Indberetning vedr. Grønlands Landstings forårssamling, onsdag den 11. april 2007.

 

 

Landstinget behandlede følgende dagsordenspunkter:

 

Pkt. 2:

Redegørelse for dagsordenen

 

Der er fra Landsstyret efteranmeldt en Redegørelse om Energiintensiv Industri i Grønland. Redegørelsen foreslås optaget på dagsordenen som punkt 49 med behandling den 24. april 2007.

 

Forslagsstillere til henholdsvis punkt 63 og punkt 120 har trukket deres forslag tilbage. Forslagene udgår af dagens møde og 2. behandlingen den 2. maj 2007.

 

2. behandlingen af punkt 6 udgør af dagsordenen den 13. april og foreslås flyttet til den 30. april 2007.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, deltager ikke i resten af forårssamlingen på grund af barsel. Han blev far til en dreng i går. Formandskabet har godkendt indkaldelse af suppleant, og udvalget til valgs prøvelse har godkendt suppleanten Aqqaluaq Egedes valgbarhed.

 

Landstinget godkendte Aqqaluaq Egede som suppleant, og Landstingets formand Jonathan Motzeldt bød ham velkommen.

 

Siumut fremsatte ønske om, at 1. behandlingen af punkterne 106, 112, 115 og 133 flyttes fra mødet i morgen, da samtlige medlemmer af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg deltager i IMAK’s (lærerorganisationens) konference i Katuaq den 12. og 13. april 2007. 

 

Landstingets formandskab indstiller, at 1. behandlingen af de omhandlede punkter udsættes til den 20. april 2007 med forbehold om de nævnte forslag vil kunne 2. behandles på denne samling eller må udsættes til 2. behandling på EM 2007.

 

Pkt. 26:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at landets 18 kommuner skal sammenlægges til fire kommuner, der sammensættes, som beskrevet i begrundelsen for beslutningsforslaget.

(Landsstyreformanden)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 9. marts 2007. Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning afgivet af Strukturreformudvalget.

 

Et enigt udvalg tilslutter sig den foreslåede kommunesammensætning på baggrund af, at forslaget både imødekommer kommunernes egne ønsker til kommunesammenlægningen og Landstingets beslutning om, at alle kommuner så vidt muligt har geografisk sammenhæng og flere end 8.000 indbyggere.

 

Landsstyreformand Hans Enoksen takkede udvalget for betænkningen.

 

Der var ingen bemærkninger til behandlingen.

 

Alle tilstedeværende landstingsmedlemmer (26) stemte for lovforslaget.

 

Pkt. 27:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges til EM 2007 at fremsætte lovforslag om valg af overgangsudvalg til nye storkommuner og baseret på princippet om lokal repræsentation.

(Landsstyreformanden)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 9. marts 2007. Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning afgivet af Strukturreformudvalget.

 

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit, Attassut, Kattusseqatigiit Partiit og løsgænger Esmar Bergstrøm finder, at de nuværende kommuner bør sikres repræsentation i de nye kommuners kommunalbestyrelser. Ikke blot i en overgangsperiode gældende for kommunalvalget i 2008, men permanent. Udvalgsflertallet fremsætter ændringsforslag i overensstemmelse hermed.

 

Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne indstiller forslaget til forkastelse med begrundelse i, at en ordning med geografiske mandater er i strid med lighedsopfattelsen af, at alle stemmer er lige meget værd. Det er endvidere vigtigt at ethvert kommunalbestyrelsesmedlem arbejder for hele kommunen og ikke kun for sin egen hjemby. Ved at sammensætte de nye kommunalbestyrelser på grundlag af de gamle kommunegrænser bliver det vanskeligere at opnå ny samhørighed og fælles kommunal identitet.

 

Flertallets ændringsforslag til lovforslaget indebærer, at samtlige nuværende kommuner permanent sikres mindst én plads i de nye storkommuners kommunalbestyrelser.

 

Før Landsstyret svarede på udvalgets betænkning var der ordførerindlæg.

 

Siumut kunne gå ind ændringsforslaget, dog uden nogen særlig stor begejstring. Den modstræbende tiltrædelse skyldes, at forslaget i sin grundsubstans strider imod hovedideen ved den kommunale sammenlægning med den rationaliseringsaspekter. Siumut vil fortsat betragte den foreslåede ændring som en nødvendig overgangsordning. Afslutningsvis konstateredes det, at enhver lov, der vedtaget i landstinget kun kan være permanent, så længe den ikke ændres ved ny landstingslov.

 

Demokraterne citerede indlæg fra Hans Enoksen og Lars Emil Johansen fra debatten under efterårssamlingen om kommunesammenlægninger, hvoraf det konkluderedes, at Siumut var imod ændringsforslaget.

 

Kattusseqatigiit Partiiat støttede flertallet i udvalget med begrundelse i landets lange kyster og den lille befolkning. Det er nødvendigt med en bred repræsentation, så også borgerne i Qaanaaq og Ittoqoortoormiit har et talerør. Ordningen skulle ikke være permanent men ændres over tid i takt med udviklingen.

 

Efter de første ordførerindlæg tilkendegav landsstyreformand Hans Enoksen   landsstyrets bemærkninger til betænkningen og ændringsforslaget. Landsstyret konstaterer, at et flertal af Landstingets partier støtter Landsstyrets forslag. Flertallet ønsker dog, at der sikres permanent geografisk repræsentation i de kommende storkommuner. Landsstyret er på den baggrund indforstået med, at ændringsforslaget vedtages.

 

Derefter fulgte nogen debat mellem Siumut og Demokraterne om baggrunden for, at Siumut havde skiftet standpunkt siden debatten i efteråret 2006. Hans Enoksen og Lars Emil Johansen  argumenterede med, at de respekterede flertallets mening.

 

Attassut var tilfredse med forslaget, da de går ind for lokal repræsentation.

 

Inuit Ataqatigiit fremførte i sit ordførerindlæg, at de i forbindelse med 1. behandlingen havde givet udtryk for deres indstilling om, at der i de nye kommunalbestyrelser var mindst 1 medlem fra hvert område.

 

Løsgænger Esmar Bergstrøm støtter udvalgets flertal.

 

Efter en længere debat sattes ændringsforslaget til afstemning.  Det blev vedtaget med 19 stemmer for og 6 (Demokraterne) imod.

 

Pkt. 30:

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat.

(Ændring af 60 dages-reglen, frister for afgivelse af redegørelser og indbetaling af skat med videre)

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 13. marts 2007. Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning til dette og det følgende punkt 33 afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Betænkningen var suppleret med en uddybende skrivelse fra Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender med besvarelse af konkrete spørgsmål, der var rejst under første behandlingen af de to punkter.

 

Skatte- og afgiftsudvalget lægger vægt på, at der er tale om en række mindre, men betydningsfulde justeringer af gældende ret. Udvalget finder det især tilfredsstillende, at skattepligten for udefra kommende arbejdskraft fremover indtræder så hurtigt, at reglerne ikke frister til skattetænkning. Udvalget finder det acceptabelt at skærpe fristerne for virksomhedernes indberetning og indbetaling af forskellige skatter og afgifter, så kredittiden nedsættes fra 30 dage til 20 dage. Det forekommer ikke oplagt at virksomhedernes likviditetsmæssige beredskab støttes på en tilbageholdelse af skatter, som principielt forfalder samtidig med lønudbetalingen. Ændringen forventes at gavne kommunernes likviditet ved hurtigere afregning af kommuneskatten.

 

Et enigt udvalg tilslutter sig med bl.a. de ovenstående bemærkninger det fremsatte forslag.

 

I landsstyrets bemærkninger til betænkningen tilkendegav Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, at han  på vegne af Landsstyret takkede udvalget for støtten til det fremlagte forslag og indstillede herefter forslaget til overgang til 3. behandling i den nuværende form.

 

Der var ingen, der ønskede ordet.

 

Alle tilstedeværende landstingsmedlemmer (23) stemte for forslaget overgang til 3. behandling.

 

Pkt. 33:

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

(Ændrede frister for angivelse og indbetaling af arbejdsmarkedsafgift)

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 13. marts 2007. Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg, jf. ovenstående om punkt 30.

 

I landsstyrets bemærkninger til betænkningen tilkendegav Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, at han  på vegne af Landsstyret takkede udvalget for støtten til det fremlagte forslag og indstillede herefter forslaget til overgang til 3. behandling i den nuværende form.

 

Der var ingen, der ønskede ordet.

 

Alle tilstedeværende landstingsmedlemmer (22) stemte for forslaget overgang til 3. behandling.

 

Pkt. 31:

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om forvaltning af skatter.

(Ændring af den grønlandske betegnelse for Skatterådet)

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 13. marts 2007, hvor et enigt Landsting tilsluttede sig forslaget.

 

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt indstillede forslaget til overgang til 3. behandling i den foreliggende form.

 

Der var ingen, der ønskede ordet.

 

Alle tilstedeværende landstingsmedlemmer (23) stemte for forslaget overgang til 3. behandling.

 

Pkt. 29:

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om afgift på ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland.

(Konsekvensændringer som følge af centralisering af skatteforvaltningen)

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 13. marts 2007. Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning fra Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Udvalget har noteret sig, at forslaget ikke medfører ændrede skatter eller øvrige belastninger for borgere, virksomheder eller det offentlige. På den baggrund indstiller et enigt udvalg i betænkningen , at Landstinget under sin 2. behandling vedtager det fremsatte lovforslag i den foreliggende form.

 

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt indstillede forslaget til overgang til 3. behandling i den foreliggende form.

Der var ingen, der ønskede ordet.

 

Alle tilstedeværende landstingsmedlemmer (24) stemte for forslaget overgang til 3. behandling.

 

Pkt. 32:

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.

(Ændret anvendelsesområde)

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 13. marts 2007. Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning fra Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg.

 

Udvalget har drøftet det offentliges interesse i en forenklet inddrivelse af visse fordringer over for hensynet til borgerens retssikkerhed. Udvalget konkluderer, at det ikke er i besiddelse af oplysninger, der gør det betænkeligt at vedtage lovforslaget om ændret anvendelsesområde for inddrivelsesloven. Udvalget forbeholder sig imidlertid løbende at følge lovens administration i praksis og tage dens anvendelsesområde op til fornyet overvejelse, såfremt der måtte blive anledning hertil.

 

Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.

 

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt takkede udvalget for støtten til forslaget og indstillede det til overgang til 3. behandling i den foreliggende form.

 

Der var ingen, der ønskede ordet.

 

Alle tilstedeværende landstingsmedlemmer (23) stemte for forslaget overgang til 3. behandling.

 

Pkt. 34:

Forslag til Landstingsbeslutning, jf. forretningsordenens § 32, stk. 6, 2), om at de skattemæssige fradrag m.m. for 2008 fastsættes således:

1. Personfradrag.......................................kr. 48.000 (Ã¥r)

2. Standardfradrag...................................kr. 10.000 (Ã¥r)

3. Skattefrit beløb for B-indkomst..........kr.   5.000 (år)

4. Fradrag begrænset skattepligtige.......kr.   1.000 (år)

5. Fælleskommunal skat.....................................6%

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(2. behandling)

 

Forslaget blev 1. behandlet den 13. marts 2007. Til forslaget 2. behandling forelå en betænkning fra Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Udvalget har noteret sig, at forslaget ikke medfører ændringer i satserne i forhold til de foregående år. På den baggrund indstiller et enigt udvalg forslaget til vedtagelse.

 

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt takkede udvalget for støtten til forslaget og indstillede det til vedtagelse i den foreliggende form.

 

Der var ingen, der ønskede ordet.

 

Alle tilstedeværende landstingsmedlemmer (25) stemte for forslaget i den foreliggende form.

 

Pkt. 142:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at få igangsat arbejde for at få moderniseret og udvidet lufthavnsterminalen i Kangerlussuaq, således at den tilpasses den til stadighed voksende trafik til og fra Grønland.

(Atassuts landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen og Godmand Rasmussen)

(1. behandling)

 

Ved fremlæggelse af forslaget fremhævede forslagsstillerne at, det udover forøgelse af sikkerheden ved flytrafik, som Landsstyret allerede har planer om, er vigtigt at tilbyde trygge omgivelser for personale og de gennemrejsende. Udover behov for renovering, ombygning og forøgelse af lufthavnsbygningen er der behov for at tilpasse faciliteterne, så fysisk svage, handicappede og ældre mennesker kan bevæge sig bekvemt på området.

 

I landsstyrets svar tilkendegav Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Kim Kielsen, at Landsstyret er enig med forslagsstillerne i, at ønsket om at blive en del af en globaliseret verden også medfører et behov for at have den nødvendige infrastruktur. Landsstyret har derfor iværksat en række tiltag, som skal være med til at sikre, at passagerer i de grønlandske lufthavne får en så god service som muligt.

 

Blandt tiltagene er forbedring af faciliteterne i lufthavnsterminalen i Kangerlussuaq ved etablering af to parallelle scannere i terminalen, så passagerer hurtigere kan komme ind i det sikrede område. Med hensyn til sommertrafikken har Mittarfeqarfiit oplyst, at det forventede antal passageren på ingen måde ligger over hvad selskabet kan håndtere.

 

Landsstyret giver forslagsstillerne ret i, at terminalen ikke er den mest optimale, når det gælder fysisk svage og handicappede passagerer. Flyselskaberne sikrer derfor, at de fysisk svage og handicappede får hjælp til at blive båret eller kørt til eller fra flyene, ligesom de ved eventuel indkvartering på hotellet søges tildelt værelser i stueetagen, hvor de kan komme til og fra uden at skulle op og ned ad trapperne.

 

En ny terminal eller en udvidelse er både kostbar og tidskrævende. På Landstingets efterårssamling 2007 behandles bl.a. etablering af atlantlufthavn i Nuuk som hoved indfaldsport til Grønland. En sådan beslutning vil have stor betydning for den fremtidige anvendelse af lufthavnen i Kangerlussuaq. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at igangsætte en udvidelse af lufthavnen i Kangerlussuaq på nuværende tidspunkt.

 

På baggrund af ovenstående indstiller Landsstyret, at forslaget ikke nyder fremme.

 

Siumut udtrykte forståelse for forslaget om udvidelse af lufthavnshotellet, idet landet bør have en passende og moderne indgang, som drives sikkert. Imidlertid skal trafikstrukturen inderettes efter de behov, befolkningen og besøgende har. Siumut forestiller sig at den vigtigste luftbaserede indgang til landet skal ligge i nærheden af Nuuk, idet 60% af passagerer til og fra landet har Nuuk som destination. Hele området vil komme til debat under Landstingets efterårssamling, og Siumut vil derfor ikke på nuværende tidspunkt tilslutte sig forslaget.

 

Inuit Ataqatigiit anbefalede at forslaget blev forkastet ud fra følgende forhold: sikkerhedskravene kan overholdes, Mittarfeqarfiit har oplyst, at kravene kan opfyldes ved en god planlægning til en stor rejseaktivitet til sommer og lufthavnenes antal, som kan beflyves fra udlandet, vil øges i løbet af rimelig kort tid.

 

Demokraterne kunne tilslutte sig de tanker, Atassut har gjort sig om lufthavnsterminalen i Kangerlussuaq og støttede forslaget .

 

Attassut indstillede forslaget til vedtagelse og at det inden 2. behandlingen bliver behandlet af Landstingets udvalg for Infrastruktur og Boliger med opfordring til at vurdere, hvor vidt 2. behandlingen første skal ske til Landstingets efterårssamling 2007, efter som der er planer om principvedtagelse af den fremtidige trafikstruktur under dette møde.

 

Kattusseqatigiit Partiiat finder det vigtigt at deltage i koordinering samt velplanlagt strukturering af billigst mulig trafik. Det kan tænkes, at behovet for Kangerlussuaq’s lufthavnshotel mindskes betydeligt ved forlængelse af landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk. På den baggrund tages Landsstyrets besvarelse til efterretning.

 

Løsgænger Esmar Bergstrøm udtrykte enighed med Landsstyret i, at sagen skal vente til Landstinget har truffet beslutning om Grønlands fremtidige trafikstruktur.

 

Formandskabet konstaterede, at der var flertal for forkastelse af forslaget og det går videre til 2. behandling i den foreliggende form.

 

Pkt. 145:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at udarbejde en redegørelse til Landstinget om rednings- og katastrofeberedskabet i Grønland.

(Atassuts landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen og Godmand Rasmussen)

(1. behandling)

 

Ved fremlæggelse af forslaget fremhævede forslagsstillerne, at det er af meget vigtig betydning, at de enkelte borgere og samfundet som helhed er sikret bedst mulig rednings- og katastrofeberedskab og at det er meget vigtigt, at offentlige myndigheder har klare mål og visioner for disse forhold. I finansloven for 2007 har Landstinget givet Landsstyret bemyndigelse til at indgå servicekontrakter med flyselskaber om SAR-beredskabet af 1 til 4 års varighed inden for rammerne af en årlig bevilling på 9,6 mio. kr.

 

I landsstyrets svar tilkendegav Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Kim Kielsen, at han var glad for at få mulighed for at fremlægge status på området for Landstinget.

 

Landsstyret har den 20. december 2001 godkendt nedsættelse af en Beredskabskommission, der på centralt niveau skal følge og om nødvendigt koordinere indsatsen for det civile beredskab. I april 2005 besluttede Landsstyreformanden og Statsministeren i fællesskab at nedsætte en grønlandsk-dansk arbejdsgruppe med henblik på at vurdere SAR-helikopterberedskabet i Grønland samt sammenhængen i det samlede beredskab.

 

Arbejdsgruppen konkluderer i sin rapport, der blev offentliggjort i januar 2006, at det er hensigtsmæssigt at gennemføre det sektorsansvarsprincip for Grønland, som den danske beredskabslov indebærer. I rapporten indgår en delrapport med analyse af SAR-beredskabet. Samlet konkluderer arbejdsgruppen i januar 2006, at det nuværende SAR-beredskab fungerer tilfredsstillende. Dog fandt arbejdsgruppen det hensigtsmæssigt at foretage en yderligere analyse af det forholdsvis store antal ulykker til søs. Der er nedsat en ny grønlandsk-dansk arbejdsgruppe med henblik på den nævnte analyse, og det forventes at denne arbejdsgruppe fremlægger sin anbefalinger i maj 2007.

 

Da der således allerede er udarbejdet en redegørelse om rednings- og katastrofebredskabet indstiller Landsstyret, at forslaget forkastes.

 

Siumut var enig i, at der allerede er udarbejdet en redegørelse om rednings- og katastrofeberedskabet, som Landsstyret skriver i sit svarnotat. På den baggrund foreslås, at forslaget forkastes.

 

Inuit Ataqatigiit er enig med forslagsstillerne i, at SAR-beredskabet i Grønland skal være på plads, så der kan håndteres eftersøgning og redningsarbejde på bedste vis. I og med der er lavet en redegørelse, kan IA ikke støtte forslaget som forelagt.

 

Demokraterne kan støtte forslaget i den nuværende form. Den ønskede redegørelse kan tilsendes Landstingets partier, når den foreligger, hvorefter det til den tid siddende Landsstyremedlem for Trafik kan afholde et seminar for interesserede landstingsmedlemmer om redegørelsen.

 

Attassut takkede for Landsstyrets klare svar og tog det til efterretning med ønske om at Landstinget Finansudvalg og Landstingets Udvalg for Boliger og Infrastruktur får fyldestgørende information om sagens udvikling.

 

Kattusseqatigiit Partiiat og løsgænger Esmar Bergstrøm indstillede forslaget til udvalgsbehandling inden 2. behandlingen.

 

Formandskabet konstaterede, at der var flertal for forkastelse af forslaget og det går videre til 2. behandling i den foreliggende form.

 

Pkt. 56:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at oprette en internet høringsportal, hvor borgerne kan se høringsbreve og høringssvar til bekendtgørelser samt lov- og forordningsforslag.

(Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne)

(1. behandling)

 

Forslagsstilleren begrunder sit forslag med at offentligheden herved vil få mulighed for at orientere sig om aktuelle lovgivningsinitiativer og om ønsket øve demokratisk indflydelse herpå gennem deltagelse i den offentlige debat eller gennem henvendelser til Landsstyret eller Landstingets udvalg. Forslaget er i tråd med de visioner, der kommet til udtryk i Landsstyrets koalitionsaftale om at forbedre det offentliges oplysnings- og informationsservice.

 

I Landsstyrets svar tilkendegav Landsstyreformand Hans Enoksen, at Tusagassiivk – Grønlands Hjemmestyres informationskontor – de seneste måneder har arbejdet med en opdatering af hjemmesiden www.nanoq.gl. De samlede omkostninger forventes at andrage ca. 1 mio. kr.  Systemleverandøren har i sit forelbøbige estimat oplyst, at det vil koste ca. 50.000 kr. at lave en høringsportal med samme funktionalitet som den, der ligger på www.borger.dk. Der er imidlertid ikke foretaget en nærmere vurdering af, om der bør vælges en decentral løsning, hvor offentliggørelsen sker på direktoratets egne hjemmesider eller i form af en portal som www.borger.dk.

 

Med de igangsatte initiativer finder Landsstyret ikke behov for at vedtage det fremsatte beslutningsforslag og indstiller, at det ikke vedtages i den foreliggende form.

 

Siumut støttede forslaget fuldt ud og mente i øvrigt ikke, at emnet behøver at blive taget op i Landstinget som forslag til Landstingsbeslutning. Demokrati er at befolkningen er med til at styre dette land ved at præge beslutningerne. Hvis borgerne skal have bedre mulighed for at aktiv deltagelse, er det nødvendigt at give dem mulighed for at hente oplysninger i større grad end i dag.

 

Inuit Ataqatigiit indstiller, at forslaget ikke vedtages ud fra Landsstyrets svarnotat hvoraf det fremgår at der er iværksat en række initiativer i tråd med forslagsstillerens intentioner.

 

Demokraterne støtter forslaget og henvender det til yderligere behandling i Landstingets Lovudvalg.

 

Attassut er enig i at forslaget harmonerer med befolkningens ret til indflydelse og indstiller at Grønlands Hjemmestyres Informationskontor påtager sig opgaven med oprettelse af en høringsportal selv om det ende med at nærværende forslag ikke bliver vedtaget.

 

Kattusseqatigiit Partiiat støtter forslaget og opfordrer til også at tænke på andre muligheder end internettet for dem, der ikke har mulighed for at bruge det.

 

Formandskabet konkluderede, at forslaget sendes til udtalelse i Landstingets Lovudvalg inden 2. behandlingen.

 

Pkt. 57:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde etiske retningslinjer for, hvordan man bør opføre sig, hvis man er udpeget som direktør eller bestyrelsesmedlem i en hjemmestyreejet virksomhed.

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraatit)

(1. behandling)

 

Forslagsstilleren begrundede sit forslag med, at det er vigtigt at der ligesom inden for sport og musik er forbilleder inden for erhvervslivet for de unge mennesker. For at få skabt disse erhvervsmæssige forbilleder finder Demokraterne det dog nødvendigt at der i fællesskab skabes nogle etiske retningslinier for alle de potentielle forbilleder således, at de også reelt vil kunne fremstå som netop forbilleder. Uden et fælles sæt etiske regler tager bestyrelserne og/eller Landsstyret stilling fra sag til sag. En sådan fremgangsmåde risikerer at få den konsekvens, at der ikke er ensartethed i de konsekvenser, der bliver draget over for direktører og/eller bestyrelsesmedlemmer, der opfører sig uhensigtsmæssigt.

 

I Landsstyrets svar tilkendegav landsstyreformand Hans Enoksen, at Landsstyret er enig i, at fremtrædende personer i samfundet skal opføre sig på fornuftig vis og gerne være forbilleder. Man kan spørge om etiske retningslinier ikke vil være lige så relevante for andre områder, og det vil så blive særdeles omfattende og uoverskueligt. Det er derfor Landsstyret opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt af følge en sådan fremgangsmåde.

 

PÃ¥ den baggrund indstiller Landsstyret, at forslaget ikke nyder fremme, men forkastes.

 

Siumut er enig med forslagsstilleren i, at det er nyttigt, at ungdommen kan se op til vore grønlandske ledere i erhvervslivet. Det er også tilfældet i dag, såfremt lederne i erhvervslivet i deres virke efterlever den gældende lovgivning og driver de hjemmestyreejede virksomheder på en profitabel måde. Siumut er enig med Landsstyret il at det ikke vil være hensigtsmæssigt at udarbejde særlige etiske retningslinier for erhvervslederes passende optræden. Siumut finder ikke, at der er noget reelt behov for gennemførelse af forslaget.

 

Inuit Ataqatigiit er enig i Landsstyrets indstilling til forslaget.

 

Demokraterne støtter forslaget og henviser det til behandling i Landstingets Lovudvalg.

 

Attassut indstillede forslaget til forkastelse i den nuværende form med bemærkning om, at det vil være upassende med politisk indblanding i, hvordan virksomhederne skal ledes samt hvilke etiske retningslinier, virksomhederne vil gøre gældende i deres ledelse.

 

Kattusseqatigiit Partiiat indstiller forslaget til behandling i rette udvalg inden 2. behandling.

 

Formandskabet konstaterede, at der var flertal for forkastelse af forslaget og det går videre til 2. behandling i den foreliggende form.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Søren Hald Møller

 

 

Kopi pr. e-mail:  Folketinget

                             Kongehuset, Kabinetssekretariatet

                             Samtlige ministerier

                             Rigsombudsmanden på Færøerne