9. november 2006
Uddannelsesudvalget har kaldt undervisningsminister Bertel Haarder i samråd om gymnasiernes økonomi. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 21. november 2006 i værelse S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder ca. kl. 14.15.
Udvalget har bl.a. bedt ministeren redegøre for de besparelser, som Gymnasieskolernes Lærerforening mener, gymnasierne bliver ramt af. Endvidere skal ministeren redegøre for, hvad han agter at gøre for at leve op til løfterne givet i forbindelse med strukturreformen og gymnasiereformen.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Uddannelsesudvalget Pernille Vigsø Bagge (SF).
Samrådsspørgsmål D kan læses her.
http://www.ft.dk/Samling/20061/almdel/UDU/samspm/D/index.htm
Samrådsspørgsmål E kan læses her.
http://www.ft.dk/Samling/20061/almdel/UDU/samspm/E/index.htm
Samrådsspørgsmål F kan læses her.
http://www.ft.dk/Samling/20061/almdel/UDU/samspm/F/index.htm
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 35 eller via mail ([email protected]) senest mandag den 20. november 2006 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Jesper Schaumburg-Müller, tlf. 33 37 55 26