Fremsat den xx oktober 2007 af Undervisningsminister (Bertel Haarder)

(UDKAST 17. sept. 2007)

Forslag

til

Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

 

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for erhvervsakademier for videregÃ¥ende uddannelser.

Stk. 2. Erhvervsakademier er selvstændige institutioner inden for den offentlige forvaltning.

§ 2. Erhvervsakademiets navn fastsættes i vedtægten. Betegnelsen »erhvervsakademi« skal indgÃ¥ i navnet.

Kapitel 2

Erhvervsakademiernes formål og opgaver

§ 3. Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Dette kan ske ved, at erhvervsakademiet selv forestÃ¥r undervisningen, og ved at en institution for erhvervsrettet uddannelse forestÃ¥r undervisningen for erhvervsakademiet (udlagt undervisning). Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af aftaler om udlægning af undervisning, herunder om erhvervsakademiets ydelse af tilskud til sÃ¥dan undervisning.

Stk. 2. Erhvervsakademierne skal sikre, at uddannelserne på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor.

§ 4. Erhvervsakademiet skal dække behovet for udbud af erhvervsakademiuddannelser og videregÃ¥ende voksenuddannelser i den region eller den del heraf, hvor erhvervsakademiet hører hjemme.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at flere erhvervsakademier skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere af de nævnte uddannelser, eller at erhvervsakademiet skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de nævnte uddannelser.

Stk. 3. Erhvervsakademiet skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter.

§ 5. Erhvervsakademiet skal udvikle eksisterende og nye erhvervsakademiuddannelser og videregÃ¥ende voksenuddannelser, udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner. Erhvervsakademiet skal bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde samt viden- og kompetenceudvikling bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsomrÃ¥der.

Stk. 2. Erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, ingeniørhøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret. Erhvervsakademierne kan endvidere samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer. Erhvervsakademierne samarbejder tillige med de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser retter sig mod.

§ 6. Indtil den 1. januar 2015 kan et erhvervsakademi have til opgave i partnerskab med en professionshøjskole i den region, hvor erhvervsakademiet hører hjemme, at dække behovet for udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser i regionen eller en del heraf. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at flere erhvervsakademier sammen i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler kan have til opgave at dække en regions eller et geografisk omrÃ¥des behov for en eller flere af de nævnte uddannelser, eller at erhvervsakademiet i et partnerskab, som det nævnte, kan have til opgave at dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de nævnte uddannelser.

Stk. 2. Erhvervsakademiet skal sammen med den eller de professionshøjskoler, som erhvervsakademiet har indgået et partnerskab med efter stk. 1, udvikle eksisterende og nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil.

Stk. 3. Når erhvervsakademiet varetager opgaver efter stk. 1, skal det sammen med professionshøjskolen sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem samarbejde med relaterede forskningsinstitutioner, jf. § 5, stk. 2.

Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om aftaler om partnerskab mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler, herunder om samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner.

§ 7. Erhvervsakademiet skal have et system til behandling af sager om merit og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt og sammenhængende, og som giver de studerende en ensartet og hurtig behandling af ansøgninger pÃ¥ omrÃ¥det. Erhvervsakademiets behandling af merit- og realkompetencesager sker i et enstrenget system, som sikrer tillid til resultatet af erhvervsakademiets vurdering og tillid til kvalitet i løsningen af opgaven.

§ 8. Erhvervsakademiet skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at informere herom.

§ 9. Erhvervsakademiet kan efter aftale med et eller flere andre erhvervsakademier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, professionshøjskoler, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 10. Erhvervsakademiet skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringsskik og mÃ¥ ikke pÃ¥føre andre urimelig konkurrence.

Kapitel 3

Vedtægter

§ 11. Erhvervsakademiets forhold reguleres i en vedtægt, som er godkendt af undervisningsministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om erhvervsakademiernes vedtægter i en af ministeren udstedt standardvedtægt.

Kapitel 4

Styrelse

Bestyrelsens opgaver

§ 12. Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af erhvervsakademiet og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af erhvervsakademiet.

Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte erhvervsakademiets vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger erhvervsakademiets rektor. Ansættelse som rektor er uforeneligt med hvervet som medlem af bestyrelsen for eller ansættelse i en institution for erhvervsrettet uddannelse, som er udpegningsberettiget til akademiets bestyrelse.

Stk. 4. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor i vedtægten fastlægge erhvervsakademiets organisatoriske opbygning, herunder organisatoriske rammer, der er egnet til at sikre opfyldelsen af de studerendes behov for et varieret lokalt udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer, jf. § 4, stk. 3, og § 13, stk. 2, således at erhvervsakademiet kan opfylde sine formål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. lovens kapitel 2, og således at de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. § 13, stk. 2, og § 21.

Stk. 5. Bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som erhvervsakademiet udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne.

Stk. 6. Bestyrelsen skal vedtage det årlige budget efter indstilling fra rektor.

Stk. 7. Bestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for rektors virksomhed.

Stk. 8. Bestyrelsen fastsætter kapaciteten på erhvervsakademiet. Dette gælder også kapaciteten for erhvervsakademiuddannelser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvortil undervisning er udlagt, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.

§ 13. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere erhvervsakademiet med faglige hovedomrÃ¥der eller tilsvarende enheder og bestemme, at ledelsen for et hovedomrÃ¥de eller lignende efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en faglig omrÃ¥dechef eller lignende.

Stk. 2. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor endvidere organisere erhvervsakademiet med studieråd for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, som erhvervsakademiet udbyder i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler, jf. § 6, for at sikre de lokale uddannelsessteders mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning samt erhvervsakademiets varetagelse af den opgave, der er nævnt i § 4, stk. 3.

Stk. 3. Studierådene rådgiver uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af grunduddannelse og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil. Studierådene udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri til uddannelsesudvalg.

Bestyrelsens sammensætning

§ 14. Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, der hjemme i erhvervsakademiets geografiske omrÃ¥de, jf. § 4, stk. 1, som skal kunne bidrage til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mÃ¥l inden for akademiets uddannelsesomrÃ¥der med deres erfaring med faglig indsigt i de tekniske og merkantile omrÃ¥der og arbejdsmarkedets behov for personer med disse uddannelser. Medlemmerne skal tillige repræsentere det faglige, have erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, der udpeges efter § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1. Medlemmer udpeget efter § 15, stk. 1, skal udgøre et flertal i bestyrelsen og repræsenterer de institutioner, de er udpeget af. Et flertal af bestyrelsen kan ikke udpeges af den samme institution for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 3. Bestyrelsen skal endvidere sammensættes af:

1)   mindst et medlem, der udpeges af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne i regionen,

2)   et medlem, der udpeges af den eller de ingeniørhøjskoler med udbud af uddannelser i regionen,

3)   to medlemmer, der udpeges i forening af kommunalbestyrelserne og regionsrådet i erhvervsakademiets geografiske område,

4)   to medlemmer, der udpeges af og blandt erhvervsakademiets medarbejdere og de medarbejdere på erhvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der gennemfører uddannelser for erhvervsakademiet. De af medarbejderne valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område, og

5)   to medlemmer, der udpeges af og blandt de studerende på erhvervsakademiets uddannelser.

Stk. 4. Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer bortset fra de i stk. 3, nr. 4 og 5, nævnte medlemmer.

Stk. 5. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen, jf. dog § 15, stk. 1:

1)   Personer, der udlejer ejendomme m.v. til erhvervsakademiet.

2)   Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.v. til erhvervsakademiet, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.v. til erhvervsakademiet.

3)   Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, som er omfattet af nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, som er omfattet af nr. 2.

4)   Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, som er omfattet af nr. 2.

Stk. 6. Er lejeforholdet af et uvæsentligt omfang, finder stk. 5, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Særligt om institutioner for erhvervsrettet uddannelses udpegningsret til erhvervsakademiets bestyrelse

§ 15. En institution for erhvervsrettet uddannelse udpeger mindst et medlem til erhvervsakademiets bestyrelse, jf. § 14, stk. 2, nÃ¥r

1)   institutionen ved spaltning har overdraget aktiviteter, aktiver og passiver vedrørende erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser med tilhørende videncenterfunktion til erhvervsakademiet,

2)   institutionen forestår udlagt undervisning for erhvervsakademiet, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., eller

3)   institutionens faglige miljø er blevet positivt akkrediteret til at kunne gennemføre udlagt undervisning for erhvervsakademiet, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2. Bestyrelserne for erhvervsakademiet og institutionen for erhvervsrettet uddannelse skal i en aftale om spaltning, jf. 36, stk. 8, optage bestemmelse om bortfald af udpegningsret efter stk. 1 nr. 1.

Stk. 3. En institutions udpegningsret efter stk. 1, nr. 2 og 3, til erhvervsakademiets bestyrelse bortfalder, når

1)   institutionens udlagte undervisning for erhvervsakademiet ophører som følge af negativ akkreditering,

2)   institutionens udlagte undervisning for erhvervsakademiet ophører af anden grund end negativ akkreditering, herunder udlæggelse af undervisningen til en anden uddannelsesinstitution, og bestyrelsen med 2/3 flertal har truffet beslutning om bortfald af udpegningsretten, eller

3)   der på det akkrediterede miljø ikke bliver gennemført udlagt undervisning for erhvervsakademiet, og bestyrelsen med 2/3 flertal har truffet beslutning om bortfald af udpegningsretten.

§ 16. Bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvis udpegningsret er bortfaldet efter § 15, stk. 3, nr. 1, udtræder umiddelbart af bestyrelsen

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvis udpegningsret er bortfaldet efter § 15, stk. 2, eller § 15, stk. 3, nr. 2 eller 3, kan fortsætte som medlemmer af bestyrelsen, indtil funktionsperiodens udløb.

Bestyrelsens ansvar for tilskud

§ 17. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for erhvervsakademiets samlede virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte,

1)   at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2)   at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer erhvervsakademiets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt.

§ 18. Bestyrelsen skal forvalte erhvervsakademiets midler, sÃ¥ de bliver til størst mulig gavn for erhvervsakademiets formÃ¥l.

Stk. 2. Erhvervsakademiet er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en flerårig plan godkendt af bestyrelsen og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Stk. 3. Erhvervsakademiet skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:

1)   I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant,

2)   i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3)   som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), eller

4)   i værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 4. Bestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som erhvervsakademiet bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.v., hvis erhvervsakademiet derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis erhvervsakademiet skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

Rektor

§ 19. Erhvervsakademiets øverste daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Erhvervsakademiets rektor deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Rektor eller den, som rektor anmoder herom, kan endvidere efter behov deltage i møder i andre kollektivt sammensatte organer i erhvervsakademiet, der er nedsat af bestyrelsen.

Stk. 2. Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, ansætter og afskediger det øvrige personale.

Stk. 3. Rektor indstiller budget til bestyrelsen og underskriver årsrapporten.

Stk. 4. Rektor har over for bestyrelsen ansvar for, at

1)   uddannelserne og andre opgaver, herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. § 3, gennemføres i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer uddannelserne eller opgaverne, og de givne bevillinger,

2)   det af bestyrelsen godkendte budget overholdes og

3)   erhvervsakademiets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.

Stk. 5. Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, træffer afgørelse om optagelse af ansøgere til uddannelserne, herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., og disciplinære foranstaltninger, jf. § 47.

Stk. 6. Rektor tegner erhvervsakademiet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.

Uddannelsesudvalg

§ 20. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, medmindre væsentlige hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalget har til opgave at rÃ¥dgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pÃ¥gældende uddannelsesomrÃ¥de om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets omrÃ¥der til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12, stk. 4.

Stk. 2. Uddannelsesudvalget består af 10-12 medlemmer. Udvalget sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og personer med kendskab til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. To medlemmer udpeges af og blandt medarbejdere ved erhvervsakademiet og på erhvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der ved udlagt undervisning, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., gennemfører uddannelser for erhvervsakademiet. Udpegningen skal ske af og blandt de medarbejdere, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 4. to medlemmer udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde.

De studerendes råd

§ 21. Ved hvert erhvervsakademi har de studerende ret til pÃ¥ baggrund af valg at danne et rÃ¥d. RÃ¥det udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som erhvervsakademiet har nedsat til at behandle spørgsmÃ¥l af betydning for de studerende.

Søgsmålskompetence

§ 22. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab pÃ¥ført erhvervsakademiet kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

Kapitel 5

Tilskud og lån

§ 23. Erhvervsakademiets midler mÃ¥ alene komme erhvervsakademiets formÃ¥l til gode.

Stk. 2. Erhvervsakademiet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for. Erhvervsakademierne kan opspare tilskud til anvendelse til formål i efterfølgende finansår.

Drifts- og anlægstilskud

§ 24. Undervisningsministeren skal yde erhvervsakademiet institutionstilskud, der fastsættes pÃ¥ de Ã¥rlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet, herunder udviklingsarbejde, videncenterfunktioner og samarbejde med forskningsinstitutioner.

Stk. 3. Undervisningsministeren skal yde tilskud til erhvervsakademiets administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra antallet af studenterårsværk, årselever og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Stk. 4. Udenlandske studerende på videregående uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 3, hvis de

1)   er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2)   er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem erhvervsakademiet og en institution i udlandet eller

3)   efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Stk. 5. Erhvervsakademiets udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4, sker som indtægtsdækket virksomhed.

§ 25. Undervisningsministeren kan pÃ¥lægge et erhvervsakademi mod betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rÃ¥dighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner.

§ 26. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med finansministeren pÃ¥lægge et erhvervsakademi for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomheden.

§ 27. Tilskud efter denne lov ydes ikke til dækning af erhvervsakademiernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer erhvervsakademierne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som erhvervsakademierne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til erhvervsakademierne.

§ 28. Undervisningsministeren kan yde lÃ¥n eller tilskud til erhvervsakademier, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. LÃ¥n eller tilskud skal betinges af, at erhvervsakademiet følger undervisningsministerens krav til omlægning af erhvervsakademiets aktivitet med henblik pÃ¥ genopretning af økonomien eller krav om, at der indgÃ¥s en indsatsaftale.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning efter § 36.

Vilkår m.v.

§ 29. Undervisningsministeren fastsætter regler om aktivitetsindberetninger, opgørelsen af antal studenterÃ¥rsværk, Ã¥rselever og dimittender. Ministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.

§ 30. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vilkÃ¥r og betingelser for tilskud og lÃ¥n. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om erhvervsakademiernes budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til erhvervsakademierne. Ministeren fastsætter regler om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til erhvervsakademier stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 31. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgÃ¥s pÃ¥ vilkÃ¥r, der ikke er ringere for erhvervsakademierne end sædvanlige markedsvilkÃ¥r.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end de, der er nævnt i stk. 1.

§ 32. Erhvervsakademiet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkÃ¥r, herunder om pensionsforhold for erhvervsakademiets ansatte.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 10 og 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved erhvervsakademiet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Lov om tjenestemænd § 21, stk. 4, gælder for medlemmer af erhvervsakademiernes bestyrelser.

Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.

§ 33. Undervisningsministeren kan for erhvervsakademier, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler eller aftaler, jf. § 32, der er fastsat eller indgÃ¥et i henhold til loven eller undervisningsministerens pÃ¥bud, midlertidigt tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud til erhvervsakademier eller lade tilskud bortfalde for erhvervsakademier, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at et erhvervsakademis virksomhed må indstilles.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Kapitel 6

Kapitalforvaltning, regnskab og revision

§ 34. Erhvervsakademiets regnskabsÃ¥r er finansÃ¥ret. Ved regnskabsÃ¥rets afslutning udarbejdes en Ã¥rsrapport. Ã…rsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og rektor. I forbindelse med indsendelse af Ã¥rsrapport til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring pÃ¥ tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 2. Erhvervsakademiets regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for erhvervsakademiet en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.

Stk. 3. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.

Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om indholdet af årsrapporten og om erhvervsakademiets regnskabsføring.

Stk. 5. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om revisors kontrol af erhvervsakademiets oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

§ 35. Bestyrelsen pÃ¥ser, at den interne revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen mÃ¥ ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.v., som erhvervsakademiet anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Kapitel 7

Sammenlægning, spaltning og ophør

§ 36. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning af to eller flere erhvervsakademier. Ved sammenlægning opløses erhvervsakademierne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiviteter, aktiver og passiver til det nye erhvervsakademi.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at et erhvervsakademi ved spaltning overdrager sine aktiviteter, aktiver og passiver til et andet erhvervsakademi.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at en institution for erhvervsrettet uddannelse ved spaltning overdrager aktiviteter, aktiver og passiver vedrørende en eller flere erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser med tilhørende videncenterfunktion som helhed eller en del heraf til et erhvervsakademi.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning af en institution for erhvervsrettet uddannelse med et erhvervsakademi til et nyt erhvervsakademi, såfremt den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser.

Stk. 5. Det er en betingelse for en tilladelse efter stk. 1 - 4, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for erhvervsakademiet skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til et erhvervsakademis formue, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægning eller spaltning.

Stk. 6. Sammenlægning og spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sammenlægninger og spaltninger efter stk. 1-4, herunder om indhold af aftaler om sammenlægning eller spaltning, og regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning og spaltning.

§ 37. Undervisningsministeren kan tillade, at en anden offentlig eller privat institution med et udbud svarende til erhvervsakademiets udbud indgÃ¥r i en sammenlægning efter § 36 med et erhvervsakademi.

§ 38. Undervisningsministeren kan efter høring af erhvervsakademiets bestyrelse beslutte at nedlægge et erhvervsakademi, hvis ministeren skønner, at erhvervsakademiet efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller at der ikke længere er behov for erhvervsakademiet.

§ 39. Formue hidrørende fra et erhvervsakademi tilfalder statskassen ved ophør, jf. dog stk. 2. Gaver skænket til erhvervsakademiet tilfalder statskassen, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Stk. 2. For erhvervsakademier, hvori der indgår en nettoformue fra en godkendt uddannelsesinstitution, der den 31. december 1990 var en selvejende institution, anvendes den del af erhvervsakademiets nettoformue, der svarer til institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990, til de formål, der var fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.

Stk. 3. Gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, der er skænket til de i stk. 2 nævnte uddannelsesinstitutioner efter den 1. januar 1991 og indtil sammenlægningen til et erhvervsakademi, anvendes til de formål, der er fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1-3.

§ 40. Tjenestemænd, der er ansat ved en uddannelsesinstitution, kan ved sammenlægning eller spaltning efter § 36, stk. 1-4, og § 37 vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil tjenestemanden er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 2. Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af sammenlægning eller spaltning og har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne sammenlægning eller spaltning.

Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført ved sammenlægning eller spaltning, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sÃ¥danne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rÃ¥dighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af institutionens ophør afholdes ogsÃ¥ eventuelle udgifter til ventepenge eller rÃ¥dighedsløn og efterindtægt af løn af statskassen, sÃ¥fremt den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Kapitel 8

Tilsyn og kvalitetssikring

§ 41. Undervisningsministeren fører tilsyn med erhvervsakademierne og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug.

Stk. 2. Hvis undervisningsministeren finder, at et erhvervsakademis virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til erhvervsakademiet om at ændre den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at der er behov herfor i forhold til erhvervsakademiets kvalitetsstyring. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for kvalitetsstyringen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.

§ 42. Hvis det af revisors beretning eller pÃ¥ anden mÃ¥de fremgÃ¥r, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af erhvervsakademiets midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning.

§ 43. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring af erhvervsakademierne, herunder om kvalitetssikringssystemer.

Oplysningsforpligtelser

§ 44. Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra erhvervsakademierne om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om erhvervsakademiernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af Ã¥rsrapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at sÃ¥danne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at erhvervsakademierne skal anvende fælles administrative systemer. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sådanne systemer.

§ 45. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem erhvervsakademierne og Undervisningsministeriet, mellem erhvervsakademierne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem erhvervsakademierne og brugerne heraf, herunder om anvendelse af digital signatur.

Stk. 2. Erhvervsakademierne skal sikre, at også andre informationer om erhvervsakademierne på en let tilgængelig måde er oplyst på erhvervsakademiernes hjemmeside på internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Kapitel 9

Øvrige bestemmelser

§ 46. Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndige Universitets- og Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af huslejekontrakter og bygninger, som stilles til rÃ¥dighed for erhvervsakademiet, og som Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 har overtaget fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune, jf. § 9 i lov nr. 591 af 9. juni 2006 og § 12 i lov nr. 590 af 9. juni 2006.

Kapitel 10

De studerendes adfærd og klageadgang

§ 47. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om erhvervsakademiets adgang til at fastsætte retningslinier om de studerendes adfærd og om erhvervsakademiernes adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for studerende, som ikke overholder de retningslinier, som erhvervsakademiet fastsætter.

§ 48. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klager over erhvervsakademiets afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren, herunder om klagefrist eller om, at særlige afgørelser ikke kan indbringes for undervisningsministeren.

Stk. 2. Retlige spørgsmål vedrørende afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 11

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 49. Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

Oprettelse af erhvervsakademier

§ 50. Undervisningsministeren opretter den 1. marts 2008 eller snarest derefter indtil ti erhvervsakademier. Erhvervsakademierne pÃ¥begynder den 1. august 2008 varetagelsen af de opgaver, som de overtager fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 53. Ministeren træffer bestemmelse om den geografiske placering af erhvervsakademierne.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter en midlertidig vedtægt for hvert erhvervsakademi, og som gælder for erhvervsakademiet, indtil der er fastsat og godkendt en vedtægt i medfør af lovens § 11.

Stk. 3. Ved oprettelsen af et erhvervsakademi kan en institution for erhvervsrettet uddannelse udpege et medlem af bestyrelsen for det erhvervsakademi, i hvis geografiske område institutionen for erhvervsrettet uddannelse er beliggende, såfremt

1)   institutionen pr. 31. december 2007 er godkendt til at udbyde en eller flere erhvervsakademiuddannelser eller videregående voksenuddannelser, eller er godkendt til at udbyde en eller flere tekniske eller merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddanelser, og som den [dd.mm.2007] har modtaget tilskud fra Undervisningsministeriet for en eller flere af de nævnte uddannelsesaktiviteter, og

2)   institutionens bestyrelse senest den 1. februar 2008 giver undervisningsministeren meddelelse om, at institutionen senest den 31. juli 2008 vil indgå en aftale med erhvervsakademiet om, at institutionen gennemfører erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser som udlagt undervisning for erhvervsakademiet.

§ 51. Bestyrelsen har ansvaret for, at erhvervsakademiet pr. 1. august 2008 kan pÃ¥begynde varetagelsen af de opgaver, som de overtager fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder i overensstemmelse med § 11 en vedtægt for erhvervsakademiet.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter snarest efter sin nedsættelse erhvervsakademiets rektor. I perioden indtil den ansatte rektor tiltræder varetages erhvervsakademiets øverste daglige ledelse af en rektor, som bestyrelsen uden opslag konstituerer midlertidigt hertil. Bestemmelsen i § 12, stk. 3, 2. pkt., finder ikke anvendelse ved denne midlertidige konstitution.

§ 52. Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra de udpegningsberettigede institutioner for erhvervsrettet uddannelse og den nye bestyrelse af betydning for oprettelsen og for erhvervsakademiet. Undervisningsministeren kan bestemme, at sÃ¥danne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 53. En godkendelse til udbud af en eller flere erhvervsakademiuddannelser eller en eller flere videregÃ¥ende voksenuddannelser med tilhørende videncenterfunktion og en godkendelse til udbud af en eller flere tekniske eller merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser samt videncenterfunktion overgÃ¥r pr. 1. august 2008 til erhvervsakademiet i det geografiske omrÃ¥de, hvor den pÃ¥gældende udbudsgodkendte institution for erhvervsrettet uddannelse hører hjemme, hvis der mellem erhvervsakademiet og den udbudsgodkendte institution senest den 31. juli 2008 er indgÃ¥et aftale om, at institutionen for erhvervsrettet uddannelse helt eller delvist forestÃ¥r undervisningen i den pÃ¥gældende uddannelse for erhvervsakademiet, jf. § 3. stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2. For institutioner for erhvervsrettet uddannelser gælder, at øvrige godkendelser til udbud af de i stk. 1 nævnte uddannelser bortfalder med virkning fra førstkommende optag.

Stk. 3. Et erhvervsakademi, der overtager godkendelser til udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser, jf. stk. 1, skal senest 31. august 2008 indgå i et partnerskab med en professionshøjskole, jf. § 6. Indgår erhvervsakademiet ikke i et partnerskab som anført, bortfalder de godkendelser, som er overgået til erhvervsakademiet efter stk. 1, med virkning fra førstkommende optag.

§ 54. En studerende, der er optaget pÃ¥ en videregÃ¥ende uddannelse ved en institution for erhvervsrettet uddannelse, overgÃ¥r pr. 1. august 2008 til at være optaget pÃ¥ den samme uddannelse ved erhvervsakademiet, hvis godkendelse til udbud af den pÃ¥gældende uddannelse er overgÃ¥et til erhvervsakademiet efter § 53, stk. 1.

Stk. 2. En studerende, der er optaget på en videregående uddannelse ved en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis godkendelse til udbud af den pågældende uddannelse er bortfaldet efter § 53, stk. 2 og 3, bevarer sin optagelse på uddannelsen ved den pågældende institution for erhvervsrettet uddannelse med henblik på færdiggørelse heraf. De studerende har dog ret til at blive optaget på den pågældende uddannelse ved et erhvervsakademi, der har godkendelse til at udbyde uddannelsen.

[§ 55. Undervisningsministeren kan træffe bestemmelse om at yde tilskud efter lovens § 24, stk. 3, og efter kapitel 8 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser til institutioner for erhvervsrettet uddannelse for institutionernes uddannelsesaktivitet inden for erhvervsakademiuddannelser, videregÃ¥ende voksenuddannelser samt tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser, som gennemføres som udlagt undervisning for erhvervsakademierne, i perioden indtil 31. december 2008.]

Ændringer i love på Undervisningsministeriets område

[tekniske konsekvensændringer i love om Undervisningsministeriets område er under fortsat udarbejdelse]

§ 56. I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 576 af 9. juni 2006, § 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, § 12 i lov nr. 561 af 6. juni 2007 og § 69 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, 2. pkt. affattes således:

»Institutionerne er selvejende godkendt af undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med et erhvervsakademi gennemføre erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser.«

2. § 33 a, 1. pkt. affattes således:

»En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, samt erhvervsakademier varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesopgaver.«

3. I § 37, stk. 1, ændres »grund-, efter- og videreuddannelse« til: »grund- og efteruddannelse«.

§ 57. I lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregÃ¥ende uddannelser foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 indsættes som ny § 5 a:

Ȥ 5 a. Indtil den 1. januar 2015 kan professionshøjskolen dog varetage de opgaver, der er nævnt i §§ 4 og 5, og som vedrører udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, i et partnerskab med et eller flere erhvervsakademier i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, jf. § 6 i lov om erhvervsakademier for videregÃ¥ende uddannelser.«

2. § 8, stk. 1 affattes således:

»Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller flere professionshøjskoler, erhvervsakademier, medie- og journalisthøjskolen, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.«

3. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Et erhvervsakademiet i regionen kan udpege mindst et medlem til bestyrelsen, såfremt professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i et partnerskab efter § 5 a.«

4. § 38, stk. 1 og 2, affattes således:

Ȥ 38. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning af to eller flere professionshøjskoler for videregÃ¥ende uddannelser, eller sammenlægning af en professionshøjskole med et erhvervsakademi til en ny professionshøjskole. Undervisningsministeren kan endvidere efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning af en professionshøjskole med en institution for erhvervsrettet uddannelse til en ny professionshøjskole, sÃ¥fremt den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregÃ¥ende uddannelser. Ved sammenlægning opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye professionshøjskole.«

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at en professionshøjskole eller et erhvervsakademi ved spaltning overdrager en del af sine aktiver og gæld til en anden professionshøjskole.

5. Titlen til kapitel 10 affattes således:

»Kapitel 10

De studerendes adfærd og klageadgang«

6. I kapitel 10 og efter § 48 indsættes som ny § 48 a:

Ȥ 48 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om professionshøjskolens adgang til at fastsætte retningslinier om de studerendes adfærd og om professionshøjskolens adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for studerende, som ikke overholder de retningslinier, som professionshøjskolens fastsætter.«

§ 58. I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 556 af 6. juni 2007, § 14 i lov nr. 561 af 6. juni 2007, og § 74 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter »erhvervsrettet uddannelse«: »erhvervsakademier«.

Færøerne og Grønland

§ 59. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er en udmøntning af aftale af 12. juni 2007 om erhvervsakademier og etableringen af vækstlag i forhold til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre.

Aftalen er en opfølgning på aftale af 2. marts 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser indgået af den samme kreds. Denne aftale af 2. marts 2007 er udmøntet i lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Med loven etableres 8 professionshøjskoler, som har til opgave at udbyde og udvikle praksisnære videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser.

Med aftalen af 12. juni 2007 skabes med etablering af op til 10 nye erhvervsakademier en fælles institutionel ramme for udbud af erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser. Dette danner det nødvendige vækstlag for professionsbacheloruddannelser på de tekniske og merkantile områder.

I aftalen lyder det om visionen for aftalen:

»Visionen med erhvervsakademierne er at styrke udviklingen af KVU og VVU. Desuden er det visionen, at etablere et vækstlag, som kan fremme udviklingen af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser.«

Målet med reformen af institutionsstrukturen for de videregående uddannelser er, at mindst halvdelen af alle unge i 2015 gennemfører en videregående uddannelse.

Der opstilles i aftalen af 12. juni 2007 følgende mål for 2015:

»1. Der er 7 flerfaglige professionshøjskoler, der forsyner både den private og den offentlige sektor med professionsbacheloruddannelser. Det vil sige, at de tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser også udbydes af disse professionshøjskoler, jf. aftale af 2. marts 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Dette udelukker ikke, at der kan være undtagelser i særlige tilfælde. Hertil kommer, at der i dag udbydes visse professionsbachelor- og diplomuddannelser på universiteterne. Disse udbud er ikke omfattet af denne aftale.

2. Der er en sektor inden for erhvervsakademiuddannelser med stærke uddannelsesmiljøer, som har den nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæssige kapacitet til at udvikle og fremtidssikre erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser, som har tæt forbindelse til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (EUD), typisk ved udlagt undervisning på institutionerne for erhvervsrettet uddannelse, og som kan have udlagt undervisning fra professionshøjskolerne af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser.

3. Ungdomsuddannelser udbydes af institutioner for erhvervsrettet uddannelse og gymnasier. Det udelukker ikke, at der kan være undtagelser i særlige tilfælde.«

Lovforslaget fremsættes med henblik på at udmønte de i aftale af 12. juni 2007 opstillede mål.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og forslag til ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Akkreditering af videregående uddannelser, bestyrelse og repræsentantskab).

2. Lovforslagets indhold

Erhvervsakademierne etableres med henblik på, at de fra den 1. august 2008 kan påbegynde deres opgavevaretagelse. Lovforslaget fastsætter grundlaget for erhvervsakademiernes etablering og virke.

2.1. Etablering af erhvervsakademier

Lovforslaget indebærer, at de hidtidige erhvervsakademisamarbejder erstattes af op til ti nye selvstændige institutioner benævnt erhvervsakademier, som har selvstændig ledelse og økonomi. Erhvervsakademierne overtager institutioner for erhvervsrettet uddannelses udbud af erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser. Erhvervsakademierne overtager også udbudsgodkendelserne til de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser.

Med etableringen af færre erhvervsakademier med en egentlig institutionel underbygning skabes rammerne for stærke uddannelsesmiljøer, som har den nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæssige kapacitet.

 Akademiernes selvstændige status viser sig ikke mindst i, at statstilskud til erhvervsakademiuddannelser vil blive udbetalt til akademierne, der tilsvarende er ansvarlige over for Undervisningsministeriet for bevillingernes anvendelse.

Akademierne vil være en del af den offentlige forvaltning, hvilket bl.a. indebærer, at de vil være omfattet af offentlighedsloven, ombudsmandsloven og forvaltningsloven.

2.2. Erhvervsakademiernes opgaver

Lovforslaget indeholder bestemmelser for erhvervsakademierne og deres opgaver. Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde og udvikle erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser. Erhvervsakademierne skal endvidere varetage videncenterfunktion og udføre udviklingsarbejde inden for de nævnte uddannelsesområder. I den politiske aftale hedder det blandt andet:

»–   De af erhvervsakademierner udbudte uddannelse skal på et internationalt fagligt niveau imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft og de studerendes behov for varierede og attraktive uddannelsesmiljøer.

–     Et erhvervsakademi skal sikre, at uddannelsernes vidensgrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering bl.a. gennem praktik og samarbejde med erhverv og professioner samt øvrige relevante videninstitutioner.

–     Erhvervsakademierne skal sikre forsyningen af videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning til hertil i den region eller del heraf, hvor erhvervsakademiet hører hjemme.«

2.3. Vækstlag for professionsbacheloruddannelser på de tekniske og merkantile områder

Erhvervsakademierne får desuden mulighed for fremtiden at udbyde og udvikle tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser. Denne mulighed forudsætter, at erhvervsakademiet enten indgår en partnerskabsaftale med en professionshøjskole, eller træffer beslutning om sammenlægning med en professionshøjskole.

Der skal etableres det nødvendige vækstlag for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser. Dette sker gennem:

–     Fusion mellem et erhvervsakademi og en professionshøjskole i samme region, eller

–     Indgåelse af et partnerskab mellem et erhvervsakademi og en professionshøjskole.

Der gives i lovforslaget bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler.

2.4. Ledelse og organisering

Erhvervsakademierne ledes af en bestyrelse, som bliver øverste myndighed. Bestyrelsens styringsredskab bliver en vedtægt, hvori institutionens forhold er reguleret.

Bestyrelsens sammensætning skal kunne bidrage til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål inden for erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser. Ved udpegning af bestyrelsesmedlemmerne skal der lægges vægt på, at det er personer med erfaring og indsigt i de tekniske og merkantile områder og arbejdsmarkedets behov for personer med disse erfaringer. Der skal endvidere være personer med erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi. Erhvervsakademiets medarbejdere og studerende skal også være repræsenteret i bestyrelsen.

Bestyrelsens primære opgave er at varetage erhvervsakademiets interesser inden for uddannelser, udbud og videncenterfunktion. Bestyrelsen har herudover en række ledelsesmæssige, organisatoriske og administrative opgaver. Det er således bestyrelsen, som ansætter og afskediger rektor. Bestyrelsen får i lighed med bestyrelserne for professionshøjskoler vide rammer til at fastlægge erhvervsakademiets organisation.

Der vil i lighed med selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område blive ydet statstilskud til erhvervsakademiernes virksomhed. Endvidere vil erhvervsakademierne være underlagt ministeriets tilsyn.

2.5. Akkreditering

Med lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser og nedsættelsen af Akkrediteringsrådet i maj 2007 er der etableret et dansk akkrediteringssystem, der sikrer en høj kvalitet af de danske videregående uddannelser. Det er med den nye lov forudsat, at de relevante ministre som grundlag for Akkrediteringsrådets akkrediteringer fastsætter kriterier for kvalitet og relevans, og at kvalitetskriterier skal leve op til internationale standarder og samtidig afspejle den danske videregående uddannelsesstruktur.

Akkrediteringen af udlagt undervisning skal vedrøre det konkrete, faglige miljø på den institution, som undervisningen er udlagt til. Det vil typisk være en institutions faglige miljø, der vil skulle akkrediteres, for at et akademi kan udbyde en erhvervsakademiuddannelse eller VVU. Akademiets udbud heraf vil således være bundet til de akkrediterede miljøer. Derved sikres sammenhængen mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse og erhvervsakademier. På tilsvarende måde vil det typisk være en institutions faglige miljø, der akkrediteres for, at en professionshøjskole kan udbyde en teknisk eller merkantil professionsbachelor- og diplomuddannelse. Herved sikres sammenhængen mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det understreges, at Undervisningsministeriets godkendelse af uddannelser og udbud fastholdes.

2.6. Evaluering i 2013

Det er i aftale af 12. juni 2007 fastlagt, at erhvervsakademistrukturen skal evalueres i 2013. I evalueringen skal indgå:

–     Erhvervsakademiernes samspil med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter.

–     En vurdering af konsekvenserne for erhvervsskolesektoren og erhvervsuddannelserne m.v. af etableringen af selvstændige erhvervsakademier.

–     Hensigtsmæssigheden og bæredygtigheden af de opnåede resultater.

Evalueringen skal danne grundlag for yderligere udvikling af institutionerne med henblik på realiseringen af de under afsnit 1 nævnte målsætninger, 50 pct.-målsætningen og målsætningen om flere og bedre videregående uddannelser på de tekniske og merkantile områder og om etableringen af et tæt samspil mellem erhvervsuddannelserne og de tekniske og merkantile videregående uddannelser.

Evalueringen skal således bl.a. belyse, i hvilket omfang der er:

–     Etableret en styrket sektor for erhvervsakademiuddannelser

–     Udviklet og udbudt nye professionsbachelor- og diplomuddannelser på de tekniske og merkantile områder.

–     Opnået en bedre søgning til de tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser fra erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser.

–     Skabt bedre overgange fra erhvervsakademiuddannelser til professionsbacheloruddannelser.

Parterne drøfter evalueringen med henblik på den videre udvikling af de tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser for at realisere de ovenfor fastsatte mål for 2015.

3. Gældende ret

Baggrunden for etableringen af erhvervsakademier er reformen af de erhvervsakademiuddannelser, der blev iværksat i år 2000. Formålet var at sikre et opkvalificeret udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser med landsdækkende kompetence. Opkvalificeringen af uddannelserne forudsatte tillige en opkvalificering af uddannelsesmiljøerne gennem etablering af regionale samarbejder mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der er godkendt til at udbyde erhvervsakademiuddannelser. Dette samarbejde betegnes erhvervsakademier. Ved region blev forstået institutionssamarbejdets ”naturlige geografiske dækningsområde”.

Udbudsretten tildeles den enkelte institution, der indgår i samarbejdet: Det er ligeledes de enkelte institutioner, der tager initiativ til etableringen af samarbejderne. Der er imidlertid ikke i institutionslovgivningen bestemmelser, der regulerer samarbejderne.

I forbindelse med udbudsplaceringerne af erhvervsakademiuddannelserne har Undervisningsministeriet stillet vilkår, der støtter samarbejderne. For at kunne betegne sig ”erhvervsakademi” skal et samarbejde senest ved udløbet af en 4-årig periode kunne dokumentere, at det opfylder følgende fire mål:

–     Samarbejdet skal danne grundlag for kvalificerede uddannelsesmiljøer inden for de erhvervsakademiuddannelser.

–     Samarbejdet skal sikre et bredt udbud af erhvervsakademiuddannelser, herunder gennem udlagt undervisning.

–     Samarbejdet skal deltage i de lokale og regionale virksomheders kompetenceudvikling gennem udvikling og udbud af voksenuddannelse, herunder videregående voksenuddannelse (VVU).

–     Samarbejdet skal varetage en videns- og udviklingsfunktion i forhold til det lokale erhvervsliv.

Pr. juli 2007 er der godkendt 16 erhvervsakademisamarbejder med deltagelse af 75 institutioner. Herudover er Virus Bering Danmark og TEKO-Center Danmark godkendt til at udbyde visse erhvervsakademiuddannelser.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

…

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

8. De ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.

9. Høring

De hørte institutioner og organisationer.

10. Sammenfatning

	Positive konsekvenser/ mindreudgifter	Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Administrative konsekvenser for det offentlige	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter lovens anvendelsesområde, som er erhvervsakademier for videregående uddannelser. Erhvervsakademierne oprettes efter lovforslagets §§ 50-55.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at de nye erhvervsakademier organiseres som institutioner inden for den offentlige forvaltning. Det indebærer, at erhvervsakademierne vil være omfattet af den generelle offentligretlige regulering, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og ombudsmandsloven m.v.

Organiseringen svarer i det væsentlige til selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område, dog med modifikation med hensyn til visse medlemmer i erhvervsakademiets bestyrelse, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til § 14.

Til § 2

Det foreslås, at erhvervsakademiets navn fastsættes i institutionens vedtægt. Navnet anses for at være en væsentlig del af institutionens identitet, hvorfor der gives institutionens bestyrelse stor frihed til fastsættelse af navnet. Det foreslås imidlertid tillige, at betegnelsen »erhvervsakademi« skal indgå i navnet.

Kapitel 2

Erhvervsakademiernes formål og opgaver

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter erhvervsakademiernes opgaver, som for det første er at udbyde og udvikle erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser. Erhvervsakademiet kan enten selv forestå undervisningen, eller lade en institution for erhvervsrettet uddannelse forestå undervisning som udlagt undervisning. Bestemmelsen giver tillige ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om aftale om udlægning af undervisning. Formålet hermed skal sikre, at institutionen for erhvervsrettet uddannelse har det nødvendige faglige miljø til at gennemføre undervisningen, og at institutionen varetager uddannelsesopgaven i overensstemmelse med erhvervsakademiets formål og institutionslovgivningen. Der vil endvidere skulle fastsættes regler om erhvervsakademiets ydelse af tilskud til institutionens udlagte undervisning. Taxametertilskuddene gives til erhvervsakademierne, som skal sørge for omallokering af midlerne til institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Denne omallokering skal ske i overensstemmelse med lovforslagets § 23 om, at erhvervsakademiets midler skal anvendes inden for akademiets formål. Tilskud fra et erhvervsakademi til en institution for erhvervsrettet uddannelse kan således ikke udgøre et større beløb end de af Undervisningsministeriet ydede taxametertilskud og eventuel deltagerbetaling.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsakademierne skal sikre, at der udbydes uddannelser, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Endvidere er det et mål, at erhvervsakademierne skal kunne imødekomme de studerendes behov for varierede og attraktive uddannelsesmiljøer.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter erhvervsakademiernes udbud og geografiske dækningsområde af udbud. Erhvervsakademierne skal således sikre forsyningen af videregående uddannelse og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor erhvervsakademiet hører hjemme.

Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren kan bestemme, at flere erhvervsakademier sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser, eller at erhvervsakademiet skal dække behovet i hele landet for en eller flere uddannelser.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsakademierne skal skabe eller fastholde attraktive uddannelsesmiljøer overalt i landet og derigennem medvirke til, at de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter bliver opfyldt.

Til § 5

Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervsakademierne skal udføre udviklingsopgaver og varetage videncenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser. Erhvervsakademierne skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelser, og hvor de på et eller flere felter har opbygget spidskompetence på landsdækkende niveau.

Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders mulighed for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation. Et erhvervsakademi skal gennem sine uddannelser og øvrige aktiviteter bidrage til kvalitetsudvikling og innovation af processer, organisationer og ydelser.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, ingeniørhøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret. Formålet er, at nye forskningsresultater hurtigere og bedre bringes i anvendelse på arbejdsmarkedet, og at der sikres nem, hurtig og løbende adgang til den nyeste forskningsbaserede viden inden for fagområdet.

Endvidere skal erhvervsakademierne fungere som regionale vidensinstitutioner, der skal have tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder og andre aftagere, professionshøjskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, regionale vækstfora m.v. Erhvervsakademiet skal således samarbejde med de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser retter sig mod.

Til § 6

I aftale af 12. juni 2007 om erhvervsakademier m.v., jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, fremhæves det som en vision, at der skal etableres et vækstlag, som skal fremme udviklingen af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Ved etableringen af det nødvendige vækstlag inden for de tekniske og merkantile områder vil der være behov for et tæt samspil mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Etableringen af vækstlaget sker gennem enten en fusion mellem et erhvervsakademi og en professionshøjskole, jf. lovforslagets specielle bemærkninger til § 36, eller indgåelse af et partnerskab mellem et erhvervsakademi og en professionshøjskole.

Det foreslås med bestemmelsen, at et erhvervsakademi efter undervisningsministerens godkendelse kan få mulighed for at udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser. En godkendelse forudsætter, at der mellem erhvervsakademiet og professionshøjskolen er indgået et partnerskab. Uddannelsesinstitutionerne har denne mulighed indtil 1. januar 2015, hvorefter bestyrelsen for erhvervsakademiet skal træffe beslutning om en eventuel fusion med professionshøjskolen, jf. nærmere herom i lovforslagets specielle bemærkninger til § 36.

Der kan indgås partnerskab mellem ét erhvervsakademi og én professionshøjskole i den region, hvor erhvervsakademiet hører hjemme. Dækningsområdet for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser vil være den region, hvor erhvervsakademiet hører hjemme eller en del heraf.

Der er endvidere mulighed for at flere erhvervsakademier sammen indgår partnerskab med en eller flere professionshøjskoler om at dække en regions eller et geografisk områdes behov for en eller flere af de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser. Der er tillige mulighed for, at et erhvervsakademi i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler får til opgave at dække uddannelsesbehovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf.

Det fastsættes i stk. 2, at et erhvervsakademi i samarbejde med den eller de professionshøjskoler, som erhvervsakademiet har indgået et partnerskab, skal udvikle eksisterende og nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og tilhørende efter- og videreuddannelser.

Det fastsættes i stk. 3, at et erhvervsakademi i samarbejde med den eller de professionshøjskoler, som erhvervsakademiet har indgået et partnerskab, skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem samarbejde med relaterede forskningsinstitutioner.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 skal sikre etableringen af det nødvendige vækstlag, som fremmer den faglige udvikling af de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, og dermed kvaliteten af de nævnte uddannelser.

Det foreslås i stk. 4, at der gives ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om partnerskabsaftaler.

Et partnerskab er ikke en ny juridisk enhed, men et ligeværdigt og forpligtende samarbejde. I et partnerskab varetager erhvervsakademiet og professionshøjskolen bl.a. følgende opgaver sammen:

–     Udvikling af uddannelsesmiljøer, der kan opfylde kravene til akkreditering til udbud af professionsbachelor- og diplomuddannelser. Dette omfatter også de krav om professions- og udviklingsbasering, sikring af det rette samspil mellem teori og praksis og varetagelse af videncenterfunktioner, som professionshøjskolerne skal opfylde efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

–     Partnerskabet skal mindst en gang årligt drøfte udviklingen af alle professionsbachelor- og diplomuddannelser i regionen, herunder spørgsmål vedrørende rekruttering, den regionale uddannelsesdækning, arbejdsmarkedets behov m.v.

–     Partnerskabet skal tilvejebringe forudsætningerne for positive akkrediteringer og godkendelser af erhvervsakademiets udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser.

Et partnerskab vil ikke omfatte erhvervsakademiets udbud af erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser. Alle erhvervsakademier skal have mulighed for at indgå partnerskab med en professionshøjskole.

Det foreslås, at der i reglerne om partnerskabsaftaler tillige fastsættes bestemmelser om, at erhvervsakademiet og professionshøjskolen i partnerskabet kan samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, herunder ingeniørhøjskoler og universiteter med tekniske og merkantile uddannelsesmiljøer. Dette vil særligt være relevant, hvor professionshøjskolen ikke har et teknisk eller merkantilt uddannelsesmiljø. Sådanne samarbejdsspørgsmål skal indgå i Undervisningsministeriets udviklingskontrakter med de relevante institutioner.

Om akkreditering af det faglige miljø henvises til de specielle bemærkninger til § 8.

Til § 7

Bestemmelsen foreslår, at erhvervsakademierne skal have et system til meritgivning om realkompetenceudvikling.

Erhvervsakademierne skal sikre, at uddannelsesudbuddet bliver relevant for den enkelte, og at erhvervsakademiet i sin opgavevaretagelse i forhold til arbejdsmarkedet kommer til at understøtte muligheden for livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet. Det vil derfor være relevant, at erhvervsakademierne har et system til meritgivning og realkompetencevurdering i form af vurdering af en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer.

Hensigten med bestemmelsen er, at erhvervsakademierne skal have det kvalitative grundlag for en forbedring på området i et enstrenget og effektivt system med bredere indsigt i uddannelsernes sammenhæng og relevans.

Regler om realkompetencevurdering, det vil sige, optagelse af en ansøger på en videregående uddannelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, hvis ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og regler om meritgivning, det vil sige, godskrivning for allerede gennemførte dele af en uddannelse, er fastsat i uddannelseslovgivningen.

Til § 8

Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervsakademierne skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion.

Med lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser samt nedsættelse af Akkrediteringsrådet i maj 2007 er der etableret et dansk akkrediteringssystem, hvor akkreditering bliver en forudsætning for godkendelse af nye og eksisterende uddannelsesudbud.

Akkrediteringen skal sikre en høj kvalitet af de danske videregående uddannelser og endvidere sikre, at deres indhold svarer til samfundets behov.

Erhvervsakademiets udbud vil være bundet til de akkrediterede miljøer. Akkrediteringen skal vedrøre det konkrete faglige miljø på uddannelsesstedet, og for udlagt undervisning vil akkrediteringen derfor vedrøre det faglige miljø på den institution, som undervisningen er udlagt til. Derved sikres sammenhængen mellem erhvervsakademier og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. På tilsvarende måde vil det typisk være en institutions faglige miljø, der akkrediteres for, at en professionshøjskole kan udbyde en teknisk eller merkantil professionsbachelor- og diplomuddannelse. Herved sikres sammenhængen mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Til § 9

Det foreslås, at erhvervsakademiet efter aftale med andre erhvervsakademier, professionshøjskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Bestemmelsen findes også i Undervisningsministeriets øvrige institutionslovgivning. Den forudsættes anvendt ved, at institutionerne i fællesskab finder frem til en fælles løsning af de administrative opgaver. Det er et krav, at der er indgået en aftale, hvoraf det bl.a. skal fremgå, hvilken uddannelsesinstitution, der varetager opgaven. Endvidere skal det fremgå af aftalen, hvilke konsekvenser det skal medføre ved manglende opfyldelse af aftalen, adgang til udtræden af aftalen og opløsning af fællesskabet. Varetagelsen af administrative opgaver skal fremgå af vedtægten for erhvervsakademiet.

Krav til en samarbejdsaftale findes i bekendtgørelse nr. 50 af 27. januar 2006 om selvejende uddannelsesinstitutioners varetagelse af administrative opgaver for andre selvejende uddannelsesinstitutioner og om administrativt samarbejde mellem selvejende uddannelsesinstitutioner.

Til § 10

Det foreslås i bestemmelsen, at erhvervsakademiet ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed skal følge god markedsføringsskik og ikke påføre andre urimelig konkurrence. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Kapitel 3

Vedtægter m.v.

Til § 11

Det foreslås med bestemmelsen, at et erhvervsakademis forhold reguleres i en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren. Vedtægten vil være det grundlæggende styringsredskab for bestyrelsen og danne grundlag for organiseringen af erhvervsakademiet.

Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren fastsætter en standardvedtægt for erhvervsakademierne.

Udgangspunktet for udarbejdelsen af standardvedtægten vil være, at den skal indeholde en regulering af de forhold, som det efter lovforslaget er nødvendigt at fastlægge fælles regler for, men det enkelte erhvervsakademi i øvrigt får frihed til at fastsætte sin organisering i vedtægten. Standardvedtægten vil i hovedtræk indeholde følgende:

–     Krav om, at der fastsættes bestemmelser om navn, hjemsted og formål. Betegnelsen »erhvervsakademi« skal indgå som en del af navnet.

–     Krav om, at der fastsættes bestemmelser om bestyrelsens sammensætning, herunder præciserende angivelse af hvilke bestyrelsesmedlemmer, der kan udpeges ved selvsupplering. Formanden skal udpeges blandt de udefrakommende medlemmer.

–     Krav om, at der fastsættes bestemmelser om bestyrelsens opgaver, herunder om udarbejdelse af vedtægt, indgåelse af udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet, indgåelse af evt. partnerskaber med professionshøjskoler, fastlæggelse af erhvervsakademiets organisering, vedtagelse af budget, godkendelse af studieordninger m.v.

Herudover vil standardvedtægten indeholde bestemmelser om følgende:

–     Bestyrelsens ansvar over for Undervisningsministeriet, herunder for forvaltningen af statslige tilskud.

–     Bestyrelsens funktionsperiode og adgang til genudpegning.

–     De studerendes råd

–     Tegningsret.

–     Regnskab og revision.

–     Formueopgørelse ved institutionens ophør.

–     Krav til kvalificeret flertal f.eks. ved nedlæggelse.

–     Offentlig tilgængelighed. Der vil i standardvedtægten blive medtaget bestemmelse om, at bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, vil derimod ikke kunne offentliggøres.

Kapitel 4

Styrelse

Bestyrelsens opgaver

Til § 12

Det foreslås, at erhvervsakademier i lighed med professionshøjskoler får en enstrenget ledelse, som indebærer, at erhvervsakademierne har et bestyrelsesniveau, og at bestyrelsen bliver erhvervsakademiets øverste myndighed. Der bliver ingen besluttende fora med selvstændig kompetence ud over bestyrelsen.

Bestyrelsen skal varetage den overordnede strategiske ledelse af hele erhvervsakademiets virksomhed med ansvar for akademiets samlede aktiviteter. Det indebærer:

–     sikring af uddannelsernes indholdsmæssige kvalitet og udvikling, således at erhvervsakademiet er i stand til at leve op til sine forpligtelser til regional uddannelses- og videnforsyning af høj kvalitet,

–     sikring af, at erhvervsakademiets drift er effektiv inden for de givne økonomiske rammer.

Bestyrelsens opgave er at varetage erhvervsakademiets grundlæggende interesser, det vil sige uddannelser og udbud heraf, udvikling samt videncenterfunktion.

Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen fastsætter erhvervsakademiets vedtægt. Om vedtægtens indhold henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 11.

Bestyrelsen skal endvidere indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren. Udviklingskontrakterne vil indeholde en række resultatmål, som erhvervsakademierne forpligtes til at opfylde, og erhvervsakademiernes anvendelse af tilskudsmidler skal ske i overensstemmelse hermed. Overvågningen af realisering af mål og tilskudsanvendelse kan ske på grundlag af ressourceregnskaber. Formålet med ressourceregnskaberne er for det første at styrke informationsgrundlaget for styringen af uddannelsernes kvalitet gennem åbenhed og gennemsigtighed om institutionernes interne ressourceanvendelse og undervisningens kvalitet og resultater, og for det andet at give bedre mulighed for sammenligninger samt skabe øget gennemsigtighed på sektorniveau.

Det fastsættes i stk. 3, at bestyrelsen ansætter og afskediger erhvervsakademiets rektor. Det fastsættes endvidere, at rektor for et erhvervsakademi ikke samtidig kan være medlem af bestyrelsen for den institution for erhvervsrettet uddannelse, som er udpegningsberettiget til erhvervsakademiets bestyrelse. Endvidere kan rektor ikke være ansat i en udpegningsberettiget institution. Bestemmelsen skal sikre rektors uafhængighed i forhold til enkelte institutioner. Rektor må således ikke være i et loyalitets- eller afhængighedsforhold til en enkelt institution for erhvervsrettet uddannelse.

Det fastsættes i stk. 4, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor i vedtægten fastlægger erhvervsakademiets organisatoriske opbygning. Organiseringen af erhvervsakademiet skal tilrettelægges således, at erhvervsakademiet bedst muligt ud fra dets egne forhold kan varetage alle dets aktuelle og kommende opgaver i overensstemmelse med det fastsatte formål. Fastlæggelse af organiseringen skal ske under hensyntagen til den regionale dækning af de videregående uddannelser og skal samtidig bidrage til den regionale vækst.

Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen godkender studieordninger, og der gives bestyrelsen bemyndigelse til at delegere godkendelseskompetencen til erhvervsakademiets rektor.

Bestyrelsen har til opgave at fastlægge sammensætningen af udbuddet af godkendte uddannelser og indtægtsdækket virksomhed. Fastlæggelse af udbud skal ske under hensyn til erhvervsakademiets baggrund og uddannelsesmæssige og pædagogiske profil, idet der lægges vægt på, at der sikres et både fagligt og økonomisk bæredygtigt erhvervsakademi.

Erhvervsakademiet forventes at kunne tilbyde uddannelser og videreuddannelser, der er af betydning for deltagernes kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i regionen og i lokalområderne, samt uddannelser der knytter sig til den særlige karakter af regionens erhvervsvirksomheder. Der forudsættes et samarbejde med regionale og lokale virksomheder samt regionale vækstfora og andre relevante regionale fora.

Det fastsættes i stk. 6 og 7, at bestyrelsen udover de oven for nævnte organisatoriske og uddannelsesmæssige opgaver tillige varetager administrative opgaver som vedtagelse af det årlige budget, ansættelse og afskedigelse af personale samt fastlæggelse af retningslinier for rektors virksomhed. Bestyrelsen kan med henblik på varetagelse af disse opgaver udarbejde en forretningsorden og instrukser, som kan indeholde bl.a. følgende:

–     Retningslinier for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og på den anden side erhvervsakademiets rektor, herunder med angivelse af muligheder for delegering.

–     Procedurer for stillingtagen til erhvervsakademiets tværgående administration, herunder regnskabsfunktionen, den interne kontrol, IT, organisering og budgettering.

–     Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for bestyrelsens opgaver.

–     Procedure for opfølgning på planer, budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v.

–     Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret, herunder vurdering af budgettet og afvigelser herfra.

–     Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision.

Det fastsættes i stk. 8, at bestyrelsen fastsætter kapaciteten på erhvervsakademiet og for de erhvervsakademiuddannelser, der er udlagt til institutioner for erhvervsrettet udannelse. Begrundelsen herfor er, at det er erhvervsakademierne, der får udbudsretten til erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser. Bestyrelsen for erhvervsakademiet har således ansvaret for uddannelsernes kvalitet, og at der er en forsvarlig administration af de statslige tilskud, der ydes i den forbindelse.

Til § 13

Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsen i forbindelse med organiseringen af erhvervsakademiet kan oprette rådgivende udvalg, faglige hovedområder, administrative enheder m.v. Der gives bestyrelsen vide rammer med hensyn til organiseringen under forudsætning af, at erhvervsakademiet kan opfylde pligten om at sikre den regionale dækning af erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser, bidrage til den regionale vækst og udvikling af erhverv og professioner.

Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan organisere erhvervsakademiet med studieråd for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Formålet med bestemmelsen er at styrke mulighederne for at videreføre og udvikle en særlig identitet og kultur, der knytter sig til de eksisterende eller kommende videregående uddannelser på det tekniske og merkantile område for at bevare og udvikle en uddannelses særlige identitet og kultur samt aktivitet for de studerende. Etableringen vil give de studerende større indflydelse på deres uddannelse.

Det fastslås i stk. 3, at studierådets arbejde skal fastlægges således, at bestræbelser for at bevare og udvikle en særlig identitet og kultur i uddannelserne ikke sker på bekostning af bestyrelsernes muligheder for at lede og organisere erhvervsakademierne. Et studieråds opgave vil bestå i rådgivning af uddannelsesudvalget, rektor og bestyrelsen om, hvordan uddannelse bedst muligt kan tilrettelægges, gennemføres og udvikles. Studierådet udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri.

Der vil efter det enkelte erhvervsakademis vurdering af behov herfor kunne etableres en funktion som studieleder for et eller flere uddannelsesområder. Studielederen kan bl.a. have til opgave at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver.

Såfremt bestyrelsen nedsætter studieråd, vil det være naturligt at sikre studierådene repræsentation i uddannelsesudvalgene, jf. lovforslagets § 20. Udpegning af studerende som medlemmer af uddannelsesudvalgene kan i givet fald foretages af og blandt de studerende, der er medlemmer af studierådene.

Nedsættelse af studieråd vil ikke være til hinder for, at erhvervsakademierne kan organisere sig i campusmodeller, herunder i samarbejde med andre erhvervsakademier for at styrke uddannelsesmiljøerne og fremme uddannelsesmæssige formål.

Bestyrelsens sammensætning

Til § 14

Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsens sammensætning skal kunne bidrage til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål inden for erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser. Bestyrelsesmedlemmerne skal i vid udstrækning dække erhvervsakademiets samlede virkefelt.

Der skal således være personer med erfaring og indsigt i de tekniske og merkantile områder og arbejdsmarkedets behov for personer med disse uddannelser. Der skal endvidere være personer med erfaring og indsigt i offentlig og private virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Den enkelte bestyrelse sammensættes derfor ud fra personlige kompetencer af relevans for erhvervsakademiernes profil. Bestyrelsen er omfattet af kravet om kønsmæssig ligestilling efter lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Det fastsættes i stk. 2, at bestyrelsen sammensættes af medlemmer, der er udpeget af institutionerne for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets geografiske område. Disse medlemmer skal udgøre et flertal i bestyrelsen. Det fastsættes endvidere i bestemmelsen, at flertallet ikke kan udpeges af den samme institution for erhvervsrettet uddannelse. Dette skal sikre, at en enkelt institution for erhvervsrettet uddannelse ikke får bestemmende indflydelse i bestyrelsen.

Der skal endvidere i vedtægten fastsættes bestemmelser, som sikrer, at denne medlemsgruppe udgør flertallet i bestyrelsen, også i tilfældet af bortfald af udpegningsret.

Det skal bemærkes, at de af institutioner for erhvervsrettet uddannelse udpegede bestyrelsesmedlemmer skal fungere som formidlere af institutionernes synspunkter og behov. Institutionernes udpegningsret skal således sikre, at institutionernes interesser i tilknytning til de udbud, som den udpegende institution for erhvervsrettet uddannelse udskiller til erhvervsakademiet, bliver varetaget. Der vil derfor være sammenfald af institutionernes og erhvervsakademiernes interesser. De af institutionerne for erhvervsrettet uddannelse udpegede medlemmer vil således som udgangspunkt ikke være inhabile ved behandling af sager vedrørende den institution for erhvervsrettet uddannelse, der har udpeget dem. På dette punkt vil disse bestyrelsesmedlemmers situation adskille sig fra det uafhængighedskrav, der gælder for medlemmer af bestyrelser for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen i stk. 3, nr. 1-5, angiver bestyrelsens sammensætning i øvrigt.

Professionshøjskolen eller professionshøjskolerne i den region, hvor erhvervsakademiet er beliggende, udpeger mindst et medlem til bestyrelsen. Erhvervsakademierne kan efter undervisningsministerens godkendelse få mulighed for at udbyde tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser, under forudsætning af et samarbejde med professionshøjskolerne, jf. lovforslagets § 6. For at sikre etableringen af de nødvendige vækstlag for professionsbachelor- og diplomuddannelser inden for de tekniske og merkantile områder, skal der være et tæt samspil mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Dette sikres således ved, at professionshøjskolerne bliver repræsenteret i erhvervsakademiernes bestyrelser. Det samme behov vil der være for erhvervsakademierne, som ligeledes skal sikres repræsentation i professionshøjskolernes bestyrelser, jf. lovforslagets § 57. I tilfælde af at der er flere professionshøjskoler i den region, hvor erhvervsakademiet er beliggende, vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte i erhvervsakademiets vedtægt, hvorvidt professionshøjskolerne skal udpege i forening.

Det foreslås, at ingeniørhøjskoler med udbud i samme region, hvor et erhvervsakademi er beliggende, skal have mulighed for at udpege et medlem til bestyrelsen. De samme betragtninger som for professionshøjskolernes udpegningsret gør sig gældende for ingeniørhøjskolerne. Et samarbejde med ingeniørhøjskolerne kan blive relevant, hvor professionshøjskolen ikke har et teknisk eller merkantilt uddannelsesmiljø. I tilfælde af at der er flere ingeniørhøjskoler i den region, hvor erhvervsakademiet er beliggende, vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte i erhvervsakademiets vedtægt, hvorvidt ingeniørhøjskolerne skal udpege i forening. Som det er tilfældet i forholdet til professionshøjskoler, bør der for erhvervsakademier tillige sikres repræsentation i ingeniørhøjskolernes bestyrelser.

Kommunalbestyrelser og regionsråd får mulighed for i forening at udpege to medlemmer til erhvervsakademiets bestyrelse. Der vil ved udpegningen blive lagt stor vægt på kendskab til lokalområdet, navnlig kendskab til behovet for uddannelse i det pågældende område. Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsernes og regionsrådets fælles udpegede medlemmer, ikke er underlagt instruktionsbeføjelse fra regionsrådet eller af kommunalbestyrelserne. Medlemmer, som udpeges af regionsrådet og kommunalbestyrelserne, skal lige som de øvrige uafhængige bestyrelsesmedlemmer alene varetage erhvervsakademiets interesser.

Det foreslås endeligt, at erhvervsakademiets medarbejdere og studerende hver får to pladser i bestyrelsen.

Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer.

Bestemmelsen i stk. 5 fastsætter personkredsen for dem, der ikke kan være medlemmer af bestyrelsen. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen skal sikre, at bestyrelsesmedlemmerne alene varetager institutionens interesser som uddannelsesinstitution, idet bestyrelsesmedlemmerne ikke samtidig må repræsentere interesser, der er modsatrettede. Begrebet udleje i lovteksten omfatter også udleje i form af leasing.

Undtaget fra bestemmelsen i stk. 5 er bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Bestemmelsen i stk. 6 giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte en bagatelgrænse for udlejningsaktivitetens betydning for bestyrelsesmedlemmers inhabilitet. Det er antaget, at udlejningsaktivitet i meget begrænset omfang ikke indebærer en risiko for, at bestyrelsesmedlemmerne ikke varetager institutionens tarv. Det pågældende bestyrelsesmedlems habilitet vurderes efter forvaltningsloven, når spørgsmålet om udlejningsforholdet behandles i bestyrelsen.

Vederlag til bestyrelsen gives efter reglerne fastsat i Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.

Særligt om institutionernes udpegningsret til erhvervsakademiets bestyrelse

Til § 15

Bestemmelsen fastsætter særlige forhold for institutionerne for erhvervsrettet uddannelse i forbindelse med deres ret til udpegning af bestyrelsesmedlemmer til erhvervsakademierne.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelser, der har udbud af erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser, udpeger hver mindst et medlem til erhvervsakademiets bestyrelse. Det fastsættes i erhvervsakademiets vedtægt, hvor mange medlemmer institutionen kan udpege, og under hvilke omstændigheder institutionen har mulighed for at udpege flere end et medlem. Udpegningen skal ske under iagttagelse af lovforslagets § 14, stk. 2, jf. de specielle bemærkninger herom.

Et erhvervsakademis udbud af videregående uddannelser, herunder professionsbachelor- og diplomuddannelser, vil være bundet til de akkrediterede miljøer. For at sikre uddannelsesudbuddets kvalitet og relevans, samt sammenhængen mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse og erhvervsakademier, findes det mest hensigtsmæssigt, at institutionernes repræsentation kommer fra et akkrediteret uddannelsesmiljø.

Det fastsættes i nr. 1, at institutioner, der ved spaltning overdrager aktiviteter, aktiver og passiver vedrørende erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser med tilhørende videncenterfunktion til erhvervsakademiet, får udpegningsret til erhvervsakademiets bestyrelse. Det skal bemærkes, at denne medlemsgruppe sammen med de i nr. 2 og 3 nævnte grupper af medlemmer skal udgøre flertallet i bestyrelsen. Det skal endvidere bemærkes, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der vælger fraspaltning, reelt får en permanent plads i erhvervsakademiets bestyrelse.

Det fastsættes i nr. 2, at institutioner, der gennemfører uddannelserne som udlagt undervisning fra erhvervsakademiet, har ret til at udpege medlemmer til erhvervsakademiets bestyrelse. Disse medlemmer vil skulle repræsentere de institutioner, som har udpeget dem.

Det fastsættes i nr. 3, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvis faglige miljø er blevet positivt akkrediteret til at kunne gennemføre udlagt undervisning for erhvervsakademiet, umiddelbart får udpegningsret til erhvervsakademiets bestyrelse. Bestemmelsen anvendes i de tilfælde, hvor der er tale om institutioner, der ikke i forvejen udbyder erhvervsakademiuddannelser eller videregående voksenuddannelser, men som efter en positiv akkreditering kan få mulighed for at udbyde sådanne uddannelser.

Bestemmelsen i stk. 2 giver de respektive bestyrelser for henholdsvis erhvervsakademiet og institutionen for erhvervsrettet uddannelse i forbindelse med fraspaltning adgang til at aftale bortfald af udpegningsret.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, hvornår en udpegningsberettigede institution mister retten til at udpege medlemmer til erhvervsakademiets bestyrelse.

Det fastsættes i nr. 1, at i det tilfælde, at institutionens uddannelsesmiljø bliver akkrediteret negativt, vil institutionen ikke længere have det faglige miljø til at gennemføre udlagt undervisning for erhvervsakademiet. Institutionens udpegningsret vil ligeledes som følge heraf bortfalde.

Det fastsættes i nr. 2, at institutionens udpegningsret bortfalder, såfremt institutionens udlagte undervisning ophører af anden grund end negativ akkreditering. Bestemmelsen omfatter det tilfælde, hvor bestyrelsen træffer beslutning om at flytte uddannelsesaktiviteten til et andet uddannelsessted. Endvidere omfatter bestemmelsen det tilfælde, hvor bestyrelsen træffer beslutning om at ophøre helt med at udbyde uddannelsen. Bortfald af udpegningsret forudsætter, at bestyrelsen med 2/3 flertal har truffet beslutning herom.

Det fastsættes i nr. 3, at en institution for erhvervsrettet uddannelse også mister udpegningsretten, såfremt der på det akkrediterede miljø ikke bliver gennemført udlagt undervisning. Bestemmelsen omfatter det tilfælde, hvor et erhvervsakademi, der efter en positiv akkreditering af det faglige miljø, træffer beslutning om ikke at anvende en udbudsgodkendelse. Bortfald af udpegningsret forudsætter, at bestyrelsen med 2/3 flertal har truffet beslutning om bortfald.

Til § 16

Bestemmelsen fastsætter konsekvenser for de af institutionerne for erhvervsrettet uddannelse udpegede bestyrelsesmedlemmer i tilfælde af bortfald af udpegningsret.

Ved bortfald som følge af negativ akkreditering af uddannelsesmiljøet for alle udbud, udtræder bestyrelsesmedlemmet umiddelbart af bestyrelsen.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at ved bortfald af udpegningsret som følge af ophør af institutionens udbud, manglende brug af udbudsgodkendelse, eller hvis bestyrelserne indgår aftale om bortfald, kan det pågældende medlem fortsætte i bestyrelsen, indtil funktionsperiodens udløb. Bestemmelsen skal sikre dels kontinuiteten i bestyrelsen, og dels at der ikke tages usaglige hensyn ved beslutning om ændringer af udbuddet af den udlagte undervisning.

Bestyrelsens ansvar for tilskud

Til § 17

Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsen som erhvervsakademiets øverste myndighed er ansvarlig overfor undervisningsministeren for erhvervsakademiets samlede virksomhed, herunder forvaltningen af statslige tilskud.

Bestemmelsen i stk. 2 giver undervisningsministeren mulighed for at sætte erhvervsakademiet under direkte administration af ministeriet, såfremt bestyrelsen for erhvervsakademiet ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold. Ministeriet påtager sig således ansvar for erhvervsakademiets fortsatte videreførelse, indtil ny bestyrelse er udpeget. Ministeren har endvidere mulighed for at beslutte, at erhvervsakademiets opgaver midlertidigt varetages af personer, som udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse vælges i overensstemmelse med erhvervsakademiets vedtægt.

Bestemmelsen i stk. 3 giver ministeren bemyndigelse til at gribe ind og afsætte bestyrelsen, såfremt erhvervsakademiets økonomiske situation på grund af bestyrelsens handlinger og undladelser er blevet af en sådan karakter, at erhvervsakademiet trues af lukning. Ministeren har mulighed for at indsætte et midlertidigt styre, indtil der i overensstemmelse med erhvervsakademiets vedtægt er udpeget en ny bestyrelse. Det skal bemærkes, at valg af ny bestyrelse skal ske, så snart det midlertidige styre har udført sin opgave i forhold til den opståede situation.

Det skal bemærkes, at anvendelse af bestemmelsens bemyndigelser ikke udelukker ministeren fra på ethvert tidspunkt i forløbet at anvende lovens øvrige muligheder, jf. bl.a. lovforslagets § 33 om tilbageholdelse eller bortfald af tilskud.

Til § 18

Bestemmelsen fastsætter bestyrelsens pligter om forsvarlig forvaltning af erhvervsakademiets midler, vedligeholdelse af bygninger og anbringelse af likvide midler. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Rektor

Til § 19

Bestemmelsen fastsætter, at den overordnede daglige ledelse af erhvervsakademiet bliver varetaget af en rektor. Opgavevaretagelsen skal ske inden for de rammer, som bestyrelsen fastsætter. Rektor kan inden for de fastsatte retningslinier og efter de almindelige forvaltningsretlige regler delegere opgaver til andre ansatte i erhvervsakademiet.

Bestemmelserne i stk. 2-3 fastsætter rektors opgaver, som består i varetagelse af personaleadministrative og regnskabsmæssige opgaver.

Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter rektors ansvar overfor bestyrelsen. Rektor har ansvaret for den faglige ledelse af uddannelserne, overholdelse af det af bestyrelsen godkendte budget. Rektor har tillige ansvaret for, at akademiets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinier.

Bestemmelsen i stk. 5 fastsætter, at rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, træffer afgørelse om optagelse af ansøgere til uddannelserne. Dette omfatter også de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning. De samme hensyn som anført under de specielle bemærkninger til § 12, stk. 8, gør sig gældende ved denne bestemmelse. Om fastsættelse af optaget for studieåret 2008/2009 henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 51, stk. 5.

Det fastsættes i stk. 6, at rektor tegner erhvervsakademiet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.

Uddannelsesudvalg

Til § 20

Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor nedsætter et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelse, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og den faglige områdechef eller lignende om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans og som uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene har tillige til opgave at foretage indstilling af studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at uddannelsesudvalgene sammensættes af personer med kompetencer inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og af personer med kendskab til arbejdsmarkedet. Dette indebærer, at udvalgene sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked, personer med faglig indsigt, repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser, repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3 og 4, at uddannelsesudvalgene tillige har medarbejder- og studenterrepræsentanter. Der udpeges to personer af og blandt de medarbejdere ved institutionen, der fortrinsvis er beskæftiget inden for det pågældende udvalgs uddannelsesområde. Der udpeges to personer af og blandt de studerende.

De studerendes råd

Til § 21

Bestemmelsen giver de studerende ved erhvervsakademiet adgang til at danne et råd, som afspejler de studerendes synspunkter og yder rådgivning til bestyrelsen, rektor og områdecheferne. Institutionen skal stille lokaler til rådighed for de studerendes råd og udlevere nødvendige materialer til brug for rådets arbejde. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Søgsmålskompetence

Til § 22

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at anlægge søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført erhvervsakademiet. Bestemmelsen findes i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen svarer til reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse foreninger. Bestemmelsen omhandler som i fondslovene alene erstatningssøgsmål i anledning af skade, som er tilføjet erhvervsakademiet.

Ministeren vurderer på baggrund af tabets størrelse og den udviste adfærd, om søgsmål skal anlægges i det enkelte tilfælde. Søgsmålsadgangen vil kun finde anvendelse i grove tilfælde. Bestemmelsen indebærer ikke en skærpelse af bestyrelsesmedlemmernes ansvars- og hæftelsesforhold. For bestyrelsesmedlemmerne gælder som hidtil dansk rets almindelige erstatningsregler, men bestyrelsesmedlemmerne hæfter i øvrigt ikke personligt for erhvervsakademiets økonomiske forpligtelser.

Uden for bestemmelsen falder tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte har lidt tab på grund af udvist adfærd overfor personer med tilknytning til erhvervsakademiet. Disse personer vil som hidtil selv kunne rejse et selvstændigt krav over for den eller de ansvarlige.

Kapitel 5

Tilskud og lån

Til § 23

Bestemmelsen fastsætter, at erhvervsakademiets midler alene må anvendes til erhvervsakademiets formål. Det indebærer, at erhvervsakademiet alene skal indrette sin virksomhed med henblik på at varetage erhvervsakademiets interesser til gavn for de studerende, og at de ikke kan indgå i nogen form for styret fællesskab, ud over den adgang de har til at lave fælles administration mellem flere forskellige typer af institutioner på forskellige niveauer efter lovforslagets § 9.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at erhvervsakademiet kan disponere frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et, forudsat at det sker inden for erhvervsakademiets formål. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Drifts- og anlægstilskud

Til § 24

Bestemmelsen fastsætter, som det er tilfældet med de øvrige selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område, erhvervsakademiets adgang til at modtage statstilskud. Tilskuddene ydes til brug for erhvervsakademiets opgaveløsning.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at undervisningsministeren kan yde tilskud til andre opgaver, der varetages af erhvervsakademiet, herunder til udviklings- og forskningsopgaver, videncenterfunktioner og samarbejde med forskningsinstitutioner.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at undervisningsministeren yder tilskud til erhvervsakademiets administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene ydes dels som et institutionstilskud til basisomkostninger, drift og øvrige opgaver, og dels af taxametertilskud. Taxametertilskud er sammensat af bygningstaxameter og fællesudgiftstaxameter. Tilskuddene og satserne fastsættes på de årlige finanslove.

Det skal bemærkes, at tilskud til direkte undervisningsudgifter og færdiggørelsestaxameter er hjemlet i lovgivningen om de pågældende uddannelser.

Til § 25

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 26

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 27

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 28

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at yde lån eller tilskud til erhvervsakademiet, såfremt erhvervsakademiet er kommet i en særlig økonomisk vanskelig situation. Bestemmelsen kan finde anvendelse i de tilfælde erhvervsakademiet er lukningstruet, eller hvis erhvervsakademiets situation kan medføre vanskeligheder med uddannelsesforsyningen. Det skal bemærkes, at berettigelse til tilskud efter denne bestemmelse beror på ministerens skøn af erhvervsakademiets særlige vanskelige situation. Ministeren kan i den forbindelse stille krav om omlægning af erhvervsakademiets aktivitet med henblik på genopretningen af økonomien, eller krav om indgåelse af en indsatsaftale.

Vilkår m.v.

Til § 29

Bestemmelsen fastsætter, hvorledes antallet af studerende opgøres i forbindelse med udbetaling af tilskud. Opgørelsen foretages i antallet af studenterårsværk, årselever og dimittender, og tilgangen til uddannelserne fastlægges som altovervejende hovedregel af erhvervsakademiet selv. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Til § 30

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af retten til at betinge tilskud af, at det skal fremme formålet i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Undervisningsministeren kan herefter stille krav om varetagelse af sociale hensyn som betingelse for at modtage tilskud (en social klausul). Det vil bero på ministerens vurdering, om og i givet fald hvilke sociale klausuler, der skal anvendes. En social klausul må imidlertid ikke få negative konsekvenser for undervisningen.

Til § 31

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at selvejende uddannelsesinstitutioner inden for den offentlige forvaltning i forbindelse med aftaler om husleje- og ejendomsaftaler ikke bliver stillet ringere end sædvanlige markedsvilkår. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 32

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 33

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen fastsætter, at undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist, hvis erhvervsakademiet ikke følger lovens bestemmelser eller efterlever påbud udstedt af ministeren.

Bestemmelsen i stk. 2 giver endvidere ministeren bemyndigelse til at tilbageholde tilskud til erhvervsakademiet eller lade tilskud bortfalde helt eller delvist, hvis erhvervsakademiet begæres konkurs eller går i betalingsstandsning, eller når der i øvrigt er fare for, at erhvervsakademiets virksomhed må indstilles.

Bestemmelsen i stk. 3 foreskriver adgang til at kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Kapitel 6

Kapitelforvaltning, regnskab og revision

Til § 34

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen fastsætter, at erhvervsakademiets regnskabsår er finansåret, og at der ved regnskabsårets udløb skal aflægges årsrapport til Undervisningsministeriet. Sammen med årsrapporten sendes det tilhørende revisionsprotokollat til ministeriet, og begge dele underskrives af alle stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne skal i forbindelse med regnskabsaflæggelse tillige afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne vil i den forbindelse være underlagt skærpet strafansvar efter straffelovens § 161.

Bestemmelsen stk. 2 fastsætter revision af erhvervsakademiet af en intern revisor og revidering af regnskab af rigsrevisor.

Bestemmelserne i stk. 3 og 5 fastsætter reaktionsmuligheder i tilfælde af, at den interne revisor ikke udfører revisionsopgaven på tilfredsstillende vis, hvis revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene til revision, eller hvis vedkommende i øvrigt tilsidesætter sine pligter som revisor. Undervisningsministeren kan i den forbindelse på lægge bestyrelsen at udpege en anden revisor.

Bestemmelserne i stk. 4 og 6 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvorledes regnskaber opstilles og aflægges, og bemyndigelse til at fastsætte regler om revisors kontrol af erhvervsakademiets oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 35

Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsen påser, at den interne revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestemmelsen præciserer en række tilfælde, hvor revisor vil være inhabil. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til lovforslagets § 14, stk. 5, om personer med interessesammenfald, som er uforenelige med varetagelse af bestyrelsespost for erhvervsakademiet.

Bestemmelsen i stk. 2 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår et lejeforhold er af uvæsentligt omfang. Bestemmelsen er videreført fra selvejelovens § 24 a, 3. pkt., som er udmøntet i § 8 i bekendtgørelse nr. 919 af 18. november 2003 om tilskudsbetaling m.v. til Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. Det fremgår af denne bestemmelse, at et lejeforhold, herunder leasing, er af uvæsentligt omfang, hvis lejen udgør 2,0 pct. eller derunder af uddannelsesinstitutionens samlede ejendomsudgifter inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inkl. installationer. Denne praksis agtes videreført med dette lovforslag.

Kapitel 7

Sammenlægning, spaltning og ophør

Til § 36

Bestemmelsen fastsætter, at undervisningsministeren efter indstilling fra erhvervsakademiernes bestyrelser kan tillade en sammenlægning af to eller flere erhvervsakademier, således at der dannes et nyt erhvervsakademi. En sammenlægning sker uden forudgående nedlæggelse af de deltagende institutioner og ved universalsuccession. Det vil sige, at den institution, der fremkommer som følge af sammenlægningen, overtager såvel forpligtelser som rettigheder fra den eller de andre institutioner, der indgår i sammenlægningen.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at undervisningsministeren kan efter indstilling fra erhvervsakademiernes bestyrelser ved spaltning overføre aktiviteter, aktiver og passiver til et andet erhvervsakademi. Udgangspunktet er, at fraspaltning af aktiviteter, aktiver og passiver skal ske inden for erhvervsakademiets geografiske område. Det vil dog endvidere være muligt for erhvervsakademiet at fraspalte aktiviteter m.v. til et erhvervsakademi.

Muligheden for sammenlægning af et erhvervsakademi med en professionshøjskole til en ny professionshøjskole og et erhvervsakademis spaltning af aktiviteter, aktiver og passiver til en professionshøjskole vil blive reguleret i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovforslagets § 57.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 6 kan etablering af vækstlag inden for de tekniske og merkantile områder tillige ske ved sammenlægning af et erhvervsakademi med en professionshøjskole. Det fremgår således af aftalen af 12. juni 2007, at erhvervsakademiet inden 1. januar 2015 skal have taget stilling til, om det vil fusionere med en professionshøjskole i den region, hvor det er beliggende, eller om det vil fortsætte som en selvstændig institution. Er bestyrelserne enige herom, kan fusion ske før 1. januar 2015. Det skal dog bemærkes, at hvis bestyrelsen for erhvervsakademiet træffer beslutning om at fortsætte som selvstændig institution, overgår akademiets udbud af professionsbacheloruddannelse til professionshøjskolen.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter muligheden for, at en institution for erhvervsrettet uddannelsen kan fraspalte aktiviteter, aktiver og passiver vedrørende en eller flere erhvervsakademiuddannelser eller videregående voksenuddannelser med tilhørende videncenterfunktion som helhed eller blot en del heraf til et erhvervsakademi. Det skal bemærkes, at såfremt institutionen i forbindelse med oprettelse af et erhvervsakademi vælger fraspaltning, kan fraspaltning først ske med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2009.

Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter, at undervisningsministeren kan tillade en sammenlægning af en institution for erhvervsrettet uddannelse eller anden uddannelsesinstitution med et erhvervsakademi, såfremt institutionens væsentligste aktivitet er videregående uddannelse. Bestemmelsen agtes anvendt på de tilfælde, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt, at institutionen udspalter den videregående uddannelse til erhvervsakademiet, idet den tilbageværende del af institutionens aktivitet i sig ikke være tilstrækkeligt til at opretholde institutionens fortsatte drift.

Bestemmelsen i stk. 5 fastsætter, at en sammenlægning eller spaltning ikke må medføre indskrænkninger i bestående rettigheder. Dette indebærer, at den fortsættende eller de modtagende institutioner får udbudsret til alle de uddannelser, som den overførende institution kunne udbyde. Ændringer heraf kan dog ske ved senere akkreditering eller udbudsrunder, hvis der i forbindelse hermed konstateres væsentlige ændringer af betingelserne for udbud.

Bestemmelsen i stk. 6 fastsætter, at sammenlægning og spaltning gennemføres uden kreditorernes samtykke. Som hidtidig praksis drager Undervisningsministeriet omsorg for bekendtgørelse af sammenlægninger og spaltninger ved offentliggørelse i Statstidende.

Bestemmelsen i stk. 7 indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om sammenlægninger og spaltninger efter stk. 1-4. Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om indholdet af en sammenlægnings- og spaltningsaftale, som bl.a. skal indeholde en beskrivelse af aktiviteter, aktiver og passiver, vedtægt for den fortsættende institution og vilkår for sammenlægningen eller spaltningen, herunder optagelse af bestemmelse om bortfald af udpegningsret til erhvervsakademiets bestyrelse for institutioner for erhvervsrettet. Endvidere er der bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af aktieselskabslovens kapitel 15 efter fornødne tilpasninger. Aktieselskabslovens kapitel 15 fastsætter bestemmelser for gennemførelse af fusion eller spaltning af et selskab, herunder bestemmelser om udarbejdelse af plan for fusion, om generalforsamlingens funktion i forbindelse med fusion eller spaltning, krav til bestyrelserne i fusionerede eller spaltede selskaber, selskabernes navne, hjemsted, rettigheder, tidsplan m.v., og krav om uvildige, sagkyndige vurderingsmænds udtalelser og erklæringer om fusionsplan m.v.

Til § 37

Bestemmelsen fastsætter, at undervisningsministeren kan tillade, at en anden offentlig eller privat institution kan indgå i en sammenlægning med et erhvervsakademi. Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at institutionens uddannelsesudbud med rimelig grund kan sidestilles med erhvervsakademiets udbud. Det indebærer, at institutioner med kerneopgaver på et andet uddannelsesniveau end erhvervsakademiet ikke kan sammenlægges med et erhvervsakademi.

Der vil være en særdeles begrænset anvendelse af denne bestemmelse.

Til § 38

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 39

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 40

Bestemmelsen fastsætter forholdene for tjenestemænd ansat ved institutioner for erhvervsakademier, erhvervsrettet uddannelse, professionshøjskole eller andre uddannelsesinstitutioner i forbindelse med sammenlægning mellem to eller flere af de nævnte institutioner og ved spaltning af aktiviteter, aktiver og passiver fra en eller flere af institutionerne til en eller flere af de nævnte institutioner.

Kapitel 8

Tilsyn og kvalitetssikring

Til § 41

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen fastsætter, undervisningsministeren fører tilsyn med erhvervsakademiet. Ministeren kan til brug herfor indhente alle nødvendige oplysninger hos erhvervsakademiet.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at såfremt det konstateres, at erhvervsakademiet i dens virksomhed ikke overholder lovens bestemmelser, regler der er fastsat, eller aftaler der er indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud om at ændre den pågældende virksomhed. Manglende efterlevelse af et påbud kan medføre bortfald af tilskud, jf. lovforslagets § 34, eller ministeren kan beslutte, at erhvervsakademiet sættes under Undervisningsministeriets administration, jf. lovforslagets § 17, stk. 2 og 3.

Bestemmelserne i 3 giver ministeren adgang til anden reaktionsmulighed. Bestemmelserne fastsætter, at ministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå indsatsaftale med ministeren. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.

Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 42

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning over for erhvervsakademiet, såfremt det af revisors afrapportering eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af erhvervsakademiets midler. Bestemmelsen skal ses i tilknytning til lovforslagets § 29 om Undervisningsministeriets tilsyn med uddannelsesinstitutionerne.

Til § 43

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om kvalitetssikring af erhvervsakademiet, herunder om kvalitetssikringssystemer. Der kan fastsættes regler om den eksterne kvalitetssikring som f. eks. institutionsakkrediteringer, auditeringer og benchmarking. Der kan endvidere fastsætte regler om, at institutionerne skal anvende et kvalitetssikringssystem, som kan understøtte den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.

Oplysningsforpligtelser

Til § 44

Bestemmelsen giver hjemmel til, at ministeren kan indhente alle oplysninger til brug for gennemførelse af tilsyn, fastlæggelse af regnskab, udarbejdelse af statistik m.v. Ministeren kan træffe bestemmelse om, at oplysningerne skal leveres i elektronisk form, herunder bestemme formatet.

Behandlingen af oplysninger vil ske under iagttagelse af persondataloven, og der vil ikke blive indhentet flere oplysninger end nødvendigt.

Der gives i stk. 2 ministeren bemyndigelse til at bestemme, at erhvervsakademierne skal anvende fælles administrative systemer. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler herom.

Til § 45

Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation i alle funktioner og til at anvende digital signatur.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at de oplysninger, som ikke kommunikeres elektronisk, jf. stk. 1, og som har almen offentlig interesse, skal gøres tilgængelige på erhvervsakademiernes hjemmeside.

Kapitel 9

Øvrige bestemmelser

Til § 46

Der er tale om videreførelse af en tilsvarende bestemmelse, der gennemført ved kommunalreformen.

Kapitel 10

De studerendes adfærd og klageadgang

Til § 47

Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om de studerendes adfærd på erhvervsakademierne. Reglerne vil tillige indeholde muligheder for disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Bestemmelsen er omformuleret, men i sit retlige indhold en videreførelse af den gældende § 5, stk. 3, i lov om mellemlange videregående uddannelser. Med lovforslaget kommer den foreslåede bemyndigelse til at omfatte alle professionsrettede videregående uddannelser og dermed også erhvervsakademiuddannelser, hvor undervisningsministeren i henhold til den gældende lovgivning ikke er givet en tilsvarende bemyndigelse.

Såfremt undervisningsministeren ønsker at benytte den foreslåede bemyndigelse, forventes det, at ministeren vil fastsætte pligt for den enkelte institution til at udarbejde et ordensreglement for de studerende på institutionen, hvori der opstilles krav og standarder for almindelig god opførsel som grundlag for et godt og aktivt studiemiljø, og hvori de konsekvenser, som institutionen kan sætte i værk ved den studerendes uacceptable adfærd, fremgår. Særligt i relation til konsekvenser forventes det, at der vil blive stillet krav om, at de af institutionen beskrevne konsekvenser ikke må gå videre, end formålet tilsiger, og derfor skal stå i rimeligt forhold til den forseelse eller adfærd, der er konstateret.

Til § 48

Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at klager over erhvervsakademiets afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren. Der kan i den forbindelse tillige fastsættes regler om procesforudsætninger, klagefrist m.v. Udgangspunktet er således, at der ikke er klageadgang for erhvervsakademiets afgørelser, med mindre der er fastsat regler herom.

Bestemmelsen i stk. 2 modificerer dette udgangspunkt, således at retlige spørgsmål om afgørelser om studerendes retsstilling altid kan indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 11

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Til § 49

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2008.

Oprettelse af erhvervsakademier

Til § 50

Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 12. juni 2007, at undervisningsministeren den 1. marts 2008 eller snarest derefter opretter op til ti erhvervsakademier, som pr. 1. august 2008 påbegynder varetagelsen opgaver, som erhvervsakademierne overtager fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der gives ministeren bemyndigelse til at træffe bestemmelse om den geografiske placering af erhvervsakademierne. Processen for etablering af erhvervsakademierne sker i dialog med institutionerne for erhvervsrettet uddannelse. Denne dialogproces er igangsat. På baggrund af resultatet af denne proces, træffer undervisningsministeren bestemmelse om den geografiske placering af erhvervsakademierne.

Undervisningsministeriet vil som led i oprettelsen rette henvendelse til de indstillingsberettigede til erhvervsakademiets bestyrelse, og foranstalte, at de tager initiativ til at nedsætte erhvervsakademiets første bestyrelse. Bestyrelsen skal nedsættes i overensstemmelse med lovforslagets § 14 og § 15, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren samtidig med oprettelsen udsteder en midlertidig vedtægt for det enkelte erhvervsakademi. Den midlertidige vedtægt vil være gældende, indtil der er fastsat og godkendt en vedtægt i medfør af lovforslagets § 11. Den midlertidige vedtægt vil indeholde de fornødne bestemmelser til nedsættelse af en bestyrelse for erhvervsakademiet og bestemmelser, som skal sikre, at erhvervsakademiet kan blive funktionsdygtigt fra 1. august 2008.

Det fastsættes i stk. 3 betingelser for at få ret til at udpege medlemmer til erhvervsakademiets bestyrelse. Der skal for det første være tale om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der den 31. december 2007 er godkendt til at udbyde erhvervsakademiuddannelser eller videregående voksenuddannelser, eller godkendt til at udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser, og som den [dato] har modtaget tilskud fra Undervisningsministeriet for en eller flere af de nævnte uddannelsesaktiviter. Sidstnævnte indebærer, at der skal have været aktivitet for den pågældende uddannelse. Disse institutioner skal for det andet senest den 1. februar 2008 give undervisningsministeren meddelelse om, at institutionen senest den 31. juli 2008 vil indgå en aftale med erhvervsakademiet om, at institutionen gennemfører erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser, eller tekniske eller merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser, som udlagt undervisning for erhvervsakademiet.

Bestemmelsen indebærer, at en institution, der på oprettelsestidspunktet, gennemfører udlagt undervisning for en anden institution for erhvervsrettet uddannelse, ikke får udpegningsret til bestyrelsen, idet institutionen ikke har udbudsgodkendelsen, jf. ordene i stk. 3, nr. 1: »godkendt til at udbyde«.

Det skal bemærkes, at institutioner, der på oprettelsestidspunktet har ret til at udbyde dele af en videregående voksenuddannelse ikke er omfattet af bestemmelsen, og sådanne institutioner har således ikke udpegningsret til erhvervsakademiets bestyrelse.

Til § 51

Bestemmelsen fastsætter, at den nye bestyrelse skal sikre, at erhvervsakademiet den 1. august 2008 kan påbegynde varetagelsen af de opgaver, som de overtager fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås i stk. 2, at den nye bestyrelse udarbejder en vedtægt for erhvervsakademiet. Bestyrelsen skal i den forbindelse iagttage bestemmelsen i § 11, jf. lovforslagets specielle bemærkninger til § 11.

Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen snarest efter sin nedsættelse ansætter erhvervsakademiets rektor. Bestemmelsen giver bestyrelsen hjemmel til at konstituere en midlertidig rektor, indtil den ansatte rektor tiltræder. Bestemmelsen fastsætter, at lovforslagets § 12, stk. 3, 2. pkt. ikke finder anvendelse, idet det normalt vil være en ledende medarbejder på den udpegningsberettigede institution, der konstitueres. Det skal bemærkes, at bestemmelsens udstrækning ikke vil være mere end 2-3 måneders varighed.

Fastsættelse af kapacitet og optag reguleres efter de gældende regler i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dette sker af hensyn til tidshorisonten for den koordinerede tilmelding (KOT). En uddannelsesoversigt for de uddannelser, der udbydes i studieåret 2008/2009 vil være offentligt tilgængelig fra 1. februar 2008. Det vil indebære, at uddannelsesinstitutionerne allerede i november 2007 skal give Undervisningsministeriet melding om, hvilke uddannelser, institutionerne ønsker at udbyde. Fristen for tilmelding via kvote 2 er den 15. marts 2008, og fristen via kvote 1 er 5. juli 2008. Uddannelsesinstitutionernes svar til ansøgerne om optagelse på uddannelse kommer den 28. juli 2008. Eftersom erhvervsakademierne bliver oprettet 1. marts 2008 eller snarest derefter, vil hverken en bestyrelse eller rektor af tidsmæssige årsager kunne træffe de nødvendige bestemmelser om kapacitet eller optag for studieåret 2008/2009. Endvidere påbegynder erhvervsakademierne først varetagelsen af uddannelsesopgaverne fra 1. august 2008, det vil sige efter udløbet af de forskellige arbejds- og tidsfrister for den koordinerede tilmelding.

Til § 52

Bestemmelsen fastsætter, at undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra de udpegningsberettigede institutioner. Bestemmelsen skal sikre, at institutionerne skal samarbejde loyalt og sikre, at erhvervsakademiet kan blive funktionsdygtig til at varetage uddannelsesopgaven fra 1. august 2008.

Til § 53

Bestemmelsen fastsætter, at erhvervsakademierne overtager med virkning fra 1. august 2008 fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse udbudsgodkendelser til erhvervsakademiuddannelser eller videregående voksenuddannelser, eller tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser, såfremt der mellem erhvervsakademiet og den pågældende udbudsgodkendte institution senest den 31. juli 2008 er indgået aftale om, at institutionen helt eller delvist forestår undervisningen i den pågældende uddannelse for erhvervsakademiet.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke indgår aftale om udlagt undervisning for erhvervsakademiet mister udbudsgodkendelsen til de nævnte uddannelser med virkning fra 1. august 2008.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at såfremt et erhvervsakademi har fået overdraget tekniske eller merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser, skal akademiet senest 31. august 2008 indgå partnerskab med en professionshøjskole. Hvis dette ikke sker, bortfalder udbudsgodkendelsen til disse uddannelser med virkning fra førstkommende optag.

Til § 54

Bestemmelsen skal sikre, at studerende, der er optaget på en uddannelse ved en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis godkendelse til udbud er overgået til et erhvervsakademi, har mulighed for at færdiggøre uddannelsen, uanset ændringer i institutionsstrukturen.

Det fastsættes i stk. 2, at de studerende, der er optaget på en uddannelse ved en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis godkendelse til udbud er bortfaldet efter § 53, stk. 2 (erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser) eller stk. 3 (tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser), kan færdiggøre deres uddannelse ved den pågældende institution for erhvervsrettet uddannelse, eller fortsætte ved et erhvervsakademi, der har godkendelse til at udbyde den pågældende uddannelse. Bestemmelsen giver de institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der har mistet udbudsgodkendelsen, til at fortsætte uddannelsesaktiviteten, således at de studerende kan færdiggøre studiet. Bestemmelsen indebærer, at institutionen ikke kan optage nye studerende. De har endvidere muligheden for at kunne fortsætte studiet ved et erhvervsakademi, der har godkendelse til at udbyde den pågældende uddannelse.

De studerendes retsstilling ved ophør af udbud er særskilt reguleret i uddannelseslovgivningen.

[Til § 55

Bestemmelsen giver hjemmel til ydelse af tilskud til uddannelsesaktivitet inden for erhvervsakademiuddannelser, videregående voksenuddannelser og tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser, som institutioner for erhvervsrettet uddannelse gennemfører som udlagt undervisning for erhvervsakademierne. Tilskuddet ydes i en periode indtil 31. december 2008 til institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dette er en afvigelse fra lovforslagets § 24 om, at tilskud ydes til erhvervsakademiet. Baggrunden herfor er, at det af regnskabsmæssige årsager findes mest hensigtsmæssigt, at tilskuddet i en overgangsperiode bliver ydet til institutionen for erhvervsrettet uddannelse. Dette vil lette institutionernes arbejde med aflæggelse af årsrapporter, således at institutionerne ikke skal aflægge flere årsrapporter i løbet af et enkelt regnskabsår.]

Ændringer i love på Undervisningsministeriets område

Til § 56-58

Der er tale om konsekvensændringer i lovgivning inden for Undervisningsministeriets område.