Onsdag den 15. november 2006 - Pressemeddelelse

 

 

Efter møde afholdt i dag i Undervisningsministeriet om gymnasiernes økonomi i 2007 i forhold til overgangen til statsligt selveje, har Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre noteret, at ministeren har tilkendegivet følgende:

 

Hvert enkelt gymnasium vil inden for den første uge af december opleve følgende:

 

1. at gymnasiet vil have rådighed over en bevilling for 2007 svarende til niveauet for 2006, pris- og lønreguleret, gennem konkret udmøntning af rammen på 200 mil. (jf. L183, samling 05/06, side 20, bemærkningerne om økonomi).

 

2.at der bliver fuldt afregnet for administrative opgaver, der er overført til gymnasiet som følge af amternes nedlæggelse, hvor de afsatte 90,7 mil. er blevet suppleret med yderligere 50 mil.

 

3. at der til hver elev (ud over elevtallet for 2006) er knyttet en bevilling på 49.000 kr. samtidig med, at der er adgang til at få dækket særlige udgifter svarende til, at hver ny elev i gennemsnit på landsplan vil være finansieret med ca. 55.000 kr. (i alt ca. 230 mil.).

 

S og RV forventer parallelitet i udmøntningen for så vidt angår VUC, Sosu-skoler m.fl.

 

S og RV har ikke taget stilling til aftalen om selve gymnasiereformen, da de rejste økonomiske spørgsmål vedrører overgangsåret fra amtslig til statsligt selvejende skoler, jf. L183.

 

S og RV har på den baggrund ikke grundlag for at udtale, at aftalen om gymnasiernes overgang til statsligt selveje er brudt.

 

For yderligere information:

 

Margrethe Vestager, Det Radikale Venstre (3337 4763)

Christine Antorini, Socialdemokraterne (3337 4052)