Folketinget — Uddannelsesudvalget

Christiansborg, den 3. oktober 2006

 

 

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

 

 

Regeringens lovprogram

 

Vedlagt omdeles regeringens lovprogram på Uddannelsesudvalgets område for folketingsåret 2006-07.

 

 

Med venlig hilsen

Jesper Schaumburg-Müller,

udvalgssekretær.

 

Undervisningsministeren

Ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, lov om omsætning af fast ejendom, lov om translatører og tolke, lov om dispachører og ophævelse af lov om registrerede arkitekter (Forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark) (Okt I)

Forslaget gennemfører dele af EU-direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Forslaget gennemfører tillige dele af EU-direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber.

Ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (Ophævelse af revisionsbestemmelse om tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse med varig funktionsnedsættelse) (Okt I)

Lovens revisionsbestemmelse forslås ophævet på baggrund af, at en udarbejdet statusrapport ikke giver anledning til at foreslå ændringer af den gældende ordning.

Ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) (Fleksible tilrettelæggelsesformer) (Okt I)

Forslaget indebærer, at aftenskolerne får mulighed for at anvende op til 40 pct. af deres kommunale tilskudstilsagn til aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer, som bl.a. er åbne studiecirkler, åbne studieværksteder, workshops, spørg specialisten og fleksibel læring/fjernundervisning.

Ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Fremrykket anmeldelsesfrist og forenkling af tilskudsadministration) (Okt I)

Forslaget indebærer, at anmeldelsesfristen for en fri grundskole, der ønsker statstilskud, fremrykkes til 15. august året før skolestart. Denne del af forslaget udmønter kommuneaftalen for 2007. Forslaget indebærer desuden, at Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig skal administrere et særligt tilskud til tyske mindretalsskoler.

Ændring af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Bemyndigelse af de befordringsansvarlige til i en overgangsperiode at træffe afgørelse om ret til rabat) (Okt I)

Forslaget vedrører en bemyndigelse til at smidiggøre overgangen fra den hidtil gældende amtskommunale ordning til den nye statslige befordringsrabatordning, der blev aftalt som led i kommunalreformen.

Ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Evalueringer på grundskoleområdet og dagtilbudsområdet) (Okt II)

Forslaget vedrører ændringer af Danmarks Evalueringsinstituts opgaver på grundskoleområdet i forlængelse af oprettelsen af Rådet for Evaluering og Kvalitetssikring af Folkeskolen samt opgavefordelingen mellem instituttet og rådet. Rådet sikres en styrende rolle samtidig med, at evalueringsinstituttet fortsat er et nationalt samlet og uafhængigt institut for hele uddannelsessystemet. Forslaget indebærer også, at Danmarks Evalueringsinstitut skal kunne gennemføre evalueringer på dagtilbudsområdet.

Ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og lov om en børnefamilieydelse (Omlægning af børnefamilieydelse) (Okt II)

Forslaget indebærer, at betingelserne for retten til børnefamilieydelse suppleres med en bestemmelse om, at de unge 15 til 17-årige skal være i uddannelse eller i job med uddannelsesperspektiv, medmindre den unge på grund af handicap, psykisk sygdom eller sociale problemer ikke er i stand til at varetage et sådant. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra februar 2005 og i integrationsaftalen ”En ny chance for alle”.

Ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Forhøjelse af AER-bidraget) (Okt II)

Forslaget vedrører en forhøjelse af AER-bidraget. Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringens målsætning om, at mindst 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Forslaget skal også ses i sammenhæng med Velfærdsaftalens element om flere voksenlærlinge.

Ændring af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Lempelse af begrænsning af specialpædagogisk støtte i forbindelse med studierejser og praktikperioder i udlandet) (Okt II)

Der er tale om justeringer af loven, som indebærer, at der i forbindelse med studierejser og praktikperioder i udlandet gives tilskud til de samme støtteformer som ved uddannelse i Danmark, dog for den enkelte uddannelsessøgende begrænset til samme økonomiske niveau som i Danmark.

Ændring af lov om folkeskolen og lov om ungdomsskolen (Større frihed for kommunalbestyrelserne til i overensstemmelse med de lokale forhold at organisere folkeskolen, ungdomsskolen og folkebiblioteket) (Okt II)

Forslaget har til formål at udvide og forenkle kommunernes muligheder for at organisere skolevæsenet m.v. i overensstemmelse med de lokale forhold, herunder bl.a. antallet af skoler. De lovgivningsmæssige bindinger for fælles ledelse af folkeskoler foreslås ophævet. Der skal endvidere være øgede muligheder for at etablere fælles ledelse af folkeskoler og daginstitutioner. Bestemmelserne om selvstændig ledelse af ungdomsskoler foreslås ligeledes ophævet. Forslaget er bl.a. en opfølgning af kommuneaftalen for 2007.

Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (Nov II)

Formålet med forslaget er at skabe nye rammer for uddannelse, anvendelse af forskning, videnspredning, innovation og iværksætteri gennem oprettelse af et mindre antal professionshøjskoler på videregående niveau med større udbud af uddannelser. Forslaget er et led i regeringens globaliseringsstrategi.

Ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Erhvervsakademiskoler) (Nov II)

Lovforslaget skaber nye rammer for udbud og udvikling af erhvervsuddannelser, anvendelse af forskning, videnspredning, innovation og iværksættelse med henblik på at skabe mulighed for, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan godkendes som erhvervsakademiskoler. Forslaget er et led i regeringens globaliseringsstrategi.

Ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Akkreditering af videregående uddannelser) (Nov II)

Lovforslaget indebærer, at Danmarks Evalueringsinstitut får en forpligtelse til at udarbejde akkrediteringsvurderinger til brug for et kommende akkrediteringsråds akkrediteringer. Lovforslaget indebærer desuden, at Danmarks Evalueringsinstitut får en forpligtelse til at leve op til de europæiske standarder og retningslinier for kvalitetssikringsorganer og søge anerkendelse som internationalt kvalitetssikringsorgan samt en forpligtelse til at sikre koordinering mellem instituttets evalueringsvirksomhed og akkrediteringsrådets virksomhed. Forslaget er et led i regeringens globaliseringsstrategi.

Ændring af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. (Udvidelse af Kvalifikationsnævnets kompetence m.v.) (Nov II)

Forslaget udvider Kvalifikationsnævnets kompetence til at omfatte klager over uddannelsesinstitutioners afgørelser om merit for uddannelsesforløb gennemført ved danske uddannelsesinstitutioner og klager over afgørelser om forhåndsmerit i forbindelse med studieophold i udlandet. Forslaget gælder ikke institutioner omfattet af universitetsloven. Forslaget er et led i regeringens globaliseringsstrategi.

Lov om erhvervsrettede videregående uddannelser (Nov II)

Der er tale om en reform af området. I forslaget indgår bl.a. følgende hovedelementer: Øget internationalisering i de erhvervsrettede videregående uddannelser, krav om akkreditering af uddannelserne, obligatorisk praktik og mulighed for supplerende undervisning samt fleksibel uddannelsesstruktur bl.a. således, at der bliver mulighed for, at der til en kort videregående uddannelse etableres overbygning til en mellemlang videregående uddannelse. Forslaget er et led i regeringens globaliseringsstrategi.

Ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte (Udlandsstipendium til betaling af studieafgift) (Nov II)

Forslaget indebærer, at der etableres et udlandsstipendium til hele uddannelser i udlandet. Stipendiet skal gå til hel eller delvis dækning af studieafgiften i udlandet og kan højest svare til taxametertilskuddet til en tilsvarende uddannelse i Danmark. Forslaget er et led i regeringens globaliseringsstrategi.

Ændring af lov om folkeskolen (En god skolestart for alle og præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen) (Dec I)

Forslaget indeholder et omfattende, samlet forslag til et forbedret og sammenhængende indskolingsforløb med udgangspunkt i Skolestartudvalgets anbefalinger. Forslaget indebærer bl.a., at børnehaveklassen bliver obligatorisk, at der indføres egentlig undervisning i dansk – især i læsning i den ny 1. klasse, som varetages af en lærer, – og at skolerne får mulighed for at organisere undervisningen i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Forslaget betyder endvidere, at børn som hovedregel skal starte i skole i det år, de fylder 6 år. Der foreslås endelig ændringer af ansvars- og kompetenceforholdene i folkeskolen, så kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen klarere fremgår af loven. Forslaget er et led i regeringens globaliseringsstrategi.

Lov om ungdomsuddannelsestilbud til udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov samt ændring af lov om specialundervisning for voksne (Dec I)

Formålet med lovforslaget er at fastlægge formål og rammer for et ungdomsuddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov af op til 3 års varighed efter undervisningspligtens ophør. Forslaget skal ses i sammenhæng med B 51 fra folketingsåret 2005/06.

Ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (Uddannelseskrav til vejledere og opsøgende vejledning m.v.) (Feb II)

Forslaget vedrører bl.a. krav til vejledernes kvalifikationer, bedre tilbagemelding fra ungdomsuddannelserne og opsøgende vejledning. Forslaget er et led i regeringens globaliseringsstrategi. Forslaget skal også ses i sammenhæng med Velfærdsaftalen.

Lov om almen voksenuddannelse (Feb II)

Forslaget indebærer en målretning af den almene voksenuddannelse mod unge voksne, der har forladt folkeskolen med utilstrækkeligt udbytte og mod tosprogede voksne uden tilstrækkelige kundskaber. Undervisningen tilrettelægges med større fleksibilitet og i målrettede faglige enheder (moduler), og der indføres en ny samlet almen forberedelseseksamen med retskrav på adgang til det 2-årige hf-kursus.


Opfølgning Velfærdsaftalen:

Ændring af lov om erhvervsgrunduddannelser m.v. og lov om produktionsskoler (Præcisering af målgruppen, forenkling af bestemmelserne om praktikpladser, tilrettelæggelse af egu på produktionsskoler, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.) (Nov II)

Forslaget udmønter dele af Velfærdsaftalens elementer under Ungdomsuddannelse til alle – Ansvar og redskaber til kommunerne (Produktionsskoler, Erhvervsgrunduddannelse (egu)). Forslaget indebærer, at målgruppen for erhvervsgrunduddannelsen præciseres, og at bestemmelserne om oprettelse af praktikpladser forenkles. Uddannelsens rammer og reglerne om udbud moderniseres. Kommunerne forpligtes til at tilbyde egu eventuelt på erhvervsskoler eller produktionsskoler, som får generel adgang til at tilrettelægge egu. Efter forslaget vil produktionsskolernes virksomhed blive målrettet de kompetencegivende erhvervsrettede uddannelser, og samarbejdet mellem produktionsskoler og erhvervsskoler styrkes. Forslaget skal tillige ses i sammenhæng med regeringens globaliseringsstrategi.

Ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse (Tidlig vejledning i folkeskolen og mentorordninger m.v.) (Nov II)

Forslaget udmønter Velfærdsaftalens elementer under Ungdomsuddannelse til alle – Ansvar og redskaber til kommunerne (Tidlig indsats i folkeskolen og mentorordninger). Forslaget skal tillige ses i sammenhæng med regeringens globaliseringsstrategi. Forslaget indebærer bl.a. mentorordninger i folkeskolen, særlig tidlig indsats allerede i 6. klasse, og brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne skal være mulig allerede fra 9. klasse.

Lov om en ny 10. klasse (Nov II)

Forslaget udmønter Velfærdsaftalens elementer under Ungdomsuddannelse til alle – Ansvar og redskaber til kommunerne (10. klasse). Forslaget udmønter også regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra februar 2005. Forslaget indebærer, at 10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. 10. klasse skal endvidere kunne samle de unge op, der falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse.

Ændring af lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) (Styrket læse-, skrive-, og regneindsats i forbindelse med forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne) (Nov II)

Forslaget udmønter dele af Velfærdsaftalens elementer under Styrket voksen- og efteruddannelse – Et markant løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne. Forslaget skal også ses i sammenhæng med trepartsdrøftelserne om voksen- og efteruddannelse. Forslaget indebærer bl.a., at der sker en styrkelse af de grundlæggende almene færdigheder især for de kortest uddannede og andre udsatte grupper, herunder tosprogede med danskproblemer. Det skal endvidere sikres, at de forskellige tilbud gøres mere attraktive, målrettede og fleksible i forhold til den enkeltes og virksomhedernes behov.

Ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.) (Nov II)

Forslaget vedrører dele af Velfærdsaftalens generelle elementer under Styrket voksen- og efteruddannelse om øget anerkendelse af kompetencer opnået uden for det offentlige uddannelsessystem. Forslaget skal også ses i sammenhæng med trepartsdrøftelserne om voksen- og efteruddannelse og regeringens globaliseringsstrategi samt en tidligere redegørelse til Folketinget. Forslaget skal sikre den enkelte borger adgang til kompetencevurdering og anerkendelse af sine samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer i forhold til en uddannelse eller et fagligt niveau i en uddannelse, uanset hvor og hvordan disse forudsætninger m.v. er erhvervet.

Lovgivning vedrørende erhvervsuddannelser m.v. (Fornyelse af de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser) (Feb II)

Forslaget udmønter dele af Velfærdsaftalens elementer under Ungdomsuddannelse – Fornyelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (Erhvervsrettede ungdomsuddannelser, Indsats mod frafald, Praktikpladser, Forstærket uddannelsesgaranti og Kvalitetsløft i erhvervsuddannelserne). Forslaget skal tillige ses i sammenhæng med regeringens globaliseringsstrategi samt et udvalgsarbejde om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, der afsluttes i efteråret 2006.

Forslaget indebærer bl.a. en fornyelse af de grundlæggende erhvervsrettede udannelser dvs. erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne. De tre nævnte uddannelsesområder samles under én lov. Der skal sikres grundlag for en udvikling af uddannelserne, så fremtidens krav til uddannelserne kan imødekommes. Det skal også sikres, at erhvervsuddannelsessystemet bliver mere gennemskueligt og differentieret med klare tilbud til grupper af unge med forskellige forudsætninger bl.a. gennem trindeling og niveaudeling af uddannelserne.