Frederiksberg d.24.9.07
Til
de uddannelsespolitiske ordførere
Lærerne på Frederiksberg Gymnasium ønsker hermed på det skarpeste
at protestere mod den nedskæring på ca. 1200 kr. pr. elev, der er indeholdt i
finanslovsforslagets taksameter-fastsættelse for STX og HF i 2008. På
landsplan svarer det til en besparelse på 89 mill.kr.
Gymnasierne er i forvejen hårdt pressede af en gymnasiereform, der reelt kræver
store ekstra ressourcer, men som politisk er besluttet til at
være â€udgiftsneutralâ€. Det føjer sÃ¥ledes spot til skade, nÃ¥r â€neutraliteten†nu
udvikler sig til et regulært fald.
Færre penge får uundgåeligt konsekvenser for kvaliteten – højere
klassekvotienter, færre nye bøger osv. Og i særdeleshed de tårnhøje
klassekvotienter står desværre i grel modsætning til de erklærede
målsætninger om at nedbringe frafaldet.
Nedskæringen er forsøgt pakket ind i bortforklaringer.
- SÃ¥ledes skulle en del af besparelsen kunne indhentes vha. administrative
rationaliseringer i forbindelse med overgangen til selveje.
Nu har man jo ofte hørt, at muligheden for rationaliseringsgevinster er blevet
brugt som argument for administrativ centralisering. Men at en
decentralisering, som selvejet jo er, også skulle give
rationaliseringsgevinster, er da vist en nyhed?!
- De selvejende gymnasier kan iflg. undervisningsministeren selv skaffe 22 mio.
til nye uddannelsesstillinger - fra opståede besparelser, når ældre kolleger
erstattes af yngre.
Dette kunne måske være en pointe, hvis disse midler indtil nu var blevet
inddraget. Men sandheden er, at disse midler allerede nu indgår i gymnasiernes
økonomi. Derfor er der tale om et eklatant forsøg på at bortforklare en
regulær nedskæring..
Vi vil derfor opfordre de uddannelsespolitiske ordførere til at sige fra NU og
arbejde målrettet for at få disse besparelser fjernet. Uddannelsen af de unge
er for vigtig til at den kan overlades til natlige
forhandlinger i finansministeriet.
På lærernes vegne
Per Runing                                                Elisabeth Kristiansson
Pædagogisk Råds formand                        Tillidsrepræsentant
Frederiksberg Gymnasium                         Frederiksberg Gymnasium
[email protected]Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â [email protected]