TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning	Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg
Titel	Spørgsmål AQ: Vil ministeren redegøre for Vesthimmerland Tekstilskoles situation i lyset af skolens ansøgning om SU-godkendelse, herunder hvorfor skolen ikke kan SU-godkendes, som Tekstilhåndværksskolen i Aalborg er blevet? Spørgsmål AR: Vil ministeren redegøre for, om de krav der stilles for en privat uddannelsesinstitution kan blive SU-godkendt er tidssvarende? Vil ministeren samtidig redegøre for muligheden for at indføre et system, hvor det kun er de elever, der efter endt uddannelse modtager passiv forsørgelse, som ikke tæller med i beskæftigelsestallet.
MÃ¥lgruppe	Folketingets Uddannelsesudvalg
Arrangør	Folketingets Uddannelsesudvalg
Taletid	Ca. 5 min.
Tid og sted	Den 14. september 2007 kl. 10.30 i værelse 2-080

 

 

 

Udvalget har stillet mig følgende spørgsmål:  

Spørgsmål AQ: Vil ministeren redegøre for Vesthimmerland Tekstilskoles situation i lyset af skolens ansøgning om SU-godkendelse, herunder hvorfor skolen ikke kan SU-godkendes, som Tekstilhåndværksskolen i Aalborg er blevet?

og

Spørgsmål AR: Vil ministeren redegøre for, om de krav der stilles for en privat uddannelsesinstitution kan blive SU-godkendt er tidssvarende? Vil ministeren samtidig redegøre for muligheden for at indføre et system, hvor det kun er de elever, der efter endt uddannelse modtager passiv forsørgelse, som ikke tæller med i beskæftigelsestallet.

 

Svar på spørgsmål AQ:

 

·        En SU-godkendelse af en privat uddannelse bliver normalt givet for en periode pÃ¥ 4 Ã¥r. Vesthimmerlands Tekstilskoles godkendelse udløb 31. oktober 2005 og skolen fik afslag pÃ¥ ansøgning om forlængelse i januar 2006. Begrundelsen var, at kun 24 pct. af dimittenderne havde fÃ¥et beskæftigelse inden for branchen.

·        Skolen har efterfølgende søgt om godkendelse af en 2-Ã¥rig tekstilteknikeruddannelse og en 1-Ã¥rig overbygningsuddannelse til tekstildesigner. Der er ikke truffet endelig afgørelse i denne sag.

·        Styrelsen har over for skolen oplyst, at den agter at give afslag pÃ¥ ansøgningen. Det har resulteret i, at skolen har sendt yderligere oplysninger om dimittendernes beskæftigelsessituation. Styrelsen har endnu ikke færdigbehandlet disse oplysninger.

·        Om sagsforløbet vedrørende TekstilhÃ¥ndværkerskolen i Aalborg, som spørgsmÃ¥let henviser til, kan jeg oplyse, at styrelsen i første omgang gav skolen oplysning om, at den agtede at give afslag pÃ¥ skolens ansøgning om at forlænge SU-godkendelsen. Begrundelsen var, at beskæftigelsessituationen ikke var tilfredsstillende. Kun 35 pct. af dimittenderne var i beskæftigelse inden for branchen.

·        Skolen dokumenterede dog efterfølgende en positiv udvikling i beskæftigelsessituationen, hvoraf det fremgik, at 42 pct. var i beskæftigelse inden for branchen. Skolen blev blandt andet pÃ¥ det grundlag SU-godkendt, men med den betingelse, at en fortsat godkendelse efter 2010 – hvor den nuværende godkendelse udløber – vil være betinget af en tilfredsstillende uddannelsesrelevant beskæftigelsessituation.

·        Da styrelsen endnu ikke har færdigbehandlet oplysningerne om beskæftigelsessituationen for dimittenderne fra Vesthimmerlands Tekstilskole, kan jeg ikke oplyse noget om denne sags udfald.

·        SU-styrelsen træffer den endelige afgørelse om SU-godkendelse af private uddannelsesinstitutioner.

 

 

Svar på spørgsmål AR:

·        Der er i reglerne om SU-godkendelse af private uddannelser tre hovedhensyn, der skal tages. Uddannelsespolitiske, arbejdsmarkedsmæssige og økonomiske forhold skal tale for at SU-godkende en privat uddannelse. I bedømmelsen indgÃ¥r ogsÃ¥ en SU-vurdering, som Danmarks Evalueringsinstitut, ogsÃ¥ kaldet EVA, udfører. EVA udarbejder i den forbindelse en arbejdsmarkedsstatistik over uddannelsens dimittender pÃ¥ baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. EVA vurderer derudover en række generelle forhold sÃ¥som uddannelsesstedets økonomi, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer og fysiske forhold. SU-vurderingen i EVA er en del af det samlede beslutningsgrundlag.

·        Jeg vil gerne gentage vigtigheden af, at uddannelse skal resultere i beskæftigelse. Jeg mener ikke det er forsvarligt, hvis der SU-godkendes private uddannelser, hvor dimittenderne ikke kommer i beskæftigelse, og her mener jeg uddannelsesrelevant beskæftigelse. Det giver derfor heller ikke mening at overveje alternative opgørelsesmetoder som anført i spørgsmÃ¥let. En sÃ¥dan opgørelse ville alene belyse den generelle beskæftigelsessituation og ikke hvorvidt, der er opnÃ¥et beskæftigelse som følge af den konkrete uddannelse.

·        Styrelsen har desuden oplyst, at i de tilfælde hvor uddannelsesstedet mener, at dimittenderne har en anden beskæftigelsessituation, end den som EVA har oplyst, kan styrelsen lade dokumenterede beskæftigelsesoplysninger indgÃ¥ i den konkrete vurdering. Det samme gælder, hvis skolen ønsker at inddrage oplysninger om dimittenderne i udlandet eller ønsker at belyse en positiv udvikling i dimittendernes beskæftigelsessituation med nyere tal end dem, der kan indhentes via Danmarks Statistik.

·        NÃ¥r jeg bliver spurgt om kravene er tidssvarende, vil jeg umiddelbart sige; ”mere end nogensinde”. Der er mangel pÃ¥ arbejdskraft. Det er i den situation meningsløst at give unge en uddannelse, de reelt ikke kan anvende.