TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning	Forberedelse af det kommende møde EU rådsmøde
Titel	Samråd i Folketingets Europavalg om EU rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 13. – 14. november 2006.
MÃ¥lgruppe	Medlemmer af Folketingets Europaudvalget
Arrangør	Del af den danske EU beslutningsproces
Taletid	6 minutter
Tid og sted	Fredag den 11. november 2006 kl. 11.00 i Folketinget (skal bekræftes)

 

Disposition

1.      Indledning

2.      UngdomsomrÃ¥det

3.      UddannelsesomrÃ¥det

 

 

1. Indledning

På rådsmødet er der to punkter vedrørende ungdom og fire punkter vedrørende uddannelse. Jeg nævner alle punkterne med henblik på en orientering.

2. Ungdomsområdet

Punkt 5 er vedtagelsen af en resolution om unges deltagelse og information til unge. Formålet er at øge den fælles indsats for at få unge mere aktivt involveret i samfundslivet. For at nå det mål bør det europæiske samarbejde på ungdomsområdet bør styrkes på to områder. Det ene område er øget deltagelse af unge i samfundslivet og det andet område er bedre information til unge om mulighederne herfor.

 

I Danmark har vi en lang tradition for at have de unge med i denne ”strukturerede dialog,” som der tales om. Det sker via deres organisationer. Men også ved at unge selv deltager i aktiviteter og beslutningsprocesser på de forskellige niveauer i samfundet. Men det betyder ikke, at vi ikke kan og bør blive bedre til det. Regeringen støtter derfor det finske formandskabs forslag til en ny resolution. 

Punkt 6 vedrører en drøftelse med titlen ”Bedre forståelse for og viden om unge”. Formandskabet ønsker, at vi skal diskutere, hvordan vi kan udnytte resultaterne af forskning i ungdomsspørgsmål bedre på europæisk plan. Samt hvordan forskerne selv rent praktisk kan bidrage til at skabe en relevant ungdomspolitik i EU.

En bedre udnyttelse af forskningens resultater til gavn for samfundslivet står generelt højt på den politiske dagsorden. Det gælder også for forskning i ungdomsspørgsmål. I Danmark har vi bl.a. Center for Ungdomsforskning på DPU.

Centret samarbejder med en række forskellige aktører, såvel offentlige som private. De forsker i alle områder af ungdomslivet: Arbejde, uddannelse, sport, kultur, livsstil, sundhed, integration m.m. Den viden skal vi selvfølgelig have stillet til rådighed og vide at udnytte – til gavn for både de unge selv og os andre. Og forskerne skal selv være opmærksomme på at formidle deres resultater.

3. Uddannelsesområdet

Punkt 7 på uddannelsesområdet vedrører erhvervsuddannelserne. Under det danske EU-formandskab blev der etableret et forstærket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse – den såkaldte ”Københavner-proces”. Hvert andet år gøres der status for arbejdet samt vedtages prioriteter for de kommende to års arbejde. Dette skete under nederlandsk EU-formandskab i december 2004 og det vil ske i Helsinki i næste måned under det finske formandskab.

Jeg er ganske tilfreds med prioriteterne i udkastet. Vi skal styrke erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og kvalitet. Vi skal have udviklet nogle fælles værktøjer på erhvervsuddannelsesområdet, herunder skabe et meritoverførselssystem som vi kender det inden for de videregående uddannelser. Vi skal desuden have styrket den gensidige erfaringsudveksling samt inddragelsen af alle relevante aktører. Regeringen støtter vedtagelsen af konklusionerne.

Punkt 8 er forslaget om en resolution om effektivitet og lige muligheder for alle inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Det bygger på en meddelelse fra Kommissionen. Meddelelsen er et debatoplæg, der med udgangspunkt i en analyse af de socioøkonomiske udfordringer kommer med en række opfordringer til medlemslandene. Nogle af disse kan vi støtte. Andre kan vi ikke støtte.

Det er f.eks. fornuftigt at udvikle en decideret evalueringskultur. Evalueringsinstituttet løser som bekendt allerede en væsentlig opgave for hele uddannelsessystemet, og den nye kvalitetsstyrelse er et vigtigt redskab til at opbygge og videreudvikle en evalueringskultur. Det er også fornuftigt med forslaget om en bedre udnyttelse af førskoleforløbet. Det er et effektivt middel til at etablere grundlaget for videre læring samt forebygge senere frafald. Det forhold, at der nu kommer læseplaner for børnehaveklassen vil styrke førskoleforløbet.

Jeg har samtidig noteret mig, at Kommissionen kommer med en række forslag med henblik på at skabe flere investeringer fra både offentlige og private kilder, herunder muligheden for at indføre studieafgifter. Jeg vil i denne forbindelse understrege, at udkastet til resolutionen bl.a. på dansk initiativ ikke indeholder et sådant forslag om at indføre studieafgifter, hvilket også ville være klart i uoverensstemmelse med regeringen holdning. Regeringen kan derfor støtte formandskabets udkast til resolution.

Punkt 9 er et forslag til rekommandation om etablering af en europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring. Formålet med at etablere en referenceramme med otte niveauer for indplacering af ”læringsresultater” eller ”slutkompetencer” er klart: At forbedre gennemsigtigheden og den gensidige anerkendelse af kvalifikationer på tværs af landegrænser og nationale barrierer. Det vil styrke mobiliteten både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Princippet om at anvende slutkompetencer som grundlag for indplaceringen af en given uddannelse i en referenceramme er relativt nyt herhjemme.

Jeg understreger, at modellen er baseret på frivillighed – ligesom det er frivilligt, om et land vil etablere underliggende nationale rammer eller ”kvalifikationsnøgler” for på den måde at lette koblingen til den europæiske.

Herhjemme er vi i gang med at overveje mulighederne for sådanne nationale nøgler. På de videregående uddannelser har Bologna-samarbejdet sat skub i processen. Også på erhvervsuddannelserne er vi godt i gang. Regeringen støtter derfor forslaget.

Formandskabet ønsker med punkt 10, at der, som opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Hampton Court i efteråret 2005, gennemføres en drøftelse af moderniseringen af de videregående uddannelser i Europa.

Der er i denne forbindelse udarbejdet to spørgsmål. Det ene vedrører følgerne af et tættere samarbejde mellem det akademiske niveau og erhvervslivet og det andet vedrører, hvordan et Europæisk Teknologisk Institut kan bruges.

For et lille land i en åben økonomi er det afgørende, at der samarbejdes så meget som muligt. Danske uddannelsesinstitutioner skal arbejde for at styrke kvaliteten af deres uddannelser og forskning ved at samarbejde med de bedste udenlandske institutioner. Etableringen af et netværksbaseret Europæisk Teknologisk Institut (EIT) skal skabe forbindelser mellem de bedste uddannelses-, forsknings- og innovationsmiljøer inden for nærmere definerede områder. EIT skal være et effektivt murstensløst netværk uden en tung bureaukratisk struktur.

Inddragelsen af erhvervslivet vil bidrage til, at forskningens innovative potentialer udnyttes bedre. Til gavn for institutionerne, for erhvervslivet og for samfundet.

Vi er ganske langt med reformerne af vores videregående uddannelser i Danmark. Universitetsloven fra 2003, den nye universitetsstruktur og etableringen af professionshøjskoler er alle vigtige elementer. De danske videregående uddannelsesinstitutioner er godt rustet til de kommende udfordringer.

Tak