TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Titel |
Spørgsmål AS: Vil ministeren redegøre for AMU-centrenes nuværende økonomiske situation, på baggrund af AMU Nordjyllands debatindlæg om AMU-taksterne, jf. alm. del – bilag 399, som også er sendt til ministeren?
Spørgsmål AT: Hvornår vil ministeren i forlængelse af takstanalysen fremlægge en plan for AMU-uddannelsescentrenes økonomi, således at AMU-centrene kan udbyde AMU-uddannelserne uden underskud? |
|
MÃ¥lgruppe |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Arrangør |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Taletid |
Ca. 10 minutter |
|
Tid og sted |
Udvalget har stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål AS: Vil ministeren redegøre for AMU-centrenes nuværende økonomiske situation, på baggrund af AMU Nordjyllands debatindlæg om AMU-taksterne, jf. alm. del – bilag 399, som også er sendt til ministeren?
og
Spørgsmål AT: Hvornår vil ministeren i forlængelse af takstanalysen fremlægge en plan for AMU-uddannelsescentrenes økonomi, således at AMU-centrene kan udbyde AMU-uddannelserne uden underskud?
Jeg vil forsøge at give et svar på begge spørgsmål under ét:
· Jeg vil gerne indledningsvis fastslå, at regeringen er fuldt opmærksom på de særlige problemstillinger, der gør sig gældende på AMU området.
· Det er bl.a. derfor, vi har nedsat et trepartsudvalg, hvor vi sammen med arbejdsmarkedets parter kan drøfte mulige tiltag, som også efterfølgende skal drøftes politisk.
· Takstanalysen for 2006, der gennemføres som opfølgning på Globaliseringsaftalen, skal ses som en del af grundlaget for efterårets politiske drøftelser om økonomien og øvrige rammevilkår på AMU området.
· Takstanalysen viser, at det samlede underskud på AMU området i de seneste år har været voksende i takt med, at aktiviteten har været faldende. I 2006 var underskuddet på ca. 78 mio. kr.
Â
· Analysen viser også,
Ø at der er størst underskud på de to laveste takster, som dækker næsten halvdelen af AMU-aktiviteten.
Ø at det især er skoler med en lille aktivitet, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
Ø at aktiviteten på AMU har været faldende i perioden fra 2004 til 2006.
Ø at sektoren ikke har været i stand til at effektivisere i forhold til de krav, vi har stillet fra politisk side.
· Jeg vil gerne forsøge at redegøre for nogle af de forklaringer, jeg synes, der ligger bag analysens konklusioner:
Ø Jeg er overbevist om, at det stigende underskud hænger sammen med, at skolerne har svært ved at fylde holdene op. Det er en af konsekvenserne, når vi f.eks. kan se, at AMU-aktiviteten for ledige er faldet med ca. 30 pct. fra 2004 til 2006.
Ø Det vil sige, at de gode konjunkturer har betydet, at de ledige træder direkte ind på arbejdsmarkedet uden en længere opkvalificeringsperiode.
Ø Den faldende arbejdsløshed er ubetinget et gode. Men den faldende aktivitet påvirker samtidig økonomien på skolerne; herunder især de skoler, som ikke formår at tilpasse udgifterne til den lavere aktivitet.
Ø Det vil altså sige, at aktivitetsfald medfører faldende indtægter. Det stiller derfor krav til skolerne om tilpasning af ressourceforbruget på AMU.
Ø Jeg ved godt, at det er vanskeligt for skolerne at tilpasse ressourcerne på kort sigt. Skolerne vil typisk afvente, om aktiviteten stiger igen, inden de fyrer lærere. Men på den anden side er det uacceptabelt, hvis der slet ingen tilpasning sker, og at udgifterne pr. deltager bare stiger år for år, som vi har set det her.
AMU centre
· Hvis vi blot ser på økonomien på de 6 AMU centre, så er underskuddet i alt 9 mio. kr. i 2006. Det svarer til 12 pct. af det samlede underskud på området. Jeg synes dog, det er værd at nævne, at AMU-centrene samlet set kom ud med af 2005 uden underskud.
· Aktiviteten på AMU centrene faldt med 7,5 pct. fra 2005 til 2006, hvor AMU centrene stod for 22 pct. af den samlede aktivitet.
· Når aktiviteten falder, går det ud over alle skoler, men AMU-centrene bliver hårdest ramt, fordi de er specialiserede. For erhvervsskolerne, herunder landbrugsskoler, udgør AMU-aktiviteten typisk under 10 pct. af deres samlede aktivitet.
· Jeg synes også, at det er vigtigt at huske på, at AMU har en anden natur og nogle andre rammer end mange andre uddannelsesområder. Skolerne kan fx ikke planlægge AMU kurserne lang tid i forvejen. De skal være parate til at opfylde virksomhedernes opkvalificeringsbehov her og nu. Det indebærer ofte, at der skal undervises som aften-, nat-, weekend-, split- eller fjernkurser eller som virksomhedsforlagt undervisning.
· Hertil kommer, at virksomhederne uden økonomiske konsekvenser kan aflyse bestilte kurser helt frem til kursets start. Og ofte gør det. Derfor kan en ellers planlagt økonomisk forsvarlig holdstørrelse blive meget lav på kort tid. Især de små skoler har meget vanskeligt ved at gardere sig økonomisk imod denne risiko.
· Taget i betragtning at AMU-centrene har alle deres æg i den samme kurv, så kommer de faktisk ud med et bedre resultat end eksempelvis de tekniske erhvervsskoler.
Konklusion
· Jeg håber, at vi finder en tilfredsstillende løsning på de problemer, som sektoren oplever. Nu drøfter vi det med arbejdsmarkedets parter, og så må vi se, hvad vi i fællesskab kan nå frem til.
· Vi skal finde ud af, hvordan vi fjerner underskuddet fra AMU-området. Jeg kan ikke afvise, at der visse steder er behov for at hæve taksterne, men vi kan ikke bare hovedløst sætte taksterne op og så forvente, at problemet dermed er løst. Vi må også tage stilling til, om rammebetingelserne nu også er de rigtige.
· Skal vi have en mere fleksibel deltagerbetaling? Hvordan skal vi udmønte den milliard kroner, som regeringen har stillet området i udsigt? Skal vi tænke takststrukturen på området anderledes fremover? Er institutionsstrukturen optimal, eller skal der ske ændringer?
· En takstjustering på AMU-området må nødvendigvis ses i sammenhæng med disse elementer, som kommer til at indgå i de politiske drøftelser i efteråret. Målet må være at finde en varig løsning, så vi ikke spilder pengene på en kortsigtet takstforhøjelse og risikerer at stå i samme situation igen om nogle år.