Fra: Rune Heiberg Hansen
Organisation: Rektorkollegiets Sekretariat
Adresse: Fiolstræde 44, 1.th
Postnr: 1171 København K
EMail: [email protected]
Telefon: 33925406
Må offentliggøres på hjemmesiden: Ja
det er kommet til vores opmærksomhed, at uddannelsestaxametre igen er kommet på
den politiske dagsorden, senest vedrørende erhvervsrettede uddannelser i
Information d. 24. september 2007. Niveauet for taxametre til individuelle
uddannelser er i høj grad en politisk afgørelse, men for at sikre en debat på
sammenlignelige vilkår har vi for overskuelighedens skyld i vedhæftede
fakta-ark sammenlignet taxameterbevillingerne til gymnasiale uddannelser såvel
som erhvervsuddannelser og længere videregående uddannelser. Af alle
uddannelser har de handelsorienterede længere videregående uddannelser den
laveste bevilling. Rektorkollegiets Sekretariat står som altid til rådighed med
oplysninger vedrørende længere videregående uddannelser såvel som forskning og
øvrige universitetsforhold.