TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg – UDU alm. del, spørgsmål AU-AX. |
|
Titel |
Spørgsmål AU Da handelsskoleeleverne i efteråret 2006 protesterede imod deres underfinansiering sammenlignet med andre gymnasiale uddannelser udtalte undervisningsministeren bl.a. følgende i Politiken den 17. november 2006:
â€Hvis jeg havde de ekstra penge, sÃ¥ ville jeg give dem til handelsskolerne, fordi handelsskolerne har betydelig større behov end de almene gymnasier. Men der er lukket for forbedringer af taxametret nu, til gengæld er der et aktuelt problem, som drejer sig om frafald, som vi kan tale om. Mange handelsskoler gør en kæmpe indsats, fordi de har mange tosprogede elever, og det betyder, at jeg kan bidrage med midler.â€
Ministeren bedes i forlængelse af citatet redegøre for, hvordan det fremlagte forslag til finanslov for 2008 vil give handelsgymnasier de samme økonomiske vilkår som de øvrige gymnasiale uddannelser, når det i FFL 08 udtrykkeligt fremgår, at regeringens eget forslag ikke vil dække den beregnede forskel på 5000 kr. pr. elev?
Spørgsmål AV Hvorfor har regeringen fremlagt et finanslovsforslag, hvor rammen for det almene gymnasium STX er beskåret med ca. 1400 kr. pr. årselev
Spørgsmål AW Hvordan er nedskæringen i overensstemmelse med den politiske aftale om, at gymnasiernes økonomi skulle være uforandret i overgangen fra amterne til statsligt selveje i 2008?
Spørgsmål AX Hvilke planer har ministeren for at sikre en fuldstændig ligestilling af de gymnasiale uddannelsers økonomi med udgangspunkt i modelberegninger, der tager højde for uddannelsesmæssige forskelle f.eks. til laboratorier og værksteder |
|
MÃ¥lgruppe |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Arrangør |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Taletid |
Ca. 4 minutter |
|
Tid og sted |
Disposition
1. Indledning
2. Besvarelse af spørgsmål AU
3. Besvarelse af spørgsmål AV
Besvarelse af spørgsmål AW
4. Besvarelse af spørgsmål AX
· Jeg vil gerne takke for lejligheden til at uddybe baggrunden for de ændringer, der sker for de almene gymnasier og hhx-uddannelsen i 2008.
· Samtidig glæder jeg mig over, at der er fuld åbenhed og enighed om talgrundlaget, så vi kan have en politisk diskussion om rammerne for de gymnasiale uddannelser.
Udvalget har spurgt mig:
â€Da handelsskoleeleverne i efterÃ¥ret 2006 protesterede imod deres underfinansiering sammenlignet med andre gymnasiale uddannelser udtalte undervisningsministeren bl.a. følgende i Politiken den 17. november 2006:
â€Hvis jeg havde de ekstra penge, sÃ¥ ville jeg give dem til handelsskolerne, fordi handelsskolerne har betydelig større behov end de almene gymnasier. Men der er lukket for forbedringer af taxametret nu, til gengæld er der et aktuelt problem, som drejer sig om frafald, som vi kan tale om. Mange handelsskoler gør en kæmpe indsats, fordi de har mange tosprogede elever, og det betyder, at jeg kan bidrage med midler.â€
Ministeren bedes i forlængelse af citatet redegøre for, hvordan det fremlagte forslag til finanslov for 2008 vil give handelsgymnasier de samme økonomiske vilkÃ¥r som de øvrige gymnasiale uddannelser, nÃ¥r det i FFL 08 udtrykkeligt fremgÃ¥r, at regeringens eget forslag ikke vil dække den beregnede forskel pÃ¥ 5000 kr. pr. elev?â€
Besvarelse af spørgsmål AU:
· Jeg har tidligere sagt, at hvis jeg havde ekstra penge at give til de gymnasiale uddannelser, så ville jeg give dem til handelsskolerne.
· Og det er lige præcist, hvad jeg har gjort. Handelsskolerne har fået tilført netto 40 mio. kr. i 2008, og taxametret til hhx-uddannelsen er hævet med 60 mio. kr. eller næsten 6 pct.
· En forhøjelse af taxameteret på godt 2.400 kr. er i sig selv et markant løft. Ved fastsættelsen af denne takstforhøjelse har jeg lagt vægt på, at økonomien på handelsskolerne generelt er sund, men at der samtidigt er nogle usaglige forskelle, f.eks. højere klassekvotienter på handelsskolerne.
· Jeg er meget glad for den indsats, handelsskolerne gør i forhold til bl.a. tosprogede, og jeg anerkender, at handelsskolernes målgruppe kan have nogle andre behov end stx.
· Jeg mener, at et løft på 2.400 kr. pr. årselev giver handelsskolerne forbedrede muligheder for at udfører deres uddannelsesopgaver.
Udvalget har spurgt mig:
â€Hvorfor har regeringen fremlagt et finanslovsforslag, hvor rammen for det almene gymnasium STX er beskÃ¥ret med ca. 1400 kr. pr. Ã¥rselevâ€
Besvarelse af spørgsmål AV:
· Jeg er blevet spurgt, hvorfor rammen til det almene gymnasium falder med 1400 kr. pr. elev.
· Til det vil jeg sige, at rammen til gymnasierne er hævet med 122 mio. kr. fra 2007 til 2008, fordi aktiviteten stiger. Jeg kan samtidigt bekræfte, at det gennemsnitlige tilskud pr. årselev falder med ca. 1.400 kr. Jeg er dog ikke enig i, at der er tale om en besparelse! Tværtimod.
· Ændringen i det gennemsnitlige tilskud skyldes tre forhold:
· For det første valgte regeringen at give de almene gymnasier et ekstraordinært løft på 50 mio. kr. i 2007. Disse penge er til dækning af de særlige udgifter til administration, der er forbundet med overgang til selveje pr. 1. januar 2007. Jeg har tidligere redegjort for dette i samråd om gymnasiernes økonomi den 21. november 2006 i Uddannelsesudvalget.
· Regeringen har desuden forudsat en generel effektivisering af administrationen efter kommunalreformen, som udgør 5 mio. kr. for de almene gymnasier.
· Samlet medfører ændringerne på 55 mio. kr. på det administrative område, at det gennemsnitlige tilskud falder med 1 pct. fra 2007 til 2008.
· For det andet er det besluttet, at de selvejende institutioner skal spare på indkøb ved at opnå større rabatter. Besparelsen finansierer politi- og fødevareforliget, der havde tilslutning fra samtlige partier undtagen Enhedslisten. På de almene gymnasier udgør dette 0,2 pct. og 12,5 mio. kr. Samtidig er det sådan, at det ikke er hele besparelsen på indkøb, der er taget hjem. Hvis gymnasierne og de andre skoler udnytter muligheder i indkøbsaftalen, kan de spare endnu mere.
· For det tredje falder det gennemsnitlige tilskud, når tilgangen til stx stiger. Dette skyldes imidlertid ikke ændringer i rammen, men har teknisk karakter og gælder alle de taxameterstyrede områder. Rent teknisk sker der det, at de faste tilskud er de samme uanset antallet af elever. Derfor vil tilskuddet pr. elev falde marginalt, når der kommer flere elever, og stige, når der kommer færre elever, selv om undervisningstaxametret er det samme.
· Hertil kommer, at fællesudgiftstaxametret udbetales i forhold til forrige års elevtal. Dette betyder, at der først udbetales fællesudgiftstaxameter i 2009 for det stigende elevtal i 2008.
· Som følge heraf falder det gennemsnitlige tilskud med 0,7 pct. i 2008. Dette er ikke en besparelse, og selv gymnasieeleverne anerkender dette.
· Der har været en del diskussion om de 50 mio. kr. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke mener, at det giver mening at tale om besparelser på gymnasierne i 2008, fordi regeringen har givet en ekstraordinær bevilling i 2007. Så ville man jo aldrig kunne give ekstraordinære tilskud!
· Jeg kan stå fuldt inde for de ændringer, som er gennemført, og som I i øvrigt alle har været bekendt med før finanslovens offentliggørelse.
Udvalget har spurgt mig:
â€Hvordan er nedskæringen i overensstemmelse med den politiske aftale om, at gymnasiernes økonomi skulle være uforandret i overgangen fra amterne til statsligt selveje i 2008?â€
Besvarelse af spørgsmål AW:
· Jeg vil gerne understrege, at alle aftaler i forbindelse med gymnasiernes overgang til selveje er blevet overholdt.
· Vi aftalte dengang, at gymnasierne skulle have samme økonomiske vilkår i 2007 som i 2006, da amterne havde ansvaret. Forligspartierne (regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale) er enige om, at økonomien for gymnasierne i 2007 overholder denne aftale!
· Fra og med 2008 er gymnasiernes økonomi ikke længere bundet af aftalen om udmøntning af kommunalreformen, men indgår i den politiske proces på linje med de øvrige ungdomsuddannelser.
· Som jeg lige har gennemgået, er der imidlertid ikke sket ændringer i rammen til de almene gymnasier, som ikke enten var kendt allerede i 2006 eller omfattet af en bred politisk aftale. Her tænker jeg på den ekstraordinære bevilling til administrationsudgifter i 2007 og indkøbseffektivisering.
Udvalget har spurgt mig:
Hvilke planer har ministeren for at sikre en fuldstændig ligestilling af de gymnasiale uddannelsers økonomi med udgangspunkt i modelberegninger, der tager højde for uddannelsesmæssige forskelle f.eks. til laboratorier og værksteder
Besvarelse af spørgsmål AX:
· Jeg synes, at vi er kommet langt i processen omkring ligestilling af de gymnasiale uddannelser ved i første omgang at have lavet en grundig analyse af økonomien i de tre gymnasiale uddannelser.
· Nu ved vi, hvad der er der er op og ned i diskussionen, når man f.eks. taler om lærerarbejdstidsaftaler, ekstraudgifter til laboratorier og holdstørrelser.
· Analysen viser, at der er en forskel på tilskuddet til hhv. stx og hhx på 5.000 kr. pr. elev, som dels skyldes lokale prioriteringer, dels er en reel standardforskel mellem hhx og stx.
· Det har ikke været muligt at adskille de to faktorer præcist, og det er således ikke muligt at fastslå præcist, hvor meget hhx-taxameteret skal hæves for, at hhx- og stx uddannelse kan siges at være fuldstændigt økonomisk ligestillede.
· Jeg mener ikke, at der er behov for yderligere modelberegninger!
· Som nævnt tidligere synes jeg, at 2.400 kr. ekstra pr. elev er et markant løft og jeg har ikke aktuelle planer om flere ændringer.