyrets bemærkninger til forslaget tilkendegav Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, at mulighederne for udvikling af nye erhverv er gode, men det forudsætter at uddannelsesniveauet højnes og mobiliteten forbedres. Økonomisk vækst og beskæftigelse fra nye erhverv vil betyde, at flere midler kan prioriteres til sundhedsvæsenet og socialvæsenet.

 

Landsstyremedlemmet nævnte, at befolkningsudviklingen vil medføre, at antallet af ældre medborgere mere end fordobles frem til 2030. Det vil medføre et betydeligt pres på de offentlige udgifter til alderspension, sundhedsydelser og ældrepleje. Det bliver en stor udfordring for det offentlige at medvirke til, at de mange ældre medborgere i fremtiden sikres en rimelig levestandard, uden at skatte- og afgiftstrykket stiger. Landsstyret vil i den politisk-økonomiske beretning for 2008 vil landsstyret analysere samspillet mellem forskellige typer indkomstoverførsler. Til Asii Chemnitz Narup's forslag om nedsættelse af en velfærdskommission finder landsstyret, at opgaven med at dokumentere fordelingen af levevilkårene og befolkningens velfærd mest hensigtsmæssigt kan løses med udgangspunkt i de initiativer, der allerede er igangsat.

 

Under den efterfølgende debat var der generelt enighed mellem partierne om, at Grønland fortsat bør udvikles som et samfund med høj velfærd samt at øget velfærd og lighed i høj grad bygger på en højnelse af uddannelsesniveauet i befolkningen. Der var ligeledes enighed om, at øget velfærd primært skal bygge på økonomisk vækst i erhvervslivet. Der var i mindre grad enighed om, hvor høj lighed der bær tilstræbes i samfundet samt om der skal gennemføres en øget beskatning af de høje indkomster i samfundet til finansiering af den offentligt formidlede velfærd og velfærdsudligning. Der var endvidere ikke enighed om, hvorvidt der skal nedsættes en velfærdskommission.

 

Med venlig hilsen

 

Søren Hald Møller

Kopi pr. e-mail:  Folketinget

                             Kongehuset, Kabinetssekretariatet

                             Samtlige ministerier

                             Rigsombudsmanden på Færøerne