TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

Anledning	Samrådsspørgsmål nr. B af 4. oktober 2006
Titel	”Hvorledes begrunder ministeren følgende udtalelser bragt i Ugebrevet A4's artikel »Der er ingen prestige i at undervise« den 2. oktober 2006: »Lærerne har med deres protester mod politiske ændringer af skolesystemet jamret sig selv ned ad danskernes rangstige« og »Deres [lærerstandens] fagforeninger har i mange år skadet deres anseelse ved en udpræget lønmodtageragtig, næsten proletarisk måde at argumentere på. Lærerne skal profilere sig selv som eksperter og fagfolk og blive bedre til at tale om alt det gode de kan, i stedet for at overdrive problemerne og derved sætte fokus på det, de ikke kan.«?”
Målgruppe	Folketingets Uddannelsesudvalg – Åbent samråd
Arrangør	Folketingets Uddannelsesudvalg
Taletid	Ej nærmere defineret
Tid og sted	Fredag den 3. november 2006, kl. 09.00 Folketinget, værelse S-092

Disposition

1.      Indledning

2.      Om udtalelserne til Ugebrevet A4

3.      Om fokus pÃ¥ gode eksempler

 

1. Indledning

Jeg bliver i samrådsspørgsmål B bedt om at begrunde udtalelser bragt i Ugebrevet A4 den 2. oktober 2006. Spørgsmålet er stillet den 4. oktober 2006 – to dage efter artiklen blev bragt.

Der er sket meget siden da, og jeg har for længst beklaget formuleringen af de kritiske udtalelser i pressen.

Udtalelser bliver i den daglige nyhedsstrøm ofte forsimplet af de vilkår, medierne arbejder under. Men jeg har oprigtigt beklaget, hvis jeg er kommet til at sige noget, som kan forkludre billedet.

Det bør ikke komme som en overraskelse for nogen, at jeg er meget optaget af at styrke lærergerningens anseelse.

Jeg er alligevel glad for spørgsmålet, for det giver mig anledning til at understrege, hvad jeg mener med, at fagfolkene kan blive bedre til at rose sig selv i stedet for at fokusere på problemerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Om udtalelserne til Ugebrevet A4

Ugebrevet A4 refererer mig for at mene, at

»lærerne med deres protester mod politiske ændringer af skolesystemet har jamret sig selv ned ad danskernes rangstige«.

Jeg er i den forbindelse citeret for at skulle have udtalt:

»Deres fagforeninger har i mange år skadet deres anseelse ved en udpræget lønmodtageragtig, næsten proletarisk måde at argumentere på. Lærerne skal profilere sig selv som eksperter og fagfolk og blive bedre til at tale om alt det gode de kan, i stedet for at overdrive problemerne og derved sætte fokus på det, de ikke kan«.

 

Jeg har som nævnt allerede beklaget formuleringen af de kritiske udtalelser.

Mit ærinde var den positive eftersætning om, at lærerne skal profilere sig selv som eksperter og blive bedre til at fokusere på alt det gode, de kan.

Jeg udtalte også til A4, at hvis vi alle sammen koncentrerede os om at skabe respekt for læreren som faglig ekspert blandt forældre og elever, så kan vi komme op af bølgedalen. Ugebrevets rangorden blandt uddannelserne viser netop, at der er meget stor respekt for dem, der repræsenterer viden og ekspertise.

Lærernes ekspertise er undervisning af børn. Den gode lærer kan møde eleverne, hvor eleverne er, bibringe dem en lyst til at lære mere og give dem de kundskaber og færdigheder, der skal til for at videreuddanne sig og begå sig i samfundet. Det kræver viden og ekspertise – og ikke mindst engagement fra lærerne. Og det fortjener respekt.    

Der er mange gode grunde til, at lærerne burde ligge godt placeret på danskernes rangstige. Det skal vi blive bedre til at formidle.

 

3. Om fokus på gode eksempler

Den gode skole skal ikke opfindes – den findes allerede. Der er masser af gode eksempler fra folkeskolen. Og der er en grund til, at danske elever er glade for at gå i skole ­– de kan lide at lære noget, og de kan lide skolen.

Vi skal sætte fokus på skolens kvaliteter, og vi skal blive bedre til at dokumentere den gode praksis, der allerede findes, så vi kan udbrede det, der er rigtigt godt. Ved at vise vejen til det, der virker, kan alle blive endnu bedre.

Vi har for nyligt oprettet et Kvalitetsråd for Folkeskolen. Rådets fornemste opgave bliver at indsamle viden om, hvilke skoler, der gør det godt. Hvordan de gør, og hvad kan der læres.

Selvfølgelig kan god praksis og gode eksempler ikke altid sættes på formel, men det gode eksempel kan inspirere til en anden og ny opgaveløsning, som passer til den enkelte skole.

Danmarks Lærerforening er en vigtig medspiller, når vi skal styrke agtelsen for lærernes arbejde. Der er ingen grund til at modarbejde hinanden. Vi har det samme ærinde.

Jeg håber, vi kan starte en ny epoke, hvor vi arbejder sammen om at styrke lærergerningens prestige og tilgangen til læreruddannelsen.